Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1831086_0001.png
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om. hvor mange tilladelser ministeren har givet til, at ikke-danskere kan erhverve et sommerhus, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 26 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan dispensationsreglerne
administreres med fokus på, hvordan
”særlig
tilknytnings-reg-
len” administreres, herunder
hvor mange afslag på tilladelser til
at ikke-danskere kan erhverve et sommerhus, der har været for
årene 2007 til 2017.”
Svar:
Som det fremgår af den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del)
fra Folketingets Europaudvalg, indeholder erhvervelsesloven regler om,
hvornår personer, der ikke aktuelt har
og ikke tidligere har haft
bopæl i
Danmark, kan købe fast ejendom her i landet. Det følger således af lovens §
1, at personer, der ikke har bopæl i Danmark og ikke tidligere har haft dette
i fem år, alene kan købe fast ejendom i Danmark med Justitsministeriets
tilladelse. Hvorvidt Justitsministeriets tilladelse skal søges, afhænger såle-
des ikke af ansøgerens nationalitet, men af om bopælsbetingelserne er op-
fyldt.
Om der kan gives tilladelse til køb af sommerhus m.v. (såkaldt sekundær-
bolig) beror efter Justitsministeriets praksis på, om ansøgeren har en særlig
stærk tilknytning til Danmark.
Vurderingen heraf baseres hovedsageligt på omfanget af ansøgerens tidli-
gere ophold i Danmark, herunder bl.a. om ansøgeren igennem en længere
periode har holdt en væsentlig del af sine ferier i Danmark.
Herudover indgår det i vurderingen af ansøgerens tilknytning, om vedkom-
mende har særlig familiemæssig tilknytning til Danmark. Det kan f.eks.
dreje sig om, at ansøgeren har forældre eller bedsteforældre her i landet, som
vedkommende har hyppig kontakt til.
Det tillægges endvidere betydning, hvis ansøgeren har særlig sproglig eller
kulturel tilknytning til Danmark. Det kan foruden kendskab til det danske
sprog dreje sig om særligt kendskab til dansk historie, kulturliv og samfund,
f.eks. hvis ansøgeren holder sig orienteret via danske medier eller er tilknyt-
tet en dansk forening i udlandet.
Det indgår også i vurderingen, om ansøgeren har en særlig tilknytning til
den ejendom, som vedkommende ønsker at erhverve. Det kan f.eks. være
tilfældet, hvis ejendommen er eller har været i ansøgerens families eje.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om. hvor mange tilladelser ministeren har givet til, at ikke-danskere kan erhverve et sommerhus, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
For så vidt angår en opgørelse over antallet af afslag på ansøgning om tilla-
delse til at købe sommerhus m.v. i Danmark i årene 2007-2017, henvises
der til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 25 (Alm. del) fra Folketin-
gets Europaudvalg.
3