Det næste punkt på dagsordenen er:

26) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 102:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod eksport af dual use-udstyr til lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt.

Af Nikolaj Villumsen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Erhvervsministeren.

Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om en dansk forbudsmodel, der vil betyde, at myndighederne altid skal give afslag på eksport af dual use-produkter, hvis eksporten er til lande, der er kendetegnet ved alvorlige menneskerettighedskrænkelser. Forbuddet skal ifølge beslutningsforslaget gælde for de dual use-produkter, hvor der er risiko for, at de kan anvendes til eller i forbindelse med alvorlige krænkelser af menneskerettigheder som f.eks. overvågningsteknologi.

Jeg vil indledningsvis understrege, at regeringen er enig i, at det er vigtigt at sikre, at dansk eksport af bl.a. overvågningsprodukter ikke misbruges af undertrykkende regimer til at begå menneskerettighedskrænkelser. Regeringen finder det dog hverken hensigtsmæssigt eller nødvendigt med en egentlig national forbudsmodel som foreslået af Enhedslisten. Det skyldes for det første, at forslaget vil medføre en unuanceret sagsbehandling, hvor der ikke tages hensyn til, at man naturligvis skal forholde sig til de konkrete aspekter af hver eksportansøgning og til det faktum, at dual use-produkter typisk eksporteres til legitime formål.

For det andet har vi allerede en effektiv og restriktiv administration på eksportkontrolområdet i overensstemmelse med de kriterier, der fremgår af EU's fælles dual use-forordninger. Jeg har selv sammen med udenrigsministeren ved en tidligere udvalgsbesvarelse på et lukket samråd i Udenrigsudvalget i august 2017 oplyst om de kriterier og sagsbehandlingsprocedurer, der ligger til grund, når Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om der skal gives tilladelse til eller afslag på en eksportansøgning.

Kort fortalt hører Erhvervsstyrelsen Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste, om der er kritiske oplysninger om modtager og slutbruger af produkterne. Udenrigsministeriet høres, hvor udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser vurderes at have betydning, eller hvor slutbrugeren er en militær myndighed eller en statslig sikkerhedsenhed, herunder en retshåndhævende myndighed, et ministerie m.v.

Udenrigsministeriets vurdering foretages bl.a. på baggrund af EU's otte kriterier for våbeneksport, herunder hensynet til menneskerettighederne. Vurderer Udenrigsministeriet, at der er forhold, der taler imod en konkret eksport, som f.eks. at der er en klar risiko for, at eksporten vil bidrage til intern repression, forfølgelse eller alvorlige krænkelser af den humanitære folkeret, så vil Erhvervsstyrelsen følge den anbefaling og give afslag på eksport.

For det tredje er det regeringens holdning, at tiltag på dual use-området skal koordineres på EU-niveau, hvis eksportkontrolreglerne skal have effekt. Det sikrer lige konkurrencevilkår, og at virksomhederne ikke kan vælge at flytte produktionen til andre lande med mindre restriktive regler. Hele dual use-regelsættet er i øjeblikket til forhandling, og Kommissionens forslag har bl.a. til formål at styrke kontrollen med overvågningsudstyr for at forhindre, at produkterne anvendes i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser. Regeringen er positiv over for Kommissionens forslag, da hensynet til menneskerettighederne er langt mere direkte adresseret i den kommende forordning. Det er min forventning, at Rådet også snart når til enighed, sådan at Rådet kan indlede sine forhandlinger med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret.

På nationalt plan arbejder regeringen som sagt på at understøtte EU-reguleringen gennem robuste og effektive sagsbehandlingsprocedurer. Det er en løbende proces, hvor vi bl.a. har implementeret en ny slutbrugererklæring, der sikrer, at militære slutbrugere, sikkerhedsstyrker og håndhævelsesmyndigheder skal skrive under på, at det konkrete dual use-produkt ikke bliver misbrugt til menneskerettighedskrænkelser. Modsat forslagsstillerne finder jeg, at kravet sender et stærkt signal om, at menneskerettighedshensyn vægtes meget højt i Danmark.

Herudover er regeringen også ved at se på muligheden for et lovforslag, der skal sikre en større inddragelse af virksomhedernes ledelser i eksportansøgninger om cyberovervågningsprodukter. Herved kan det sikres, at ledelsen står inde for hver enkelt ansøgning om eksport af denne type produkter, dvs. teknologi, der kan bruges til at overvåge f.eks. internettrafik eller mobiltelefoni, hvor overvågningsudstyr er en bredere produktkategori, der dækker over f.eks. droner og kameraer. Vi arbejder naturligvis på, at lovforslaget fører til mindst mulige administrative byrder for virksomhederne.

Endelig har regeringen også i cyber- og informationssikkerhedsstrategien sat ekstra fokus på øget kontrol med cyberovervågningsudstyr. Strategien skal styrke kontrollen gennem klare regler og kompetent vejledning fra myndighederne. Det skal dels sikre, at danske virksomheder er i stand til at navigere inden for reglerne, dels sikre, at dansk udviklet teknologi ikke falder i de forkerte hænder.

Af de årsager, som jeg netop har opridset, kan regeringen således ikke støtte beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Der er en kort bemærkning til hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det, og tak til ministeren. Ministeren siger, at hvis det her forslag vedtages, vil vi have en unuanceret sagsbehandling. Det, som forslaget foreslår at gøre, er, kan man sige, at lave en situation, der reelt herskede før den ændring, der blev lavet under den tidligere SR-regering i 2014. Der havde man jo reelt en de facto sortlistning af lande, der groft krænkede menneskerettighederne. Det ændrede man så på og lavede så den behandling, som ministeren beskriver, og som bl.a. har ført til, at man har eksporteret overvågningsudstyr til eksempelvis Saudi-Arabien og Qatar, som er lande, der groft krænker menneskerettighederne.

Der kunne jeg bare godt tænke mig at høre fra ministeren, om ministeren mener, at det er fornuftigt, at Danmark tillader eksport af overvågningsudstyr til eksempelvis Saudi-Arabien eller Qatar, som gør sig skyldige i grove krænkelser af menneskerettighederne, vel vidende at Amnesty eksempelvis advarer imod, at det her udstyr bliver brugt til at undertrykke den demokratiske opposition.

