Det næste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 32:

Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af en række bander og grupperinger.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 15.11.2017).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren.

Tak for det. Jeg vil gerne begynde med at slå helt fast, at regeringen er fuldstændig enig med forslagsstillerne i, at det er helt uacceptabelt, når vi oplever, at bander hærger gaderne og bekriger hinanden midt i vores boligområder. Fredelige borgere skal kunne gå på gaden uden at frygte for deres liv eller førlighed. Danmark skal være et trygt og sikkert sted at være. Derfor har det, siden jeg tiltrådte som justitsminister, været en topprioritet for mig at bekæmpe bander og rockere. Det er min grundlæggende opfattelse, at vi i den kamp skal bruge alle de redskaber, vi kan bruge, for at komme bandernes uvæsen til livs. Det gælder også de muligheder, som grundloven giver, for at opløse en rocker- eller bandegruppering, og jeg er helt enig i de intentioner, som ligger bag ved forslaget, om, at banderne skal bekæmpes med ethvert middel.

Når regeringen ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det sådan set af den enkle grund, at Rigsadvokaten jo meddelte mig i begyndelsen af november, at der er grundlag for at gå videre med en sag om opløsning af bandegruppen Loyal to Familia. Og derfor bad jeg Rigsadvokaten om at forberede en sag om opløsning af banden. Det arbejde er nu i fuld gang, og sagen forventes at være færdigefterforsket i første halvår af 2018. Det er helt afgørende, at sagen forberedes ordentligt, så vi skaber forudsætningerne for et positivt resultat. Hele grunden til, at vi, der gerne vil forbyde banden, ønsker at lave en sag, er jo, at sagen set med vores øje gerne skulle ende godt. Og i den forbindelse skal der tages hensyn til, at der efterforskes i en række verserende straffesager mod medlemmer af banden, som vil kunne have væsentlig betydning for opløsningssagen.

Ifølge beslutningsforslaget skal regeringen tage initiativ til at forbyde alle bander og grupperinger, der er registreret hos Nationalt Efterforskningscenter, og anlægge opløsningssager mod dem. Altså: Med sagen om opløsning af LTF betræder vi jo fuldstændig ny jord. Vi har ikke i Danmark – i modsætning til f.eks. Tyskland – i nyere tid eksempler på, at man har forsøgt at opløse en forening ved dom, og det er snart 100 år siden, at der sidst blev indledt en opløsningssag ved domstolene. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der skal foretages en konkret bevismæssig vurdering i forhold til hver enkelt gruppering. Derfor kan vi ikke skære alle grupper over en kam, og vi begynder så med at lægge alle vores kræfter i sagen mod LTF.

Men jeg er enig i intentionen bag ved forslaget, og jeg har også fra starten sagt, at LTF-sagen for mig er en prøvesag, for jeg er helt enig i, at vi, hvis LTF ender med at blive forbudt, skal se på, om andre grupperinger kan opløses. Grundloven giver mulighed for, at en forening kan forbydes foreløbigt, men det følger af grundloven, at hvis en forening foreløbigt forbydes, skal der straks, når man gør det, anlægges sag mod foreningen med henblik på foreningens opløsning. Det betyder altså, at anklagemyndigheden skal være klar til at anlægge en opløsningssag, når foreningen forbydes foreløbigt, og der er vi endnu ikke.

Politi og anklagemyndighed arbejder på højtryk for at forberede sagen, og det er et stort arbejde, for det er et omfattende materiale, der skal indsamles og vurderes, og som i sidste ende skal kunne præsenteres for domstolene. Det er helt afgørende, at forarbejdet er grundigt og ordentligt, ellers risikerer vi simpelt hen at tabe sagen på gulvet. Den dag, Rigsadvokaten meddeler, at der er grundlag for at anlægge opløsningssagen og materialet er klar, skal sagen selvfølgelig fremmes så hurtigt som muligt, og hvis domstolene når frem til, at LTF kan opløses efter grundloven, skal vi som nævnt se på, om andre grupperinger også kan opløses.

Samtidig med at politiet arbejder med efterforskningen af den aktuelle sag, arbejder Justitsministeriet med et lovforslag om retsvirkningerne af opløsningen af en forening, så vi sikrer, at en opløsning bliver så effektiv som muligt, og vi ser bl.a. på straffen for at fortsætte en opløst forening ved f.eks. at bære rygmærke eller hverve medlemmer til foreningen. En opløsning er jo ikke en mirakelkur mod bandernes uvæsen, menneskene bag ved banderne forsvinder ikke, fordi banden opløses, men et forbud mod LTF vil være banebrydende. Politiet vil med forbuddet i hånden kunne gå efter bandemedlemmerne alene på grund af deres tilhørsforhold og vil ikke som i dag være nødt at kunne bevise anden slags kriminalitet. Politiet kan eksempelvis sætte ind over for det blotte medlemskab af banden, rekruttering af nye medlemmer, anvendelse af foreningens logo m.v. Det gør det jo en hel del mere effektivt, hvis en almindelig gadepatrulje kan slå ned på f.eks. brugen af rygmærker på Blågårds Plads, uden at man gennem en langstrakt efterforskning skal samle beviser for, at der i øvrigt foregår noget kriminelt. Derfor skal vi selvfølgelig også tage det værktøj i brug.

Men tilbage til selve beslutningsforslaget. Når vi ikke kan støtte det, er det, fordi det er kæmpemæssige ressourcer, der skal bruges bare på at lave sagen mod LTF. Så det at skulle gøre det mod alle vil gøre det til et meget svært håndterbart materiale, og derfor starter vi nu med LTF, og fremadrettet er jeg også villig til at se på andre grupperinger.

Der er en kort bemærkning til hr. Peter Kofod Poulsen. Værsgo.

Tak til ministeren for talen. Jeg bliver nysgerrig på flere ting, når jeg hører ministeren. Først synes jeg, at politikere skal gå foran. Vi skal gå foran, og hvis vi virkelig tror på et forbud, mener jeg også, at vi skal bruge den mulighed, der er i paragraffens stk. 3 og simpelt hen sige, at vi gør det foreløbigt, og så tester vi den mulighed. Men jeg er også lidt nysgerrig på faktisk at få afklaret det sidste, ministeren siger i sin tale, og det er det her med, at alene den her sag mod den her bestemte bande, som Rigsadvokaten i øjeblikket er i gang med at undersøge, vil beslaglægge meget store ressourcer.

Jeg vil så høre ministeren: Hvis nu Dansk Folkeparti kommer med et ændringsforslag til vores eget beslutningsforslag og siger, at det ikke længere er alle de bander, som der står i registeret, men alene den bestemte bande, vil ministeren på den baggrund gå med til et foreløbigt forbud mod den bande?

Ministeren.

Det ville ikke være godt, hvis jeg gjorde det, for så tror jeg, vi taber sagen. Jeg er enig med spørgeren i, at vi jo bare nu kunne sige, at vi forbyder banden, men i det øjeblik, vi bruger grundlovens bestemmelser og forbyder den, skal vi samtidig rejse sagen ved domstolen. Det vil sige, at hvis vi gjorde det nu, havde vi ikke sagen klar, og vi har jo ikke nogen interesse i at forbyde grupperingen, før vi har sagen klar. I det sekund, vi har sagen klar, skal vi selvfølgelig forbyde den, og så kan det køre.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Jeg synes, ministeren skal være lidt mere ambitiøs på sit ressorts vegne. Altså, vi er tilbage i sommerferien, hvor ministeren varsler, at nu skal det her undersøges af Rigsadvokaten, og vi er godt og vel et halvt år tilbage i tiden. Det kan så godt være, at vi betræder ny grund, men vi er simpelt hen nødt til at presse de her bander mest muligt, og der vil det altså efter vores opfattelse være en stor fordel, hvis det politisk er os, der går foran, i stedet for at man klemmer systemet ind foran sig.

Ministeren.

Jo, men handler det her om politisk at markere noget, eller handler det om at vinde? For mig handler det om at vinde, og jeg tror ikke, at vi vinder den her sag, medmindre vi har det bedst mulige grundlag. For jeg tænker, at nu har vi i årtier bekæmpet bander – rockere og andre – på den ene, på den anden og på den tredje måde, og så tror jeg også, vi venter de få måneder, til sagen er endeligt klar. Jeg tror, vi deler målet, om end vi kan have lidt forskellige opfattelser af vejen dertil.

Vi siger tak til justitsministeren og går videre til ordførerrækken med fru Trine Bramsen, Socialdemokratiet.

Formålet med beslutningsforslaget er at få nedlagt forbud mod en række bander og grupperinger med henblik på at få dem opløst, jævnfør grundlovens § 78, stk. 2 og 3.

Først og fremmest vil jeg sige, at vi i Socialdemokratiet er fuldstændig enige med forslagsstillerne i, at kriminelle bandegrupperinger ikke hører hjemme i Danmark. Den frygt og utryghed, som banderne skaber i relation til ganske almindelige borgere, er ikke rimelig, og vi har set det igen og igen. For mig står det særlig stærkt, at jeg sidste år fik henvendelse fra en række forældre i Odense, hvis børn på vej hjem fra skole pludselig blev fanget i en af Black Armys magtdemonstrationer ved højlys dag midt på en befærdet gade. Der forsamlede bandens medlemmer sig og viste deres rygmærker frem i en magtdemonstration. Der skal ikke meget fantasi til at forestille sig, hvordan de børn oplevede det. På deres skolevej var der pludselig fyldt med bandemedlemmer, og med bandemedlemmerne var politiet mødt op i stort mandtal. Børnene måtte søge tilflugt på et bibliotek og hos lokale, der åbnede deres døre, så børnene kunne komme indenfor.

Det sker altså i Danmark. Det skete i Odense, og siden har vi set flere lignende tilfælde på Nørrebro i København, i Aarhus, i Slagelse, på Lolland, i Næstved og flere andre byer. Det sker, kære venner, samtidig med at den målte utryghed blandt danskerne stiger, og derfor skal vi gøre noget ved problemet. Det er vores ansvar. Det er vores pligt som folketingsmedlemmer. Det har vi gjort med bandepakken, og som politiet fortæller, når vi er ude at besøge dem, har den været helt afgørende i forhold til at sætte en fod i døren for de kriminelle. Vi skal fortsætte, så længe de kriminelle grupperinger skaber stor utryghed.

Tidligere har både jeg og mit parti været skeptiske over for, hvad et forbud ville have af effekt, men jeg må sige, at jeg personligt har ændret holdning, efter at jeg har talt med flere tidligere bandemedlemmer og med vores tyske politikerkollegaer på retsområdet. Samstemmende siger de, at en fjernelse af rygmærkerne har stor betydning for tiltrækningen til grupperingerne og for den flokmentalitet, de lever af. Særlig er det noget, som afhopperne fra bandegrupperinger og rockergrupper siger at de har brugt strategisk i forhold til at tiltrække nye medlemmer.

Ud over det har vi tidligere fra mit partis side været bekymret for, at et forbud ville gøre initiativerne i de forskellige bandepakker effektløse. Der er sket det nu, at vi har fået et ministersvar, der klart og entydigt siger, at det har ingen betydning i forhold til bandepakkernes fortsatte virke. Derfor mener Socialdemokratiet og derfor mener jeg, at vi skal ulovliggøre banderne. Men når vi ikke kan støtte forslaget her i dag, er det, fordi det juridiske grundlag skal være i orden og det ikke nytter at ulovliggøre, uden at det holder i retten.

Som justitsministeren var inde på, vil det føre direkte til en domstolsprøvelse, hvis vi vedtager det her, og derfor mener vi, at det rigtige er at få afprøvet Rigsadvokatens sag ved domstolene med et grundigt bearbejdet anklageskrift og med de beviser, der rent faktisk også kan holde, i stedet for at gøre det, mange af os, tror jeg, føler for og bare lave et forbud her i Folketingssalen i dag.

Med de ord skal jeg meddele, at vi ikke støtter forslaget her i dag, men vi støtter intentionen og håber, at vi når hen til målet sammen.

Tak til fru Trine Bramsen. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Preben Bang Henriksen, Venstre.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg sige, at jeg altså også taler på vegne af Det Konservative Folkepartis hr. Naser Khader, som er optaget af vigtige møder andetsteds. Og det gør heller ikke noget, for vi er fuldstændig enige med Det Konservative Folkeparti og i øvrigt med de bemærkninger, som ministeren har fremlagt.

Det, forslagsstillerne ønsker, er at forbyde de bander, der er registreret i Nationalt Efterforskningscenter. Det så jeg meget, meget gerne kunne ske. Og jeg så meget gerne, at det kunne ske omgående, men det kan det bare ikke. Men lad mig indledningsvis sige, at banderne selvfølgelig skal bekæmpes – det behøver vi ikke bruge Folketingets tid på at understrege. Den her regering har fremsat 47 forslag her i det sidste halve år om bekæmpelse af bander, og et af dem var altså det, der nu omtales som forbud mod LTF.

Grundloven foreskriver imidlertid i § 78, at det er muligt at forhindre foreninger, hvis de søger at opnå deres mål ved vold. Så kan de opløses. Men det er nok så vigtigt lige at understrege det, der står i § 78, stk. 3, at vil man indlevere en forbudsbegæring mod en forening til byretten, skal den følge sammen med stævningen i selve sagen. Sådan fortolker jeg i hvert fald § 78, stk. 3. Så altså, sagt med andre ord: Man kan ikke bare her og nu forbyde foreningerne og så senere måske anlægge en sag. De to ting skal følges ad.

Med det in mente er det ikke så sært, at justitsministeren gerne vil have sagen mod LTF forberedt først. Der er givet grønt lys fra Rigsadvokaten, men det er også vigtigt, at den bliver ordentligt forberedt. Det er jo ikke bare sådan, at man skal dokumentere, at enkelte medlemmer har begået kriminalitet. Der skal også dokumenteres en vis foreningsretlig struktur, og at foreningen ligesom har en samordnet praksis, der udmønter sig i den her vold. Så det er absolut ikke nogen nem sag, det er vel nærmest en slags prøvesag, må vi sige, henset til at det ikke har været prøvet i 100 år at forbyde en forening i Danmark.

Så summa summarum er, at jeg meget, meget gerne så, at forslagsstillernes forslag kunne gå i opfyldelse. Men jeg tror, at det ville være en ulovlig procedure, og det ville medføre, at sagen ville blive tabt. Forbuddet skal som sådan følges ad med en stævning. Og Rigsadvokaten er i gang med at lave stævningen. Vi må desværre – var jeg lige ved at sige – afvente sagens gang.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Beslutningsforslaget fra Dansk Folkeparti indebærer, som det står skrevet, et pålæg til regeringen om at tage initiativ til midlertidigt at forbyde alle de bander og grupperinger, der er registreret hos Nationalt Efterforskningscenter, og at anlægge sag imod dem med henblik på deres opløsning efter grundlovens § 78, stk. 3. De foreninger, der henvises til, er foreninger, og nu citerer jeg grundlovens § 78, stk. 2, »der virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende«. Rigsadvokaten har jo flere gange tidligere undersøgt, om det kunne lade sig gøre at forbyde grupper, og har hver gang sagt, at det ikke kan lade sig gøre. Nu har Rigsadvokaten en anden holdning, og når der så kommer en retssag, må vi jo se, hvordan domstolene forholder sig til spørgsmålet.

Fra Enhedslistens side har vi det sådan, at det ikke giver nogen mening at forbyde bander, medmindre man er sikker på, at sagen kan holde i retten. Og det har jo vist sig svært tidligere, som jeg lige nævnte. Og hvis man rejser en sag i hast og ender med at tabe den, måske fordi man ikke har fået forberedt den ordentligt, risikerer man jo i virkeligheden at styrke de grupperinger, som man ikke ønsker at styrke. Så på den måde synes vi at det her med at gå til et midlertidigt forbud egentlig er uigennemtænkt og i virkeligheden også en lille smule uansvarligt.

Så har vi det sådan i forhold til et forbud, hvis det overhovedet kan lade sig gøre, og hvis domstolene overhovedet kan godkende et forbud, at det selvfølgelig er sådan, det er. Det er også muligt, at det kan have en effekt i forhold til at bekæmpe bander, men vi har det også sådan, at vi egentlig hellere vil have, at politiet og anklagemyndigheden bruger deres tid på at bekæmpe voldskriminalitet, narkokriminalitet, våbenkriminalitet og andre former for alvorlig kriminalitet i stedet for at gå og tjekke medlemskaber. Og hvordan gør man i det hele taget det? Det er jo ikke ligefrem en håndboldforening, man er medlem af her. Det er jo en helt anden struktur og en helt anden måde at organisere sig på.

Hvis det handler om chikane eller trusler og en bestemt måde at opføre sig på i den retning i det offentlige rum, er det det, der er den strafbare handling, og så er det jo det, politiet skal gå efter, og det skal politiet selvfølgelig være i stand til at slå hårdt ned på i de relevante situationer.

Så vi synes, det her er et uigennemtænkt forslag. Vi synes også, det er et populistisk forslag, og vi kan ikke støtte det.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Christina Egelund, Liberal Alliance.

En af de grundlæggende demokratiske rettigheder finder vi i grundlovens § 78. Den giver borgerne ret til at danne foreninger, så længe foreningen ikke virker ved vold og den har et lovligt formål for øje. Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at bander som Loyal to Familia og alle de andre lignende bander ikke har et fredeligt og lovlydigt sigte for øje. Vi skal ikke finde os i, at bander skyder løs i gaderne og generelt gør det ekstremt utrygt at bo på f.eks. Nørrebro og andre steder, hvor de skaber utryghed for borgerne. Det er grupperinger, der virker igennem kriminalitet og utryghedsskabende adfærd, og den slags grupperinger skal vi selvfølgelig bekæmpe. Domstolene er jo faktisk i gang med at forberede en sag. Rigsadvokaten har for ganske nylig vurderet, at der er juridisk grundlag for at rejse en sag mod Loyal to Familia med henblik på at få opløst banden. Jeg synes, at vi i respekt for grundloven skal afvente domstolenes afgørelse i den sag.

Beslutningsforslaget lægger op til, at bander og grupperinger skal opløses, og selv om det jo på sin vis kan virke tillokkende og jeg er helt enig i, at vi skal bekæmpe banderne, så kan jeg have mine tvivl, i forhold til om et forbud mod bestemte bandegrupperinger reelt vil have en effekt. Man kan forestille sig, at et forbud mod de her grupperinger vil blive skruen uden ende. Vi forbyder én bande, hvorefter medlemmerne samler sig i en ny bande under et nyt navn, og så forbyder vi den bande, hvorefter medlemmerne endnu en gang samler sig i en ny bande med et nyt navn, osv. osv.

Den praktiske effekt kan være svær at se, for bandemedlemmerne forsvinder jo ikke, fordi man opløser en gruppering. Det er jo allerede ulovligt at være kriminel, og et forbud mod at kalde sig noget bestemt fjerner bestemt ikke de kriminelle aktiviteter. Forbuddet ville muligvis sende et signal om, at nu gør vi noget, men der er ikke brug for signaler; der er brug for tiltag, som virker. Og der er faktisk noget, vi kan gøre i forhold til banderne og deres kriminelle virke, som vil have en effekt. Regeringen har med justitsministeren i spidsen gjort meget, og det tyder på, at indsatsen virker.

Ud over det har vi i Liberal Alliance ad flere omgange foreslået at fjerne noget af eksistensgrundlaget for banderne ved at legalisere cannabis. En legalisering ville fjerne noget af det økonomiske eksistensgrundlag, ved at banderne ikke længere ville sidde på et for dem meget lukrativt marked. En legalisering af cannabis ville også fjerne en betydelig del af bandernes mulige rekrutteringsgrundlag, og en legalisering ville kunne frigive politimæssige ressourcer, der kunne bruges mere effektivt andre steder. Endelig ville en legalisering hjælpe nogle af de mest udsatte i vores samfund, fordi vi afkriminaliserede deres misbrug, samtidig med at vi stoppede den urimelige jagt på de mange mennesker, som bruger cannabis til at slappe af eller hygge sig, som vi andre gør det med et glas vin eller en øl en helt fredelig lørdag aften. Jeg er med på, at der ikke i dag er et flertal i Folketinget for at legalisere cannabis, men jeg mener, at spørgsmålet har en plads i debatten om, hvordan vi håndterer de her bander.

