B 35 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Europaudvalget 2017-18
B 35 Bilag 1
Offentligt

Dato: 6. april 2017

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Fælles erklæring om beskyttelse af

Øresund

Baggrund

En bred gruppe af NGO’er har som opfølgning på to konferencer om miljøet i Øresund (Øre-

sundsvandsamarbejdet d. 20/10 2015 og DN, WWF m.fl. d. 3/2 2016) lavet en fælles fortæl-

ling om, hvad der skal til for at lave en god og fremadrettet beskyttelse af Øresund.

Formål

Følgende organisationer DN, WWF, Oceana, Greenpeace, Øresundsakvariet, Friluftsrådet, Dan-

marks Sportsfiskerforbund, Fishing Zealand, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Öresunds-

fonden, Sea-U, Naturskyddsföreningen Skåne, Den Blå Planet og Øresundsvandsamarbejdet,

har derfor deltaget i en række workshops og møder for at finde frem til hvad der skal til for at

indføre en bredere og mere langsigtet beskyttelse af den helt enestående natur i Øresund.

Overordnet er det gruppens ønske at præsentere et forslag til fremtidig beskyttelse og skån-

som, bæredygtig brug af Øresunds havmiljø.

Forslaget skal samtidigt give optimale muligheder for at brande Øresundsregionen som en am-

bitiøs og troværdig forvalter af sit blå miljø og udnytte de formidlingsmæssige, rekreative og

turismemæssige potentialer, der ligger i et suverænt havmiljø i en tætbefolket region.

Opfordring

Følgende organisationer opfordrer derfor den danske og svenske stat til at indgå en ny fælles

aftale om beskyttelse af Øresund, som tager udgangspunkt i de principper og ideer om natur-

beskyttelse, bæredygtig benyttelse og udvikling, som er beskrevet på de følgende sider.

B 35 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Forslag til beskyttelse af Øresund:

Alt det positive, som er værd af beskytte og bevare

Formålet

med en beskyttelse af Øresund er primært at langtidssikre den helt unikke og meget

varierede natur, som findes i sundet. Øresund skal stadig kunne benyttes af både erhvervs- og

fritidsbrugere, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en skånsom og bæredygtig måde.

En fremtidig og mere effektiv beskyttelse af Øresund skal således sikre at både nuværende og

kommende generationer får størst mulig glæde af den rene og varierede natur vi har i et me-

get tætbefolket og kraftigt benyttet område. Denne kombination udgør samtidigt et kæmpepo-

tentiale for formidling af viden om havmiljøet og et stort potentiale for turisme.

Der er flere forskellige plante- og dyresamfund samlet på et relativt lille område i Øresund,

end i andre eller danske og svenske farvande. Der er således alt fra lavvandede bugter og vige

med ålegræs og havgræs, over blød mudderbund med sjældne dyresamfund, til stenrev og

klippekyster med frodig algevegetation. Disse mange forskellige typer af levesteder giver rigtig

gode leve- og opvækststeder for fiskeyngel, bunddyr og mange forskellige alger. Det giver

samlet set et meget alsidigt plante- og dyreliv.

Der er fx omkring 140 forskellige arter af fisk i sundet – med alt fra små kutlinger og nålefisk,

over ål, sild og makrel, til store torsk, ørred og laks. Derudover er der vigtige fugleområder og

små lokale bestande af sæler. Man kan også se marsvin, delfiner og store hvaler i Øresund.

Øresund er kun delvis beskyttet i dag

Der findes både danske og svenske NATURA2000- områder, samt svenske kommunale og

statslige naturreservater som Knähaken og Grolle Grund. Disse områder beskytter imidlertid

kun udvalgte arter og visse habitater, men ikke det samlede område.

Øresund har i mere end 80 år været forskånet for trawling og byder derfor i dag på nogle helt

unikke naturforhold. Dermed har vi fået foræret et unikt stykke havnatur, hvis kvaliteter for-

tjener en særstatus. Det er enestående, at vi har et havområde, hvor der ikke har været traw-

let i så mange år, og hvor man samtidig kan dokumentere den gavnlige effekt heraf på fiske-

bestanden, især torsk. Samtidig har der gennem årene været et erhvervsfiskeri med garn og

et betydeligt rekreativt fiskeri, som tilsammen ser ud til at være bæredygtigt.

