Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 18. september 2018
MFVM 640
Miljø- og Fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr. 339 (EUU alm. del) stillet den 29. august
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 339
”Ministeren
bedes i forlængelse af svar på spørgsmål 182 (alm. del 2017/2018) beskrive forskellen på
det forbud Danmark før 2006 havde mod at anvende smykker, der indeholder nikkel i nylavede huller
i ørene og andre dele af kroppen, mens såret heler, og de nu gældende EU-regler på området. Ministe-
ren bedes ligeledes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-retten ville kunne genindføre det
forbud, som gjaldt i Danmark indtil 2006.”
Svar
Indtil 2000 havde Danmark national regulering af nikkel i smykker. I juli 2000 blev der indført EU-
regulering, som svarer til de danske krav om, at nikkel ikke må indgå i stikkere eller andre metalgen-
stande, som indsættes i hullede øre og andre hullede legemsdele under helingen af det sår, der opstår,
når hullet laves, uanset om de senere fjernes, medmindre indholdet af nikkel er under 500 mg/kg
(0,05 %).
Den 1. september 2005 blev reglerne ændret således, at afgivelse af nikkel fra stikkere, som indsættes i
hullede ører og andre hullede legemsdele, skal være mindre end 0,2 µg/cm
2
/uge. Dermed fjernes ind-
holdsgrænsen på 0,05 %, og det nye krav gælder i både Danmark og EU for alle stikkere til hullede
legemsdele, uanset om de kun anvendes under heling, eller når hullet laves.
Den nugældende nikkelbegrænsning i REACH-forordningen, for så vidt angår kravene til nikkel i stik-
kere, som indsættes i hullede ører og andre hullede legemsdele, er de samme som reglerne, der trådte i
kraft 1. september 2005.
I forhold til muligheden for indførelse af nationale regler henvises til orientering af Folketinget den 8.
maj 2018. Folketinget vil blive orienteret, så snart der foreligger juridisk afklaring af Kommissionens
fortolkning af EFTA-dommens rækkevidde.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk