Det næste punkt på dagsordenen er:

22) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 99:

Forslag til folketingsbeslutning om fratagelse af passet fra dømte pædofile.

Af Peter Kofod Poulsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 16.03.2018).

Forhandlingen er åbnet. Justitsministeren, værsgo.

Tak for det. Med beslutningsforslaget foreslås det, at personer, der er dømt for seksuelle overgreb mod børn, skal have inddraget deres pas og først have det igen, når det efter en lægelig vurdering ikke skønnes, at vedkommende vil fortsætte med at begå nye overgreb. Det er jo et meget vigtigt emne, som forslagsstillerne tager op, og et emne, som må ligge os alle sammen meget på sinde. Seksuelle overgreb mod børn er en af de værste forbrydelser, et menneske kan begå, og overgrebene vil ofte sætte dybe spor i barnets fremtidige liv.

Jeg ser det også som en central opgave som justitsminister at sikre, at der slås hårdt ned på den slags ugerninger, og at ofrene hjælpes bedst muligt. Men det her er for mig ikke et spørgsmål om geografi, og dermed har det heller ikke noget at gøre med, om den pædofilidømte har et pas eller ej. Hvis der er en risiko for, at en pædofilidømt vil begå nye overgreb, så er den risiko jo til stede, uanset om vedkommende har et pas eller ej. Hvis man begår overgreb mod et barn, skal man i fængsel, uanset om ugerningen er begået mod et dansk eller udenlandsk barn. Derfor er jeg glad for, at Folketinget med et forslag fra den daværende VK-regering allerede tilbage i 2006 sikrede, at det er muligt at retsforfølge danskere, der udnytter børn seksuelt i udlandet, og det er, uanset om forholdet i øvrigt er strafbart i det land, hvor det bliver begået. Det er også vigtigt for mig, at vi samarbejder internationalt omkring bekæmpelsen af seksuelt misbrug af børn, og det gør vi bl.a. i EU-regi og gennem indberetninger til Europols informationssystem om pædofilidømte.

Men vi skal også huske ofrene. For nylig har regeringen med retfærdighedspakken derfor gennemført en række tiltag, der skal sikre større retfærdighed for ofre og særlig børn, der har været udsat for seksuelle overgreb. Vi har i den forbindelse bl.a. ophævet forældelsesfristen for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn, så gerningsmanden altid kan blive stillet til ansvar. Vi har også ophævet forældelsesfristerne for krav om erstatning og godtgørelse mod offentlige myndigheder, der har svigtet i sager, hvor et barn har været udsat for overgreb. Det er endda sket med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at en forvaltningsmyndighed altid vil kunne gøres erstatningsansvarlig i de her sager, også selv om kravet var forældet før vedtagelsen af retfærdighedspakken. Vi har samtidig indført en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn, og niveauet for tortgodtgørelse i alle sager om seksuelle krænkelser er blevet forhøjet.

Selv om der med retfærdighedspakken er sikret ofre og særlig børn, der har været udsat for seksuelle overgreb, en mere retfærdig behandling, er vi altid villige til at kigge på nye forslag. Vi kan og skal hele tiden forsøge at gøre det endnu bedre. Og jeg sympatiserer med tankerne bag forslaget her om, hvad vi kan gøre bedst muligt for at undgå overgreb mod børn, for det er helt centralt, at pædofilidømte ikke udsætter børn for nye overgreb. Derfor skal man straffes, hvis man begår overgreb mod børn, og det er altså, uanset om det er i Danmark eller i udlandet. Det er ikke et spørgsmål om geografi. Og derfor kan vi ikke bakke op om forslaget. Jeg har virkelig ledt efter, hvordan jeg overhovedet skulle få de her ting til at hænge sammen – overgreb mod børn, over for at man ikke skal have et pas. Altså, i min verden er det to ting, som jeg ikke synes man kan kæde sammen. Jeg forstår simpelt hen ikke sammenkædningen. Gerningsmænd skal i fængsel, og vi skal prøve at behandle dem, så de ikke begår nye overgreb, men om de har et pas eller ej, tror jeg ikke betyder noget i forhold til behandling af seksualforbrydere. Derfor forstår jeg simpelt hen ikke sammenhængen, og derfor støtter vi ikke forslaget. Jeg synes, vi skal fokusere på at straffe dem, der gør det, hjælpe ofrene og selvfølgelig også se, om vi kan behandle folk, der er forbrydere, så de ikke begår nye seksuelle overgreb. Men det er ikke et spørgsmål om geografi.

