Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 58:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af markante religiøse symboler for elever og undervisere i folkeskolen.

Af Martin Henriksen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 11.01.2018).

Forhandlingen er åbnet. Undervisningsministeren, værsgo.

Mange tak. Dansk Folkeparti har med B 58 fremsat et forslag om forbud mod markante religiøse symboler, herunder religiøs hovedbeklædning for elever og undervisere i folkeskolen. Jeg vil gerne takke DF for forslaget, for det er vigtigt, at vi får diskuteret de massive problemer, Danmark oplever i disse år med parallelsamfund.

Men lad mig alligevel starte med at slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget. DF begrunder forslaget med, at det at bære religiøs hovedbeklædning er et privat anliggende, som man udøver i sin fritid. Det er DF's opfattelse, at det ikke skal være tilladt at bære religiøs hovedbeklædning, hvis man er ansat eller er elev i folkeskolen. Lærere skal være både objektive og neutrale, og DF ønsker at friholde små piger fra socialt og religiøst pres. Desuden nævnes det, at det er væsentligt, at folkeskolen hviler på dansk kultur med frihed og folkestyre, og at særhensyn skaber og fastholder parallelsamfund og modvirker integration. Forslaget indebærer, at det stadig skal være tilladt at bære små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne, f.eks. i hals- eller ørevedhæng. Det er DF's opfattelse, at der dog under ingen omstændigheder lokalt skal kunne gives tilladelse til at bære religiøs hovedbeklædning, uanset hvilken religion den repræsenterer.

Lad mig først og fremmest sige, at jeg ikke mener, at små piger bør bære tørklæde eller religiøse klædedragter. Som barn i Danmark har man ret til et frit børne- og ungeliv, hvor man kan udfolde sig fysisk. Påklædningen må ikke være til hinder for, at man kan deltage i idræt, til svømning eller i andre aktiviteter, der foregår i undervisningstiden. Forældre i Danmark bør sikre, at deres børn uhindret kan deltage i undervisningen på lige vilkår med andre elever.

Når vi i regeringen ikke kan stemme for forslaget, skyldes det bl.a., at forslaget indebærer begrænsninger i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 9, om religionsfrihed. Sådanne begrænsninger kan kun foretages, hvis de følger af lov og er nødvendige i et demokratisk samfund. Det er kravet om proportionalitet, vi her taler om, af hensyn til nogle nærmere opregnede hensyn.

I forhold til både lærere og elever rejser beslutningsforslaget også spørgsmål i forhold til grundlovens § 70, der forbyder diskrimination med bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår borgerlige eller politiske rettigheder. Selv om forbuddet ikke direkte sigter på bestemte trosretninger, omfatter forbuddet alene markante religiøse symboler såsom hovedbeklædning, og det er dermed reelt alene bestemte trosretninger, der berøres. Der er ikke peget på et sagligt hensyn, som kan begrunde en sådan forskelsbehandling, og derudover er det en bekymring, at beslutningsforslaget i sin nuværende udformning vil kunne forhindre nuværende praksis og traditioner på skolerne. Det kunne være krybbespil, luciaoptog osv.

Vi skal løse problemerne med parallelsamfund i Danmark, og det skal vi gøre, uden at vi samtidig undergraver de rettigheder og den frihed, vi har i Danmark. Det er en svær balancegang, og der er ingen tvivl om, at vi er nødt til at gribe til handling, og det har vi gjort med regeringens udspil om at bekæmpe parallelsamfundene. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar og pligter i et samfund med frihed og folkestyre, så skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Endnu en gang tak til DF for at fremsætte forslaget og dermed bidrage til debatten om, hvordan vi bedst bekæmper parallelsamfund i Danmark.

Tak. Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil sige, at det faktisk er pudsigt at høre de her debatter, for de fleste politikere, herunder også ministeren, starter jo sådan set med at erklære sig enige i meget af det, som vi siger fra Dansk Folkepartis side, og så kan man alligevel ikke støtte det. Det undrer mig altid.

I forhold til det her med, om man kan det i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, må man bare sige, at man jo har det i andre lande, bl.a. i Frankrig – der kan man kigge på hvordan de gør det. I Østrig er man også på vej med noget. Så jeg mener, at det her helt klart kan lade sig gøre inden for Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det er den politiske vilje, det handler om.

I forhold til om det skulle være i strid med grundloven vil jeg sige, at vi jo i dag har et forbud i vores retssystem, der minder om det her, over for juridiske dommere. Det er indrettet på en lidt anden måde, men det handler sådan set også om, at markante religiøse symboler må man ikke bære. Så det her kan selvfølgelig rummes inden for konvention og grundlov. Og når nu vi ved det, kunne det så ikke være, at ministeren alligevel havde lyst til at støtte forslaget, fordi ministeren tilsyneladende er enig med Dansk Folkeparti i, at man selvfølgelig ikke skal bære de her meget markante religiøse symboler i folkeskolen? Sådan forstod jeg i hvert fald det, ministeren sagde.

Ministeren.

Det, jeg sagde, var, at når det især handler om børnene, skal de kunne deltage i undervisningen på lige vilkår med alle andre. Det vil sige, at det er forældrenes pligt at sende deres børn af sted om morgenen med en beklædning, som gør, at de kan deltage i undervisningen, deltage i idræt, deltage i svømning, deltage i leg og pjat osv. Det handler også om, at man ikke uligestiller børnene. Og der slår det jo mig som kvinde, at tørklædet gælder pigerne – det gælder ikke drengene, det er en pigebeklædning. Og derfor bliver jeg også opmærksom på, at det er vigtigt, at det er et ansvar, som forældre i Danmark har. Hvis man vælger at bo i Danmark, har man et ansvar for at sende sine børn af sted den første skoledag, og de skal kunne dansk – det skal man sørge for at de kan. Det er ens eget ansvar som familie, og det er også ens eget ansvar, at man sender dem af sted på en måde, så de kan indgå i undervisningen på lige vilkår med andre.

Så det mener jeg er et forældreansvar, som jeg meget gerne vil understrege at man har, og det er den forventning, jeg har til forældre i Danmark.

Værsgo.

Tak for det. Det, som tørklædet symboliserer, er jo et bestemt kvindesyn og menneskesyn. Det handler jo om, om den kvinde eller den pige, der bærer eller ikke bærer tørklæde, er ren eller uren, er værdig eller uværdig. Og det kan man jo mene om hvad man vil. Men der mener vi så i Dansk Folkeparti, at der burde vi her i Folketinget som minimum kunne blive enige om, at det trods alt er for voldsomt at lægge sådan noget over på piger i folkeskolen. Og jeg vil høre, om ministeren er enig i, at det, som tørklædet symboliserer og er med til at understrege, er – i det her tilfælde – en opdeling af små piger i, hvem der er de rigtige og de forkerte, hvem der er de rene og de urene. Er det et acceptabelt syn at have i en folkeskole, som bl.a. skulle hvile på åndsfrihed?

Værsgo.

Jeg mener bestemt ikke, at man skal sende små piger i skole med tørklæde, og jeg mener, det er forældrenes ansvar ikke at gøre det. For man skal kunne indgå frit og uhindret, både i undervisningen, men jo også i frikvartererne og i al den leg og glæde, der foregår der. Man skal kunne tage med på lejrskole. Man skal simpelt hen uhindret kunne indgå i det børne- og ungdomsliv, vi har i Danmark. Det er forældrenes ansvar at sikre det, og særlig når vi taler om små piger, som ikke er myndige og ikke selv træffer beslutning om deres egen beklædning, er det jo forældrenes ansvar at sikre, at de kan indgå uhindret i et almindeligt dansk børne- og ungeliv.

Tak. Så er der ikke flere korte bemærkninger. Det er fru Karen J. Klint, Socialdemokratiet, som ordfører. Værsgo.

Tak for det. Socialdemokratiet er faktisk meget på linje med undervisningsministeren i, at et forbud ikke løser de udfordringer, som de piger, der er nævnt i beslutningsforslaget, måske står over for. Vi er jo meget enige i, at vi skal bekæmpe social kontrol, og at små børn ikke skal betragtes som seksuelle objekter. Spørgsmålet er så bare, hvordan vi når derhen, hvor pigerne er beskyttet, fordi børn jo har behov for beskyttelse mod begge dele.

De børn og alle børn i Danmark skal have rum til at vokse op som selvstændige og frie personer og også i en globaliseret verden, hvor vi har respekt for hinandens overbevisninger, også når det handler om tro og religion. Jeg er så enig i, at elever og voksne i skolen, for det er også de voksne, der skal møde på deres arbejdsplads i beklædning, ikke skal forhindres i fællesskabet og i det at deltage i undervisningen.

Når jeg læser op på, hvor mange motiver, der er beskrevet forskellige steder til det at bære et tørklæde, er der jo ikke ret stor enighed om, hvad motivet er, og det tror jeg så heller ikke at der vil være blandt de forældre i Danmark, hvor små og mindreårige børn går med tørklæde. Så jeg tror, at vi skal fortsætte den dialog, der er, om, hvordan vi undgår parallelsamfund, hvor man føler at det skal være nødvendigt at illustrere en eller anden kvindeting eller pigeting med et tørklæde, som begrænser barnet, for det handler om, at børnene skal frisættes til at være med og ikke, at børn skal gå rundt som stærkt religiøst engagerede personer i en tidlig alder. Jeg tror så ikke, at et forbud hjælper på det.

Jeg tror, at vi skal øge dialogen, vi skal også øge dialogen i skolerne, hvor vi jo har forældrebestyrelser, så forældrene har også en indbyrdes forpligtelse til at tale sammen om, hvordan man får alle børn med i undervisningen. Så kunne jeg godt finde på at sige, at der jo også er andre beklædninger, der begrænser børn i undervisningen. Jeg ser nogle gange nogle små piger i prinsessetøj og laksko, der bestemt ikke er velegnet til at gå på idrætsbanen i. Så det er jo også en generel snak om, hvordan alle børn bliver ligestillet i det ikke at være pyntedukker, ikke at være undertrykte, ikke at være voksnes religiøse objekter for noget, som forhindrer dem i at være ligeværdige elever indbyrdes.

Så Socialdemokratiet kan ikke støtte forslaget.

Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak for det. Det minder jo lidt om den diskussion, vi har haft om burka og niqab og tildækningsforbuddet igennem en hel del år. Der startede man også med at sige fra regeringens side – der sad Liberal Alliance så ikke i regeringen – og fra Socialdemokratiets side: Vi tager dialogen, vi kan snakke dem til rette, vi finder nok en løsning hen ad vejen. Det har jo ikke kunnet lade sig gøre, og derfor ender man så med 10 år for sent at sige: Okay, vi forbyder det, inden det trods alt bliver alt for omfangsrigt.

Kunne Socialdemokratiet ikke bare skynde sig lidt med at nå frem til den konklusion, som man var 10 år om at nå frem til i forhold til at forbyde burka og niqab? For de holdninger, som fru Karen J. Klint kommer med, lyder jo sådan set meget fornuftige, nemlig at små piger ikke kan betragtes som seksualobjekter. Jeg formoder også, man tager afstand fra det synspunkt, som ligger bag, og som rigtig mange lægger i tørklædet, nemlig at man betragter dem, der bærer det, som rene og dem, der ikke bærer det, som urene.

Altså, hvis Socialdemokratiet sådan set er på linje med Dansk Folkeparti på de her områder, forstår jeg simpelt hen ikke, hvorfor man ikke bare slår til og siger: Ja, så vil vi selvfølgelig forbyde det i vores folkeskoler, for vi vil sende et klart og tydeligt signal om, at det er uacceptabelt; at man ikke på den måde skal rende rundt og være en reklamesøjle for en religion, når man går i 6., 7. eller 8. klasse. Så kan man diskret bære et smykke, som man har fået af sine forældre. Med Dansk Folkepartis beslutningsforslag vil forældrene jo stadig væk kunne give en halvmåne til deres datter, hvis man som muslimske forældre ønsker at gøre det, for ligesom at markere deres religiøse tilhørsforhold. Det kan man jo stadig gøre, så hvorfor er det ikke nok for Socialdemokratiet?

Ordføreren.

Jeg synes ikke, man kan sammenligne et tørklæde med en burka. En burka er utrolig begrænsende i den kommunikation, man har, fordi andre ikke ser hele ansigtet. Et tørklæde er meget mindre indgribende, netop fordi der er så mange forskellige motiver til at tage et tørklæde på. Der er faktisk nogle lande, hvor man siger, at det er et frihedsbrev til kvinder at tage det på. I andre lande går selv mænd med tildækkede hoveder, og der er ikke så mange steder, man kan finde det som en religiøs lov. Så der er simpelt hen så mange motiver til det, og der synes jeg, vi skal passe på med, hvilket motiver vi tillægger forældrene, når børn kommer med tørklæde på. Og det er derfor, jeg siger, at børn skal være klædt på til at gå i skole, og at de skal kunne deltage i al undervisning.

Hr. Martin Henriksen.

Så lad mig spørge på den her måde: Mener fru Karen J. Klint, altså er det fru Karen J. Klints opfattelse og holdning, og er det Socialdemokratiets opfattelse og holdning, at det, som tørklædet symboliserer – jeg kan hvert fald sige, at det er min holdning og Dansk Folkepartis holdning – er et forsøg på at signalere, hvem der er de værdige kvinder, og hvem der er de uværdige kvinder. Dem, der bærer tørklæde, er de rigtige kvinder, og dem, der ikke bærer det, er de forkerte kvinder? Det er meget besynderligt. Det er ret vanvittigt, faktisk, men det er jo sådan, det er. Deler fru Karen J. Klint den opfattelse, at det dybest set er det, som tørklædet symboliserer?

Hvis fru Karen J. Klint deler den opfattelse, hvordan kan man så som socialdemokrat eller som en hvilken som helst anden politiker herinde forsvare, at vi accepterer, at det kvindesyn og pigesyn bliver lagt ned over små piger i folkeskolen? Man kunne til nød forstå, at en voksen kvinde måske kunne sige fra – vi ville også godt forbyde det for offentligt ansatte – men piger i folkeskolen kan ikke sige fra. De har ikke lært det endnu.

Værsgo.

Det, jeg forsøgte at forklare spørgeren, var, at der er så mange forskellige motiver til at bære tørklæde, og jeg vil ikke gøre mig til dommer over, hvilket motiv den konkrete forælder har eller den konkrete pige i skolen har til at bære tørklæde. Jeg tror, vi skal have meget mere oplysning om, at det ikke er en pligt i forhold til Koranen at gå med tørklæde. Selv i Tyrkiet har man jo haft det forbudt i en periode, fordi man betragtede det som noget, der var i modstrid med det sekulære. Jeg synes bare ikke, lovgivning er det rigtige svar på at sikre, at piger og børn og unge i det hele taget bliver beskyttet mod social undertrykkelse eller bliver sendt rundt som religiøse symboler i en alder, hvor de ikke selv ved, hvad de gør.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen, Venstre.

Tak. Med beslutningsforslaget, som vi behandler her i salen i dag, er der tale om et forbud mod brug af markante religiøse symboler, herunder religiøs hovedbeklædning, for elever og personale i folkeskolen. Og først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for at fremsætte beslutningsforslaget, så vi også kan få debatten her i salen.

Med beslutningsforslaget vil forslagsstillerne jo egentlig tillade sig at sige, at det skal være forbudt at bruge f.eks. tørklæde. Man siger dog også, at det er tilladt at bruge små diskrete religiøse symboler som f.eks. halskæder og øreringe. Jeg mener, at måden at begrænse og forhindre social kontrol på også er at sikre, at forældrene tager et ansvar, altså at det er vejen i forhold til at få forhindret og for den sags skyld få bekæmpet social kontrol.

Beslutningsforslaget har i bemærkningerne klar og tydelig reference til den muslimske tro, og på den baggrund kan forslaget i mine øjne være grundlovsstridigt, jævnfør grundlovens § 70 om trosfrihed. Derfor mener jeg, at det også er vigtigt at påpege, at det danske samfund jo egentlig bygger på en række basale friheds- og menneskerettigheder – rettigheder, som vores grundlov har beskyttet, siden den blev vedtaget i 1849. Det er vigtige demokratiske grundpiller som f.eks. religionsfrihed, og det er også en del af netop det, som jeg mener vi skal værne om.

Det er således borgernes rettigheder, som dette forslag forsøger at gå ind og ændre på. Og det er netop disse rettigheder, som eleverne skal forberedes til ifølge folkeskolelovens formålsparagraf. Og nu, hvor vi er inde på det med folkeskolelovens formålsparagraf, så står der faktisk skrevet der:

»Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der ... gør dem fortrolige med dansk kultur og historie ...«.

Jeg mener jo i høj grad, at rettigheder som f.eks. ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og ikke mindst religionsfrihed er en stor del af den danske kultur og historie, en kultur og en historie, som tilsiger, at der skal være plads til alle.

Til slut vil jeg sige, at jeg ikke mener, at retten til at bære religiøse symboler offentligt som f.eks. hovedbeklædning støder mod hensynet til offentlig sikkerhed, sundhed eller sædelighed eller andre menneskers fundamentale rettigheder, og derfor kommer Venstre ikke til at støtte det her beslutningsforslag.

Hr. Martin Henriksen, værsgo.

Tak for det. Den 20. november 2017 var der en kommentar i Berlingske med overskriften »Tørklædet stjæler pigernes teenageliv«. Den var skrevet af Anahita Malakians, som var kandidat for Venstre til Borgerrepræsentationen, og nu citerer jeg fra hendes indlæg:

»Jeg synes, at det er trist og bedrøveligt, når jeg hører pigebørn på 11 år betragte sig selv som fuldvoksne kvinder. At de nu bør skjule deres skønhed af den grund. En skønhed, som forbindes med deres seksualitet, forførende udtryk og ærbarhed. Men en 11-årig har ikke en seksuel, ærbar eller forførende skønhed! Hun har ikke en skønhed, som skal udskammes eller gemmes for at gøre hende tryg og sikker mod overgreb ... For sådan tænker vi ikke om børn i Danmark! Vores samfund skal ikke acceptere, at det er i orden, at hun og alle andre piger seksualiseres ud fra et voksenperspektiv i disse miljøer. Det er direkte tyveri af pigernes nuværende barndom og fremtidige ungdom.«

Er fru Anni Matthiesen enig med sin partikollega?

Værsgo.

Jeg vil understrege, som jeg også sagde i min ordførertale, at jeg ikke synes, at vejen at gå er at begynde at forbyde tørklæder i folkeskolen. Jeg synes faktisk, som også en tidligere ordfører var inde på, at dialogen og for den sags skyld også forældreansvaret er noget af det, som man skal tage fat i. Så må jeg også sige, at jeg synes, det er rigtig, rigtig vigtigt, uanset om man er religiøs eller for den sags skyld ikke er religiøs, at man som forælder sikrer, at ens barn kan fungere i den danske folkeskole, og at der ikke skal være nogen som helst form for beklædning, som forhindrer, at barnet kan deltage i undervisningen.

