Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 2. (sidste) behandling af beslutningsforslag nr. B 18:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten.

Af Finn Sørensen (EL) m.fl.

(Fremsættelse 13.10.2017. 1. behandling 12.12.2017. Betænkning 02.03.2018).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Hr. Finn Sørensen ønsker at udtale sig. Værsgo.

Tak. Om lidt skal vi stemme om Enhedslistens forslag om en social protokol til EU-traktaten – eller rettere sagt den europæiske fagbevægelses forslag om en social protokol, som Enhedslisten har fremsat forslag om at Folketinget skal pålægge den danske regering at arbejde for. I den forbindelse vil jeg gerne takke de andre partier i oppositionen, Socialdemokratiet, Alternativet, Radikale Venstre og SF, for deres støtte til forslaget og for det fælles betænkningsbidrag, vi har afgivet. Det er rigtig glædeligt, at vi nu er enige om det, for det betyder jo, at vi kan tage hul på at føre det ud i livet, når vi, forhåbentlig da, får flertal sammen efter næste folketingsvalg.

Der er ikke nogen tidstæller her, formand, men jeg har timet det, så det går nok.

Den samme tak kan jeg desværre ikke rette til Dansk Folkeparti eller de øvrige borgerlige partier. Jeg kan se af partiernes betænkningsbidrag, at de erklærer sig enige i, at økonomiske rettigheder i EU ikke skal trumfe arbejdstagernes rettigheder. Så vidt så godt – det er jo kernen i sagen. Men samtidig vil de stemme imod et forslag, der netop vil sikre lønmodtagernes rettigheder imod at blive kørt over af det indre markeds regler om fri bevægelighed.

Jeg har under førstebehandlingen svaret på de argumenter, der fremføres. En gang imellem er det jo rart at høre nogle andre end en selv tale for den samme sag. Jeg vil derfor referere til og citere nogle få uddrag fra et åbent brev, som Byggefagenes Samvirke i København den 6. marts på vegne af deres ca. 16.000 medlemmer har skrevet til Dansk Folkeparti. Der hedder det bl.a., og jeg citerer:

Vi gør gennem vores fagforeningsarbejde, hvad vi kan, for at sikre ordnede forhold og lige vilkår for danske og tilrejsende arbejdere. Ikke desto mindre er frustrationerne ikke sådan lige at få bragt under kontrol, når snakken går i byggeskuret eller frokoststuen. Det, der oftest er på dagsordenen i den forbindelse, er, at vi mangler politisk og juridisk hjælp til at sikre vores arbejdsmarkedsmodel. Citat slut.

Så henviser Byggefagenes Samvirke netop til forslaget om en social protokol, der efter deres mening betyder – og det må jeg så sige at jeg personligt er enig i – at hvis det er sådan, at der opstår en konflikt imellem et lands arbejdsmarkedsregler og EU's indre marked, altså reglerne om fri bevægelighed, så er det de faglige regler, der skal have forrang. Og så fortsætter det åbne brev med direkte adresse til Dansk Folkeparti, og jeg citerer:

I Dansk Folkeparti er det jeres politik at få indført en sådan protokol. Ja, jeres EU-parlamentariker Morten Messerschmidt har endog forklaret, at det ligefrem er DF classic-politik med et sådant redskab. Citat slut.

Derefter undrer Byggefagenes Samvirke sig over, og her citerer jeg lige nogle ganske få sætninger, at: det forslag vil du – altså hr. Kenneth Kristensen Berth – og dit parti imidlertid stemme imod. Altså, undskyld os, men hvordan hænger jeres stemmeafgivning i dag sammen med jeres EU-politik fra dengang, hvor der skulle skaffes stemmer til jeres spidskandidat i 2014 ved EU-Parlaments-valget? Det lyder ærlig talt hult, når du – altså hr. Kenneth Kristensen Berth – og de øvrige borgerlige partier siger, at de økonomiske friheder i EU ikke må overtrumfe arbejdernes rettigheder, for når I nu har muligheden for at stemme for et forslag, som netop vil sikre disse rettigheder, så vil I stemme det ned. Citat slut.

Det var henvendelsen fra Byggefagenes Samvirke til Dansk Folkeparti. Og det er jo skrevet som et åbent brev, så jeg går ud fra, at det er fuldt legalt, at man refererer til det. Åbne breve er jo fremsat for at få en åben debat, så derfor skynder jeg mig ned fra talerstolen, så der kan blive plads til hr. Kenneth Kristensen Berth til at deltage i den debat.

Først skal vi lige have en kort bemærkning fra hr. Jan E. Jørgensen. Værsgo.

Tak. Jeg skal ikke gå ind i en længere diskussion om det rent indholdsmæssige, men jeg skal bare spørge, om Enhedslisten har gjort sig det klart, at en vedtagelse af det beslutningsforslag, vi behandler lige nu, forudsætter en ændring af traktaten.

Ordføreren, værsgo.

Tak for spørgsmålet, det er jeg da glad for få, og det har jeg forholdt mig helt klart til hele vejen igennem, fra allerførste gang vi fremsatte det her forslag. Der skal man jo sige det, som det er. Et forslag om en social protokol, der knyttes til traktaten ligesom alle mulige andre protokoller – også de protokoller, Danmark har fået gennem tiderne – forudsætter selvfølgelig enstemmighed blandt alle medlemslandene, for at en sådan protokol kan føjes til traktaten.

Ønsker hr. Jan E. Jørgensen ordet?

Ja, det gør han. Værsgo.

En traktatændring er jo noget, som vi normalt spørger den danske befolkning om ved en folkeafstemning. Så det vil sige, at vi nu oplever Enhedslisten anbefale et ja til den traktatændring, som jeg går ud fra at man er enig med Socialdemokratiet og de andre partier i oppositionen om at vi har brug for.

Ordføreren.

Det spørgsmål forstår jeg ikke. Forslaget går ud på at pålægge den danske regering at arbejde for en social protokol.

Tak til hr. Finn Sørensen. Så er det hr. Kenneth Kristensen Berth som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Der var jeg lige ved at tackle hr. Finn Sørensen, mens han var på vej ned. Det var sådan set ikke meningen. Men når Dansk Folkeparti ikke støtter det her forslag, er det sådan set ganske ligetil at forklare. Allerførst vil jeg dog sige til hr. Finn Sørensen, at vi også er modstandere af social dumping. Vi er bestemt modstandere af social dumping. Det her handler ikke om, hvorvidt man er modstander af social dumping eller ej. Det handler om metoderne til at undgå social dumping.

Det, der er problemet med Enhedslistens forslag om en social protokol, er jo i al sin enkelhed, at det ikke er en hvilken som helst social protokol, som Enhedslisten ønsker skal tilføjes Lissabontraktaten. Det er den sociale protokol, som alle medlemmerne af Den Europæiske Faglige Sammenslutning er blevet enige om. Alene dér skal alarmklokkerne måske begynde at ringe lidt. Hvis alle faglige foreninger fra hele EU kan blive enige om noget, kan det måske nok ikke bare være noget, som alt sammen er til gunst for Danmark.

Det er jo det, der viser sig at være tilfældet, for når man går ned i den her protokol og læser protokollens indhold, kan man se, at der er nogle alvorlige problemer i protokollen. Protokollen siger eksempelvis i artikel 2, at man ikke må forandre hævdvundne rettigheder. Man må altså ikke beslutte at tage de fremskridt, som arbejderne har opnået, og så rulle dem tilbage. Hvad betyder det så på menneskesprog? Det betyder jo, at hvis man forestiller sig den her protokol ophævet til lov i EU-regi, så kan vi ikke diskutere indeksering af børnechecken længere. Vi kan ikke diskutere adgang til dagpenge; vi kan ikke diskutere adgang til kontanthjælp; vi kan ikke diskutere adgang til SU for vandrende arbejdstagere; vi kan ikke diskutere, hvornår en vandrende arbejdstager er en vandrende arbejdstager.

Det er jo, kan man vist roligt sige, problematisk, for hvis vi ikke kan diskutere de ting, så kan vi heller ikke angribe essensen af social dumping. Essensen af social dumping er jo, når ret skal være ret, at når man f.eks. som østeuropæisk lønmodtager vælger at tage til Danmark, så er det jo ikke kun lønsedlen, man ser på. Så er det også de ting, der følger med, f.eks. adgang til dagpenge, og for SU-modtageres vedkommende er det muligheden for overhovedet at få SU.

