Det næste punkt på dagsordenen er:

12) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 104:

Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1954 af 25. oktober 2017 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere, forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017 om ændring af forordning (EU) 2016/399 (Schengengrænsekodeksen) og forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem.

Af udlændinge- og integrationsministeren (Inger Støjberg).

(Fremsættelse 21.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet.

Danmark har i snart to årtier været tilsluttet det fælleseuropæiske grænsesamarbejde Schengen. Det var med til at fjerne grænsekontrollen ved de indre grænser i EU. Det kan give god mening og har været til gavn for Danmark, men det forudsætter jo en effektiv og en velfungerende ydre grænsekontrol, og det har ikke fungeret tilfredsstillende, og det gør det sådan set stadig væk ikke. Derfor er det fornuftigt, at det europæiske samarbejde får taget nogle nye skridt til at styrke kontrollen med de ydre grænser, og vi ser dagens to beslutningsforslag som et skridt i den retning.

Med det her beslutningsforslag beder udlændingeministeren om Folketingets tilladelse til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets forordninger om ændringerne af reglerne om opholdstilladelse til tredjelandsborgere, ændringerne af Schengens grænsekodeks og som noget nyt oprettelsen af et fælles ind- og udrejsesystem. Særlig det sidste har gennem et stykke tid haft vores interesse, både herhjemme og blandt vores partifæller i Bruxelles.

Europaudvalget gav allerede mandat i december 2016 til, at regeringen kunne meddele Europa-Kommissionen, at Danmark ville gennemføre beslutningen om at oprette et fælles ind- og udrejsesystem. Vi er derfor glade for, at det nu ser ud til, at det kan realiseres. Med det nye system for mennesker, der ikke har opholdstilladelse i EU-landene, registreres deres navn, nationalitet, det anvendte rejsedokument, og hvilken grænseovergang der er benyttet. De oplysninger bliver tilgængelige for andre medlemslande, og vi tror, det kan medvirke til at få bedre styr på, hvem der rejser ind og ud af Europa, hvornår de gør det, og hvor de gør det. Det er kun rimeligt og fornuftigt, at de europæiske befolkninger får bedre styr på, hvem der opholder sig i deres lande. Socialdemokratiet kan derfor varmt støtte forslaget.

Tak for det. Hr. Kenneth Kristensen Berth, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Dette beslutningsforslag er jo i virkeligheden et eksempel på typisk EU-lovgivning. EU overtager ansvaret for at sikre EU's ydre grænse, mod at grænsekontrollen mellem landene afskaffes. Grænsekontrollen afskaffes altså, men har man styr på de ydre grænser? Nej! Hverken på den ene eller på den anden måde, end ikke for så vidt angår det, der ligger lige for, nemlig udlændinge, der rejser lovligt ind i Europa. I dag er der nemlig ingen kontrol med, at udlændinge, der har fået lov til at rejse ind i Schengen tidsbegrænset, også forlader Schengen igen, når de skal. Deres papirer stemples, men der er ingen registrering af deres ind- og udrejse fra EU. Det er jo ren goddag mand økseskaft.

Forudsætningen for at invitere gæster ind i sit hjem er jo, at man kan komme af med dem igen, ikke at de bivuakerer i ens baghave, spiser af ens affaldsbeholder og røver naboen, når der mangler lidt ekstra. Men det er jo de facto det, EU hidtil har accepteret.

Nu vil EU så langt om længe etablere et system, hvor man følger med i, hvilke tredjelandsborgere der rejser ind og ud af EU, og om de rejser ud til tiden. Og det er naturligvis et fremskridt. Men man skal selvfølgelig ikke tro, at det er dette forslag, der redder Vesteuropa fra at gå under som følge af ulovlig indvandring. Hovedproblemet er jo naturligvis ikke de udlændinge, der rejser lovligt ind i Europa; hovedproblemet er den ulovlige immigration. De udlændinge, der under påskud af at være forfulgte, og de udlændinge, der krydser indtil flere grænse i jagten på det bedst tænkelige liv for den lavest mulige indsats, er hovedproblemet, og det problem har dette ind- og udrejsesystem intet med at gøre.

Det vil stadig være muligt – uanset at man ikke har sine rejsepapirer i orden – at få lov til at rejse ind i Europa, hvis blot man bruger trylleordet asyl. Så falder alle barrierer bort, og man kan de facto bevæge sig rundt i Europa, som det passer en, hvis det da ikke lige var for den grænsekontrol mellem landene, som en række lande allernådigst har fået lov af Europa-Kommissionen til at opretholde. Så okay: Det her forslag betyder ikke noget for det store problem, men det vil kunne betyde, at vi i fremtiden bliver orienteret, når en udlænding, der har fået lov til at rejse ind i Schengenområdet, ikke er rejst ud igen, inden han eller hun skulle have forladt Schengen. Og det er da et fremskridt, og fremskridt siger vi som bekendt ikke nej til i Dansk Folkeparti, heller ikke selv om de er små.

Det er positivt, at vi fremover vil kunne følge udlændinges rejsemønstre i Europa, og hvis vi havde grænsekontrol mellem alle EU-landene, herunder i lufthavnene, ville vi også kunne følge visse personers rejsemønstre internt i Europa. Det ville bestemt også være en fordel, men der er vi så desværre ikke endnu.

Dansk Folkeparti er dog skeptiske over for det forhold, at dette nye ind- og udrejsesystem kædes sammen med en højere grad af automatiseret grænsekontrol. Vi er af den opfattelse, at det har en særskilt værdi at stå ansigt til ansigt med en grænsevagt frem for et eller andet mekanisk gatesystem, hvor man lægger sine papirer på en skærm og portene så åbner sig, hvis tingene øjensynligt er i orden. Man bliver ikke nervøs af at stå over for sådan en port, hvis man ikke har rent mel i posen. Det gør man, hvis man står over for et rigtigt menneske. Grænsevagter kan ikke afløses af elektronik efter vores opfattelse. Derfor vil vi i udvalgsbehandlingen forsøge at finde ud af, hvor dybt det her krav om automatisering stikker.

Vi undrer os også såre over, hvorfor oplysninger om personer, der ikke er udrejst, som de skal, tilsyneladende skal fjernes efter 5 år. Hvorfor skal de det? Hvis vi ikke har fundet personen, hvorfor skal hans data så fjernes? Og hvis vi har fundet ham og sendt ham ud igen, hvorfor skal vi så ikke vide, at vedkommende tidligere har overtrådt reglerne om ind- og udrejse?

Når det så er sagt, hælder vi til at støtte forslaget, da der trods alt er tale om en forbedring i forhold til de nuværende, lovløse tilstande, som har hersket alt, alt for længe.

Tak til ordføreren. Og den næste ordfører er hr. Marcus Knuth, Venstre.

Tak, formand. Vi synes i Venstre, at det er rigtig vigtigt, at vi styrker kontrollen med de ydre grænser og bidrager til et mere velfungerende Schengenområde, i hvert fald når det som sagt kommer til de ydre grænser. Beslutningsforslaget her handler nemlig om at opnå Folketingets samtykke til, at Danmark tilslutter sig de EU-forordninger om etableringen af et fælles ind- og udrejsesystem. Der vil altså blive oprettet et system, der lagrer oplysninger om, hvornår og hvor ikke-EU-borgere er ind- og udrejst i forbindelse med kortvarige ophold i Schengenlandene. Og når man tænker på det system, vi har i dag, som jo primært består af gode gammeldags passtempler, så tror jeg det er svært at være uenig i, at det her er et rigtig fint skridt i den rigtige retning.

Ved at oprette dette system får medlemslandene og Europol netop også mulighed for at samarbejde mere effektivt. F.eks. får Europol også adgang til at søge i det fælles register med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske alvorlige kriminelle handlinger.