Hr. Martin Henriksen.

Fru Anni Matthiesen svarer jo overhovedet ikke på mit spørgsmål. Fru Anni Matthiesens partikollega siger, og i Dansk Folkeparti er vi fuldstændig enige i det synspunkt, at tørklædet er et direkte tyveri af pigernes nuværende barndom og fremtidige ungdom. Hun siger også, at vores samfund ikke skal acceptere, at det er i orden, at hun og alle piger i disse miljøer seksualiseres ud fra et voksenperspektiv. Altså, er det Venstres synspunkt? Hvis det er Venstres synspunkt, er fru Anni Matthiesen så enig med sin partikollega? Og hvis svaret er ja, er det jo Venstres synspunkt, og hvorfor i alverden vil man så acceptere det? Hvis man ikke går ind for forbud, accepterer man det. Så siger man jo reelt, at det er i orden.

Ordføreren.

Man kan jo bekæmpe social kontrol på flere forskellige måder. Og jeg vil gerne understrege, at Venstre er imod social kontrol. Jeg vil ikke begynde at kommentere en kandidats læserindlæg eller for den sags skyld artikel og forholde mig til den her. Men jeg kan sige, at Venstre er imod at lave et forbud, i forhold til om man må have lov til at have tørklæde på i folkeskolen eller ej.

Tak for det. Så er det hr. Nikolaj Villumsen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Dansk Folkeparti vil forbyde både elever og lærere at bære tørklæde i folkeskolen. Det handler ikke om et generelt forbud mod religiøse symboler, da Dansk Folkeparti mener, at det er fint, at kristne og jøder bærer religiøse symboler som kors, kalotter og davidsstjerner, men for muslimer skal tørklædet altså være forbudt. Det her forslag er med andre ord ren diskrimination. Det har intet tilfælles med lovgivningen i Frankrig, som jeg ellers tidligere har hørt hr. Martin Henriksen påstå. I Frankrig forbyder man alle religiøse symboler inklusive kors, kalotter og davidsstjerner med udgangspunkt i, at landet er sekulært, at stat og kirke er adskilt, og at man ligeledes heller ikke har religionsundervisning i folkeskolen. Det er ikke det, som Dansk Folkeparti foreslår med det her forslag. Det her forslag er i klokkeklar strid med alle danske traditioner om ligeværd, åndsfrihed og trosfrihed, som Dansk Folkeparti i beslutningsforslaget ellers bryster sig af at ville beskytte, som man skriver i bemærkningerne til forslaget.

Jeg mener, det er helt uacceptabelt, hvis nogle unge piger tvinges til at bære tørklæde, men jeg mener, det er lige så uacceptabelt, hvis de tvinges til at tage det af. Folk i Danmark skal have lov til at gå med tørklæde, hvis de vil. Det skal staten ikke bestemme. Jeg må sige, at jeg måske undrer mig lidt over historieløsheden i den her debat. Altså, ud over at jeg synes, at man har sat gode danske traditioner som frisind, frihed og trosfrihed over styr, har jeg det da i hvert fald selv sådan, at når jeg kigger på gamle familiefotoer af min oldemor og af min mormor, så kan jeg se, at de har tørklæde på. De har ikke været muslimer, men de har bare fulgt den generelle mode, der var i de forskellige tider – en mode, som man også kan se har været i den danske folkedragt. Når jeg synes, det er relevant at bringe op, er det jo, fordi moder kan komme og gå, og jeg synes da, at det ville være trist, hvis Dansk Folkeparti lykkedes med at få igennem, at en mode med at putte et tørklæde rundt om hovedet som kvinde skulle være forbudt i Danmark.

Det er klart, at Dansk Folkeparti siger, at det her handler om muslimer, og man kan jo spørge sig selv, hvad konsekvensen ville være, hvis det her forslag blev vedtaget. Jeg mener, at det ville være en gave til ekstreme islamister, som ville kunne påpege hykleriet i, at der gælder én regel for kristne og en anden regel for muslimer. Det ville være en gave, som jeg på ingen måde mener vi fra Folketingets side skal give til ekstreme islamister. I stedet skal vi stå vagt om grundlæggende danske værdier som åndsfrihed, ligeværd og religionsfrihed, også for de religiøse mindretal her i Danmark. Det er en stolt dansk tradition, at jøder, kristne og muslimer kan leve fredeligt og fordrageligt med hinanden side om side. Det skal Dansk Folkeparti ikke have lov at ødelægge, og derfor stemmer vi i Enhedslisten imod det her forslag.

Hr. Martin Henriksen, Dansk Folkeparti.

Tak for det. Hr. Nikolaj Villumsen sagde – og nu citerer jeg lige efter hukommelsen – at forslaget er i strid med alle idealer om ligeværd. Men hvad er tørklædet så? Repræsenterer det muslimske tørklæde for Enhedslisten ligeværd mellem mænd og kvinder? Repræsenterer tørklædet det? Forholder det sig ikke sådan, at hvis der er noget, der er i strid med de idealer, vi har herhjemme, og de værdier og principper om ligeværd, nemlig at vi betragter mænd og kvinder som værende lige meget værd, så er det da det muslimske tørklæde?

I øvrigt vil jeg for god ordens skyld sige, at hvis det her forslag blev vedtaget, ville det jo gælde alle religioner. Det er sådan set religionsneutralt. Det ville forbyde religiøs hovedbeklædning. Det vil så sige, at jøder, der bærer en kalot i folkeskolen, også vil blive ramt af det. Og store, markante symboler – det kunne være et meget, meget stort kors, hvis man valgte at have det på – ville så også blive ramt. Men diskrete smykker ville så være i orden. Der er jo ikke noget til hinder for, at nogle forældre f.eks. giver deres barn den muslimske halvmåne i en halskæde eller en ørering eller noget i den stil, med vores forslag.

Men spørgsmålet var egentlig, om hr. Nikolaj Villumsen ikke mener, at hvis der er noget, der er i strid med idealet om ligeværd, så er det i høj grad det muslimske tørklæde.

Ordføreren.

Altså, først og fremmest får man jo lyst til at spørge, om hr. Martin Henriksen har læst det forslag, han selv har været med til at stille. Der står ordret: »Små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne f.eks. i et hals- eller ørevedhæng skal stadig være tilladt.«

Altså man går målrettet efter et tørklæde, men man tillader et kors og en davidsstjerne og en halvmåne, når bare den er skjult. Altså, jeg synes, det skal være tilladt i folkeskolen at gå med det tøj, man har lyst til. Jeg synes ikke, vi skal stå her og lovgive, hvordan lærerne skal være klædt, eller hvordan eleverne skal være klædt; det synes jeg er en stolt dansk tradition. Og jeg kan forstå, at hr. Martin Henriksen påstår, at tørklædet skulle være symbol på en eller anden form for undertrykkelse. I så fald er den danske folkedragt et symbol på undertrykkelse.