Liberal Alliance kan altså ikke støtte det her beslutningsforslag, fordi vi ikke mener, at det vil have den ønskede effekt.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til fru Josephine Fock, Alternativet.

Tak for det. Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne at forbyde de bander og grupperinger i Danmark, som er registreret hos Nationalt Efterforskningscenter, og hensigten er, at de bander og grupperinger skal opløses permanent. Jeg vil gerne indlede med at sige tak for forslagsstillernes ambitioner om at komme bandekriminaliteten til livs. Det tror jeg ikke der er nogen af os der er uenige i ville være en rigtig god idé.

Vi ser i de her år banderne være stadig mere brutale i deres indbyrdes kampe om det lukrative hashmarked, og vi ser også, at de rekrutterer aggressivt blandt unge helt ned til 12-årsalderen. Det er vigtigt, at vi får sat en prop i fødekæden til banderne og helt får fjernet deres indtægtsgrundlag. I Alternativet synes vi f.eks., at det ville være en god idé at legalisere hash. Vi påstår ikke, at det løser hele bandeproblematikken, men vi mener, at lovlydige borgere, som køber hash til rekreative formål, skal have mulighed for at undlade at bidrage til bandernes økonomi. Vi mener, at det er vigtigt, at borgerne selv skal kunne dyrke deres hashplanter, eller at staten kunne stå for det, således at de her kriminelle bander og bagmænd ikke ville tjene enorme summer på det. Alligevel er vi skeptiske over for det her beslutningsforslag, selv om vi jo, kan man sige, støtter hensigten i det og synes, at det ville være rart at få udryddet banderne.

For det første er bandernes kriminelle aktiviteter allerede i dag ulovlige. Det gælder både salg af euforiserende stoffer, besiddelse af ulovlige skydevåben og andre af deres aktiviteter. Spørgsmålet er så, hvad et konkret forbud ville løse. I Tyskland er det jo lykkedes at forbyde bander, men det betyder ikke, at banderne er forsvundet.

For det andet har vi jo at gøre med et forhold, som er reguleret i grundlovens bestemmelse om foreningsfrihed, og juridiske eksperter er enige om, at det er et svært område, og derfor er der også sat et arbejde i gang med at undersøge, om Loyal to Familia kan gøres ulovlig.

For det tredje vil jeg pege på, at antallet af bandemedlemmer heldigvis er faldende, ligesom kriminaliteten er det. Vi oplever i de her år den laveste tilslutning til rocker- og bandemiljøet. Tal fra Justitsministeriets Forskningskontor viser, at ved udgangen af 2016 var der knap 1.200 personer med tilknytning til rocker- og bandemiljøet, og det er det laveste tal siden 2009. Samtidig ved vi, at langt de fleste, som er ophørt med at være rocker- eller bandemedlem, har forladt miljøerne permanent. Det vil sige, at vi altså gør noget, der virker. I dag ved vi, hvor vi har dem; vi ved, hvem der er medlem; og vi ved, hvor de opererer henne. De informationer er jo afgørende for den forebyggende, resocialiserende indsats.

Sidste år præsenterede vi i Alternativet nogle bud på, hvordan man kan gribe bandeindsatsen an i Danmark. Det gjorde vi i vores udspil, som vi kaldte »Et alternativ til bandelivet«, hvor vi bl.a. foreslår, at man afsætter flere midler til exitindsatsen, at exitforløbene tilbydes alle personer, som af myndighederne vurderes at have et potentiale, og at man opdeler bandemedlemmerne i fængslerne i mindre grupper, samtidig med at de mest kriminelle holdes isoleret fra de mindst kriminelle. Udspillet indeholder også forslag om at forbedre forholdene for fængselsbetjente og om, at pårørende og familiemedlemmer inkluderes i exitprogrammerne, så de kan støtte den enkelte under hele forløbet.

