Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1929570_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 20. august 2018
MFVM 615
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 6. juli 2018 stillet følgende spørgsmål 311 (EUU alm.
del) efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 311
Ministeren bedes oplyse, om de danske toldmyndigheder har en permanent kontrol af legetøj, som
importeres til Danmark, hvor legetøjet bl.a. undersøges for hormonforstyrrende stoffer og farligt kemi.
I afkræftende fald bedes ministeren oplyse, om Danmark ville kunne indføre en sådan kontrol i over-
ensstemmelse med EU-retten
og EU’s toldunion.
Svar
Spørgsmålet vedrørende danske toldmyndigheders permanente kontrol er forelagt Skatteministeriet,
som oplyser at:
”Toldstyrelsen
gennemfører en risikobaseret kontrol. Det betyder, at der sker en kontrol, der i videst
muligt omfang afspejler risikobilledet. Derfor indgår kontrollen med produktsikkerhed, herunder også
legetøj og kemi, i Toldstyrelsens samlede risikovurdering, og aktiviteten fastlægges i en årlig planlæg-
ning og prioritering af kontrolressourcer. I risikovurderingen indgår også informationer fra fx Miljø-
styrelsen om mulige ulovlige produkter. Toldstyrelsens kontrol er dog ikke permanent, forstået på den
måde, at
hver enkelt forsendelse udtages til kontrol.”
Det er op til de enkelte medlemslande at beslutte omfanget af den nationale kontrol af overholdelse af
legetøjsreglerne. Kontrollen skal være risikobaseret og må ikke have et omfang, der skaber en teknisk
handelshindring. Legetøj fra lande uden for EU skal, ifølge EU-lovgivningen
1
på området, kontrolleres
i et passende omfang. Kontrollen baseres på dokumentation og om nødvendigt på fysisk kontrol og
laboratorieundersøgelser af passende stikprøver.
Der er i Danmark allerede et stort fokus netop på overholdelse af regler om kemikalier. Senest har et
samlet Folketing tilsluttet sig kemiindsatsen 2018-2021, hvor der blev afsat penge til kontrol af forbru-
gerprodukter som for eksempel legetøj.
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og
markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF)
nr. 339/93.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk