Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1941960_0001.png
Klik og vælg dato
J.nr. 2018 - 5519
Til Folketinget
Europaudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 29. august 2018 (alm. del). Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Karsten Lauritzen
/ Jeanette Rose Hansen
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 336: Spm. om, hvorvidt Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage at forbyde alle udenlandske udbydere af online kasino, sportsvæddemål og pokerspil at drive forretning i Danmark, til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren
1941960_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten kan vedtage at
forbyde alle udenlandske udbydere af online kasino, sportsvæddemål og pokerspil at drive
forretning i Danmark og tjene penge på spillere fra Danmark.
Svar
Det vil ikke være i overensstemmelse med EU-retten at forbyde udenlandske spiludby-
dere, der er etableret i EU, at drive forretning i Danmark, hvis det samtidig er tilladt for
danske spiludbydere at drive forretning i Danmark ved at udbyde spil på et liberaliseret
spilmarked.
Medmindre udbud af et spil er forbudt, kan Danmark vælge mellem at have et udbud på
et monopoliseret spilmarked eller et liberaliseret spilmarked. I forhold til en tilbagerulning
af liberaliseringen af onlinekasino mv. henvises til besvarelsen af spørgsmål 173 EUU
alm. del (2017-18).
Det er fortsat, jf. besvarelsen af spørgsmål 173 EUU alm. del (2017-18), Skatteministeri-
ets vurdering, at der pt. ikke har været forhold på det liberaliserede danske spilmarked,
som kan begrunde en tilbagerulning af liberaliseringen af onlinekasino mv. I den forbin-
delse bemærkes, at selvom der blev genindført et monopol på spilmarkedet, er det ikke
strafbart for danskere at spille på hjemmesider hos spiludbydere etableret i et andet
land/uden dansk tilladelse.
Jeg vil gerne afslutningsvis understrege, at det er min opfattelse, at det er i alles interesse
at have et lovligt, dansk reguleret marked, hvor der afregnes spilafgifter, fremfor et ulov-
ligt, ureguleret marked, hvor der ikke afregnes spilafgifter til Danmark.
Side 2 af 2