Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 19 Bilag 1
Offentligt
1858338_0001.png
2017-18
Beretning af almen art nr. 1
Offentligt
Beretning nr.
1
Folketinget 2017-18
Beretning afgivet af Skatteudvalget den 8. februar 2018
Beretning
om
udstedelse af skattekort til illegale indvandrere
1. Indledning
Socialdemokratiet og Socialistisk Folkeparti fremsatte
den 24. oktober 2017 beslutningsforslag nr. B 19 om ikke at
udstede skattekort til illegale indvandrere. Beslutningsfor-
slaget er ikke blevet førstebehandlet, da der i mellemtiden er
indgået en forståelse mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokrati-
et, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.
2. Politiske bemærkninger
Udvalget noterer sig, at der er indgået en forståelsestekst
med regeringen, der adresserer de problemstillinger, som er
rejst med beslutningsforslag nr. B 19. Flertallet finder, at
initiativerne, som fremgår af forståelsesteksten, jf. bilag 1,
er et godt skridt på vejen til at finde en dækkende løsning.
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at de forven-
ter, at alle partier, der har tilsluttet sig initiativerne, inddra-
ges i forhandlingerne om implementeringen af dem.
P.u.v.
Peter Hummelgaard Thomsen
formand
AX021086
B 19 - 2017-18 - Bilag 1: Skatteudvalgets beretning nr. 1 af almen art
1858338_0002.png
2
Bilag 1
Forståelsestekst vedrørende B 19 om udstedelse af skattekort
S og SF har d. 24. oktober 2017 fremsat beslutningsforslag B 19 om ikke at udstede skattekort til illega-
le indvandrere. Dansk Folkeparti har også tidligere udtrykt ønske om dette. Regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Konservative) er enig i det politiske ønske om effektivt at håndtere udfordringer knyttet til
illegal arbejdskraft i Danmark samt at hjælpe arbejdsgiverne, så de ikke uforvarende overtræder udlæn-
dingeloven. Det politiske ønske følger også af Aftale om en reform af international rekruttering fra juni
2014.
Regeringen ønsker at finde en dækkende løsning. På den baggrund er regeringen, S, DF og SF enige om
at udmønte beslutningsforslaget gennem følgende initiativer.
Forhøjelse af bødestraffen
Der gennemføres en forhøjelse af bøderne for arbejdsgivere, som overtræder reglerne på området, når
der er skærpende omstændigheder, fx når arbejdsgivere bevidst eller groft uagtsomt anvender ulovlig ar-
bejdskraft. Forudsat at der hurtigt opnås politisk enighed om en model for bødeforhøjelse, forventes et
samlet lovforslag vedrørende bødeforhøjelse og initiativer til hjælp til arbejdsgiverne at kunne træde i
kraft 1. juli 2018.
Initiativer til hjælp af arbejdsgiverne
Der gennemføres følgende tiltag, der hjælper arbejdsgivere, så de i højere grad ikke uforvarende over-
træder udlændingeloven:
– Styrkelse af den eksisterende adviseringsordning ved udstedelse af skattekort til arbejdsgivere, så alle
arbejdsgivere orienteres om, hvad de skal være opmærksomme på ved ansættelse af tredjelandsborge-
re, herunder at et skattekort ikke er en arbejdstilladelse. Det vil i højere grad end i dag gøre arbejdsgi-
verne opmærksomme på, at de har pligt til at tjekke tredjelandsborgeres arbejdstilladelse, så de ikke
uforvarende overtræder udlændingeloven.
– Øget og mere rettidig vejledning i form af en styrket generel og opsøgende informationsindsats målret-
tet arbejdsgivere, der har tredjelandsborgere ansat. Formålet er at styrke den eksisterende vejledning,
så det bliver klarere for arbejdsgiverne, hvilke pligter de har i relation til tredjelandsstatsborgere.
– Orientering af arbejdsgivere ved ændringer i arbejdstilladelsen, så arbejdsgivere orienteres ved inddra-
gelse, afslag på forlængelse eller konstatering af bortfald – også i tilfælde hvor arbejdstilladelsen ikke
er stedfæstet til en bestemt arbejdsgiver. Initiativet vil lette virksomhedernes byrder ved løbende at føl-
ge op på ændringer i arbejdstagerens arbejdstilladelse.
Foranalyse af systemudvikling
Der igangsættes en foranalyse, der skal undersøge mulighederne for at samkøre skatteforvaltningens og
udlændingemyndighedernes systemer. Hensigten er at belyse potentialet for, om det allerede ved ansøg-
ning om et skattekort kan sikres, at illegale indvandrere ikke får udstedt et skattekort. Foranalysen skal
indeholde en udbygget vurdering af de system- og datamæssige implikationer, juridiske forudsætninger,
omkostninger samt tidshorisont. Det kan ligeledes undersøges om en sådan samkøring kan have potentia-
le på andre områder som f.eks. udstedelse erhvervskørekort eller næringsbrev. Foranalysen skal være af-
sluttet inden udgangen af 2018.
Aftalepartierne bag Aftale om en reform af international rekruttering forelægges et konkret samlet for-
slag til ovenstående elementer.