Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august 2018
MFVM 607
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 6. juli 2018 stillet følgende spørgsmål 300 (EUU
alm. del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 300:
”Ministeren
bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage en obli-
gatorisk veterinærkontrol af alle dyretransporter, som transporterer dyr til slagtning fra Danmark
til et andet EU-land, på
afgangsstedet.”
Svar:
Spørgsmålet er forelagt Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Alle
sendinger af dyr, der transporteres til slagtning i et andet EU-land, skal i overensstemmelse
med EU-reglerne, underlægges forudgående veterinærkontrol af en embedsdyrlæge. Veterinær-
kontrollen består af en kontrol af dyrenes og husdyrbrugets dyresundhedsmæssige status samt en
vurdering af dyrenes transportegnethed.
Veterinærkontrollen kan finde sted enten på:
det husdyrbrug, hvor dyrene holdes, og hvorfra de transporteres direkte ud af Danmark, eller
et samlested i Danmark, hvortil dyrene føres fra det husdyrbrug de stammer fra, og efter ve-
terinærkontrollen, sendes direkte ud af Danmark.
Der gennemføres derfor allerede en obligatorisk kontrol af alle dyretransporter, som transporte-
rer dyr ud af Danmark. Den obligatoriske kontrol suppleres af yderligere 100 årlige indladnings-
kontroller, hvor der udover den dyresundhedsmæssige status og transportegnethed, kontrolleres
dokumenter og flere forhold for transportmidlet i henhold til transportforordningens regler.
I medfør af EU’s
kontrolforordning
1
skal kontrol foretages
”regelmæssigt, på grundlag af en risi-
kovurdering og med passende hyppighed”.
Danmark har således mulighed for at fastsætte kon-
trolfrekvenserne ud fra en konkret behovsvurdering. Veterinærforlig I fra august 2008 har fast-
lagt antallet af indladningskontroller til 100 årligt.”
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 882/2004 af 29. april 2004 om offentlig kontrol med henblik på
verifikation af, at foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes
(som ændret).
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 •
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk