Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1907522_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
7. juni 2018
Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Mikkel Lindberg Laur-
sen
Sagsnr.: 2018-0032/06-0034
Dok.:
759303
Dato:
Kontor:
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 74 (Alm. del), som Fol-
ketingets Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 20. februar 2018.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Morten Holland Heide
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om den italienske og græske måde at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 74 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalg:
”Ministeren
bedes redegøre for den italienske og græske måde
at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol på.”
Svar:
1.
Justitsministeriet besvarede den 20. marts 2018 spørgsmålet, for så vidt
angår Grækenland. Samtidig oplyste ministeriet, at ministeriet var i færd
med at indhente oplysninger fra de italienske myndigheder og ville vende
tilbage, når oplysningerne forelå.
Justitsministeriet har nu via Udenrigsministeriet modtaget oplysningerne fra
de italienske myndigheder og vender derfor tilbage til sagen.
2.
Som nævnt i besvarelsen af 20. marts 2018 har Justitsministeriet anmodet
om at få oplysninger om, hvorvidt Italien og Grækenland har inkorporeret
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) i national ret, og
på hvilken måde det i givet fald er sket, dvs. om konventionen er blevet en
del af national ret som følge af en forfatningsbestemmelse, eller om kon-
ventionen er inkorporeret i national ret ved lov. I den forbindelse er de ita-
lienske og græske myndigheder blevet anmodet om at oplyse, om inkorpo-
reringen i givet fald også omfatter domme fra Menneskerettighedsdomsto-
len, herunder i sager, som landet ikke var part i, og om det i givet fald har
betydning, om dommen er afsagt før eller efter, at inkorporeringen fandt
sted. I det omfang domme ikke er omfattet af inkorporeringen, er de italien-
ske og græske myndigheder blevet anmodet om at oplyse, hvilken status de
så har i det pågældende retssystem.
3.
Justitsministeriet kan på baggrund af de oplysninger, som ministeriet har
modtaget fra de italienske myndigheder, oplyse følgende:
EMRK er inkorporeret i italiensk ret, og inkorporeringen omfatter i over-
ensstemmelse med EMRK artikel 46, stk. 1, Menneskerettighedsdomstolens
domme i sager, som Italien er part i. Det følger af artikel 46, stk. 1, at med-
lemsstaterne forpligter sig til at rette sig efter Menneskerettighedsdomsto-
lens endelige dom i enhver sag, som de er parter i.
Domme fra Menneskerettighedsdomstolen i sager, som Italien ikke er part
i, er
med visse begrænsninger
bindende for de italienske myndigheder.
2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 74: Spm. om den italienske og græske måde at inkorporere afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol på, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Ifølge retspraksis fra den italienske højesteret og den italienske forfatnings-
domstol skal de italienske domstole fortolke nationale regler i overensstem-
melse med EMRK som fortolket af Menneskerettighedsdomstolen. Det kan
af retspraksis fra den italienske forfatningsdomstol udledes, at vurderingen
af de relevante retsreglers overensstemmelse med EMRK skal foretages
med respekt for substansen af Menneskerettighedsdomstolens retspraksis og
den skønsmargin, som er overladt til medlemsstaterne.
Det følger endvidere af praksis fra den italienske forfatningsdomstol, at
Menneskerettighedsdomstolens fortolkning af EMRK som udgangspunkt
ikke kan prøves af de italienske myndigheder. Forfatningsdomstolen kan
dog tage stilling til en doms forhold til den italienske forfatning.
3