Så den her sociale protokol foreslået af Den Europæiske Faglige Sammenslutning ville efter vores opfattelse være et stort problem, hvis den rent faktisk blev gennemført. Det største spørgsmål, vi i virkeligheden har stillet os selv i Dansk Folkeparti, efter vi sådan gik ned i materien i det her, er: Hvordan i alverden er det lykkedes Enhedslisten at lokke Socialdemokratiet med til at støtte det her? For vi havde sådan set den opfattelse, at Socialdemokratiet grundlæggende var enig i, at vi f.eks. skulle indeksere børnechecken. Det troede vi faktisk Socialdemokratiet var enig i. Men hvis Socialdemokratiet og den øvrige venstrefløj i det her parlament får mulighed for at gennemføre det her nu, er der ikke nogen diskussioner om indeksering af børnechecken. Så kan det ikke lade sig gøre at indeksere børnechecken, for så har vi reelt at gøre med en stand still-klausul, hvor vi ikke kan ændre på alle de ting og alle de rettigheder, som er opnået for lønmodtagere. Det siger sig selv, at det kan vi ikke være med til fra Dansk Folkepartis side.

Så kan man selvfølgelig også spørge: Hvad er metoden? Det var det, som hr. Jan E. Jørgensen lidt var inde på. Er det den rigtige metode at sige, at vi skal have lavet en social protokol i forhold til Lissabontraktaten? Kan det overhovedet lade sig gøre? Tja, det forudsætter jo enstemmighed blandt alle EU-medlemslandene. Hvis man så gennemførte den, var vi jo altså i den situation, at vi reelt havde fået en stand still-klausul i forhold til sociale goder og sociale ydelser. Det ville vi ikke være interesseret i fra Danmarks side. Det ville der muligvis være nogle østeuropæiske og sydeuropæiske lande, som kunne være interesseret i, men fra dansk side er vi da i hvert fald ikke interesseret i det. Og kan det lade sig gøre? Reelt set må man nok sige, at det kan det ikke. Det kan det med stor sandsynlighed ikke.

Så er spørgsmålet: Skal vi så ikke forsøge at bekæmpe social dumping på en anden måde – en måde, hvor tingene kan lade sig gøre? Det kan f.eks. være i forhold til indeksering af børnechecken; f.eks. i forhold til at se, om vi kan indskrænke retten til dagpenge; f.eks. i forhold til at se, om vi kan få defineret arbejdstagerbegrebet, sådan at det altså ikke er en avisrute en gang om ugen, der gør, at man er kvalificeret til at få understøttelse fra den danske stat, hvis man ved siden af det har et studie. Vi tror, at det er en bedre løsning.

Når det så er sagt, nævner hr. Finn Sørensen jo selv hr. Morten Messerschmidts udtalelser om en social protokol. Det, man skal være opmærksom på, er, at det er en social protokol. Det er ikke denne sociale protokol, som hr. Morten Messerschmidt har udtrykt sig om. For i den bedste af alle verdener, ville det da være virkelig godt, hvis man på tværs af de europæiske lande kunne enes om at lave én social protokol, men med et skel mellem sociale rettigheder, velfærdsrettigheder og ydelsesrettigheder på den ene side, som så faldt uden for, og så en del, der handler om det arbejdsmarkedspolitiske, som var en del af det – altså en social protokol, som udelukkende forholdt sig til Viking Line-dommen, Lavaldommen, Rüffertdommen, Luxembourgdommen, altså alle de her domme, som på forskellige måder har undergravet konfliktretten. Det er vi fuldstændig med på, og derfor vil vi også gerne påtage os opgaven og se på, om det kan lade sig gøre. Men så længe vi har at gøre med en social protokol, der også indbefatter ydelser, der også indbefatter en reel stand still-klausul i forhold til adgangen til ydelser, kan vi ikke støtte den – det vil ikke kunne lade sig gøre, desværre. Og det undrer mig, at Socialdemokratiet har valgt at støtte det her – det må jeg sige undrer mig såre.

Summa summarum kan vi ikke støtte det konkrete forslag af de årsager, jeg har opregnet. Vi vil meget gerne arbejde sammen med Enhedslisten og det øvrige Folketing om, hvordan vi kommer social dumping til livs, hvordan vi får indrammet resultaterne af alle de her domme, men der er Den Europæiske Faglige Sammenslutnings forslag ikke det rigtige redskab, fordi det altså har nogle alvorlige bivirkninger. Man skal jo altid spørge sig selv, inden man begynder at tage medicinen, om de bivirkninger, man får af medicinen, i virkeligheden er værre end den sygdom, man måske – måske – får held til at kurere. Og i det her tilfælde må man bare sige, at bivirkningerne overstiger effekten af medicinen.

Tak for det. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Finn Sørensen.

Tak. Jeg tror, Socialdemokraterne godt selv kan forklare, hvorfor de støtter det. Men jeg gætter på, at det ligesom for mit vedkommende er, fordi de slet ikke kan læse de ting i forslaget, som hr. Kenneth Kristensen Berth opfinder at der står i det. Der er ikke noget belæg for den udlægning af den europæiske fagbevægelses forslag, som hr. Kenneth Kristensen Berth kommer med. Og det er jo tankevækkende – vi har diskuteret det her tre gange i Folketingssalen i den tid, jeg har været i Folketinget – at det først er her i ellevte time, hvor debatten virkelig bliver interessant, fordi oppositionen nu er samlet om det, at Dansk Folkeparti, undskyld mig ordet, konstruerer en hel masse ting og digter en masse ting ind i det her forslag. Det forslag tilsigter nøjagtig det, som hr. Kenneth Kristensen Berth siger han gerne vil, nemlig at sikre lønmodtagernes rettigheder, så de ikke bliver kørt over af det indre markeds regler. Vil hr. Kenneth Kristensen Berth bekræfte, at det er, hvad det forslag handler om? Det står adskillige steder i forslaget.

Tak for det. Så er det ordføreren. Værsgo.

Nej, det kan jeg bestemt ikke bekræfte. Til gengæld kan jeg citere det, der står i artikel 2, og nu tillader mig altså at læse højt på engelsk, for jeg er ikke i besiddelse af en dansk oversættelse. Der står under punkt d, at – citat: ensures that improvements are being maintained and avoids any regression in respect of its already existing secondary legislation.

Det kan ikke forklares på anden måde, end at der her tilsigtes og siges, at man ikke må forringe vilkår for arbejdstagere, som er vedtaget og gennemført via sekundær lovgivning, og det er jo bl.a. spørgsmål om adgang til ydelser. Så jeg kan ikke se, at det kan være anderledes, og jeg må også sige, at beskæftigelsesministeren, hvis han er til stede i salen, formentlig kan bekræfte, at det forholder sig sådan, at en vedtagelse af den her sociale protokol ville gøre det umuligt for Danmark at rejse spørgsmålet om indeksering af børnechecken i EU, fordi det ville blive slået fast med syvtommersøm, at det ikke kunne lade sig gøre.

Tak. Jeg tror, der kom en delvis oversættelse undervejs. Tak for det også. Hr. Finn Sørensen ønsker ordet igen.

Taletiden på de 30 sekunder tillader jo ikke at gendrive alt det snak. Jeg vil bare stille to spørgsmål så. Hvis det var meget vigtigt for Dansk Folkeparti at få det med i nogle bemærkninger – for det giver jo så mulighed for en videre platform i forhandlingerne – hvorfor har man så ikke gjort sig den umage at stille et ændringsforslag, der præciserede Dansk Folkepartis grundlag i forhold til det? Det er det ene spørgsmål.

Det andet spørgsmål er: Hvis Dansk Folkeparti ikke vil sikre lønmodtagernes rettigheder på den her måde, hvilket forslag vil Dansk Folkeparti så komme med for at sikre dem?

Tak. Værsgo, ordfører.

Det er et omfangsrigt spørgsmål at besvare på relativt kort tid. I forhold til spørgsmålet om bemærkninger må vi jo tage som udgangspunkt, når man læser Enhedslistens beslutningsforslag, at der er tale om et fait accompli. Altså, der er tale om et forslag, som er kommet fra de europæiske faglige sammenslutninger, og som har den form, det har nu, fordi man er blevet enige om det iblandt de her forskellige faglige foreninger, og som derfor ikke kan ændres. Det må være det, som er udgangspunktet. Og nu kan jeg se på formanden, at jeg ikke kan svare på den anden del. Men det kan være, at en anden vil stille spørgsmålet.

Det ser vi. Men nu er det i hvert fald hr. Peter Hummelgaard Thomsens tur. Værsgo.

Tak for det. Bare lige for at præcisere, hvad det er for et forslag, Enhedslisten har fremsat – det tror jeg nu egentlig også de selv sikkert kunne uddybe meget bedre: Det er et forslag om at indføre én social protokol. Hr. Kenneth Kristensen Berth siger: Hvis det nu var det, vi diskuterede. Men det er rent faktisk det, vi diskuterer.

Så gør Enhedslisten sig den ulejlighed i bemærkningerne at henvise til, at bl.a. den samlede europæiske fagbevægelse har lavet et forslag. Men der er også andre forslag til én social protokol – noget bl.a., som de europæiske socialdemokratier har lavet, og det er noget, der har eksisteret i debatten i lang tid.

Grunden til, at Socialdemokratiet bakker op om det her, er jo, at vi på den ene side bakker op om det indre marked. Vi ønsker ikke at udtræde af EU, ligesom Dansk Folkeparti af og til i debatten kommer frem med ønsket om. Men vi mener på den anden side heller ikke, at lønmodtagernes grundlæggende rettigheder, lønninger og arbejdsvilkår skal knægtes af hensyn til lige præcis varernes og tjenesteydelsernes frie bevægelighed. Det er derfor, vi stemmer for.

Så er sandheden ikke, at grunden til, at Dansk Folkeparti til syvende og sidst er imod det her forslag i dag, er, at ellers ville regeringen være i mindretal?

Ordføreren.

Det ville jo i givet fald – det er formentlig heller ikke nyt for hr. Peter Hummelgaard Thomsen – ikke være første gang, Dansk Folkeparti medvirkede til at bringe regeringen i mindretal. Så det har sådan set ikke så meget med det at gøre. Det, det har noget at gøre med, er, som jeg også slog ganske klart fast før, at hvis man gennemfører den her protokol i den form, den har her, ja, så får man altså en situation, hvor der de facto etableres en stand still-klausul i forhold til arbejdstagerrettigheder, også på det sociale område i EU. Og det er vi ikke interesserede i – for at slå det fast. For vi er ikke interesserede i, at man ikke vil kunne afskaffe retten til børnecheck eller begrænse retten til SU for vandrende arbejdstagere eller definere, hvad vandrende arbejdstagere er i det hele taget.

Og så er vi ikke tilhængere af en social dimension. Vi er ikke tilhængere af, at EU skal have adgang til at kunne føre socialpolitik i medlemslandene. Men jeg er klar over, at der ændrer tingene sig for Socialdemokratiets vedkommende, i hvert fald hvis man skal tro det, som fru Mette Frederiksen har skrevet i Financial Times forleden. Der ser det ud til, at Socialdemokratiet er på vej i en anden retning. Det må vi jo så se hvor bærer hen.

Hr. Peter Hummelgaard Thomsen.

Det er jo et danmarksmesterskab i overfortolkning af ting i dag, både et indlæg i Financial Times, og hvad det her beslutningsforslag grundlæggende handler om. Det her beslutningsforslag vil jo sikre, at hver enkelt nationalstat fortsat kan garantere, at de lønmodtagere, man har i sit land, ikke får knægtet deres grundlæggende arbejdsvilkår, ikke bliver konkurreret nedad i løn og ikke kommer til at måtte opgive grundlæggende rettigheder. Det er det, som den her tillægsprotokol grundlæggende handler om. Og der er jeg enig med Enhedslisten og andre i debatten tidligere om, at det er en skuffelse at se, at Dansk Folkeparti ikke vil være med til det her.

Ordføreren.