Værsgo.

Min generelle holdning er den, at vi selvfølgelig ikke skal eksportere varer, som man kan bruge til krænkelser af menneskerettigheder, til overvågning, til brud på helt almindelige rettigheder, man har i samfundet. Derfor har vi et fornuftigt system, som sikrer imod det. Det er derfor, vi har en dual use-forordning, og det er derfor, vi har eksportkontrolordningen. Det betyder jo, at man f.eks. kan eksportere andre teknologier; det kan være pumper til de pågældende lande. Og jeg synes egentlig, at vi er rigtig godt dækket ind, sådan at vi har et forbud mod at eksportere, hvis det bruges til krænkelser, men at vi ikke har noget forbud, hvis det er almindelig teknologi, som kan bruges af landet, også til gavn for indbyggerne i landet.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen tak for det. Altså, man kan sige, at det, man havde før ændringen i 2014, reelt var, at der ikke blev eksporteret eksempelvis overvågningsudstyr til Saudi-Arabien eller Qatar. Så er reglerne så blevet ændret, og nu er realiteten så, at det ser vi ske – senest under den nuværende regering er eksporttilladelsen til Qatar blevet forlænget til år 2019. Så jeg vil bare gerne høre fra erhvervsministeren, om det virkelig er klogt at eksportere overvågningsudstyr til emiren i Qatar, som vi ved groft undertrykker sin egen befolkning.

Ministeren.

Ja, det er klogt, hvis vi nu har den tilgangsmekanisme, vi har, altså at vi har en dual use-forordning, vi har en eksportkontrolordning, som betyder, at vi sikrer os imod, at det bliver brugt til krænkelser. Vi kan ikke have en situation, hvor vi siger, at der er nogle systemer, vi ikke kan lide, og der er nogle systemer, vi godt kan lide – der findes jo over 200 lande i verden – for så bliver der måske tre fjerdedele af verdens lande, som vi ikke kan eksportere vores varer til. Så derfor fastholder vi, at vi har et effektivt, fintmasket net, hvor vi sikrer os, at det ikke går til krænkelser. Og det betyder, at man godt kan eksportere teknologier til overvågning, hvis de ikke bruges til krænkelser.

Tak til ministeren. Vi går i gang med ordførerrunden. Først er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet.

Tak, formand. Tak til Enhedslisten for at holde fokus på problematikken med at sikre, at dual use-udstyr ikke anvendes til at krænke menneskerettighederne i de lande, som danske virksomheder eksporterer varer til.

Lad mig slå fast: Dual use-produkter udgør jo et dilemma. På den ene side er der en fuldt ud legitim anvendelsesmulighed af produktet, som ikke giver anledning til et eneste løftet øjenbryn fra Socialdemokratiets side, men kun et bredt smil over de gode danske arbejdspladser, som eksporten af det kan skabe her i Danmark. På den anden side kan der være en anden anvendelsesmulighed af produktet, som betyder, at hvis det falder i de forkerte hænder, kan det bruges til at overvåge og undertrykke folk. Og det er jo i forbindelse med den sidste anvendelsesmulighed, at vi i Socialdemokratiet er fuldt ud med på, at det skal sikres, at danske virksomheder ikke eksporterer dual use-produkter til de forkerte modtagere.

For et par år siden så vi jo desværre, at de danske godkendelsesprocedurer ikke var gode nok, og derfor var der danske virksomheder, som eksporterede produkter, som vi i Socialdemokratiet er meget skeptiske over for. Derfor synes vi, at det i dag og fremover skal sikres, at der er grundige procedurer og en god myndighedskontrol, som sikrer, at de danske virksomheder, som modtager ordrer fra personer, virksomheder og myndigheder i lande, hvor det potentielt kan medføre den forkerte brug af produktet, ikke eksporterer varer dertil.

Jeg synes, det er vigtigt at repetere, at vi faktisk i dag har en god kontrol på området. F.eks. er det sådan, at det er virksomhedernes ansvar at vurdere, om produktet er omfattet af eksportkontrolreglerne, og de skal vurdere, om deres produkt opfylder de tekniske parametre på EU's kontrolliste, og så afgøre, om produktet kræver tilladelse ved eksport. Og hvis en eksportør er i tvivl, kan man jo kontakte Erhvervsstyrelsen, som så igen kan trække på viden fra forsvaret.

Er der virksomheder, som eksporterer uden at have den fornødne tilladelse, så er der tale om en overtrædelse af lovgivningen, og derfor er der, alt afhængigt af overtrædelsen, nogle forskellige sanktionsmuligheder. Det kan være lige fra en påtale til en egentlig politianmeldelse, hvor straffen under skærpede omstændigheder kan være helt op til 6 års fængsel.

Med andre ord har de personer i virksomhederne, som træffer beslutning om eksporten, i hvert fald en motivationsfaktor for ikke at sælge til nogle lande og modtagere, som vil bruge deres produkter til at undertrykke menneskerettighederne.

På myndighedssiden er det jo sådan, at Erhvervsstyrelsen skal følge EU's dual use-eksportkontrolforordning, som indeholder en række hensyn, som skal vurderes, når den beslutter, om der skal gives tilladelse eller afslag. Når virksomhederne søger om tilladelse hos Erhvervssytelsen, inddrages andre myndigheder, som ministeren også var inde på, nemlig Forsvarets Efterretningstjeneste og Politiets Efterretningstjeneste, til at se på, om der er nogle kritiske oplysninger om de modtagere og slutbrugere, der vil indgå i en handel. Og Udenrigsministeriet bliver også inddraget, når der er udenrigspolitiske eller sikkerhedspolitiske interesser, der kan spille en særlig rolle, eller hvis der er tale om slutbrugere, som vækker generel bekymring. Hvis det er sådan, at de her myndigheder vurderer, at der kan være problemer, så giver Erhvervsstyrelsen et afslag på ansøgningen.

