Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1844757_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2018-1575
HPA
12. januar 2018
EUU alm. del
svar på spørgsmål 49 fra Søren Søndergaard
(EL) stillet den 19. december 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre for hændelsesforløbet ved WTO-topmødet i
Buenos Aires, Argentina, hvor repræsentanter fra 26
civilsamfundsorganisationer, heriblandt lederen af det norske ATTAC,
blev nægtet adgang til topmødet.
Svar
De argentinske myndigheder meddelte kort før WTO-ministermødet i
Buenos Aires og uden yderligere begrundelse, at man af
sikkerhedshensyn havde afvist at akkreditere en række
civilsamfundsorganisationer. Ingen danske organisationer blev efter det
oplyste berørt af beslutningen, mens dette var tilfældet for et mindre
antal organisationer fra andre EU-lande.
Fra dansk side delte man bekymringen over de argentinske myndigheders
beslutning om at afvise akkreditering af civilsamfundsorganisationer
uden uddybende begrundelse og bakkede derfor op om, at EU på højt
niveau kontaktede de argentinske værter om sagen. Fra dansk side finder
vi generelt, at alle interessenter skal have mulighed for at udtrykke deres
holdning til handelspolitiske emner.
På vegne af EU-landene skrev handelskommissær Cecilia Malmström et
brev til den argentinske udenrigsminister og udtrykte bekymring over de
argentinske myndigheders beslutning (brevet kan findes på:
https://ec.europa.eu/commission/commissioners/2014-
2019/malmstrom/correspondence_en). Hun understregede, at
handelspolitikken skal være transparent og åben, og at
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om hændelsesforløbet ved WTO-topmødet i Buenos Aires, Argentina, hvor repræsentanter fra 26 civilsamfundsorganisationer, blev nægtet adgang til topmødet, til udenrigsministeren
2
civilsamfundsorganisationerne derfor burde have adgang til WTO-
ministermødet. Samme budskab blev overbragt til de argentinske værter
af EU-ambassadøren i Buenos Aires.
Tilbagemeldingen fra de argentinske værter var, at man i dagene op til
ministermødet ville genoverveje enkeltsager på basis af henvendelser fra
de berørte WTO-medlemslande. Ifølge Kommissionen endte sagen med,
at stort set alle de berørte civilsamfundsorganisationer fik udstedt
akkreditering.