Til beslutningsforslag nr.
B 18
Folketinget 2017-18
Betænkning afgivet af Europaudvalget den 2. marts 2018
Betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en social protokol til
Lissabontraktaten
[af Finn Sørensen (EL), Henning Hyllested (EL), Christian Juhl (EL) og Søren Søndergaard (EL)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 13. oktober 2017
og var til 1. behandling den 12. december 2017. Beslut-
ningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling
i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 3 møder.
Deputationer
Byggefagenes Samvirke har mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til beslutningsforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til beskæftigelsesmini-
steren til skriftlig besvarelse, som forventes besvaret inden
2. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller beslut-
ningsforslaget til
forkastelse.
Dansk Folkeparti, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti er enige i, at økonomiske rettigheder i
EU ikke skal trumfe arbejdstagernes rettigheder. Partierne
finder det endvidere væsentligt, at der ikke sker social dum-
ping i EU, og at medlemslandene og arbejdsmarkedets par-
ter har det fornødne råderum til at bekæmpe social dumping
nationalt.
Partierne finder imidlertid ikke, at en social protokol som
foreslået af Enhedslisten er et hensigtsmæssigt middel. Par-
tierne finder, at rækkevidden af forslaget er uklar, og at man
dermed overlader EU-Domstolen et stort fortolkningsansvar.
Da forslaget samtidig giver fagbevægelsen nogle rettigheder
i tilfælde af en arbejdskonflikt, vil forslaget kunne berøre
det danske arbejdsretlige system.
Partierne bemærker også, at forslaget fra den europæiske
fagbevægelse, som nærværende beslutningsforslag er base-
ret på, indeholder en pligt for EU til ikke at sænke niveauet
for allerede opnåede rettigheder. Partierne finder, at en så-
dan bestemmelse kan være til hinder for f.eks. indeksering
af børnechecken, adgang til sociale ydelser og indkomster-
stattende ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp, optje-
ningsprincipper til sociale ydelser og SU til såkaldt vandren-
de arbejdstagere og forhindre etableringen af en definition
af, hvad en vandrende arbejdstager overhovedet er.
Endelig gør partierne opmærksom på, at der blandt andre
lande i EU er ønsker om en styrket social dimension. Parti-
erne ønsker ikke at overføre nye kompetencer til EU på det
sociale område, da det skal forblive nationale kompetencer,
herunder – men ikke begrænset til – spørgsmålet om lønvil-
kår, arbejdsforhold og arbejdsmarkedets parters kompeten-
ce. Såfremt Danmark fremsætter ønske om en social proto-
kol, vil det styrke de kræfter i EU, der ønsker mere EU-re-
gulering på det sociale område. En social protokol er således
udtryk for mere EU-regulering, og det er aftalepartierne
imod.
Et
mindretal
i udvalget (S, EL, ALT, RV og SF) indstil-
ler beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti mener, at en social proto-
kol som foreslået af EFS (Den Europæiske Faglige Samar-
bejdsorganisation) vil beskytte de nationale regler om fagli-
ge og sociale rettigheder og forhindre, at disse bliver under-
ordnet de økonomiske friheder – reglerne om fri bevægelig-
hed af kapital, arbejdskraft, varer og tjenesteydelser. En så-
dan protokol er nødvendig for at sikre, at de økonomiske fri-
heder ikke får forrang på bekostning af lønmodtagerrettighe-
der, når Europa-Kommissionen kommer med nye forslag,
når der vedtages lovgivning, og når EU-Domstolen træffer
afgørelser. Protokollen sikrer dermed, at lønmodtagerrettig-
AX021154