Jeg synes også, det er værd at bemærke, at et tiltag som det her jo reflekterer nogle af de rigtig positive ting, der kommer fra Europa-Parlamentet og Rådet i forhold til at styrke vores ydre grænser. Mange peger på EU som en af årsagerne til de problemer, vi har med migrations- og flygtningekrisen. Og der vil jeg da være ærlig og sige, at selvfølgelig har EU nogle store udfordringer i forhold til at varetage og beskytte vores ydre grænser. Men der kommer også nogle rigtig, rigtig gode tiltag. Man kan nævne Tyrkietaftalen, den øgede indsats i Libyen, og nu i forhold til kontrol med tredjelandsborgere synes jeg at det her tiltag er rigtig, rigtig godt og noget, som vi selvsagt ikke ville kunne gøre alene. Derfor støtter Venstre forslaget.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten.

Tak for det. Forslaget fra regeringen handler om en mellemstatslig tiltrædelse af EU's forordning om grænsekontrol af tredjelandsstatsborgere, der indrejser i Schengen. I øjeblikket har grænsemyndighederne kun passtempler som kontrol af, om en tredjelandsstatsborger tidligere er indrejst i Schengen. De forordninger, der er omfattet af beslutningsforslaget, indfører et omfattende kontrolapparat med oprettelse af individuelle sagsmapper, optagelse af foto og fingeraftryk m.v. i forbindelse med indrejse. Oplysningerne lagres i 5 år for personer, der har overskredet deres udrejsefrist, og i 3 år for andre personer. Det vil selvfølgelig give myndighederne mulighed for bedre at holde øje med, hvem der rejser ind og ud af Schengen, og selv om mange af de seneste terrorangreb i Europa har været begået af mennesker født og opvokset i Europa, er det selvfølgelig klart, at en stærkere kontrol også kan have en forebyggende effekt.

Samtidig er det afgørende, at vi i kampen mod terror og kriminalitet ikke kaster grundlæggende demokratiske rettigheder, som vi ønsker at bevare, ud med badevandet. For Enhedslisten er det derfor afgørende, at vi finder en god balance mellem den enkeltes retssikkerhed og hensynet til statens sikkerhed. Det vil vi i udvalgsprocessen arbejde for at sikre.

Tak for det. Så er det fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

Tak for det. I Liberal Alliance er vi positive og indstillet på at give regeringen det samtykke til at tilslutte sig de EU-forordninger, der vedrører etablering af et fælles ind- og udrejsesystem. I Liberal Alliance ser vi frem til etableringen af et nyt system, der vil give et bedre overblik over, hvor og hvornår borgere uden for EU er ind- og udrejst af medlemsstaterne. Det er nødvendig viden for et velfungerende og effektivt Schengensamarbejde, der bl.a. skal være med til at imødegå ulovlig indvandring.

I Liberal Alliance støtter vi derfor beslutningsforslaget.

Tak for det. Og så er det hr. Rasmus Nordqvist, Alternativet.

Tak. De tidligere ordførere har jo forklaret, hvad det her går ud på, så jeg skal ikke stå og remse det op igen. Det spørgsmål, jeg gerne vil rejse, var hr. Nikolaj Villumsen lidt inde på, og det er noget af det, jeg har nævnt, når vi har haft det oppe i Europaudvalget til mandatafgivelse, og det er, hvordan balancen er mellem en god og sikker kontrol, der også bliver lettere med det her, og så samtidig den enkeltes rettigheder, altså netop det her med at lagre informationer. Og der ligger jo stadig væk nogle spørgsmål fra Europaudvalget om de her persondata, som vi venter på ministerens besvarelse af, og som jeg glæder mig til at se.

Men alt i alt ser det her rigtig godt ud, også fordi det kommer til at gøre tingene lettere ved de ydre grænser i forhold til indrejse. Så vi støtter det også.

Tak for det. Fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak, formand. Det går stærkt her.

Også i denne sag ligesom i gårsdagens sager, der også handlede om tilslutning til fælles EU-aftaler, som vi jo ikke er med i på grund af vores retsforbehold, går vi selvfølgelig ind for, at Danmark tilslutter sig den her aftale om at styrke de ydre grænser. Så også her vil jeg blot sige tak til de andre for fællesskabet, og tak for det retslige samarbejde. Det er rigtigt, som flere ordførere har sagt, at det har taget alt for længe for EU at nå frem til de her aftaler. Men Danmark er jo ikke med, så jeg ville godt nok være en hykler, hvis jeg råbte af de andre for ikke at handle rettidigt, når nu vi ikke selv er med til at handle. Det er godt, at der bliver handlet – det bakker vi i Radikale Venstre op om.

