Tak for ordet.
For lidt over et år siden havde vi første behandling af et lovforslag omkring ændring af ministres vederlag og pension.
Dengang sagde jeg, at det jo altid er noget, der optager rigtig mange, både i og uden for Folketingssalen.
Det var rigtigt dengang, og det er det så fortsat.
I hvert fald kan jeg konstatere, at det beslutningsforslag, som vi i dag skal behandle, jo som borgerforslag skal have samlet 50.000 støtter for at blive fremsat, og det fik det med rekordfart.
Beslutningsforslaget indeholder så nogle temaer omkring en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension, nemlig en bidragsfinansieret arbejdsmarkedspension for folketingsmedlemmer, der skal følge pædagogernes overenskomst, og for ministre, der skal følge det, der hedder en relevant overenskomst.
Og så skal der være en afskaffelse af børnepensionstillægget og børnepension for børn af forhenværende ministre og afskaffelse af førtidspensionsadgangen for politikere.
Reglerne for ministres og folketingsmedlemmers vederlag og pension blev ændret for et års tid siden, og regeringen har den samme holdning som dengang, så vi afviser forslaget.
Men med udgangspunkt i de forhold, der vedrører ministres forhold, vil jeg gerne knytte et par kommentarer til bemærkningerne.
Hvad angår ministerpension, er det sådan, at vi sidste år hævede aldersgrænsen for, hvornår man kan gå på pension, fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen.
Det betyder, at de ministre, der optjener ministerpension efter den 1.
juni 2017, kun som udgangspunkt kan få pensionen udbetalt, når de når folkepensionsalderen.
Som bekendt vil folkepensionsalderen stige i takt med en stigende levetid i befolkningen, og folkepensionsalderen vil derfor også stige for ministre, der optjener pension efter den 1.
juni 2017.
Der blev med lovgivningsændringen sidste år også indført, at ministre fremadrettet kan få udbetalt deres ministerpension mod et livsvarigt førtidspensionsfradrag.
Det får nogle til at lyde, som om det er en helt særlig ordning.
Det er det ikke.
Det er faktisk en helt almindelig ordning, som er på det ordinære arbejdsmarked med arbejdsmarkedspensioner.
Så hvis man indførte det, som forslagsstillerne egentlig siger, nemlig en arbejdsmarkedslignende pensionsordning for ministre, og hvis den var en kopi af, hvad der sker på det private arbejdsmarked, så ville der også der være en førtidspensionsmulighed.
Det er nemlig sådan, at hvis man får noget udbetalt, før man når pensionsalderen, så kan det lade sig gøre mod et fradrag, et nedslag.
Nedslaget afhænger af, hvor lang tid før folkepensionsalderen man vælger at gå.
Det gælder også på det overenskomstdækkede arbejdsmarked.
Det er sådan, at de ministre, der har været udpeget tidligere, kan få udbetaling 5 år før folkepensionsalderen.
De, der udpeges fra den 1.
januar 2018 og senere, det vil sige bl.a.
nogle af dem, der blev udpeget i går, vil tidligst kunne gå på førtidspension 3 år før folkepensionalderen, og det skyldes, at Folketinget i december vedtog at ændre pensionsbeskatningsloven, sådan at pensionsudbetalingsalderen bliver ændret fra 5 år før folkepensionsalderen til 3 år før folkepensionsalderen.
Når vi ændrer det for folk i resten af samfundet, gælder det selvfølgelig også for os i Folketinget.
Ministerpension beregnes på samme måde som tjenestemandspensioner, og derfor anvendes de samme regler som ved førtidspensionsfradrag, der også gælder for tjenestemænd.
Muligheden for at gå på pension før førtidspensionsalderen mod en permanent nedsættelse er altså den samme for overenskomstmæssigt ansatte som for tjenestemænd.
Med lovgivningen fra sidste år fik ministre altså den samme mulighed som resten af befolkningen for at kunne begynde lidt tidligere mod et nedslag i pensionen.
Der var et bredt flertal for det i Folketinget, altså at ligestille også på den måde.
Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan altså på samme måde udbetales fra pensionsudbetalingsalderen, og den livsvarige pension vil så blive reduceret uanset pensionsform, hvis man begynder at få pensionen ud, før man når folkepensionsalderen.
