Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1898584_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 21. december 2017 har udvalget efter ønske fra MF Kenneth Kristensen
Berth (DF) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 54
Ministeren bedes redegøre for de ungarske regler (fizetési meghagyásos eljárás)
og svenske regler (betalningsföreläggande) vedrørende ”hurtig retsforfølgelse
i sager om pengekrav” som omtalt i artikel 3, litra a og litra b, i
Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012
og vurdere, hvorvidt disse regler kan implementeres af danske myndigheder,
så der foreligger dokumentation for at danske myndigheder har gjort krav gæl-
dende om inddrivelse af misligholdt SU-gæld over for skyldner.
Svar
Det kan indledningsvis oplyses, at artikel 3, litra a og litra b, i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kom-
petence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og han-
delsretlige område (Bruxelles I-forordningen) fastlægger, hvilke retter i Ungarn og
Sverige, der har kompetencen til at afgøre visse spørgsmål, der falder ind under
forordningens anvendelsesområde.
Den følgende beskrivelse af forholdene i Sverige og Ungarn er udarbejdet på bag-
grund af indberetninger fra ambassaderne i Budapest og Stockholm.
Af de indhentede oplysninger fra Sverige fremgår det, at
den statslige myndighed
Kronofogden forestår gældsinddrivelse
i
Sverige på vegne af såvel offentlige som pri-
vate kreditorer. Ved inddrivelse af de fleste former for gæld mellem virksomheder og
privatpersoner, har man i Sverige mulighed for at søge om ”betalningsföreläggande”
(betalingskrav) hos Kronofogden, der efter godkendelse sender betalingskravet til de-
bitor. Dette koster 300 SEK. Derudover kan der tilkomme udgifter til advokat og in-
kasso, hvilket i så fald øger de samlede udgifter ved involvering af Kronofogden.
Kronofogden forestår ikke gældsinddrivelse fra personer bosat i udlandet, med-
mindre personen har værdier i Sverige, der kan gøres udlæg i. Det kan i denne
sammenhæng bemærkes, at svensk studiegæld inddrives af Centrala Stu-
diestödsnämnden (CSN), som er den myndighed, der forvalter den svenske ud-
dannelsesstøtte. Inddrivelse af gæld fra skyldnere bosat i udlandet sker gennem
22. maj 2018
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
[email protected]
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
18/012062-01
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om krav om inddrivelse af misligholdt SU-gæld, til uddannelses- og forskningsministeren, kopi til udenrigsministeren
1898584_0002.png
civile søgsmål i de lande, hvor skyldnerne er bosat. Størst udestående gæld udgø-
res af skyldnere bosat i USA, Storbritannien og Norge.
For så vidt angår Ungarn fremgår det af de indhentede oplysninger, at en ungarsk
notar (közjegyző) i visse civile sager om inddrivelse af pengekrav har kompeten-
cen til at træffe afgørelse om et udenretsligt betalingspåkrav. Betalingspåkravet får
derved samme bindende virkning (retskraft) som en dom. Betalingspåkravet kan
alene pålægges borgere, der har kendt adresse i Ungarn eller fast forretningssted
i Ungarn, og inddrivelse af gælden gennem et betalingspåkrav forudsætter, at
skyldner ikke inden for en nærmere angiven frist gør indsigelser mod kravet.
Proceduren skal anvendes på forfaldne pengekrav, der ikke overstiger 3 mio. un-
garske forints, svarende til ca. 71.200 kr. Proceduren kan anvendes på forfaldne
pengekrav på op til 30 mio. ungarske forints, svarende til ca. 712.500 kr.
For så vidt angår inddrivelse af danske misligholdte SU-lån kan det nævnes, at
SU-lån på op til 100.000 kr. (ekskl. renter og omkostninger) kan søges inddrevet
gennem den i henhold til dansk ret forenklede inkassoproces (betalingspåkrav).
Denne procedure minder til en vis grad om de ungarske regler om betalingspå-
krav.
Anvendelse af den danske betalingspåkravsprocedure forudsætter, at skyldner
ikke gør indsigelse mod kravet. Det er ikke en betingelse, at skyldner har bopæl i
Danmark, men det er en forudsætning, at der er værneting i Danmark, hvilket vil
sige, at sagen skal have den fornødne tilknytning til Danmark. Det er desuden en
forudsætning for indlevering af betalingspåkrav til fogedretten, at skyldners
adresse er kendt og oplyses i betalingspåkravet. Hvis skyldner ikke gør indsigelse,
får betalingspåkravet samme bindende virkning (retskraft) som en dom. Herefter
kan fogedretten foretage udlæg mod skyldner, hvis kreditor har bedt om dette.
Hvis skyldneren er uenig i kravet, sender fogedretten sagen til civilretten, som der-
efter indleder en retssag på grundlag af betalingspåkravet.
Med hensyn til inddrivelse af misligholdte SU-lån fra personer, der ikke længere
opholder sig i Danmark, fremgår det af regeringens udspil om styrket inddrivelse
af SU-gæld i udlandet, at regeringen bl.a. vil igangsætte prøvesager om mislig-
holdt SU-gæld ved domstolene i Danmark med henblik på at opnå domme, som
evt. kan tvangsfuldbyrdes i andre EU-lande via reglerne i Bruxelles I-forordningen.
Det vil i den forbindelse blive afklaret, om dansk SU-gæld er omfattet af det civil-
og handelsretlige og dermed reglerne i Bruxelles-I forordningen, hvilket hidtil har
givet anledning til tvivl.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Med venlig hilsen
Tommy Ahlers
Side2/2