En beskyttelse der indebærer et trawlingforbud af hensyn til dyrelivet og som er forudsætnin-

gen for et bæredygtigt fiskeri, er et enestående eksempel, som bør bevares for kommende ge-

nerationer.

For at holde budskabet om beskyttelse af Øresunds natur klart og enkelt er det bevidst valgt at

udelade kommentarer om f.eks. udledning af olie og spildevand fra skibstrafik m.m., da disse

problemstillinger alle er og forsat skal være reguleret gennem anden lovgivning.

Øresundstorsken

Øresundstorsken er en lokal torskebestand, som i dag er den vigtigste kilde til rekrutteringen

af torsk i Kattegat og Skagerrak og bidrager, ifølge nye undersøgelser, alene med næsten

halvdelen (46%) af de torskelarver der hvert år slår sig ned i Kattegat og Skagerrak. Derud-

over svømmer voksne torsk fra Øresund og ud i fx Kattegat (Jonsson et al. 2016). En sund be-

stand af torsk i Øresund er derfor vigtigt for bevarelsen af det lokale rekreative og kommerci-

elle fiskeri, men også for de omkringliggende havområder.

B 35 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Rekreativ benyttelse

Øresund har kolossal betydning, som rekreativt område for hele regionen. Både lokale beboere

og turister bader, sejler, fisker, dykker og surfer i hele Øresund. Rent vand og en rig natur har

meget stor værdi for alle disse rekreative interesser og giver mulighed for en omfattende for-

midling.

Afgrænsning/definition af Øresund

Øresund går fra Kullen-Gilleleje (Gilbjerg Hoved) til Stevns-Falsterbo og omfatter Øresunds-

tragten (Kullen-Gilleleje til Helsingør-Helsingborg), Nordlige Øresund (ned til broen), Sydlige

Øresund (syd for broen / Drogden-tærsklen) og Køge Bugt (vest for linjen Avedøre til Stevns).

Område som bør beskyttes

Det beskyttede område bør omfatte hele Øresund, samt de Natura2000-områder, der findes

ved Kullen, Gilleleje (marsvin), Stevns (stenrev) og Falsterbo (sæler). Beskyttelsen skal starte

ved kysten (normal vandstandslinje) og omfatte både den dansk og svenske del af Øresund.

Afgrænsning/definition af det beskyt-

tede område i Øresund (tyk blå linje):

Gilleleje-Kullen til Stevns-Falsterbo, in-

klusiv Natura2000-områderne ved Gil-

leleje, Kullen, Stevns og Falsterbo.

De røde og blå skraverede områder er

eksisterende danske og svenske Na-

tura2000-områder.

B 35 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Hvordan skal Øresund i praksis beskyttes?

Trawlfiskeri

Trawlforbuddet fra 1932 skal opretholdes - med det udvidede og specifikke formål at beskytte

truede og sårbare habitater i Øresund. Trawlforbuddet skal gælde hele året og i hele området

fra Kullen-Gilleleje til Stevns-Falsterbo. Området skal desuden overvåges og der skal være en

effektiv fiskerikontrol.

Andet fiskeri

Øresund skal have et bæredygtigt lokalt fiskeri. Der er i dag både et lokalt erhvervsmæssigt

kystfiskeri og et betydeligt rekreativt fiskeri både fra kysten og fra småbåde. Sådant fiskeri

kan stadig finde sted, skånsomt og bæredygtigt.

Sandsugning

Sandsugning skal stoppes i Øresund, i første omgang nord for broen.

Anden benyttelse

Det er ikke formålet med beskyttelsen af Øresund, at lægge begrænsninger på erhvervs- og

fritidsaktiviteter i sundet, men de enkelte aktiviteter skal foregå på en bæredygtig måde. En

sund, rig og frodig natur kommer alle brugerne til gavn og glæde.

Havne, moler o.l.

Det er ikke hensigten at begrænse kommunerne i forhold til fx udvidelser af havne og moler,

samt kystsikring og klimasikring af havne og kyster. Kommunale projekter ud fra kysten skal

dog forsat konsekvensvurderes i henhold til gældende love (fx VVM) for at sikre at naturen

ikke bliver negativt påvirket.

