EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Europaudvalget

Christiansborg

1240 København K

18. december 2017

Enheden for Internatio-

nalt Politisamarbejde

Sagsbeh: Anna Seneberg Winkel

Sagsnr.: 2017-0032/06-0023

Dok.:

588776

Dato:

Kontor:

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 37 (Alm. del), som Folketingets

Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 27. november 2017.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).

Søren Pape Poulsen

Anders Sparholt Jørgensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om fremlæggelse af alternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til ny EU-regulering, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål nr. 37 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:

”Med

reference til justitsministerens forelæggelse af rådsmøde

retlige og indre anliggender i Folketingets Europaudvalg den 6.

oktober 2017 vedr. forordningsforslag om gensidig anerkendelse

af afgørelser om indefrysning og konfiskation og forslag om

ECRIS-TCN anmodes regeringen om fremover at fremlægge al-

ternative løsningsforslag i de tilfælde hvor regeringen mener, at

det danske retsforbehold har negative konsekvenser i forhold til

ny EU-regulering. Disse alternative løsningsforslag skal naturlig-

vis respektere retsforbeholdet, men kan omfatte initiativer på na-

tionalt, EU, europæisk og internationalt niveau. Første gang gæl-

der forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiska-

tion (KOM(2016)0819) og forslaget til Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om oprettelse af et centralt system til bestem-

melse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med oplysninger

om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og statsløse

personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte

det europæiske informationssystem vedrørende strafferegistre

(ECRIS-TCN-systemet) (KOM (2017) 0344).”

Svar:

Som det fremgår af regeringsgrundlaget kræver en effektiv bekæmpelse

af kriminalitet og terrorisme et tæt europæisk politisamarbejde.

Lissabon-Traktaten har medført, at alle nye retsakter på det strafferetlige og

politimæssige område er overstatslige. Det indebærer, at retsforbeholdet fin-

der anvendelse i forhold til sådanne retsakter. Danmark har således ikke

kunnet deltage i de nye retsakter, der er vedtaget på området siden Lissabon-

Traktatens ikrafttræden i 2009.

Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet medfører dog, at Danmark i

kraft af den såkaldte ”Schengen-teknikalitet” inden for seks måneder efter

vedtagelsen af foranstaltninger, der udgør en udbygning af Schengen-reg-

lerne, beslutter, om Danmark

–

på mellemstatsligt grundlag

–

vil tilslutte sig

foranstaltningen.

EU har en række karakteristika, som adskiller samarbejdet fra andet inter-

nationalt samarbejde. EU har bl.a. institutioner, der er uafhængige af med-

lemsstaterne, og som har selvstændige beføjelser (bl.a. Europa-Parlamentet,

Kommissionen og EU-Domstolen), institutionerne kan vedtage regler, der

er bindende for medlemsstaterne, selv om én eller flere af disse måtte have

stemt imod, EU-retsakter kan have direkte virkning i medlemsstaterne for

borgerne og have forrang for nationale regler. Desuden er EU kendetegnet

af et selvstændigt håndhævelsessystem til sikring af, at EU-retlige rettighe-

der og forpligtelser respekteres (Kommissionen, EU-Domstolen og Retten).

Samarbejdet i EU er på den baggrund på en række parametre langt mere

effektivt end internationalt samarbejde i almindelighed. Det skyldes bl.a., at

der inden for samarbejdet etableres institutioner, som f.eks. Europol, og sy-

stemer, som f.eks. ECRIS-TCN, der medfører, at det bliver muligt for de

nationale myndigheder at søge efter straffedomme mod tredjelandsstatsbor-

gere, der er afsagt i andre medlemsstater. I den forbindelse er det naturligvis

også centralt, at EU-retsakterne indeholder relevante databeskyttelsesgaran-

tier, som alle medlemsstater skal overholde. Desuden omfatter EU-samar-

bejdet hovedparten af Danmarks nabolande, hvor den danske interesse i et

tæt samarbejde sædvanligvis vil være størst.

Det overvejes naturligvis løbende, hvordan danske interesser kan varetages

i lyset af retsforbeholdet, men i almindelighed vil Danmark ikke selv eller i

samarbejde med enkelte andre lande kunne etablere ordninger, der sikrer et

lige så effektivt samarbejde på det politimæssige område. Det var bl.a. bag-

grunden for folkeafstemningen om tilvalgsordningen i 2015.

Det er i den forbindelse naturligt i grund- og nærhedsnotater, samlenotater

mv. vedrørende retsakter, som Danmark ikke deltager i på grund af retsfor-

holdet, at redegøre for konsekvenserne af en manglende dansk deltagelse og

mulighederne for at varetage danske interesser i lyset af retsforbeholdet.

Danmark vil endvidere konkret kunne anmode Kommissionen om, at der

indledes forhandlinger om dansk tilknytning til en retsakt. Dette er som be-

kendt sket i forhold til Europol-forordningen og PNR-direktivet. Sådanne

forhandlinger er dog oftest langvarige og komplicerede, og Danmark skal i

hvert enkelt tilfælde overbevise Kommissionen om, at indgåelse af en pa-

rallelaftale er i både Danmarks og EU’s interesse.

I forhold til forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

gensidig anerkendelse af afgørelser om indefrysning og konfiskation følger

regeringen forhandlingerne tæt med fokus på at sikre, at Danmark fortsat

kan samarbejde effektivt med de øvrige medlemsstater i sager om grænse-

overskridende kriminalitet, hvis forslaget vedtages.

De nuværende rammeafgørelser og den kommende forordning er grundlæg-

gende en videreudvikling af de almindelige internationale regler om rets-

hjælp. I det omfang Danmark ikke vil kunne samarbejde med de øvrige med-

lemsstater på dette grundlag, vil Danmark fremadrettet kunne fremsende an-

modninger om retshjælp til de øvrige EU-lande på samme vis, som det i dag

sker i forhold til lande uden for EU. Disse anmodninger vil i så fald ikke

være omfattet af bl.a. de svarfrister, der fremgår af rammeafgørelserne og

forordningsforslaget.

Danmark vil

–

hvis forordningsforslaget vedtages

–

kunne anmode Kom-

missionen om, at der indledes forhandlinger om indgåelse af en aftale om

dansk tilknytning i retsakten.

Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om oprettelse af et

centralt system til bestemmelse af, hvilke medlemsstater der ligger inde med

oplysninger om straffedomme afsagt over tredjelandsstatsborgere og stats-

løse personer (tredjelandsstatsborgere) for at supplere og understøtte det eu-

ropæiske informationssystem vedrørende strafferegistre (ECRIS-TCN-sy-

stemet) supplerer et fremsat forslag til direktiv fra 2016, der har til formål

at regulere den decentraliserede udveksling af oplysninger om straffe-

domme afsagt over tredjelandsstatsborgere. Forslagene udbygger det eksi-

sterende ECRIS-system.

Danmark vil

–

efter vedtagelsen af direktivet og forordningen

–

fortsat

kunne anmode de øvrige medlemsstater om oplysninger om tredjelands-

statsborgere. Danmark vil dog på grund af retsforbeholdet ikke kunne be-

nytte de nye muligheder for via ECRIS-TCN-systemet nemt at finde ud af,

hvilke lande der har oplysninger om tredjelandsstatsborgeres straffedomme.

Det er naturligvis vigtigt, at Danmark bevarer et godt og konstruktivt sam-

arbejde med de øvrige medlemsstater om udveksling af oplysninger om

tredjelandsstatsborgeres straffedomme, når de andre medlemsstater tager

det nye system i brug.

Regeringen vil derfor også i de videre forhandlinger af forslagene om

ECRIS have fokus på eventuelle udfordringer for Danmarks fortsatte mu-

ligheder for at udveksle oplysninger tredjelandsstatsborgere med de øvrige

medlemsstater.

Danmark vil desuden

–

når forslaget måtte være blevet vedtaget

–

kunne

anmode Kommissionen om, at der indledes forhandlinger om indgåelse af

en aftale om dansk tilknytning til retsakten.