EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om grænsearbejdere fra Tyskland og Sverige samt tyske og danske dagpengeregler, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

Kenneth Kristensen Berth

[email protected]

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

Folketingets Europaudvalg

[email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Europaudvalget har i brev af 3. juli 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 289 (alm.

del), som hermed besvares endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth

Kristensen Berth.

Spørgsmål nr. 289:

”Ministeren

bedes redegøre for antallet af grænsearbejdere fra Tyskland og Sveri-

ge. I den forbindelse bedes ministeren redegøre for de tyske- og danske dagpenge-

regler, (herunder om der findes en tilsvarende 1960 timers regel for fuld dagpenge-

ret som tilfældet er i Danmark). Ministeren bedes ligeledes redegøre for, hvilke

danske sociale ydelser ministeren forventer et øget træk på i forbindelse med de

nye EU-regler om sociale ydelser (883/2004), og om ministeren kan bekræfte at

grænsearbejdere, ifølge de nye EU-regler om sociale ydelser kan modtage danske

sociale ydelser, selvom de bor i et andet EU-medlemsland, samt hvorvidt EU der-

med har taget et opgør med det danske forvaltningsretlige princip om, at borgere

ikke bør kunne modtage dobbeltydelser?”

Svar:

Jeg vil gerne slå fast, at regeringen er stærkt utilfreds med de foreslåede ændringer

til forordning 883. Jeg har derfor også under forhandlingerne i Rådet arbejdet hårdt

for at få blandt andet forslaget om grænsearbejdere ændret. Det arbejde fortsætter

regeringen naturligvis under de kommende forhandlinger af forslaget mellem

Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet.

Efter gældende EU-regler udbetaler beskæftigelseslandet dagpenge ved delvis le-

dighed til grænsearbejdere. Ved fuld ledighed overflyttes grænsearbejderen til bo-

pælslandets forsikring, som udbetaler dagpenge til grænsearbejderen efter bopæls-

landets regler.

Med forslaget til ændring af forordning 883, som der blev opnået generel indstil-

ling til på EPSCO-rådsmødet i juni måned, vil grænsearbejdere, der bliver fuldt le-

dige efter 3 måneders beskæftigelse i Danmark, kunne modtage danske dagpenge,

selvom de bor i et andet EU-land.

J.nr.

2018-4531

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 289: Spm. om grænsearbejdere fra Tyskland og Sverige samt tyske og danske dagpengeregler, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren

De foreslåede ændringer til reglerne om grænsearbejdere vil også betyde øgede ud-

gifter til syge- og barselsdagpenge fra Danmark, samt øgede udgifter til sundheds-

ydelser og børneydelser i en evt. ledighedsperiode på dagpenge og på længere sigt

også brøk- og førtidspension.

Ret til dagpenge er dog betinget af, at personerne opfylder danske regler for at

modtage dagpenge. Personen skal endvidere stille sin arbejdskraft til rådighed for

det danske arbejdsmarked. Det vil sige, at personen skal være aktivt jobsøgende på

det danske arbejdsmarked og deltage i aktiveringstiltag m.v.

Der er ikke

–

heller ikke med de foreslåede ændringer

–

tale om, at personerne kan

modtage dobbeltydelser. Når der udbetales ydelser fra beskæftigelseslandet, kan

der ikke samtidig udbetales ydelser af samme slags fra bopælslandet. Der er såle-

des et forbud mod udbetaling af dobbeltydelser ifølge forordning 883.

I forhold til antallet af grænsearbejdere, opgøres disse som EU-borgere

med en

lønindkomst i Danmark, der ikke samtidig står registreret med en dansk bopæl.

Der var i november 2017 ca. 46.500 grænsearbejdere i Danmark inklusiv ca.

10.700 danske statsborgere, der ikke har bopæl i Danmark. Heraf har omkring

7.800 svensk statsborgerskab, og omkring 6.400 har tysk statsborgerskab.

Om de danske dagpengeregler kan jeg oplyse, at første gang en person anmoder om

dagpenge, er retten som fuldtidsforsikret betinget af et års medlemskab af en a-

kasse og opfyldelse af et indkomstkrav i medlemsperioden på 228.348 kr., dog

højst 19.029 kr. pr. måned (2018), inden for de seneste 3 år.

Dagpengeperioden er 2 år inden for en periode på 3 år. Ret til en ny dagpengeperi-

ode er betinget af beskæftigelse i 1.924 timer inden for de seneste 3 år efter ledig-

hedens indtræden.

En person, der anmoder om dagpenge i Tyskland, skal opfylde et krav om 12 må-

neders arbejde, hvor der er pligt til at være forsikret inden for de seneste 24 måne-

der. Der er endvidere krav om, at indtægten fra arbejdet skal være på et vist lønni-

veau.

Man skal opfylde det samme krav for ret til en ny dagpengeperiode. Tyskland har

således ikke en 1.924 timers-regel for ret til en ny dagpengeperiode, svarende til

den danske.

Dagpengeperioden i Tyskland er mellem 6 og 12 måneder og er afhængig af, hvor

lang tid, man har haft beskæftigelse. Ledige over 50 år kan få udvidet deres dag-

Udover EU-borgere inkluderer opgørelsen statsborgere fra øvrige EØS-lande samt

Schweiz.

pengeperiode op til 24 måneder, hvis de har været i beskæftigelse i op til 48 måne-

der.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen

Oplysningerne er indhentet fra MISSOC, som er en officiel database, hvor ministerier-

ne/institutionerne i samtlige EU-lande oplyser om deres nationale lovgivning vedrørende

sociale ydelser. Link: https://www.missoc.org/