Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1995446_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. 388 (Alm. del) af 20.
september 2018
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor Danmark
placerer sig på OECD’s liste over de rigeste
lande i dag, og sammenligne det med en situation, hvor Danmark ikke længere er
en del af EU-samarbejdet, og hvor effekterne af, at Danmark er
ude af EU’s indre
marked, slår fuldt igennem
det vil sige en situation, hvor BNP falder med 100
mia. kr., jf. Erhvervsstyrelsens analyse ”Det
indre markeds økonomiske betydning
for Danmark” fra januar 2017? Ministeren
bedes opgøre listen som BNP pr. ind-
bygger.
Svar
Danmark er i dag et af de rigeste lande i verden. Det hænger blandt andet sammen
med, at produktivitetsniveauet er højt. Det vil sige, at danske virksomheder og
medarbejdere er blandt dem, som er mest effektive til at skabe værdi med de res-
sourcer, som anvendes i produktionen.
En af grundene til det høje produktivitetsniveau
i Danmark er EU’s indre marked.
Det giver danske virksomheder muligheder for at afsætte deres produkter på et
langt større marked, sikrer større konkurrence og fremmer investeringer, arbejds-
deling og videnudveksling på tværs af EU-landene.
EU’s indre marked
sikrer endvidere fri bevægelighed for arbejdskraften. Det giver
danske virksomheder bedre adgang til den arbejdskraft og de kompetencer, de har
brug for. Arbejdskraftens fri bevægelighed spiller endvidere en vigtig rolle i for-
hold til at dæmpe konjunkturudsving i den danske ledighed.
I den analyse, som der henvises til i spørgsmålet, falder BNP med 100 mia. kr.,
svarende til ca. 5 pct., hvis Danmark ikke deltager i det indre marked. Heraf
stammer omkring 1 pct.-point fra et fald i arbejdsstyrken som følge af et mindre
omfang af udenlandsk arbejdskraft. Hvis det lægges til grund, at faldet i arbejds-
udbuddet på 1 pct. indebærer et omtrent tilsvarende fald i befolkningen på 1 pct.,
herunder via medfølgende familie, svarer effekten af at udtræde af det indre mar-
ked ud fra analysens resultater til ca. -4 pct. på BNP pr. indbygger.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 388: Spm. om Danmarks placerer sig på OECD’s liste over de rigeste lande i dag, til finansministeren, kopi til udenrigsministeren
1995446_0002.png
Side 2 af 2
Et fald i BNP pr. indbygger på 4 pct. vil indebære en væsentlig reduktion af de
økonomiske muligheder for danske husholdninger. Faldet vil svare til den vækst,
der har været i strukturelt BNP pr. indbygger i Danmark fra 2011 til 2017. Vel-
standsfaldet vil i gennemsnit svare til ca. 2.700 kr. om året pr. indbygger (opgjort i
2019-priser) eller ca. 10.800 kr. for en familie på fire. Et fald i BNP pr. indbygger i
denne størrelsesorden vil ligeledes have væsentlige negative konsekvenser for de
offentlige finanser,
jf. Svar på Europaudvalgets spørgsmål 414 (alm del) af 24. september
2018.
Danmark er i 2017 blandt de OECD-lande, som har det højeste BNP pr. indbyg-
ger,
jf. tabel 1.
Ifølge de seneste, men fortsat foreløbige nationalregnskabstal, kan
BNP pr. indbygger opgøres til ca. 52.200 USD pr. indbygger i 2017 (jf. søjle 2 i
tabel 1). En reduktion af BNP med den af spørgeren angivne forudsætning vil
betyde et fald i BNP pr. indbygger til ca. 50.100 USD (jf. søjle 4 i tabel 1), under
forudsætning af at befolkningen falder svarende til arbejdsudbuddet,
jf. ovenfor.
Det
vil isoleret set betyde, at Danmark rykker ned fra en plads som det 8.-rigeste land i
OECD (ekskl. Luxembourg) til at være det 10.-rigeste. Det bemærkes, at bereg-
ningen er stiliseret, og at det blandt andet er forudsat, at de øvrige landes BNP er
uændret.
Tabel 1
BNP pr. indbygger i de 10 rigeste OECD-lande ekskl. Luxembourg
Land
BNP pr. indbygger, 1.000 US
dollar, løbende priser og
løbende købekraftsparitet
75,3
64,8
61,6
59,8
54,1
52,8
52,5
52,2
50,9
50,8
Land
Stiliseret BNP pr. indbygger
1.000 US dollar, løbende priser
og løbende købekraftsparitet
75,3
64,8
61,6
59,8
54,1
52,8
52,5
50,9
50,8
50,1
Irland
Schweiz
Norge
USA
Island
Nederlandene
Østrig
Danmark
Tyskland
Australien
Irland
Schweiz
Norge
USA
Island
Nederlandene
Østrig
Tyskland
Australien
Danmark*
Anm.: BNP er opgjort i løbende priser og løbende købekraftsparitet. Danmark* repræsenterer en reduktion af BNP
pr. indbygger svarende til 4 pct. Luxembourg er udeladt da landet bl.a. har mange pendlere fra
omkringliggende lande, som bidrager til BNP, men ikke indgår i befolkningen.
Kilde: OECD og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Kristian Jensen
Finansminister