Så er det jo sådan med sådan nogle offentlige systemer og kontrolforanstaltninger, at vi jo selvfølgelig løbende skal efterse, om vi kan gøre det bedre i Danmark, og som jeg sagde indledningsvis, har der for få år siden været nogle problemer med ordningen her, så vi hilser fra Socialdemokratiets side meget velkommen, at regeringen, som ministeren sagde i sin tale, også varsler nye tiltag, der skal stramme op på de her kontrolmuligheder. Det gælder f.eks. mulighederne for at sikre, at virksomhedernes ledelser i højere grad inddrages i og kan gøres ansvarlige for hver enkelt ansøgning og eksport af cyberovervågningsprodukter. Endelig er det også værd at nævne, at Danmark jo i dag er blandt et af de få EU-lande, som har implementeret slutbrugererklæringen, som virksomhederne skal indsende sammen med en eksportansøgning. Så her har Danmark altså taget et yderligere skridt for at integrere menneskerettighedsaspektet i planen.

På EU-niveau er Europa-Kommissionens forslag om en ny dual use-forordning jo også på vej. Den blev fremsat i september 2016, og den er fortsat under behandling. I Europaudvalget er den danske holdning til overvågningsudstyr, at det er vigtigt med den her forordning også at sikre, at eksport af udstyret ikke misbruges til at krænke menneskerettighederne.

I Socialdemokratiet mener vi generelt, at det er vigtigt med ensartede EU-regler, for ellers flytter virksomhederne jo bare deres produktion til lande med svagere kontrol af eksporten, og så er vi jo lige vidt. Så vi hilser altså en opdatering af forordningen velkommen.

Afsluttende kan jeg sige, at Socialdemokratiet selvfølgelig kan støtte intentionerne i forslaget om at forhindre, at det her udstyr kommer i de forkerte hænder, men vi synes dog, at det er et for drastisk skridt at tage med et decideret forbud, når det tages i betragtning, at der allerede i dag er gode kontrolforanstaltninger, som i fremtiden ser ud til at blive endnu mere finmaskede. Så derfor kan Socialdemokratiet desværre ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Nikolaj Villumsen. Værsgo.

Tak for det. Jeg er da ked af, at Socialdemokratiet ikke kan støtte forslaget, og jeg må også sige, at jeg er en smule forundret over den socialdemokratiske ordførers tale. For først siger ordføreren, at der var en ændring af reglerne, som var uhensigtsmæssig, og derefter siger ordføreren så, at reglerne er fuldt tilstrækkelige. Med undtagelse af slutbrugererklæringen er reglerne på ingen måde blevet ændret – altså siden den ændring, der var i 2014, som jeg går ud fra var den ordføreren mente var uhensigtsmæssig. Så jeg skal bare forstå, hvad ordføreren mener: Altså, når det er sådan i dag, at man kan eksportere til Saudi-Arabien og Qatar, hvilket var resultatet af den ændring, der blev lavet under den tidligere regering, er det så hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt?

Ordføreren.

Det er hensigtsmæssigt at kunne eksportere til virksomheder og slutbrugere i alverdens lande, hvis det er et fornuftigt formål, produktet skal bruges til. Derfor vil vi heller ikke gå med til et forbud, for der kan jo være ganske legitime formål med at eksportere nogle produkter til de her forskellige lande. Men i forhold til den kontrolforanstaltning, som jeg også fornemmer der er blevet rystet grundigt op i de seneste år, efter at vi har set nogle sager, som bestemt ikke er nogle, vi bakker op om i Socialdemokratiet, er det mit klare indtryk, at man nu følger alle kontrolforanstaltninger og sikrer, at hvis der er nogle slutbrugere, der er problemer med, så vil man give et afslag på en eksportansøgning.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen altså, undskyld, situationen er den, at man lavede en kraftig svækkelse af reglerne under den tidligere socialdemokratiske og radikale regering. Siden da er reglerne ikke blevet ændret nævneværdigt overhovedet, og nu siger den socialdemokratiske ordfører så, at de regler er tilstrækkelige. Det hænger jo ikke sammen. Altså, man har nu en situation, hvor man kan eksportere til Saudi-Arabien, til Qatar, og vi har set den tidligere erhvervsminister hr. Henrik Sass Larsen være dybt skeptisk over for den eksport, men Socialdemokratiet mener, at reglerne er helt i orden, og at man stadig skal kunne eksportere til de her lande. Er det virkelig Socialdemokratiets position?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror, at vi skal skelne mellem regler og så administrative procedurer. Det er helt rigtigt, at der under den tidligere SR-regering har været nogle sager, hvor de ansvarlige ministre bagefter har fundet ud af, at der er foregået noget på deres område, som de ikke har haft en viden om, hvor de administrative procedurer har gjort, at der blev lavet nogle ting, som vi bestemt ikke bakker op om. Vi skal skelne mellem regler, og så hvordan der bliver administreret efter reglerne, og der er jeg ret overbevist om, at man, efter de her sager har været oppe, rundt i systemerne også er begyndt at være mere striks i sin administration af dem.

Tak til hr. Thomas Jensen. Og vi går videre i ordførerrækken til fru Marie Krarup, Dansk Folkeparti.

Når det drejer sig om eksport af produkter, der kan bruges til både militære og civile formål, er det i Danmark Erhvervsstyrelsen, der står for kontrollen. Den består i, at eksportøren kun kan eksportere sine varer, når slutbrugeren har skrevet under på, at produktet ikke vil blive brugt til at overtræde menneskerettighederne. Det er ikke godt nok, synes stillerne af dette beslutningsforslag, for enhver kan skrive under på sådan en erklæring og så alligevel bruge produkterne til grimme formål såsom undertrykkelse eller overvågning af sin egen befolkning. Derfor bør man være bedre til at kontrollere eller helt lukke for eksporten.

Argumentationen er jo klar nok, men konsekvenserne af kontrol eller forbud er bare ikke i orden. Det er urealistisk og forkert at foretage kontrol af virksomheders gøren og laden i andre lande. Dermed ophæver man landenes suverænitet, så kontrolvejen er ganske enkelt ikke mulig. Det er heller ikke muligt bare at forbyde eksporten, fordi vi jo så vil miste indtægterne. Vi har dermed ikke så mange andre veje at gå end den, der er fungerende i dag, hvis vi altså ønsker at undgå, at danske produkter bliver brugt til ting, som vi ikke kan lide.