Tak for det. Hr. Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti.

Vi kan støtte det her forslag. Det handler jo grundlæggende om, at når man har et Schengensamarbejde, er man nødt til at have en styrket kontrol ved de ydre grænser, og det er jo det, som det her beslutningsforslag implementerer på baggrund af EU-regler og den særlige ordning, vi har omkring de her ting, i forhold til Schengen og det retlige samarbejde. Så det her er fornuftigt, og derfor støtter vi det.

Tak for det. Hr. Naser Khader, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Som det allerede er blevet sagt, har vi på nuværende tidspunkt ikke et fælles system til at kontrollere, om tredjelandsborgere faktisk udrejser, når de skal. Vi har et system uden indre grænser mellem Schengenlandene, og det er en ordning, som har sine fordele, men når der er 26 lande, der deler ydre grænser, bliver kontrollen med indrejsende nødt til at være fælles. Der er derfor et kraftigt behov for at forbedre kontrollen med ind- og udrejse, særlig på tværs af EU's ydre grænser.

De vedtagne forordninger fra EU adresserer netop denne problemstilling og søger at løse den gennem europæisk samarbejde. Det samarbejde skal vi naturligvis deltage i, og derfor støtter Det Konservative Folkeparti op om forslaget.

Tak for det. Og så er det udlændinge- og integrationsministeren.

Jeg vil gerne takke ordførerne for modtagelsen af det her beslutningsforslag. Jeg har selvfølgelig noteret mig, at der nok kommer nogle spørgsmål, både om nogle teknikaliteter og om noget andet, under udvalgsbehandlingen, og det skal jeg selvfølgelig nok svare på.

Beslutningsforslaget har primært til formål at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne tilslutter sig de EU-forordninger, der vedrører etablering af et fælles ind- og udrejsesystem. Regeringen finder, at en stærk kontrol af de ydre grænser er af afgørende betydning for et velfungerende Schengenområde. Regeringen er derfor positivt stemt over for etableringen af et nyt system, hvor der vil ske registrering og også lagring af oplysninger om, hvornår og hvor personer, der ikke er EU-borgere, er ind- og udrejst i forbindelse med kortvarigt ophold i medlemsstaterne. Tilsvarende vil systemet indeholde oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende ikke-EU-borgere, der krydser Schengenområdets ydre grænser. Ind- og udrejsesystemet vil også kunne anvendes til, at medlemsstaterne og Europol får adgang til at søge i systemet med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger.

Det er regeringens opfattelse, at det nye system vil forbedre vores muligheder for at imødegå ulovlig indvandring til EU og også styrke indsatsen i forhold til den aktuelle terrortrussel. Det er derfor hensigtsmæssigt, at forordningerne relateret til oprettelsen af et ind- og udrejsesystem gennemføres i dansk ret.

Lad mig afslutningsvis nævne, at beslutningsforslaget jo også medfører, at der gives samtykke til, at Danmark tilslutter sig en forordning om fælles udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere. Der er alene tale om en ændring af teknisk karakter, som relaterer sig til en mere moderne og også mere sikker udformning af opholdstilladelser, der er tilpasset den tekniske udvikling, som er sket, og det er jo positivt.

Som følge af det danske forbehold deltog Danmark ikke i Rådets vedtagelse af de forordninger, som er nævnt i beslutningsforslaget, ligesom forordningerne ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark. Forordningerne udgør imidlertid en udbygning af Schengenreglerne, og Danmark kan derfor i medfør af artikel 4 i protokollen om Danmarks stilling inden 6 måneder fra forordningernes vedtagelse beslutte at gennemføre dem i dansk ret på mellemstatsligt grundlag. Og hvis beslutningsforslaget vedtages, og det er der jo meget der tyder på at det gør, betyder det, at regeringen derfor vil meddele Rådet, at Danmark vil gennemføre forordningerne i dansk ret.

Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.