Et sådant forslag, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen der ridser op – altså et forslag, som handler om at imødegå effekten af Lavaldommen og Rüffertdommen og Luxembourgdommen, og hvad de hedder, alle de her domme, som har krænket arbejdstagernes rettigheder – ville vi selvsagt støtte. Men det er bare ikke det, forslaget handler om. Altså, forslaget handler om at føre de europæiske faglige sammenslutningers, hvad skal man kalde det, enighed om en social protokol ind i Lissabontraktaten. Så kan man altid diskutere, om det overhovedet er realistisk – jeg tvivler på, at det er realistisk – men jeg synes, og Dansk Folkeparti synes, det er en meget, meget dårlig idé at lave sådan en stand still-klausul om ydelsens adgang.

Tak. Den sidste, der har bedt om en kort bemærkning, er hr. Christian Juhl.

Jeg tror, at ordføreren kom til at fortale sig før. Han sagde: Vi er ikke tilhængere af, at der skal føres socialpolitik i medlemslandene. Jeg tror, han mener det modsatte, men det må han jo selv stå inde for.

Det her forslag handler om arbejderrettigheder, grundlæggende arbejderrettigheder. Det har været diskuteret i hvert fald ved sidste EU-valg og ved forrige EU-valg. Jeg var i en intens duel netop om det her spørgsmål med en stribe af Dansk Folkepartis ordførere, som sagde: Det er vi fuldstændig enige om.

Jeg synes også, at det ligner en eller anden mærkelig kryben udenom i stedet for at gå til biddet og sige: Det er det her, vi forstår – er det rigtigt, hr. Finn Sørensen? Det må man se at få formuleret sådan i stedet for at læne sig tilbage for ikke at genere regeringen. Jeg synes, det her er en meget, meget søgt måde at komme uden om et forslag på, som netop handler om grundlæggende arbejderrettigheder, overenskomster, muligheder for at forsvare overenskomsterne, muligheder for at slås for løn- og arbejdsforhold, som netop er presset af de fire domme, som ordføreren selv nævnte, men som også er presset af, at EU har et regime, hvor markedsrettigheder har forrang over for arbejderrettigheder.

Ordføreren, værsgo.

Vi læner os ikke tilbage i Dansk Folkeparti. Det er ikke karakteristisk for vores parti, det er ikke den attitude, vi går til tingene med. Derfor må jeg også sige til hr. Christian Juhl, at jeg tror, at hr. Christian Juhl måske vil kunne se, når vi kommer ind i det nye folketingsår, at der vil komme et forslag fra Dansk Folkeparti, som vil forsøge at finde en vej igennem det her morads, som handler om, at man får arbejdsmarkedsrettigheder og ydelsesadgang, sociale rettigheder klemt sammen i én stor ting.

For hvis der var tale om et forslag, som kun drejede sig om konfliktretten, løndannelse – klassiske arbejdsmarkedsretlige ting – så ville vi sådan set kunne støtte det. Altså, problemet med det her er ydelsesadgangen. Det er det forhold, at man ikke må forringe arbejdstagernes rettigheder, for så vidt angår sociale ydelser eksempelvis. Det er klart, at det kan vi ikke leve med, og jeg forstår heller ikke, hvorfor Socialdemokratiet kan leve med det, men det kan Socialdemokratiet så. Vi kan ikke leve med det.

Hr. Christian Juhl.

Det kunne jo være, fordi de har læst forslaget. Det vil jeg tro. Derfor mener jeg, at når vi snakker om grundlæggende rettigheder, kan man jo ikke afvise, at EU kan finde på skøre ting. Altså, det er der vist bevis for; akademikere ville sige, at det var der evidens for. Men det her forslag handler jo ikke om, hvad EU vil næste år; det handler om, hvad arbejderne i Europa gerne vil, og hvad vi gerne vil i de forskellige lande, hvor vi gerne vil give arbejderne og deres organisationer mulighed for at danne deres løn- og arbejdsforhold på frie og ordentlige vilkår, og hvor de ikke bliver begrænset af EU. Det er det, det her handler om, og det er derfor, jeg synes, at det er ganske, ganske besynderligt, at DF bare står af.

Så er det ordføreren. Værsgo.

Jeg tror egentlig ikke, at arbejderne i EU – eller i hvert fald arbejderne i Danmark – er specielt interesserede i at bidrage til børnechecks til østarbejderes børn, som bor i Østeuropa, og som aldrig har set Danmark. Det tror jeg sådan set ikke at danske arbejdere er interesserede i. Jeg tror heller ikke, de er interessede i at bidrage med SU til østeuropæere eller andre europæere, der kommer hertil for at studere og så lige får et par timers arbejde og så kan få SU oveni. Det tror jeg heller ikke at danske arbejdere er til.