Dansk Folkeparti kan derfor ikke støtte forslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det er jo ikke sådan, at vi ikke har nogen vej at gå. Altså, vi kan vedtage det her beslutningsforslag, så vi kan sikre, at der ikke kommer til at ske eksport af f.eks. overvågningsudstyr til et religiøst funderet diktatur som Saudi-Arabien eller diktaturet i Qatar. Det har vi jo mulighed for at gøre. Det er jo kun et spørgsmål om politisk vilje.

Derfor vil jeg bare gerne høre: Mener Dansk Folkeparti, det er fint, at kongen i Saudi-Arabien får lettere ved at undertrykke sin egen befolkning, hvis han får overvågningsudstyr fra Danmark? Og mener Dansk Folkeparti, at det er fint, at emiren i Qatar gør det samme, altså får mulighed for at få overvågningsudstyr fra Danmark, som han kan bruge til at undertrykke sin egen befolkning med? Er det virkelig en fornuftig politik ifølge Dansk Folkeparti?

Ordføreren, værsgo.

Som jeg sagde i min ordførertale, er det at skulle gå ind og kontrollere virksomheder i fremmede lande, som er underlagt en anden lovgivning, en fuldstændig ophævelse af suveræniteten. Så har vi ikke længere den westfalske verdensorden. Det er ikke acceptabelt, ligesom det heller ikke er kønt at se på, at der er nogle lande, der opfører sig dårligt over for deres egne befolkninger og over for andre befolkninger, det er rigtig, rigtig ubehageligt. Men det er nu engang sådan, at de enkelte lande har mulighed for at indrette sig, som de vil. Jeg ville også blive rigtig træt af det, hvis Saudi-Arabien kom og bestemte, hvordan kvinder skulle gå klædt i Danmark, fordi de synes, at vi gjorde noget forkert, eller at man kun måtte sælge bestemte produkter, eller hvad man nu kunne blande sig i, i Danmark.

Så det er ikke en vej, som vi mener man kan gå. Hvis man har den politiske vilje – ja – så kan man gøre det, men det er bare ikke i orden, fordi det vil have nogle konsekvenser, som vi ikke ønsker, såsom at vores egen suverænitet også blev udfordret.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Altså, vi er jo mange, der er ganske glade for, at der er sket en hel del i verden, siden den Den Westfalske Fred blev indgået på et eller andet tidspunkt i 1600-tallet. Bl.a. er der jo kommet en menneskerettighedserklæring fra FN, og det er jo den, der gør, at vi har et stærkt grundlag for at kritisere det, der foregår i Saudi-Arabien. Men bare lige for at forstå ordføreren: Dansk Folkeparti synes, det er helt fint, at der sker en voldsom undertrykkelse på baggrund af en salafistisk politik i det saudiarabiske kongediktatur.

Ordføreren.

Det var da en komplet vanvittig konklusion at sige, at Dansk Folkeparti mener, at det er helt fint, hvad der sker i Saudi-Arabien, fordi vi ikke ønsker at ophæve Saudi-Arabiens suverænitet og bestemme, hvad de skal bruge deres import til. Det er jo helt ude i hampen at argumentere på den måde. Og hvis hr. Nikolaj Villumsen ikke havde noget grundlag for at kritisere Saudi-Arabien eller Iran eller andre lande, før menneskerettighedserklæringen blev vedtaget, så synes jeg, det står dårligt til med hr. Nikolaj Villumsens moral.

Man kan udmærket kritisere andre landes opførsel eller indretning uden en menneskerettighedskonvention. Men nu eksisterer menneskerettighedskonventionen, men den har ikke ophævet landenes suverænitet, den eksisterer stadig væk, og den ønsker vi at fastholde. Den er grundlaget for vores verdensorden.

Så er det hr. Holger K. Nielsen.

Altså, undskyld, er der nogen, der argumenterer vanvittigt her, så er det da fru Marie Krarup. At sige, at måden, hvorpå vi håndterer tilladelser til danske virksomheder og deres eksport, har noget at gøre med den westfalske fred, er jo helt, helt langt ude. Der er ikke tale om, at man går ind og intervenerer i den nationale suverænitet i Saudi-Arabien. Der er tale om, at man går ind og intervenerer i forhold til danske virksomheders eksport af bestemte varer. Det gør man da også i øjeblikket. Det gør man da i øjeblikket! Det, der er tale om, er, at det er en styrkelse af den praksis, der er i øjeblikket. Betyder det, at man i øjeblikket med den nuværende regering har ophævet den westfalske fred? Det er jo fuldstændig absurd.

Ordføreren.

Jeg tror ikke, vi kan ophæve den westfalske fred. Så det tror jeg er at føre det helt og aldeles ad absurdum. Men vi bygger på en verdensorden, der hedder den westfalske verdensorden, hvor suveræniteten, dvs. ikkeindblanding i andre landes interne forhold, er det afgørende. Det er det, vores verdensorden bygger på. Det er det, som FN-systemet også bygger på. Det står ikke til diskussion.

Når det så drejer sig om, om vi kan gå ind at kontrollere, hvad saudiarabiske virksomheder gør, og eventuelt stoppe dem, må jeg sige, at det kan vi ikke. Vi er nødt til at sige, at hvis vi tror på den erklæring, som de underskriver, og som dermed gør, at det er muligt for danske eksportører at eksportere til disse virksomheder, så kan vi ikke gå videre.

Hr. Holger K. Nielsen ønsker ordet. Værsgo.

Det er jo danske virksomheder, man forholder sig til. De skal have en tilladelse i Erhvervsstyrelsen til at eksportere de her varer. Man går da ikke ind og intervenere i forhold til saudiarabiske købere af de her ting. Det er i forhold til de danske virksomheder, der sælger de her varer. Det har da ikke noget at gøre med, at man ophæver nationalstaterne eller den westfalske fred. Tværtimod har det da noget at gøre med, at man holder fast i den danske nationalstats mulighed for at kontrollere, om vi også eksporterer varer, der kan få en uhensigtsmæssig virkning.

Ordføreren.

Det her forslag foreslår jo, at man skal gå ind at kunne kontrollere de virksomheder, som modtager eller importerer varer fra Danmark, som har både militære og civile formål. Det er det, jeg siger: at den tror jeg ikke på. Det kan vi ikke. Vi er desværre, og det kan man sige er uheldigt, nødt til at tro på deres erklæring om, at de vil bruge det til det ene eller til det andet. Hvis Erhvervsstyrelsen tror på det, er det det, vi kan gøre. Vi har ikke myndighed til at gå ind i landet og kontrollere, om de enkelte virksomheder opfører sig på den ene eller den anden måde. Hvis man gør det, ophæver man landenes suverænitet.

Tak til fru Marie Krarup. Vi går videre til hr. Peter Juel Jensen, Venstre.

Tak for det, formand. Med dette forslag vil Enhedslisten pålægge regeringen at foretage de nødvendige lovgivningsmæssige og administrative initiativer med henblik på at gøre det obligatorisk for danske myndigheder at give afslag på tilladelse til eksport af dual use-produkter til lande, der krænker menneskerettighederne alvorligt. Dual use er en betegnelse for produkter eller teknologier, der kan benyttes både til civile og militære formål, herunder produkter eller teknologier, der kan bidrage til fremstilling af masseødelæggelsesvåben. Dual use-produkter er allerede i dag underlagt eksportkontrol, og eksportørerne skal have udførselstilladelse, hvis produkterne skal kunne eksporteres.

Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre, at dansk eksport af bl.a. overvågningsprodukter ikke misbruges af nogen undertrykkende regimer. Derfor har vi også i Danmark opbygget et system, der gerne skulle imødegå dette. Men jeg vil også gerne henlede opmærksomheden på, at vi ikke står alene med hele dual use-regelsættet, da det i øjeblikket er til forhandling. Og Kommissionens forslag har bl.a. til formål at styrke kontrollen med overvågningsudstyr for at forhindre, at produkterne anvendes i forbindelse med menneskerettighedskrænkelser. Ved at følge det spor opnår vi, at vi ikke kun i Danmark sætter hælene i, men også at samtlige lande inden for EU gør det.

Med de bemærkninger kan Venstre ikke støtte Enhedslistens forslag, men har stor sympati for de bagvedliggende tanker.

Der er en kort bemærkning fra hr. Nikolaj Villumsen.

Tak for det. Det er jo rigtig positivt, hvis det lykkes at få vedtaget nogle strammere regler i EU-regi – det tror jeg vi alle sammen vil bakke op om. Det er i hvert fald også det, som der er givet opbakning til i Folketingets Europaudvalg. Men der er jo intet, der står til hinder for, at vi her i Danmark vedtager nogle strammere regler, sådan som Enhedslisten foreslår med det her beslutningsforslag. Så jeg vil bare gerne høre fra Venstre: Hvad er baggrunden for, at man ikke ønsker strammere regler på det her område, sådan at vi eksempelvis får sikret, at diktaturet i Saudi-Arabien ikke har mulighed for at importere overvågningsudstyr fra Danmark til undertrykkelse af dets egen befolkning og de demokratiske kræfter?

Ordføreren.

Jeg er da meget enig i ordførerens intention med, at de produkter, der eksporteres ud af Danmark, ikke må bruges til undertrykkelse. Men kan Enhedslisten garantere mig, at de produkter, f.eks. overvågningsudstyr, ikke bliver brugt til at afdække eventuelle terrorforsøg mod det saudiske styre eller den saudiske befolkning? Altså, den viden har jeg ikke – det kan godt være, spørgeren har den, men jeg har den ikke. Men der er ingen tvivl om, at i forhold til produkter, der kan misbruges til andre ting end det, de er tiltænkt, bør vi selvfølgelig være meget opmærksomme. Og der er jeg altså skruet sådan sammen, at jeg går efter den store løsning først, og det er EU-løsningen. Falder den ikke på plads, må vi se, hvad vi så gør.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Det, vi taler om her, er jo de danske regler. Altså, man havde nogle stramme regler indtil 2014, hvor det blev ændret under den tidligere regering. De her slappe regler er så blevet opretholdt under den nuværende regering, og de regler fører så til, hvis vi hører, hvad ngo'er, menneskerettighedsorganisationer som eksempelvis Amnesty International siger, at det her overvågningsudstyr, der bliver eksporteret til eksempelvis Saudi-Arabien og Qatar, bliver brugt til at undertrykke civilsamfundet og den demokratiske opposition. Er det virkelig klogt? Altså, er det virkelig klogt, at vi i et Mellemøsten fyldt med despoter og fuldt af undertrykkelse tillader dem at importere overvågningsudstyr fra Danmark?

Ordføreren.

Altså, jeg har bare ikke den viden, som spørgeren har. Jeg ved ikke, hvordan de her ting bliver anvendt i f.eks. Saudi-Arabien. Men jeg ved, at man er meget opmærksom på en terrortrussel i Saudi-Arabien, ligesom vi er i Danmark og i alle andre lande. I den forbindelse har vi også et øget kontroltryk. Men om det så bliver brugt direkte mod den saudiske befolkning, eller om det bliver brugt på at stoppe et eventuelt terroranslag, ved jeg ikke – tingene kan jo gå begge veje. Det er også derfor, at vi bl.a. har den der slutbrugererklæring, og det er også derfor, vi involverer vores efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet, for at blive så kloge, inden vi giver en eksporttilladelse.

Tak til hr. Peter Juel Jensen. Vi går videre til hr. Carsten Bach, Liberal Alliance.

Tak for det. Som forslagsstillerne henviser til, har Dagbladet Information ganske rigtigt skrevet en række artikler, som belyser den problemstilling omkring dual use, som vi skal diskutere her i Folketingssalen i dag. Selv om man, som jeg selv, er liberal, kan man sikkert godt læse Information og så endda få noget godt ud af det. Det gør jeg dog ikke. Men gjorde jeg det, ville jeg i det her tilfælde ret hurtigt blive klar over, at det drejer sig om at sikre, at danske eksportprodukter ikke misbruges af hensynsløse diktatorer til at undertrykke deres befolkninger. Spørgsmålet er så, hvordan vi sikrer det bedst muligt.

Forslagsstillerne mener, at det gør vi gennem nationale forbud. Det mener jeg ikke. Generelt mener jeg og Liberal Alliance ikke, at nationale forbud er vejen frem. Det er der flere årsager til. For det første vil det forringe rammevilkårene for danske virksomheder i forhold til udenlandske og svække konkurrenceevnen herhjemme. Det virker for mig at se en lille smule tosset at give danske virksomheder dårligere muligheder end deres konkurrenter i vores nabolande.

Vi skal så også huske, at det jo ikke er virksomhedernes ansvar, at deres produkter kan bruges til den her slags formål, som vi gerne vil forhindre. Derfor skal vi ikke straffe de danske virksomheder, men derimod finde fælles europæiske løsninger, så vi ikke stiller vores danske virksomheder ringere i den internationale konkurrence.

For det andet mener jeg og Liberal Alliance, at nationale forbud ikke virker, fordi der her er tale om et internationalt problem. Og internationale problemer løses jo – man kunne næsten sige selvsagt – bedst internationalt. Danmark er simpelt hen for lille en spiller på den store internationale politiske scene til, at det her for alvor vil batte noget.

Jo, der er naturligvis en signalværdi i at forbyde eksport af dual use-udstyr, men i Liberal Alliance mener vi – og er mest optaget af – at de tiltag, vi vedtager, rent faktisk også virker. Og derfor skal vi i stedet gennem EU finde en fælles løsning, så vi ikke unødvendigt svækker dansk erhvervslivs konkurrenceevne. Og derfor støtter Liberal Alliance heller ikke beslutningsforslaget.

Der er en kort bemærkning til hr. Nikolaj Villumsen.

Det er jo klar tale. Liberal Alliance er et liberalt parti – ikke forstået på den måde, at man kæmper for menneskers rettigheder og sætter dem først, men sådan at man kæmper for, at dansk erhvervsliv får de bedst mulige eksportmuligheder. Det er jo ærlig snak, hvis det er Liberal Alliances position.

Når jeg tog ordet, var det, fordi ordføreren sagde, at det her forslag ikke ville virke. Det undrer mig meget, for før 2014 havde vi en stram linje i Danmark – den lå inden for EU's regler, men den forbød eksempelvis eksport til et brutalt diktatur som Saudi-Arabien. Hvorfor mener ordføreren ikke det her vil virke? Altså, realiteten er jo, at gennemføres det her, har vi et stop for eksport fra Danmark.

Ordføreren.

Ja, og det sidste er så måske lige præcis problemstillingen, altså at det er et stop for Danmark, men at de omtalte stater jo så ville kunne anskaffe sig udstyr på anden vis og udnytte det til, man kan sige både det ene og det andet formål. Det er jo dilemmaet i det her. Vi vil ikke forhindre det. Liberal Alliance er selvfølgelig også et frihedselskende parti på andre nationers og andre befolkningers vegne, modsat hvad medspørgeren ellers indikerede, men vi ønsker jo ikke at stille dansk erhvervsliv dårligere end andre, og da det her er et internationalt problem, skal der, som jeg også sagde i min tale, findes internationale løsninger, sådan at vi kan komme de her ting til livs.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Jamen så vil jeg egentlig bare spørge Liberal Alliance: Hvor er den nedre grænse? Altså, hvis argumentet er, at man bare kan købe eksempelvis overvågningsudstyret et andet sted fra, hvad er så den nedre grænse for Liberal Alliance? Altså, er der en nedre grænse, eller skal vi altid bare følge med på det laveste niveau i forhold til de standarder for menneskerettigheder, vi sætter for virksomheder, der opererer i Danmark? Hvad er den nedre grænse for Liberal Alliance?

Ordføreren.

I den her sammenhæng er det, som jeg også gav udtryk for i min tale, for os en virkning, og den virkning skal findes internationalt, i den her sammenhæng via en EU-løsning. Det mener vi i øvrigt også på en lang række andre områder, altså at når vi snakker om internationale problemstillinger, skal vi søge internationalt samarbejde, og i den her sammenhæng er det en løsning i EU, der vil have en reel virkning.

Tak til hr. Carsten Bach. Vi går videre til hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. Ligesom forslagsstillerne var jeg jo også dybt chokeret, da jeg blev ringet op sidste år af dagbladet Information, som jo skrev den her artikel, der også er nævnt i bemærkningerne. Ja, det handlede ikke om, at Danmark havde hårdere regler end alle andre, nej, tværtimod var der faktisk en virksomhed, som havde brugt sit datterselskab i Danmark til at kunne sælge noget udstyr, de ikke kunne få lov til at sælge til Saudi-Arabien andre steder i EU. Det var jo helt vildt, at vi havde fået lavet en lempelse af nogle regler, så vi på den måde lige pludselig blev et ly for virksomheder, der ville sælge nogle ting til de her lande.

Nu er der flere ordførere, der har snakket om, at vi ikke skal stille dansk erhvervsliv dårligere, og jeg synes egentlig, det er lidt forkert, at vi står og snakker om det her, som om det handler om dansk erhvervsliv. For det her handler om, hvordan vi står op for menneskerettighederne. Det handler om, hvad for nogle regler vi laver, så vi beskytter mennesker, også i andre lande, mod de overgreb, som deres regimer foretager, og derfor skal vi jo selvfølgelig have de skrappest mulige regler og også arbejde for det fælleseuropæisk. For det er klart, at hvis det virkelig skal batte, er det ikke nok, at det er i Danmark, man har de her regler, men så handler det jo netop om, hvordan det er, vi laver fælleseuropæiske regler på det her område.

Helt som udgangspunkt kan jeg sige, at vi selvfølgelig støtter det her forslag, men vi lytter jo også til de ordførere, der har været heroppe indtil videre, og der tegner sig jo ikke just et flertal for forslaget, og derfor tænker jeg, om der er andet, vi kan foretage os. For jeg synes samtidig også, der har været en vis alvor blandt ordførerne omkring det her spørgsmål, altså fra stort set alle. Så man skulle måske se på at lave en form for fælles beretning, der ligesom strammer op på nogle af de formuleringer, der blev lavet, da det blev fremlagt i Europaudvalget, for at vi virkelig arbejder for de skrappest mulige regler for menneskerettighederne og ikke kun ser på dansk erhvervslivs rolle, men faktisk ser på, hvordan vi fra EU's side virkelig kan bakke op om menneskerettighederne, også i andre lande end vores egne.

Så det er i hvert fald et forslag, at vi i udvalgsbehandlingen ser på, om vi kan lave noget fælles. Jeg skal hilse fra Radikale Venstre og sige, at de også vil kunne støtte en fælles beretning, der strammer op på nogle af de ting.

Tak til hr. Rasmus Nordqvist. Det betyder, at den næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen, SF.

Ligesom andre vil jeg også påpege, at det er et problem med eksport af det, som vi taler om her, altså dual use-produkter, som sådan ligger i en gråzone mellem egentlig våbeneksport og så civil eksport, i og med at der er tale om produkter, der kan bruges både civilt og militært. Det har man været opmærksom på igennem mange år, og der er et specielt tilladelsesregime, som finder sted, og som kører gennem Erhvervsministeriet, og det er sådan set godt nok.

Dog er det jo ikke, for der har været adskillige eksempler på, om jeg så må sige, at der har været eksport af produkter, der ikke burde være kommet til bestemte lande, f.eks. Saudi-Arabien eller Qatar, som også hr. Nikolaj Villumsen har været inde på, og vi ved jo udmærket godt, at der er tale om brutale diktaturer, og vi ved også godt, at i det omfang de kan bruge overvågningsudstyr til at genere og gøre ting, der er værre endnu i forhold til deres egne borgere, så vil de også gøre det. Derfor synes jeg, at det er rigtigt, som Enhedslisten foreslår her, at man er nødt til at stramme op i forhold til de regler, der er der i øjeblikket, og det bakker vi op om man bør gøre.

Jeg tror måske ikke, det er så hensigtsmæssigt, at man lige vedtager det her forslag, som det ligger, for der er det nok ikke bearbejdet nok. Det er jo ikke bestemte lande, der tales om her, men det er lande, der overtræder menneskerettighederne, og det er jo sådan lidt løst i det, hvad det er for lande, og hvem der skal definere det. Så man er i hvert fald under alle omstændigheder nødt til at få det mere præciseret, og derfor synes jeg i og for sig, at hr. Rasmus Nordqvist kom med et meget tænksomt indlæg her fra talerstolen, som kørte ud i, at man kunne lave en beretning. Det er jo ret normalt i forhold til beslutningsforslag fra oppositionen, at der bliver lavet en beretning, hvor vi i fællesskab kan krabbe os ind på, hvad problemerne her er, og så også forhåbentlig komme frem til en opstramning af reglerne, hvilket jeg egentlig også fornemmer der er interesse for vi får gjort.

Så går vi videre til hr. Rasmus Jarlov, Konservative Folkeparti. ( Nikolaj Villumsen (EL) beder om ordet og markerer det ved at række hånden op ). Der var ikke trykket ind, men vi er så fleksible, at vi beder hr. Holger K. Nielsen komme tilbage til talerstolen.

Værsgo.

Jeg vil bare kvittere for ... [lydudfald]. Nu gik den ud. Der er en nisse, der driller hernede, men det klarer vi også nok. (Første næstformand ( Henrik Dam Kristensen ): Det er en god ... [lydudfald]. Værsgo.) Så er det vores kongehus, der spiller os et puds her. Tak for det.

Jeg vil gerne kvittere for de rosende ord for, at vi rejser debatten. Jeg synes, det er en rigtig god idé, hvis vi kan lave en beretning, der opfordrer regeringen til at arbejde for stramme regler i EU. Men jeg må sige, at jeg er lidt trist over, at hr. Holger K. Nielsen siger, at det er et uklart forslag, fordi det står præcist understreget, at det er lande, der alvorligt krænker menneskerettighederne, og det var jo den tilstand, man havde før ændringerne i 2014. Altså, der havde man reelt den situation, hvor man ikke tillod eksport af dual use-produkter til lande, der alvorligt krænkede menneskerettighederne.

Så det var bare det, jeg gerne lige ville gøre ordføreren opmærksom på, og så ser jeg frem til, at vi kan samarbejde under udvalgsbehandlingen.

Ordføreren.

Jo, jo, men når jeg siger det, er det, fordi man jo er nødt til at have ned på papiret, hvad det er for lande, hvis man skal have et direkte forbud. Altså, hvis man skal have et forbud ind i en lovgivning, og det er det, som jeg forstår det her forslag skal ende ud i, så er man jo nødt til at gøre det, at man i loven ligesom præciserer, hvad det er for lande, som vi ikke må sælge til.

Hr. Nikolaj Villumsen.

Ja, men man kan sige, at sådan som det fungerede før ændringen i 2014, var jo, at Udenrigsministeriet vurderede sagerne, og i forhold til lande, som lavede alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, sagde man så nej til eksporttilladelse. Nu har man ligesom pålagt sig selv at bevise, at det udstyr, som man vil eksportere, i den konkrete sag helt konkret vil blive brugt af regimet til undertrykkelse. Det er jo meget svært at bevise, og dermed er der åbnet op for de her eksporttilladelser til eksempelvis Saudi-Arabien og Qatar.

Så det er bare for at sige, at jeg er ked af det, hvis hr. Holger K. Nielsen mener, det er uklart.

Ordføreren.

Ja, ja, men jeg tror, at vi kan finde ud af det i udvalgsarbejdet.

Så siger vi tak til hr. Holger K. Nielsen. Så er det hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti.

De Konservative kan heller ikke støtte beslutningsforslaget. Jeg tror ikke, at den westfalske verdensorden bryder sammen, som fru Marie Krarup sagde, hvis vi stemte beslutningsforslaget igennem, i og med at jeg hverken forudser den tysk-romerske kejsers genopståen, religionskrig mellem katolikker og protestanter og massakrer på landsbyer fra henholdsvis katolske og protestantiske hære ned gennem Europa, eller at nationalstaternes suverænitet ville bryde sammen.

