Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1871054_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
20. marts 2018
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-
sen
Sagsnr.: 2018-0032/06-0034
Dok.:
689746
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2018. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om den italienske og græske måde at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for den italienske og græske måde
at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol på.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen gennem Udenrigsministeriet
anmodet de græske og italienske myndigheder om oplysninger.
Justitsministeriet har anmodet om at få oplysninger om, hvorvidt Italien og
Grækenland har inkorporeret Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion (EMRK) i national ret, og på hvilken måde det i givet fald er sket, dvs.
om konventionen er blevet en del af national ret som følge af en forfatnings-
bestemmelse, eller om konventionen er inkorporeret i national ret ved lov. I
den forbindelse er de italienske og græske myndigheder blevet anmodet om
at oplyse, om inkorporeringen i givet fald også omfatter domme fra Menne-
skerettighedsdomstolen, herunder i sager, som landet ikke var part i, og om
det i givet fald har betydning, om dommen er afsagt før eller efter, at inkor-
poreringen fandt sted. I det omfang domme ikke er omfattet af inkorpore-
ringen, er de italienske og græske myndigheder blevet anmodet om at op-
lyse, hvilken status de så har i det pågældende retssystem.
2.
Justitsministeriet har modtaget oplysninger fra de græske myndigheder
og kan på den baggrund oplyse følgende:
Det følger af artikel 28, stk. 1, i den græske forfatning, at de almindeligt
anerkendte folkeretlige regler og internationale konventioner, der er god-
kendt ved lov og trådt i kraft, bliver en integreret del af græsk ret og skal
gælde forud for enhver modstridende lovbestemmelse.
Internationale menneskerettighedskonventioner er underlagt ratifikation
ved lov af det græske parlament i overensstemmelse med artikel 36, stk. 2,
i den græske forfatning.
Internationale konventioner gælder forud for enhver modstridende lovgiv-
ningsmæssig bestemmelse. De græske domstole må således ikke anvende
en national lovbestemmelse, der er fundet at være i modstrid med en inter-
national konvention, herunder en menneskerettighedskonvention.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om den italienske og græske måde at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Internationale konventioner kan påberåbes direkte ved de græske domstole
og over for de administrative myndigheder, i det omfang de efter deres ka-
rakter er direkte anvendelige.
Domme fra Menneskerettighedsdomstolen er ikke inkorporeret i den græske
retsorden. Domme fra Menneskerettighedsdomstolen i sager, som Græken-
land er part i, er bindende for Grækenland i overensstemmelse med EMRK
artikel 46. Ifølge retspraksis fra den græske Højesteret tilsidesætter sådanne
domme ikke den nationale retsorden eller resulterer i ophævelse af den rets-
akt, som Menneskerettighedsdomstolen har fundet er i modstrid med kon-
ventionen.
Domme fra Menneskerettighedsdomstolen i sager, som Grækenland ikke er
part i, er ikke bindende for Grækenland, men de kan blive inddraget ved de
nationale domstolene i en verserende sag.
3.
Der henvises om Menneskerettighedsdomstolens dommes status i dansk
ret til besvarelse af 8. februar 2018 af spørgsmål nr. 60 (Alm. del) fra Fol-
ketingets Europaudvalg.
Justitsministeriet er fortsat i færd med at indhente oplysninger fra de itali-
enske myndigheder og vil vende tilbage, når oplysningerne foreligger.
3