Formidling

Formidling om Øresunds store værdier er vigtig. En bred forståelse for hvilken rig og unik na-

tur og kultur der findes i Øresund, vil være med til at borgerne selv ønsker at beskytte de

store natur- og kulturværdier og deres gode muligheder for fritidsinteresser. Formidling af Øre-

sunds værdier bør foregå ved flere Blå Støttepunkter eller ”Naturum” (efter svensk forbillede)

ved kysterne.

Andre påvirkninger

Der er mange forskellige trusler mod miljøet i Øresund, men mange af disse er reguleret gen-

nem anden lovgivning. For at holde budskabet om beskyttelse af Øresunds natur enkelt har vi

derfor valgt at udelade fx udledning af kvælstof og fosfor, olie og spildevand fra skibstrafik,

spredning af invasive arter og forurening med tungmetaller fra klapning, da alle disse påvirk-

ninger er og fortsat skal være reguleret gennem anden lovgivning.

Affald på kysterne, plast i vandet og spøgelsesgarn på bunden er også potentielt store trusler

mod havmiljøet, som bør håndteres gennem anden lovgivning.

B 35 - 2017-18 - Bilag 1: Henvendelse af 24/1-18 fra WWF Verdensnaturfonden

Hvordan kan Øresundbeskyttes?

Nedenfor er der foretaget en gennemgang af de forskellige muligheder for beskyttelse. For

hver type er der fremført fordele og ulemper ved den enkelte type af beskyttelse. I de efterføl-

gende noter er hver type forklaret lidt mere.

Opsummering af muligheder gennemgået i tabellen

Opsummering

Natura 2000

er ikke egnet, da det kun beskytter bestemte natur-typer

og udvalgte arter (bl.a. ikke blødbund og fisk generelt).

IMO PSSA

er ikke egnet, da disse aftaler omhandler regulering af inter-

national søfart og ikke generel naturbeskyttelse

Fredning.

Flere mindre danske marine områder er omfattet af en egent-

lig fredningskendelse. Det gælder fx Hirsholmene, Ertholmene, Æbelø,

Stavns fjord, Romsø, Tipperne m. fl.

Der er ikke i mange år rejst eller gennemført marine fredninger. Formelt

er det således stadig et muligt redskab, men formentligt vanskeligt at få

rejst en sag.

NGO’er kan ikke rejse fredningssager på havet, det kan kun staten. Fred-

ningen vil kun kunne rejses, hvis der er en andel landområde med.

Nationalpark

er umiddelbart ikke brugbar, da den danske version ikke

yder nogen form for ekstra beskyttelse. Men da det er staten der er ene-

ste lodsejer på dansk side er det måske en farbar vej der skal udforskes,

set fra dansk side. Den største udfordring bliver nok at harmonisere be-

skyttelsesniveauet med svenskerne, for hvem en ”nationalpark” har høje-

ste beskyttelsesniveau

Biosfære

er en mulighed, men det vil ikke i sig selv medføre en øget be-

skyttelse. Det skal derfor suppleres med andre tiltag

Naturpark

kræver accept / dispensation fra fx 50% af området ikke alle-

rede er beskyttet vi af fx Natura2000

MPA-begrebet

fx under Havstrategidirektivet eller HELCOM kan benyttes,

da det er meget fleksibelt, men det er svært at formidle og gøre folkeligt

– det skal således suppleres af et andet begreb

Naturreservat som en dansk-svensk statslig aftale

er en mulighed.

Man kan tage udgangspunkt i den eksisterende aftale om trawlforbud og

fælles fiskeri inden for området.

Et naturreservat

kan også være en mulighed med udgangspunkt i Hav-

strategi-direktivet og kan give beskyttelse på flere niveauer, f.eks. sådan

at kerneområder helt friholdes for fiskeri og andre væsentlige forstyr-

rende aktiviteter, mens bufferzoner har færre restriktioner.

Egnethed

Ikke egnet

Måske

Mulige

løsninger

Mulige navne:

Naturreservat Øresund / Havnaturpark Øresund /Marin naturpark Øresund