Spørgeren.

Det er selvfølgelig en påstand, som hr. Nikolaj Villumsen er velkommen til at turnere rundt med, altså at danske folkedragter skulle være et symbol på undertrykkelse. Det er ikke Dansk Folkepartis påstand, men Enhedslisten er jo velkommen til at indtage det standpunkt. Det er ledigt, så vidt jeg ved.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, om hr. Nikolaj Villumsen er enig i, at det kvindesyn og menneskesyn, der ligger bag det muslimske tørklæde, er, at dem, der bærer det, kan man betragte som værende rene og værdige kvinder, tildækkede på den rigtige måde, og at dem, der ikke bærer det, er urene og uværdige. Er hr. Nikolaj Villumsen enig i, at det grundlæggende er det syn, der ligger bag tørklædet?

Ordføreren.

Min pointe var, at tørklædet ikke er ét symbol, som man kan tillægge en helt særlig værdi, og at tørklædet indgår i kvindelig hovedbeklædning i århundreder i Danmark. Og jeg mener, at det ville være fuldstændig absurd at forbyde det. Og jeg køber ganske enkelt ikke hr. Martin Henriksens påstand om, at det at tage et tørklæde på er det samme som det at underlægge sig et kvindeundertrykkende syn. Altså nogle af de mest modige og seje og frigjorte kvinder, jeg har mødt, har haft tørklæde på. Det er jo ikke det samme, som at det forholder sig sådan for alle kvinder, men jeg mener helt grundlæggende, at det er et godt demokratisk frihedsprincip, at staten ikke skal bestemme, hvad folk skal have på af tøj.

Tak for det. Hr. Naser Khader

Jeg blev lidt provokeret af, at ordføreren reducerer spørgsmålet om tørklæde til at handle om mode, og ikke andet end mode. Hvorfor er det kun mode for kvinder og ikke for mænd? Har det nogen sinde været mode for mænd? Hvorfor er det kun for kvinder?

Ordføreren.

Jeg reducerer det ikke til et spørgsmål kun om mode, jeg siger bare, at min oldemor havde tørklæde på, og at min mormor havde tørklæde på. Jeg ved godt, som jeg sagde, at de ikke var muslimer. Men jeg synes bare, at et forbud, som Dansk Folkeparti her fremsætter forslag om, i forhold til at det skal være forbudt for lærere og være forbudt for elever at have et tørklæde på, sådan som min oldemor eller min mormor havde det, er et meget vidtgående og udansk indgreb. Så jeg siger ikke, at det kun handler om mode, som hr. Naser Khader åbenbart har misforstået det.

Spørgeren.

Altså, din oldemor bar ikke tørklæde, fordi Bibelen sagde, at hun skulle bære tørklæde. Det havde ikke noget med kvindesynet at gøre; der var nogle praktiske årsager til, at din oldemor bar tørklæde. Så jeg synes, man skal passe på med ikke at bagatellisere det og sige, at det gjorde man før i tiden. Nu er vi altså i år 2018, og så kan man ikke bare sige, at ens oldemor gjorde det. Vi har udviklet os siden.

Jeg mener, at man skal holde fast i, at tørklædet som symbol er kvindeundertrykkende, og jeg synes, det er mangel på respekt i forhold til de mange kvinder, der bliver tvunget til at bære tørklæde rundtomkring i verden, at det bliver reduceret til, at man bare siger, at ens oldemor gjorde det, og at det bare er mode. Jeg synes, der skal være lidt mere respekt i forhold til det – ikke, at jeg er tilhænger af forslaget, men pas nu på ikke at bagatellisere det og tale om din mormor og mode.

Ordføreren.

Jeg bagatelliserer ingenting. Som jeg sagde i min ordførertale, mener jeg, det er helt uacceptabelt, hvis nogen kvinder tvinges til at bære tørklæde, ligesom jeg mener, det er helt uacceptabelt, hvis staten tvinger kvinder til ikke at bære tørklæde. Hvis vi kigger ud i verden, har vi set, at der er regimer, der har påtvunget sekularisme over for alle; der er regimer, der har påtvunget tørklæde over for alle. Det er stik imod det, der er dansk tradition, og jeg ønsker at værne om danske traditioner, værne om vores frihed, vores frisind, vores trosfrihed og vores ligeværd.

Tak til hr. Nikolaj Villumsen. Der er ikke flere korte bemærkninger. Og velkommen til hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Tak for det, formand. Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at forbyde markante religiøse symboler i folkeskolen. Fra 1999 til 2008 – og det er jo altså en periode på næsten 10 år – var jeg medejer af en virksomhed. Og hvis spørgsmålet om at bære religiøs hovedbeklædning i min virksomhed var kommet på banen dengang, ville min indstilling til vores bestyrelse have været, at det skulle vi ikke tillade. Og hvorfor ville jeg have indstillet til det? Det ville jeg, fordi jeg dengang ville have haft den opfattelse, jeg også har nu, som er, at de ansatte i min virksomhed skulle møde vores kunder og samarbejdspartnere på en neutral måde og på en måde, der ikke kunne give anledning til, at en kunde kunne komme i tvivl om virksomhedens holdning til forholdet mellem mænd og kvinder eller til forholdet mellem rettroende og vantro eller komme på den tanke, at vi i virksomheden opererede med en generel idé om halal versus haram.

Private virksomheder har jo i dag retten til at indføre et beklædningsreglement som det, jeg her skitserer. Når det gælder offentlige virksomheder, er de underlagt en mere vidtgående forpligtelse end private virksomheder til ikke at diskriminere i den forstand, som grundloven og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention definerer begrebet. Og det betyder jo, som vi også har været inde på, at det kun ville være muligt at gennemføre B 58, hvis man samtidig afskaffede f.eks. luciaoptog, krybbespil og julen i det hele taget i folkeskolen.