Hvad angår reglerne om børnepensionstillæg og børnepension, var der ikke så meget opmærksomhed på det i forbindelse med debatten sidste år.
I mediernes dækning af området har man så kunnet få det indtryk, at det sådan nærmest var en guldgrube for tidligere ministres børn.
Derfor vil jeg gerne måske lidt mere detaljeret end normalt redegøre for, hvad reglerne egentlig er.
Hvis en forhenværende minister får udbetalt ministerpension og samtidig har et barn under 21 år, så har barnet ret til et børnepensionstillæg, indtil det fylder 21 år.
Børnepensionstillægget udgør før skat 1.374,50 kr.
om måneden.
Hvis en forhenværende minister har optjent ret til ministerpension og afgår ved døden, mens det har et efterlevende barn under 21 år, så har det efterlevende barn ret til børnepension, indtil det fylder 21 år.
Børnepension udgør før skat 2.608,40 kr.
om måneden.
Både børnepension og børnepensionstillæg har til formål at sikre barnets forsørgelsesgrundlag, når der sker ændringer heri som følge af død eller pensionering.
Reglerne for børnepension og børnepensionstillæg følger af tjenestemandspensionsloven.
Der er altså ikke tale om en unik eller særlig rettighed for ministre, folketingsmedlemmer eller for ministres og folketingsmedlemmers børn.
Det er ensartede regler for børnepension og børnepensionstillæg, der gælder for både børn af ministre, folketingsmedlemmer og tjenestemænd.
Men tilsvarende gælder faktisk også regler for overenskomstmæssigt ansatte.
For overenskomstmæssigt ansatte i staten, hvor overenskomstparterne har aftalt en række minimumskrav til ydelserne i overensstemmelse med overenskomstansattes arbejdsmarkedspensioner, gælder et af kravene, at pensionsordninger skal indeholde en ret til børnepension, indtil barnet har nået en bestemt alder, op til 24 år – altså op til 24 år.
Retten til børnepension gælder derfor også for børn af overenskomstansatte.
Retten til børnepension er ikke unik for ministres børn.
Der er tale om en ret, som folketingsmedlemmer, tjenestemænd og overenskomstmæssigt ansattes børn har på lige vilkår.
Med lovgivningsændringen sidste år, hvor pensionsalderen for ministre blev hævet fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, vil der fremadrettet være meget få tilfælde af børn af forhenværende ministre, der har ret til børnepensionstillægget.
Der er således fremadrettet efter ændringerne i 2017 kun mulighed for at få ret til børnepensionstillæg, hvis en forhenværende minister har opnået folkepensionsalderen og samtidig har et barn, der er under 21 år.
Det gælder også, såfremt en forhenværende minister vælger at få udbetalt sin pension på et tidligere pensionsudbetalingstidspunkt mod et livsvarigt førtidspensionsfradrag og samtidig har et barn under 21 år.
Altså, som jeg nævnte i indledningen, er det her regler, som blev ændret for et år siden.
Det er regler om børnepension og børnepensionstillæg, som ikke blev ændret, men som er i overensstemmelse med, hvad der foregår for tjenestemænd og for overenskomstansatte i staten.
Hensynet er, at børn skal have et forsørgelsesgrundlag, også når der sker ændringer i deres forældres indkomst.
Det er derfor, at der er en balance.
Der er en balance i det, som vi byder overenskomstmæssigt ansatte, tjenestemænd, og det, som vi byder os selv som folketingsmedlemmer og ministre her i Folketingssalen.
Jeg synes, at vores vederlag skal have en balance.
De skal på den ene side afspejle den balance, der består i at have det ansvar at være en del af landets ledelse, og de skal på den anden side være rimelige og afbalancerede og tilpasset efter landets normale aflønning.
Omvendt skal det selvfølgelig også være sådan, at man ikke vælger at blive politiker ud fra et ønske om at tjene en meget, meget høj løn.
Det har været det, som har været afvejningen, og jeg tror ikke, at der er nogen af dem, der sidder i Folketinget i dag, der har valgt politik som en karriere alene for økonomiens skyld.
Jeg synes, der skal være rimelige regler, og jeg synes, at de nuværende regler efter den ændring, der blev vedtaget for et år siden, er udtryk for en rimelig balance på området.
Regeringen kan derfor ikke støtte forslaget.