Hvis jeg skal vende tilbage til det her konkrete beslutningsforslag, som vi diskuterer i dag, så vil jeg sige, at jeg faktisk er bekymret for, at vi, hvis vi stemmer ja til det, taber de indsatser, der er godt i gang, på gulvet. Jeg er bekymret for, at et forbud vil betyde, at muligheden for at forebygge kriminalitet eller for at resocialisere de her personer tabes, fordi banderne reelt set simpelt hen går under jorden. Jeg frygter, at vi mister kendskabet til de her netværk, og jeg frygter, at vi mister muligheden for reelt at gribe ind over for dem.

Jeg vil selvfølgelig med spænding afvente Rigsadvokatens juridiske vurdering i forhold til en eventuel opløsning af bl.a. banden Loyal to Familia, og skulle konklusionen blive, at der er grundlag for at opløse LTF og andre bander, f.eks. HA, jamen så er det jo en beslutning, som vi kommer til at bakke op. Men samtidig vil vi have den bekymring, at det bliver sværere at få kendskab til de konkrete bander.

Med de bemærkninger kan vi altså ikke bakke op om forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Vi går videre i ordførerrækken til fru Zenia Stampe, Radikale Venstre.

I virkeligheden synes jeg jo, at det her er et spørgsmål om respekten for grundloven, for jeg har egentlig ikke hørt nogen heroppe være imod at forsøge at få opløst Loyal to Familia, men spørgsmålet er i hvilken rækkefølge. Foreningsfriheden er jo en af de helt fundamentale friheder, men også en frihed, som er betinget. Der kan gøres undtagelser fra den frihed. Det står i vores grundlov. Men det er jo også beskrevet i vores grundlov, hvordan man så skal gribe sådan noget an, nemlig at det skal gøres ved domstolene.

Derfor forstår jeg ikke, at et parti som Dansk Folkeparti, som jo plejer at forsvare vores grundlov og sige, at den er, som den skal være, og at der ikke skal laves ændringer i den, for den lever fuldt ud op til formålet, ikke kan støtte, at vi følger den proces, som sådan set er beskrevet i grundloven, nemlig at det er en domstolsbeslutning og ikke en beslutning truffet her i Folketingssalen. Det er jo ikke Folketinget, der vurderer, om man overholder grundloven, og om en forening som Loyal to Familia er en bande, som opfylder kravene til en beskyttelse i grundloven, eller om den falder ind under de krav, som er beskrevet, for at en forening kan opløses. Det er domstolene, der foretager den vurdering.

Derfor handler vores modstand i forhold til det her forslag ikke om substansen, men processen. Vi ønsker at følge grundloven og synes, det er lidt mærkværdigt, at Dansk Folkeparti, som netop plejer at forsvare grundloven, nu vælger en alternativ proces i forhold til den, der er beskrevet i grundloven.

Der er en kort bemærkning fra hr. Peter Kofod Poulsen.

Tak for det, og tak for ordførertalen. Det er som sagt en kort bemærkning, fordi jeg bare føler trang til at sige, at mit parti selvfølgelig ikke lægger op til at bryde grundloven. Det ville byde Dansk Folkeparti meget imod. Faktisk argumenterer vi jo i beslutningsforslagets bemærkninger netop med, at vi skal bruge de muligheder, der er i grundloven for hurtigt at iværksætte en opløsning af de her bander, simpelt hen fordi vi ikke vil have det.

Jeg tror sådan set, at målet for de fleste herinde eller i hvert fald en stor del af folketingsmedlemmerne kan være det samme, men at vejen dertil kan være lidt forskellig. Det er sådan set bare det, jeg lige ville præcisere i ordførerens tale.

Ordføreren.

Jeg har så bare lyst til at spørge tilbage. Er det ikke domstolene, der skal vurdere, hvad der er inden for grundloven? Ifølge grundloven er det vel ikke vores opgave i Folketinget at vurdere, hvad der inden for eller uden for grundloven, og det synes jeg desværre er det, Dansk Folkeparti lægger op til her.

