MINISTEREN
Europaudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
5. september 2018
2018-4181
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Europaudvalget har i brev af 9. august 2018 stillet mig følgende spørgsmål, som
jeg hermed skal besvare endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Claus
Kvist Hansen (DF).
Spørgsmål nr. 323:
Ministeren bedes redegøre nærmere for sagen fra Østjylland omhandlende en
virksomhedsejer, der installerede partikelfiltre i sin vognpark, hvorefter lov-
krav om partikelfiltre bortfaldt.
Sagen har været omtalt i artiklen ’’Firma spild-
te 650.000 kroner på ligegyldigt miljøkrav til studenterkørsel’’ i Horsens Fol-
keblad den 8. august 2018 (https://hsfo.dk/erhverv/Firma-spildte-650000-
kronerpaa-ligegyldigt-miljoekrav-til-studenterkoersel/artikel/180900).
Mini-
steren bedes redegøre for, hvilke kompensationsmuligheder virksomhedsejeren
tilbydes som følge af den rodede proces, som virksomhedsejeren ikke har haft
mulighed for at forudse, og finder ministeren den opståede konkurrencefor-
vridning hensigtsmæssig, når den pågældende virksomhedsejer således straffes
økonomisk for at forsøge at efterleve miljøstyrelsens krav?
Svar:
Ifølge bekendtgørelse om registrering af køretøjer § 4, stk. 2, må et køretøj regi-
streret til veterankørsel kun anvendes lejlighedsvis og ikke anvendes til er-
hvervsmæssig befordring af personer
–
og dermed må køretøjet ikke anvendes
til eksamenskørsel. Endvidere gælder der, at der kun stilles krav om, at køretø-
jerne bliver synet hvert 8. år, og køretøjerne er undtaget kravet om kørsel med
partikelfilter i miljøzoner. Disse regler har været gældende siden 2005. Den 1.
januar 2017 udsendte Færdselsstyrelsen en opdateret synsvejledning, som præ-
ciserede regelgrundlaget, og i den forbindelse viste det sig, at kravet generelt
ikke blev efterlevet af branchen, og at køretøjerne dermed fejlagtigt var regi-
streret til veterankørsel og samtidig blev anvendt til erhvervsmæssig personbe-
fordring.
Hvad angår reglerne om miljøzoner og dispensationen herfra, har jeg forelagt
spørgsmålet for Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende:
’’Det
følger af miljøbeskyttelsesloven, at der i miljøzoner er krav til tunge køre-
tøjer (lastbiler og busser) om montering af et effektivt partikelfilter, medmin-
dre de opfylder minimum Euro 4. Efter miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 5