Europaudvalget 2017-18
EUU Alm.del
Offentligt
1880117_0001.png
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
3. april 2018
J nr.
ny
Europaudvalget har i brev af 19. marts 2018 stillet mig følgende spørgsmål 97 alm.
del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rasmus
Nordkvist (ALT).
Spørgsmål 97
Ministeren bedes oplyse om spørgsmålet om udfasningen af de enorme subsidier
til miljøskadelige fossile brændstoffer, er behandlet i højniveaugruppens
rapport og Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finansiering. Ministeren
bedes desuden vurdere, om han er enig i, at EU’s planlagte udfasning af
subsidier til fossile brændstoffer inden 2020, også omfatter subsidier til olie, kul og
gas.
Svar
Kommissionens handlingsplan fokuserer på den finansielle sektor og beskæftiger
sig ikke direkte med udfasning af subsider til fossile brændstoffer. Selve rapporten
fra højniveaugruppen fokuserer ligeledes på den finansielle sektor og bæredygtig
finansiering. Miljøskadelige subsidier er således ikke fokus for rapporten, men om-
tales som et eksempel på øvrige områder, der bør inddrages i den bredere indsats
for bæredygtig udvikling. I denne sammenhæng anbefaler HLEG-rapporten, at
miljøskadelige subsidier udfases [urgently]. Rapporten fremhæver ikke specifikt
energisektoren eller subsidier til fossile brændsler.
Danmark er imidlertid
på tværs af skiftende regeringer
generel fortaler for en
reform af miljøskadelige subsidier til fossile brændsler. Danmark deltager blandt
andet i den uformelle landegruppe "Friends of Fossil Fuel Subsidy Reform", som
søger at fremme reformdagsordenen på globalt plan. Samtidig yder Danmark støtte
til en række af de organisationer, som leverer teknisk støtte til den konkrete udfas-
ning af subsidier til fossilt brændsel. Det gælder eksempelvis Verdensbankens
energisektorprogram (ESMAP), Det Internationale Energiagentur (IEA) samt the
International Institute for Sustainable Development (IISD). Det er et arbejde, som
Danmark fortsat vil støtte i den kommende årrække.
Kommissionen har
senest i sin meddelelse vedr. ”Clean Energy for All Europeans”
(ren energi-pakken) fra 30. november adresseret status for udfasningen af ineffek-
tive subsidier til fossile brændstoffer i EU. Det fremgår bl.a. af meddelelsen, at der
er tale om offentlig støtte til olie, kul og andre karbon-intensive brændstoffer. Ud
over at Kommissionen med ren energi-pakken sætter en række tiltag i gang, der
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.efkm.dk
Side 1/2
EUU, Alm.del - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 97: Spm. om subsidier til miljøskadelige fossile brændstoffer, til energi-, forsynings- og klimaministeren, kopi til udenrigsministeren
1880117_0002.png
skal minimere behovet for fossile brændstoffer, henvises der desuden til, at Kom-
missionen ønsker at etablere jævnlig monitorering af subsidier til fossile brændstof-
fer i EU. Der lægges bl.a. op til, at medlemsstaterne skal anvende deres nationale
energi- og klimaplaner under Energiunionen til også at monitorere udfasningen af
subsidier til fossile brændstoffer.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side
2/2