EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, hvor mange offentligt ansatte man potentielt ville skulle fyre, hvis det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra de 578.000 personer, der er beskæftiget i Danmark på baggrund af danske virksomheders adgang til EU’s indre marked, var 0 kr. , til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt

Klik og vælg dato

J.nr. 2018 - 6326

Til Folketinget

–

Europaudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 402 af 24. september 2018 (alm. del).

Karsten Lauritzen

/ Peter Bach-Mortensen

EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 402: Spm. om, hvor mange offentligt ansatte man potentielt ville skulle fyre, hvis det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra de 578.000 personer, der er beskæftiget i Danmark på baggrund af danske virksomheders adgang til EU’s indre marked, var 0 kr. , til skatteministeren, kopi til udenrigsministeren

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for, hvor mange offentligt ansatte man potentielt ville skulle fyre,

hvis det samlede skatte- og afgiftsprovenu fra de 578.000 personer, der er beskæftiget i

Danmark på baggrund af danske virksomheders adgang

til EU’s indre marked, var 0 kr.

Ministeren bedes opgøre, hvor mange offentligt ansatte man potentielt skulle fyre af føl-

gende faggrupper:

a. SOSU-assistenter

b. Sygeplejersker

c. Politibetjente

d. Folkeskolelærere

Svar

Ifølge en analyse udarbejdet af Højbjerg Brauer Schultz for Erhvervsstyrelsen i januar

2017 ”Det indre markeds

økonomiske

betydning for Danmark”

er det indre marked helt

afgørende for den økonomiske aktivitet og værdiskabelse, der finder sted i Danmark.

I analysen skønnes således, at Danmarks deltagelse i

EU’s

indre marked isoleret set har

øget værdiskabelsen i Danmark svarende til en forøgelse af bruttonationalproduktet

(BNP) på ca. 5 pct. Analysen viser endvidere, at der i 2014 var 578.000 danske arbejds-

pladser knyttet til eksporten af varer og tjenester til det indre marked. Det svarer til knap

21 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark.

Konklusionerne i analysen kan imidlertid ikke tages til indtægt for, at der ville have været

578.000 færre beskæftigede i Danmark, hvis Danmark hypotetisk set ikke havde været en

del af

EU’s indre marked,

hvilket synes at være præmissen i dette spørgsmål samt i EUU

spørgsmål nr. 387 af 20. september 2018. Det må således teoretisk lægges til grund, at

hvis Danmark hypotetisk set havde stået uden for det indre marked, ville de omfattede

personer også have været i beskæftigelse

–

men i job med en lavere gennemsnitlig pro-

duktivitet, dvs. til en gennemsnitligt lavere realløn. Således skønnes det i analysen, at real-

lønnen er næsten 10 pct. højere, end hvis Danmark hypotetisk set havde stået uden for

det indre marked. I det omfang en del af de omfattede personer hypotetisk ville have væ-

ret ledige eller varigt uden for arbejdsmarkedet, ville de typisk modtage overførselsind-

komst og dermed betale indkomstskat samt moms og afgifter.

Der er således ikke i analysen belæg for, at de omtalte 578.000 personers samlede skatte-

og afgiftsbetalinger skulle afspejle den isolerede virkning på skatteprovenuet af Danmarks

deltagelse i det indre marked, og det er således ikke en rimelig præmis, at skatte- og af-

giftsprovenuet fra de omtalte 578.000 personer ville være 0 kr., jf. spørgsmålet, hvis Dan-

mark hypotetisk set ikke var en del af EU’s indre marked.

Side 2 af 3

Hvis der tages udgangspunkt i den i analysen skønnede, isolerede forøgelse af BNP med

5 pct. og det beregnede strukturelle skattetryk (som angiver de samlede strukturelle skat-

teindtægter i pct. af BNP, og som i 2019 forudsættes at udgøre 44,8 pct. af BNP

) kan ef-

fekten på det strukturelle skatteprovenu af Danmarks deltagelse i EU's indre marked be-

regningsteknisk groft anslås til 5*0,448

≈ 2¼

pct. af BNP. Det svarer til godt 50 mia. kr. i

2019-niveau. Det bemærkes, at dette grove provenuskøn udover de i spørgsmålet nævnte

skatter også omfatter bl.a. pensionsafkast, selskabsskatter og øvrige skatter.

Det kan imidlertid ikke tages som udtryk for, at det i den hypotetiske situation, hvor Dan-

mark stod uden for

EU’s

indre marked, ville være nødvendigt at reducere antallet af of-

fentligt beskæftigede svarende til en reduktion af den offentlige lønsum med 2¼ pct. af

BNP. Idet den omtalte, skønnede forøgelse af BNP på 5 pct. (og den afledte forøgelse af

skatteprovenuet) primært følger af højere produktivitet i den private sektor og bedre af-

sætningsmuligheder, må den heraf følgende forøgelse af reallønnen forudsættes også at

have givet sig udslag i højere offentlige lønninger og højere overførselsindkomster mv. via

satsreguleringen.

Hvis Danmark hypotetisk set ikke havde været en del af det indre marked, må det således

lægges til grund, at det offentlige forbrug mv. alt andet lige ville have udviklet sig lang-

sommere end ellers, svarende til en mindre vækst i de offentlige udgifter end ellers.

I Erhvervsstyrelsens rapport er det således også

–

i den såkaldt kontrafaktiske analyse af

den hypotetiske situation, hvor Danmark ikke var en del af det indre marked

–

lagt til

grund, at de offentlige investeringer og det offentlige forbrug følger udviklingen i resten

af økonomien (dvs. udgør en konstant andel af BNP). Det betyder, at det kontrafaktiske

scenarie samlet set er neutralt i forhold til den offentlige saldo (s. 55 i rapporten), sva-

rende til en forudsætning om, at Danmarks deltagelse i det indre marked har givet anled-

ning til en nogenlunde lige stor stigning i såvel de offentlige indtægter som udgifter.

Det afspejler grundlæggende, at den øgede værdiskabelse som følge af deltagelsen i det

indre marked har ført til en generelt øget velstand i form af både større offentligt og pri-

vat forbrug.

Det strukturelle skattetryk for 2019 er opgjort i Finansministeriets publikation ”Opdateret 2025-forløb:

grundlag for ud-

giftslofter 2022” fra august 2018.

Side 3 af 3