Vi siger tak til fru Zenia Stampe, og den næste ordfører, jeg ser ...

Jeg skulle bare hilse fra SF – jeg lovede at sige kammeraterne i SF – og sige, at de heller ikke støtter forslaget.

Det står helt klart nu. Så går vi videre til ordføreren for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen.

Sidste år røg antallet af banderelaterede skyderier i vejret. Flere steder i landet var der konflikt mellem rivaliserende bander, der koldt og kynisk brugte det offentlige rum til at skyde efter hinanden med stor fare for almindelige mennesker til følge. Vi vedtog bandepakke, strafskærpelser, ligesom nye initiativer og ideer blev taget i brug for at bekæmpe det her bandeuvæsen. Efter et 2017, der på mange måder illustrerede det fuldkommen forrykte i, at kriminelle bander med vold og ufred dominerede forskellige områder, må tiden være kommet til, at vi nu prøver at tage skeen i den anden hånd og gøre noget, som selvfølgelig er nyt, men som efter vores opfattelse vil have en mærkbar effekt over for banderne: Lad os prøve et forbud.

Med beslutningsforslaget her ønsker Dansk Folkeparti, at bander og grupperinger, der er registreret hos Nationalt Efterforskningscenter, opløses. Vi ønsker, at et foreløbigt forbud mod disse grupperinger anlægges, og at det selvfølgelig vil medføre en sag ved domstolene. Der er for os at se ingen tvivl om, at vold og anstiftelse af vold er en helt central del af bandernes mulighed for at overleve, og det er et af de helt klare redskaber, man fra bandernes side bruger til at intimidere og true og få andre til at frygte dem og særlig i nogle bestemte boligområder, der har brug for vores hjælp.

Med et forbud vil ordensmagten kunne sætte massivt ind mod banderne, lige fra at man fjerner og går målrettet efter bandesymbolerne, der skaber stor utryghed i det offentlige rum, særlig i ghettoområderne, de belastede boligområder, hvor banderne holder til, til at man jo også kan få den mulighed, at man kan konfiskere de ejendele og statussymboler, som banderne den dag i dag har fået skrabet sammen som følge af organiseret kriminalitet og sorte penge. Det vil være et massivt slag mod banderne, mener vi, og det vil være med til at gøre dem mindre attraktive for nye unge mennesker, der er i bandernes randzoner – være med til at afholde dem fra at gå ind i organiseret kriminalitet. For det vil ikke være nær så spændende uden de her statussymboler, og vi skal jo stoppe rekrutteringen til de her bander et sted.

I Dansk Folkeparti mener vi, at det er politikerne, der skal gå forrest. Jeg er helt klar over, at der er et arbejde i gang hos Rigsadvokaten, med henblik på at der skal etableres et forbud. Men jeg synes, det mest ærlige er, at vi som lovgivere, hvis vi mener noget med et bandeforbud – og det gør vi bestemt i Dansk Folkeparti – klart markerer, at vi tror så meget på det, at vi er villige til at indføre et foreløbigt forbud, som grundlovens § 78, stk. 3 giver os mulighed for, med den klare forvisning, at det selvfølgelig vil blive prøvet efterfølgende ved forskellige retsinstanser. Politikere skal meget klart markere retningen, og det er også det rigtigste, at vi selvfølgelig vedtager et forbud her først, før domstolsprøvningen.

Jeg synes – og det er bare en kort bemærkning til nogle af de ordførere, der har været oppe at ytre sig – vitterlig, det var klogt, dengang man formulerede § 78 i grundloven i sin tid. Jeg synes egentlig, Liberal Alliances ordfører – selv om vi er uenige i den her konkrete sag – omtalte det ret pænt, fordi det jo giver nogle vide muligheder, men samtidig også opstiller nogle begrænsninger. Jeg synes faktisk, at det var godt sagt og også viser, at vores grundlov jo lige præcis, efter vores mening, tager højde for den her situation.

Men jeg skal takke for bemærkningerne og takke for debatten og sige tak til ordførerne.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Retsudvalget. Så hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.