Det er jo ikke gået særlig godt for mit parti i meningsmålingerne siden folketingsvalget, så et politisk ansvar for at afskaffe julen kan mit parti og jeg simpelt hen ikke tage på os. Så selv om jeg som privat virksomhedsejer ikke ville være synderlig uenig med Dansk Folkeparti, er der altså nogle regler og principper, som ministeren også har gennemgået, som gælder for den offentlige sektor, og som bevirker – altså i respekt for de her regler i den offentlige sektor – at Liberal Alliance ikke kan støtte forslaget. Tak.

Hr. Martin Henriksen.

Og det er selvfølgelig ærgerligt. Men i forhold til det her med julen – jeg føler mig ligesom kaldet til at sige, at vi jo godt kan lide danske traditioner i Dansk Folkeparti – havde vi jo lidt den samme diskussion i forbindelse med det her tildækningsforbud, hvor det jo også var fremme, at nu ville vi forbyde julemanden og julen, og at vi aldrig ville få jul igen herhjemme, måske heller ikke hvid jul på grund af det her tildækningsforbud. Nu er det jo forhåbentlig snart ved at blive vedtaget, og jeg har forstået det sådan, at hr. Henrik Dahl er en af dem, der støtter forslaget. Der fremgår det jo, at julen bliver reddet, og at den også kommer næste år, og at julemanden sikkert også besøger rigtig mange danske hjem næste år, altså hvis børnene har opført sig pænt, vel at mærke, ikke?

Så man kan godt indrette lovforslagene på en sådan måde, at man kan fastholde de danske traditioner, samtidig med at man slår ned på det menneske- og kvindesyn, som ligger bag burka og niqab, og som også ligger bag det muslimske tørklæde. Og hvis man kan finde en model for det – det tror jeg godt man kan – vil hr. Henrik Dahl så mene, at det er en farbar vej?

Ordføreren.

Jamen så ville jeg da gå ind i debatten med den vægt, som min stemme nu har. Der skal jo stadig væk – det kan jeg godt beklage nogle gange – mere end min stemme til at vedtage lovforslag i det her land. Og så måtte man jo se, hvor langt vi kunne komme. Men den holdning, som jeg havde, til at drive min virksomhed har jeg da sådan set ikke ændret, og jeg synes ikke, at en opdeling af verden i halal og haram og alt, hvad der ligesom er underliggende, og som vi også har været inde på i den her debat, er noget, der bør fremmes i Danmark.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi byder velkommen til fru Josephine Fock fra Alternativet.

Tak for det. Det er Dansk Folkepartis forslag til folketingsbeslutning om forbud mod brug af markante religiøse symboler for elever og undervisere i folkeskolen, vi står her for at debattere, og det er særligt den religiøse hovedbeklædning, som Dansk Folkeparti ønsker at forbyde i folkeskolen – og det gælder både for elever og for personale, som varetager undervisning.

Jeg kan sige helt kort, at Alternativet er imod det her beslutningsforslag, og det er vi jo, fordi vi synes, at folk skal have ret til at gå i det tøj, de ønsker, fuldstændig uden indblanding fra Folketingets side. Så det er sådan set den korte tale.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til den korte tale, så vi går videre til fru Sofie Carsten Nielsen fra Radikale Venstre.

Jeg kan også gøre det kort. Vi går ind for ligestilling, ligeværd og lige rettigheder, og vi synes, at mennesker må klæde sig, som de vil.

Tak for det. Heller ikke her er der korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Holger K. Nielsen fra Socialistisk Folkeparti.

Der har været sådan en diskussion om, hvorvidt tørklædet er kvindeundertrykkende. Det tror jeg nok man må sige det er i visse sammenhænge, hvor det bliver brugt i en religiøs kontekst, og hvor meningen er, at man ligesom skal skjule sin kvindelige identitet og sin kvindelige seksualitet. Men det er jo ikke alle tørklæder, der virker sådan. Man kan jo ikke sådan på forhånd sige, at fordi der kommer en med et tørklæde, er det kvindeundertrykkende. Det er jo et af problemerne i det her, nemlig at man simpelt hen skal ind og undersøge fra gang til gang, om et tørklæde er religiøst betinget eller ikke er religiøst betinget, hvis ellers det her forslag skal have mening.

Men det har det jo ikke, og derfor kan det ikke dokumenteres på en måde, så man sikrer, at det ikke diskriminerer, uden at man skal til at finde ud af, hvad har vægt, og hvad har ikke vægt. Små kors kan man godt acceptere, men ikke store kors osv. osv., og derfor er det her jo et gennemført håbløst forslag.

Som sagt ønsker vi heller ikke, at man fra Folketingets side skal til at lovgive om, hvordan man skal være påklædt som skoleelev eller som lærer. Der må være grænser for, hvad vi skal beskæftige os med her i Folketinget.

Tak til hr. Holger K. Nielsen. Der er ingen korte bemærkninger, så derfor velkommen til hr. Naser Khader fra Konservative Folkeparti.

Tak. Tørklædet er oprindeligt et kvindeundertrykkende symbol, som blev brugt til at gemme kvinderne og deres seksualitet væk. Jeg vil gerne fastholde, at det er kvindeundertrykkende at bære tørklæde. At der er piger og kvinder, der bærer det i dag af andre årsager, ændrer ikke på, at tørklædet som symbol er kvindeundertrykkende. Der er jo ikke en kønsligestilling. Jeg har endnu ikke mødt en mand, der bærer tørklæde. Det er noget, der bliver påbudt kvinderne. Og det gør også ondt i mit hjerte, når jeg ser en 6-årig pige bære tørklæde. Der er man med til at seksualisere hende alt for tidligt.

Spørgsmålet er, hvad man skal gøre ved det. Skal man lovgive om det? Helt ærligt: Jeg er i tvivl, men hælder på nuværende tidspunkt til, at der ikke er behov for lovgivning. Jeg er heller ikke tilhænger af, at man forbyder alle religiøse symboler i skolerne. Jeg synes ikke, at der er noget problem i at bære kors eller davidsstjerne – der er ikke så meget kvindeundertrykkende i det.

Så er der nogle, der siger: Hvad med burka og niqab? Men der handler det om at kunne se vores medborgers ansigt, og derfor kommer der det der maskeringsforbud.

Men på nuværende tidspunkt synes jeg det er vigtigt at holde fast i, at der ikke skal lovgivning til lige på nuværende tidspunkt. Og så frygter jeg også, at hvis vi lovgiver, tvinger vi nogle af forældrene til at sende deres piger på de muslimske skoler. Vi har jo set nogle eksempler på, at det ikke går så godt på de skoler.

Så vi har sympati for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men vi vil ikke stemme for det.