Men der ville være nogle ulemper ved forslaget for dansk erhvervsliv. Vi synes jo som udgangspunkt, at vi skal sørge for, at dansk erhvervsliv kan eksportere og tjene nogle penge hjem til sig selv og til Danmark til gavn for vores velstand her i landet. Og der skal være begrundelser, hvis vi lægger restriktioner på eksporten. Jeg synes, ministeren har redegjort udmærket for systemet i dag, hvor der er et system, som skal forhindre, at der bliver solgt udstyr til lande, som bruger udstyret til at krænke menneskerettighederne. Derudover er der også en mekanisme, som jo er, at vi sådan set har tillid til, at de fleste virksomheder vil sørge for ikke at sælge udstyr til diktaturstater, som bruger det til at undertrykke befolkningen. Jeg tror ikke, det er et sigte, som ret mange virksomheder vil have, og ellers vil markedet formentlig også slå ned på det, hvilket Enhedslisten jo også kan hjælpe med til ved at skabe opmærksomhed om problemet.

Så vi tror, at de mekanismer, som findes i forvejen, er tilstrækkelige til at regulere det her problem og ser derfor ikke behov for at støtte beslutningsforslaget om yderligere regler.

Tak til hr. Rasmus Jarlov. Denne gang var der ingen korte bemærkninger, så vi går videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Og tak for debatten. Jeg synes selvfølgelig, det er trist, at der ikke tegner sig et flertal for at lukke det her hul, som svækkelsen af reglerne under den tidligere SR-regering skabte. Det synes jeg er ærgerligt, men jeg håber, vi i udvalgsbehandlingen kan nå til enighed om en beretning, der kan pålægge regeringen at arbejde for strammere EU-regler, som der klart tegner sig et flertal for.

Problemet er jo, at den svækkelse, som blev lavet i 2014 af den tidligere SR-regering, reelt stadig står ved magt. Det eneste, der er ændret siden da, er en slutbrugererklæring. Men der er intet ændret i forhold til de administrative procedurer, der gør det muligt – som det også eksempelvis er blevet tilladt under den nuværende regering – at eksportere til et diktatur som Qatar.

Det her beslutningsforslag er jo fremsat på baggrund af en række afsløringer i Dagbladet Information. Her er det kommet frem, at der efter en ændring i retningslinjerne i foråret 2014 under den tidligere SR-regering for eksport af såkaldt dual use-produkter til lande, der groft krænker menneskerettighederne, er blevet eksporteret overvågningsudstyr til en række diktaturstater, bl.a. Qatar, Marokko, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og andre lande, der har meget ondt i menneskerettighederne.

Var det ikke for afsløringerne i Dagbladet Information, kunne vi faktisk ikke have haft den her debat. Ændringen i retningslinjerne, som bragte Danmark væk fra en restriktiv kurs, hvor det i realiteten var sådan, at der var en sortlistning af en række lande med voldsomme menneskerettighedskrænkelser, til en slap position, hvor der kan eksporteres til selv brutale diktaturer som Saudi-Arabien og Qatar, skete uden en orientering af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn. Der er med andre ord foretaget en voldsom ændring af dansk udenrigspolitik, uden at Folketinget er blevet inddraget, og det er sket i al hemmelighed. Det synes jeg i sig selv er ret grotesk.

Men endnu mere problematisk er det, at den her eksport af overvågningsudstyr ifølge Amnesty International og en række andre ngo'er og eksperter er blevet brugt til at undertrykke den demokratiske opposition. I et land som Qatar er det sådan, at man ryger i fængsel for at kritisere emiren, der styrer landet, og man kan ryge i fængsel for at opfordre til mere menneskelige forhold for immigrantarbejderne, der eksempelvis arbejder på at forberede VM i fodbold.

I Saudi-Arabien kan man blive dømt til piskning eller ligefrem til døden for at sætte spørgsmålstegn ved kongediktaturet, som fører en ekstremt konservativ og salafistisk udlægning af islam ud i livet med brutale konsekvenser for befolkningen. I Marokko ryger man i fængsel, hvis man kritiserer kongen eller sætter spørgsmålstegn ved landets ulovlige besættelse af Vestsahara. Det er blot for at nævne nogle af problemerne i de her lande, hvor der altså bliver eksporteret overvågningsudstyr til fra Danmark.

Med andre ord har den danske eksport af overvågningsudstyr bidraget til at svække de demokratiske kræfter og styrke brutale diktaturer i en del af verden, der i forvejen plages af despoter og undertrykkelse. Derfor foreslår vi selvfølgelig, at reglerne skal ændres. Det gør vi med det her beslutningsforslag fra Enhedslisten. Det er vores opfattelse, at Danmark skal værne om menneskerettighederne og støtte de demokratiske kræfter og civilsamfundet også i Mellemøsten, hvor der i allerhøjeste grad er brug for det. Vi skal på ingen måde medvirke til at styrke despoter og religiøse regimer.

Ligeledes er det selvfølgelig rigtig positivt, at der lige nu i EU forhandles om at stramme reglerne for eksport af dual use-produkter – altså produkter, der kan bruges til både militære og civile formål. Det er selvfølgelig positivt, hvis det lykkes at få en stramning igennem, og jeg håber, at vi bredt i Folketinget kan enes om en opfordring til, at regeringen i det kommende udvalgsarbejde arbejder aktivt for en opstramning af EU-reglerne.

Men den her mulighed mener jeg ikke bør være en undskyldning for ikke at stramme de danske regler. Vi ved fra Dagbladet Information, at eksporten af overvågningsudstyr er fortsat under den nuværende VLAK-regering. Konkret er eksporten til emirdiktaturet i Qatar blevet forlænget til 2019.

Jeg håber derfor, at vi – trods de lidt afvisende ord i dag – fortsat kan have en god udvalgsbehandling, at partiernes ordførere vil tænke sig om og overveje, om det virkelig er fornuftigt, at vi ikke strammer de her regler. For det er min klare opfattelse, at Mellemøsten ikke har brug for mere undertrykkelse, ikke har brug for mere ustabilitet og for endnu flere, der kan blive jaget på flugt for at tale imod de undertrykkende regimer, som de har. Så tak for nu. Og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Forsvarsudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.