Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18
B 138 Bilag 1
Offentligt
1936815_0001.png
Til beslutningsforslag nr.
B 138
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. september 2018
1. udkast
til
Beretning
over
Forslag til folketingsbeslutning om børn og unge under 18 års egenbetaling for
ophold på anbringelsessteder
[af Karin Nødgaard (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 5. april 2018 og
var til 1. behandling den 23. maj 2018. Beslutningsforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Social-, In‐
denrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
2. Politiske bemærkninger
[Udvalget] mener, at anbragte børn og unge under 18 år
skal have de samme betingelser og muligheder i livet som
ikke-anbragte unge, når de har et fritidsjob.
[Udvalget] er af den opfattelse, at reglerne, hvor kommu‐
ner kan inddrage en del af de indtægter et anbragt barn eller
ungt menneske selv har tjent ved et fritidsjob, bør ændres.
Reglerne indebærer, at barnet eller den unge kun har ret til
at beholde et beløb, der vurderes at kunne dække lomme‐
penge og udgifter til beklædning. Når en kommune anven‐
der muligheden for at inddrage anbragte børns og unges ind‐
tægter ved eget arbejde, kan det medføre, at anbragte børn
og unge føler sig ekskluderede og anderledes end andre børn
og unge.
[Udvalget] er af den opfattelse, at anbragte børn og unge,
på lige fod med ikke-anbragte børn og unge, kan have stor
glæde af at have et fritidsjob, at det er meget givende og læ‐
rerigt for den enkelte - og på sigt også for samfundet. De
foreløbige resultater af et forskningsprojekt hos TrygFon‐
dens Børneforskningscenter viser således, at unge med job
efter skoletid har mindre fravær i skolen, får bedre karakte‐
rer og sjældnere er i kontakt med politiet (»Unge med fri‐
tidsjob klarer sig bedre i skolen«, videnskab.dk, den 3. okto‐
ber 2016).
[Udvalget] finder det urimeligt, at der kan være kommu‐
ner, som opkræver mere eller mindre af et anbragt barn eller
ungt menneskes løn, og derfor opfordrer [udvalget] ministe‐
ren til at ændre reglerne, så anbragte børn og unge ikke læn‐
gere kan opkræves betaling af indtægter ved eget arbejde.
[Udvalget] noterer sig, at Ankestyrelsen har undersøgt
kommunernes praksis for opkrævning af egenbetaling fra
anbragte børn og unge, og at undersøgelsen viser, at der vil
være merudgifter i fald reglerne ændres.
[Udvalget] vil på den baggrund medvirke til finde finan‐
siering i en videre drøftelse af en ændring af reglerne.
P.u.v.
Troels Ravn
formand
DokumentId
Journalnummer