Der må man bare sige, at hvis man ophøjer det her, som det ligger nu, til en del af traktaten, så er det det, man får. Derfor kan vi ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Ønsker flere at udtale sig? Ministeren? Værsgo, beskæftigelsesminister.

Tak for det. Grunden til, at jeg føler, at det er nødvendigt at tage ordet her under anden behandling, er sådan set, at Dansk Folkepartis ordfører, hr. Kenneth Kristensen Berth, jo slår ned på det, som står i forslaget, nemlig:

»Folketinget pålægger regeringen at arbejde for indførelsen af en social protokol til Lissabontraktaten som foreslået af Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS) i marts 2008«.

Jeg må jo sige, at jeg fuldt deler de bemærkninger, som et flertal af partierne er kommet med i deres betænkningsbidrag, nemlig at hvis man skulle støtte forslaget, som det ligger nu, og sådan som Enhedslisten har fremsat det, så vil Danmark komme i en situation, hvor man ikke kan arbejde for en indeksering af f.eks. børnechecken eller for nogle af de andre ting, som hr. Kenneth Kristensen Berth nævnte. Og det er selvfølgelig ret interessant, at man på den ene side gerne vil have de muligheder, som et bredt flertal i Folketinget støtter, og så samtidig støtter et forslag, som man kan se går i den fuldstændig modsatte retning, hvis man læser det, som er foreslået af den organisation, der hedder EFS, og som hr. Kenneth Kristensen Berth så også fik læst op på engelsk og, tror jeg, derefter fik oversat til dansk.

Jeg må sige, at jeg fuldt og helt deler de betragtninger fra Dansk Folkeparti.

Hr. Finn Sørensen.

Jeg vil bare sige, at det undrer mig, at ministeren stiller sig til rådighed for en fortolkning af det her forslag, som EFS, den europæiske fagbevægelse, aldrig nogen sinde selv overhovedet har været i nærheden af. Vil ministeren gerne bekræfte, at hvis man tager det her forslag i sin helhed, kan det koges ned til en eneste ting, og det er, at faglige rettigheder ikke skal kunne overrules af de økonomiske friheder? Ministeren har jo bekræftet i et andet svar, at det er, hvad den der protokol handler om.

Så vil ministeren gerne lige bekræfte, at det er, hvad den handler om, og at den ikke på noget tidspunkt er i nærheden af overhovedet at diskutere sociale ydelser og regler for vandrende arbejdstageres sociale ydelser?

Ministeren.

Jeg vil sådan set blot henvise til, hvad det er, der står. Jeg tror også, hr. Finn Sørensen udmærket er klar over, at der i forslaget fra EFS jo er en lang række elementer, som netop tager afsæt i det, som hr. Kenneth Kristensen Berth nævnte. Og hvis man ikke har det forslag, sender jeg det meget gerne over, sådan at jeg kan understrege helt præcist, hvad det er for punkter, som hr. Kenneth Kristensen Berth også nævnte fra talerstolen.

Spørgeren.

Jeg synes, det vil være en glimrende ting, at ministeren oversender en kommentar til den europæiske faglige sammenslutnings forslag. Det ser jeg meget frem til, så vi kan fortsætte den her diskussion. Så vil jeg bare håbe, at ministeren betragter forslaget i sin helhed og også hæfter sig ved de bestemmelser, der gør klart, at det er de nationale regler, der bliver beskyttet af det her forslag.

Ministeren.

Jeg kan sige og bekræfte over for hr. Finn Sørensen, at jeg som beskæftigelsesminister jo altid er drevet af saglighed, så det vil mit svar også bære præg af.

Tak til ministeren. Der er ikke flere korte bemærkninger.

Der er heller ikke flere, der ønsker at udtale sig, og derfor går vi over til afstemning.

Der stemmes om forslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen slutter.

For stemte 49 (S, EL, ALT, RV, og SF), imod stemte 54 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Forslaget til folketingsbeslutning er forkastet.