B 18 - 2017-18 - Bilag 7: Opfølgning på B18 om indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten

Europaudvalget 2017-18
B 18 Bilag 7
Offentligt

Folketingets Europaudvalg

Beskæftigelsesministeren

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 01

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

Opfølgning på B18

26. april 2018

Under 2. behandlingen af B18 den 20. marts 2018 var der en drøftelse om fortolk-

ningen af den sociale protokol, som den europæiske fagbevægelse (EFS) har fore-

slået, og som Enhedslisten henviste til i beslutningsforslaget.

Bl.a. rejste Enhedslisten tvivl om flertallets argumentation om, at EFS’ forslag til

social protokol vil berøre muligheden for at ændre adgangen til sociale ydelser. Jeg

oplyste derfor under 2. behandlingen, at jeg ville sende forslaget til social protokol

til Folketingets Europaudvalg med mine kommentarer.

Debatten tog udgangspunkt i en af begrundelserne fra flertallet til at afvise beslut-

ningsforslaget. Den gengives således i betænkningen:

”Partierne bemærker også, at forslaget fra den europæiske fagbevægelse, som

nærværende beslutningsforslag er baseret på, indeholder en pligt for EU til ikke at

sænke niveauet for allerede opnåede rettigheder. Partierne finder, at en sådan be-

stemmelse kan være til hinder for f.eks. indeksering af børnechecken, adgang til

sociale ydelser og indkomsterstattende ydelser såsom dagpenge og kontanthjælp,

optjeningsprincipper til sociale ydelser og SU til såkaldt vandrende arbejdstagere

og forhindre etableringen af en definition af, hvad en vandrende arbejdstager

overhovedet er.”

Jeg er fuldt ud opmærksom på, at forslagsstillerne i deres begrundelse for beslut-

ningsforslaget har fokus på den del af den europæiske fagbevægelses forslag til so-

cial protokol, der indebærer, at sociale rettigheder skal have forrang for økonomi-

ske rettigheder. Det er artikel 3 i forslaget, som jeg vedlægger.

Beslutningsforslaget henviser imidlertid til den europæiske fagbevægelses forslag

til social protokol i dens helhed, og ikke kun artikel 3. Af artikel 2, stk. 1, i forsla-

get fremgår i Beskæftigelsesministeriets egen oversættelse, at EU:

”

a) forbedrer befolkningens leve- og arbejdsvilkår, så vel som ethvert andet soci-

alt vilkår

(…)

e) sikrer, at alle forbedringer fastholdes, og undgår ethvert tilbageskridt i allerede

eksisterende

sekundær lovgivning.”

Med ”sekundær lovgivning” menes der direktiver og forordninger i modsætning til

traktaten, der er primær lovgivning.

J.nr. 2017 - 7984

B 18 - 2017-18 - Bilag 7: Opfølgning på B18 om indførelse af en social protokol til Lissabontraktaten

Som et eksempel på, hvad denne bestemmelse kan være til hinder for, er der i be-

tænkningen citeret ovenfor bl.a. peget på muligheden for indeksering af børnepen-

ge.

Af forordning 883/04 om koordinering af social sikring

–

der er såkaldt sekundær

lovgivning

–

fremgår således, at børnepenge skal udbetales til børn, der bor i et an-

det EU-land, som om de boede i det land, der skal betale børnepenge.

Man må med andre ord ikke indeksere børnepenge efter levevilkårene i det land,

hvor børnene bor. Hvis man

–

som ønsket af regeringen og flere partier

–

ændrer

forordning 883/04, så indeksering bliver mulig, vil det betyde, at nogle borgere vil

modtage lavere ydelser og dermed vil opleve en forringelse af deres vilkår.

Muligheden for indeksering af børnepenge i forordning 883 vil altså være et tilba-

geskridt for nogle borgere og dermed et tilbageskridt vedrørende sociale vilkår i

sekundær lovgivning.

Det vurderes at være i strid med ordlyden af den del af den europæiske fagbevæ-

gelses forslag til social protokol, som jeg har citeret ovenfor.

Venlig hilsen

Troels Lund Poulsen