Tak til hr. Khader. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går nu over til ordførerrækken.

Der er lige dukket en kort bemærkning op, så skal vi tage den? Det indvilgede ordføreren i. Hr. Carsten Kudsk, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren om noget. Hvis jeg nu er en person, der godt kunne tænke mig at vide noget om f.eks. islam og derfor trykker på islaminfo.dk, så kan man faktisk se, at tørklædet er benævnt i forbindelse med nogle rimelig rabiate holdninger på den side. Hvis en skoleelev går ind og finder noget information om islam, vil vedkommende gå ind på en info-side, hvor der så står nogle markante holdninger, som i forbindelse med tørklædet er meget kritiske.

Ordføreren.

Jeg er ikke sikker på, at jeg forstod spørgsmålet. Det at bære tørklæde medfører implicit, at man har rabiate holdninger? Hvis det er det, der bliver spurgt om, vil jeg sige, at jeg ikke er enig. Min mor bærer tørklæde, og jeg er uenig med hende i det valg, og det har jeg fortalt hende mange gange, men hun har ingen rabiate holdninger.

Spørgeren.

Det, jeg mener, er, at hvis man f.eks. går ind på den her islamside, vil man se, at der står, at kvinder ikke har krav på respekt, når de går rundt uden tørklæde, og dermed er de selv skyld i, at de bliver overfaldet. Det er den slags holdninger. De her mennesker bruger tørklædet til at komme med nogle rabiate holdninger, og så tænker jeg på, hvad ordføreren siger til det. Det er jo en info-side, hvor man kan finde nogle informationer, og der bruger de jo netop tørklædet som en central spiller til at komme med nogle negative holdninger.

Ordføreren.

Jeg kender godt den info-hjemmeside, og der bliver debatteret, og der er en masse holdninger der. Men man behøver ikke have tørklæde for at have de der rabiate holdninger, man kan også have fuldskæg for at have dem, og ikke kun tørklæde.

Det affødte endnu en kort bemærkning fra fru Karen J. Klint. Værsgo.

Tak til ordføreren. Nogle af os har jo hørt fortællingen om ordførerens mor et par gange, og det er jo et meget godt eksempel på, at der netop er forskellige holdninger og også forskellige motiver til det. Så når vi nu hører om en hjemmeside, der har lige nøjagtig den der meget restriktive og bombastiske holdning til tørklæder, er det så ikke belejligt her i dag at få bekræftet, at der findes mange andre hjemmesider, der ikke er nær så negative og så bombastiske og lovorienterede og religiøst orienterede? Er det ikke rigtigt, at der findes mange hjemmesider med mange forskellige fortolkninger?

Ordføreren.

Jo, der er mange hjemmesider, der fortæller om islam, og de er meget nuancerede, bl.a. khader.dk.

Spørgeren? Tak for det. Så er vi kommet til ordføreren for forslagsstillerne, og han har lidt længere taletid, idet det i ikke forventes, at han i hvert fald kan svare lige så hurtigt som de hurtigste i dagens debat. Velkommen til hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Tak for det. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at det ikke skal være tilladt at bære religiøs hovedbeklædning, hvis man er ansat eller elev i folkeskolen.

I de senere år har der været en stigende tendens til, at de religiøse symboler og hensyn er blevet meget markante i det offentlige rum. Særlig finder Dansk Folkeparti det uhensigtsmæssigt, at lærere og elever bærer religiøs hovedbeklædning, da lærere skal være både objektive og neutrale. Desuden er det Dansk Folkepartis ønske at friholde små piger fra det sociale eller religiøse pres, som desværre findes i en del muslimske miljøer. Der mener vi i Dansk Folkeparti at samfundet må sige fra, når forældre pådutter deres børn kulturelle eller religiøse skikke, som kan skade deres skolegang og også deres integration i det danske samfund. Det har vi jo en del af for tiden, må man desværre sige.

Det er et problem for den enkelte, og det er en stor udfordring for det danske samfund. I Danmark er vi traditionelt meget forstående over for forskellige kulturer og religioner, men det er med stigende bekymring, at Dansk Folkeparti iagttager, hvordan nogle herboende muslimer praktiserer deres kultur. Det har ofte en negativ påvirkning på deres dagligdag i Danmark. Dansk Folkeparti finder det væsentligt, at folkeskolen hviler på dansk kultur og folkestyre. Den skal ikke understøtte eller tage særhensyn til muslimsk kultur. Sådanne hensyn skaber og fastholder parallelsamfund og modvirker integrationen. I folkeskolens formålsparagraf står der:

Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der gør dem fortrolige med dansk kultur og historie.

Følgende fremgår ligeledes af formålsparagraffen:

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at god integration indebærer et kursskifte i folkeskolen, og dette forslag gør op med de mange særhensyn, der tages i dag, og som umuliggør, at en stor del af folkeskoleeleverne netop bliver fortrolige med dansk kultur og historie. Det er ikke rimeligt, at folkeskoleelever skal mødes af lærere, som bærer markante religiøse symboler; det kan være en barriere for kommunikationen lærere og elever imellem. Dansk Folkeparti er af den overbevisning, at lærere skal være neutrale og objektive. Derfor mener vi, at det skal være forbudt for både lærere og elever at bære religiøs hovedbeklædning og andre markante religiøse symboler i skolen, og det er ekstra vigtigt efter vores opfattelse, når man taler om børn. Børn kan ikke overskue, hvilket markant politisk eller religiøst symbol et tørklæde rent faktisk er.

Vi mener også, at små diskrete religiøse symboler som et kors, en davidsstjerne eller en halvmåne, f.eks. i et hals- eller ørevedhæng, stadig væk skal være tilladt, og så vil der være plads til, at man som forældre kan give sit barn et kors eller en halvmåne. På den måde kan man stadig væk vise, hvilket religiøst tilhørsforhold man har, men de meget markante religiøse symboler mener vi at man skal holde ude af grundskolen, og det er jo ikke nogen hemmelighed, at det i høj grad handler om det muslimske tørklæde for Dansk Folkepartis vedkommende. Det er jo nemlig sådan, som jeg også var inde på i nogle af de spørgsmål og bemærkninger, som jeg havde til de forskellige ordførere, hvis man skærer helt ind til benet, at det muslimske tørklæde dybest set symboliserer et syn på i det her tilfælde små piger, hvor man deler dem op i, hvem der er rene, og hvem der er urene, hvem der er værdige, og hvem der er uværdige, og det synes vi er alt for voldsomt at forlange at piger og for den sags skyld også drenge i folkeskolen skal forholde sig til.

