Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1942709_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Søren Søndergaard (EL)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Europaudvalget har i brev af 29. august 2018 stillet følgende spørgsmål nr. 337
(alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søn-
dergaard (EL).
Spørgsmål nr. 337:
”Ministeren
bedes oplyse, om Arbejdstilsynet i overensstemmelse med EU-retten
må kontrollere om udenlandsk arbejdskraft fra EU-lande, herunder også
en-mands-firmaer, har stilladskursus og andre kurser der er lovpligtige i Danmark,
inden arbejdet må påbegyndes i Danmark.”
Svar:
Det følger af EU’s såkaldte anerkendelsesdirektiv, at medlemsstaterne har ret til at
foretage kontrol af tjenesteydernes erhvervsmæssige kvalifikationer, inden den på-
gældende første gang udfører tjenesteydelsen i medlemsstaten. Den forudgående
kontrol kan udføres, når formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for of-
fentlig sundhed eller sikkerhed på grund af tjenesteyderens manglende erhvervs-
mæssige kvalifikationer.
Arbejdstilsynet har indført forudgående kontrol for ni arbejdsmiljøfaglige uddan-
nelser: Fører af teleskoplæssere, svejser, stilladsopstiller, køletekniker, elevatortek-
niker, arbejde med asbest, gaffeltruckfører, arbejde med tårnkraner og mobilkraner
og kedelpasser
I svar på spørgsmål 287 har jeg redegjort generelt for reglerne i EU’s anerkendel-
sesdirektiv i relation til de arbejdsmiljøfaglige uddannelser.
Som det fremgik af mit svar, skal EU-reglerne på den ene side sikre, at EU-borgere
kan anvendes deres opnåede kvalifikationer i andre EU-lande,
så de ikke skal ”star-
te forfra”, og på den anden side give værtslandet garantier for, at EU-borgere
har
de nødvendige kvalifikationer.
Jeg oplyste også, at på visse arbejdsområder skal personer, som har erhvervet er-
hvervsmæssige kvalifikationer i et andet EU-land, søge om at få sine kvalifikatio-
ner anerkendt af Arbejdstilsynet, før personen kan påbegynde at arbejde i Dan-
mark.
24. september 2018.
J.nr.
2018 - 4304
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 337: Spm. om, hvorvidt Arbejdstilsynet i overensstemmelse med EU-retten må kontrollere om udenlandsk arbejdskraft fra EU-lande, har stilladskursus og andre kurser der er lovpligtige i Danmark, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Den fri bevægelighed i EU er til stor gavn for borgere og virksomheder og bidrager
til vækst og beskæftigelse. Med reglerne i anerkendelsesdirektivet sikres hensynet
til fri bevægelighed og hensynet til muligheden for at håndhæve regler om sundhed
og sikkerhed.
Venlig hilsen
Troels Lund Poulsen
2