Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 104
Offentligt
1878492_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 5. april 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 til B 104 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kenneth
Kristensen Berth (DF) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed
besvares.
Spørgsmål nr. 1 til B 104:
Vil ministeren oplyse, om det er muligt at erstatte den automatiserede kontrol
med et levende menneske, der sikrer en egentlig kontrol med, om det er den
rigtige person, der indrejser?
Svar:
I forbindelse med oprettelsen af det fælles system til registrering af ind- og
udrejse af Schengenområdet skal medlemsstaterne tage stilling til, hvorvidt de vil
give tredjelandsstatsborgere adgang til f.eks. selvbetjeningssystemer, elektroniske
paskontroller (såkaldte e-gates) og automatiske grænsekontrolsystemer, jf.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2225 af 30. november 2017
om ændring af Schengengrænsekodeksen.
Det fremgår af forordningen, at det
hvis en medlemsstat vælger at gøre brug af
sådanne teknologiske tiltag
vil være nødvendigt at fastlægge grænsevagternes
opgaver og roller, og at det i den forbindelse bør sikres, at resultaterne af den ind-
og udrejsekontrol, der foregår automatisk, er tilgængelige for grænsevagter, så de
er i stand til at træffe passende beslutninger. Det fremgår også, at det vil være
nødvendigt at overvåge de rejsendes anvendelse af selvbetjeningssystemer,
elektroniske paskontroller og automatiske grænsekontrolsystemer, så svigagtig
adfærd og brug kan forhindres.
11. april 2018
Asyl og Visum
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2018 - 5871
405926
Inger Støjberg
/
Jeppe Kirkeskov Winkel
Side
1/1