Vi er selvfølgelig opmærksomme på i Dansk Folkeparti, at Danmark hviler på et kristent fundament. Det afspejler sig jo bl.a. i grundloven og i det faktum, at langt størstedelen af befolkningen benytter sig af kristne ritualer, når store livsbegivenheder skal markeres. Derfor skal der naturligvis fortsat være mulighed for, at elever og forældre kan stå ved deres kristne tro ved eksempelvis diskret at bære et kors. Der vil også i respekt for trosfriheden fortsat være mulighed for, at ikkekristne elever og lærere kan bære mindre, religiøse symboler, men det er vores opfattelse, at religionen ikke skal overskygge relationerne i folkeskolen, og derfor foreslår Dansk Folkeparti at fjerne de markante religiøse symboler.

Nu er vi tæt på et forbud imod tildækning i det offentlige rum, hvad angår burka og niqab. Det agter Folketinget at forbyde, fordi vi ikke vil acceptere det kvinde- og menneskesyn, som ligger bag. Burka og niqab er ekstremisme i sin reneste form. Tørklædet er ikke lige så slemt, men det er slemt nok, og det bør forbydes, og det kan vi gøre med dette forslag. For det her forslag rammer generelt, og det her forslag kan begrundes med hensynet til ønsket om at fremme og beskytte børns rettigheder, ligeværd mellem kønnene og ønsket om, at vi i Danmark har en folkeskole, som baserer sig på dansk kultur og baserer sig på dansk folkestyre.

Vi fornemmer klart i Dansk Folkeparti, at der ikke er flertal for det her, men vi arbejder bestemt videre med det. Og jeg tror og håber på, at på et eller andet tidspunkt vil de andre partier indse, at det er nødvendigt, at vi siger fra over for det i vores grundskoler, og man kan jo høre, at der både er repræsentanter fra regeringspartierne og også repræsentanter fra Socialdemokratiet, som har den opfattelse, at det kvindesyn og pigesyn, der ligger bag det muslimske tørklæde, er uacceptabelt. På et eller andet tidspunkt håber jeg at et flertal så også vil nå frem til, hvis man virkelig mener, det er uacceptabelt, at man i yderste konsekvens vil være parat til at bruge lovgivning til at gøre op med det, som man finder uacceptabelt. Der skal vi som lovgivere benytte os af de redskaber, som vi har.

Det skal være ordene.

Tak for det. Fru Anni Matthiesen har en kort kommentar.

Tak. Tak for talen. Jeg vil egentlig gerne benytte muligheden for lige at grave lidt mere ned i beslutningsforslaget her for helt nøjagtigt at finde ud af, hvad tanken er. Der står jo, at man ønsker et forbud mod at bruge ekstrem religiøs påklædning osv. i folkeskolen, men det vil også få de konsekvenser, at det vil blive nødvendigt f.eks. så også at fjerne nogle af de traditioner, som man har i folkeskolen. Hvordan ser Dansk Folkepartis ordfører på det? Jeg tænker jo netop, som der også var nogle af de andre ordførere, der nævnte, at luciaoptog osv. jo er noget af det, som er en tradition, og som har været der i mange år i den danske folkeskole, og der har man jo også religiøs påklædning. Man er i hvert fald ikke i tvivl om andet, end at det, når de både har de hvide kjoler på og for den sags skyld lysene med, så er båret af religion. Finder Dansk Folkeparti, at det også er for ekstremt og dermed, at man også ville være parat til at sige, at vi så også er nødt til at fjerne den del i folkeskolen?

Ordføreren.

Vi vil ikke forbyde luciaoptog. Vi har haft lidt den samme diskussion med forbuddet imod burka og niqab, tildækningsforbuddet. Der har vi haft den samme diskussion, og der har også været diskussion om, hvorvidt børn stadig kunne klæde sig ud til fastelavn og til, når julemanden kommer på besøg osv., nogle argumenter, som jeg dybest set ikke forstår, fordi jeg sådan set synes, de er lidt fjollede. Men det har jo vist sig, at man har fundet løsninger på det i det lovforslag, som Justitsministeriet har udarbejdet. Det kan man selvfølgelig finde løsninger på. Det her er et spørgsmål om politisk vilje, om den politiske vilje er der til, at man bl.a. forbyder religiøs hovedbeklædning og andre markante religiøse symboler.

Det er også vigtigt at understrege, at det her beslutningsforslag er indrettet på en sådan måde, at det jo er religionsneutralt. Det rammer jo alle, der så at sige falder ind under de her paragraffer. Uanset hvilken tro de så end har, eller hvilken tro de ikke har, så vil de jo blive ramt af det her forslag. Så vil det selvfølgelig være sådan, at man hos de religioner, hvor man bærer religiøs hovedbeklædning, så vil være sikker på at blive ramt, kan man da godt sige, men det er jo indrettet på en sådan måde, at det rammer bredt og generelt, men samtidig på en sådan måde, at hvis man bærer små og diskrete smykker som kors eller halvmåne, som jo er et muslimsk symbol, så vil det være i orden. Så kan man selvfølgelig også indrette det på en sådan måde, ligesom man har gjort med hensyn til tildækningsforbuddet, at til de særlige danske traditioner, der er, kan man så sige, at man tager nogle særlige hensyn til og eventuelt laver nogle undtagelser.

Spørgeren.

Tak, og tak for svaret. Hvis man så prøver at vende den om og siger, at hvis nu det her bliver til lov, ville der så ikke ud fra det, som ordføreren siger, være tale om diskrimination?

Ordføreren.

Det mener jeg faktisk ikke at der ville være, for det gælder jo alle. Hvis det her blev sat om til lovgivning, ville man jo formentlig slet ikke i den lovgivning nævne islam eller jødedommen eller kristendommen. Det behøver man jo sådan set ikke at gøre. Det mener jeg faktisk heller ikke at man gør i det tildækningsforbud, der kommer, som vi jo godt ved primært retter sig imod burka og niqab, men der beskæftiger man sig jo dybest set heller ikke med islam og med de muslimske påbud om, hvordan man skal gå klædt. Det gør man jo ikke i lovforslaget, men alligevel rammer man nogenlunde inden for skiven. Så det kan jo godt lade sig gøre at opnå et politisk mål, men man gør det sådan, at det rammer bredt.

Tak til hr. Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti.

Der er ikke flere, som ønsker ordet, og derfor er forhandlingerne afsluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.