[Lydudfald] ... ja, det er ikke så godt.

Så kom der lyd på. Det er super. Det var lidt svært.

Tak til ministeren for talen. Jeg er selvfølgelig ærgerlig over, at regeringen ikke kan støtte forslaget, og at ministeren også siger, at de to ting ikke har noget med hinanden at gøre. Det havde det jo så, dengang vi behandlede lovgivningen om at fratage passet fra syrienskrigere eller fremmedkrigere. Der kæder man jo de her to ting sammen. Det her er jo et forsøg på at sørge for, at Danmark ikke eksporterer seksuelle overgreb til lande, hvor myndighederne kan fungere på en dårligere måde, end de gør her. For alle ministerens forklaringer om, at ting er blevet bedre i Danmark, er fuldstændig rigtige. Og det er jo, fordi regeringen sammen med bl.a. Dansk Folkeparti, men også sammen med andre, har taget lederskab på det her område og har sørget for at forbedre nogle ting. Det er glædeligt nok. Men i Australien bruger man jo altså den her model. Så der mener man jo, at man godt kan kæde det her sammen.

Kan ministeren ikke se, at det kan være en fordel, hvis man vedtager det her, at man ender i en situation, hvor folk, der måtte være dømt for at have begået en af de værste forbrydelser overhovedet, ikke får lejlighed til på nogen måde at få frit lejde i et andet land, men er nødt til at være her, hvor myndighederne kan holde øje med, at de ikke begår noget nyt? Og gør de det, bliver de selvfølgelig stillet til ansvar.

Værsgo.

Jamen jeg vil godt være ærlig og sige, at jeg virkelig har anstrengt mig for at prøve at se argumenterne for, at jeg kunne synes, at det her bare var rigtig godt. Jeg har bare svært ved at se, at det her med ikke at have et pas kan kædes sammen med den her forbrydelse. Altså, både spørgeren og jeg ved jo godt, at vi har en kæmpe udfordring, som der hele tiden arbejdes med, med, at folk hele tiden finder nye måder, hvorpå man kan begå de uhyrligste overgreb mod børn. Der kan også sidde danskere herhjemme i Danmark, som bestiller overgreb over nettet af børn i udlandet. Det hjælper det her jo ikke på. Jeg tror simpelt hen bare ikke, at det her hjælper. For mig handler det mere om, hvad vi gør for at forhindre, at seksualforbrydere fortsætter. Og jeg tror ikke, at det at tage passet fra dem er en behandling. Så kan de fortsætte deres overgreb. Og det er mere det, der er min bekymring. Jeg forstår godt spørgerens tanke med det, men jeg tror bare ikke, det er den medicin, der virker.

Hr. Peter Kofod Poulsen.

Jeg tror, vi skal gøre mange forskellige ting for at få det til at virke. Men det her er i hvert fald et forsøg på at lukke hullet.

Så nu vil jeg spørge regeringen og ministeren om noget andet. Og det er: Kommer regeringen med flere konkrete forslag til, hvordan man løbende kan forbedre det her område? Vi har jo vedtaget noget. Men jeg vil da gerne vide, hvad regeringen ellers har i posen.

Værsgo.

Ja, vi har jo lige gennemført en række ting. Og det er jo ikke sådan, at når vi har gennemført en række ting, så skynder vi os at sige: Jamen så må vi finde noget mere i posen. Vi har gennemført en række ting. Men det, vi har vedtaget i fællesskab, er jo, at i den nye aftale med Kriminalforsorgen skal vi bl.a. kigge på det her område. Og det ser jeg frem til at vi gør sammen. For jeg er helt enig i, at vi skal gøre noget. Jeg har bare så svært ved at se, at det at tage passet fra folk gør, at de holder op med at lave seksualforbrydelser. For det tror jeg simpelt hen ikke det gør.

Tak til ministeren. Så er det hr. Morten Bødskov. Værsgo.

Tak for det. Justitsministeren har på fin vis redegjort for indholdet af forslaget. Der er ingen tvivl om, at når det handler om seksuelle overgreb på børn, så har vi, som også forslagsstillerne jo rigtigt nok sagde også her under spørgsmålene, med noget af den mest modbydelige form for kriminalitet at gøre. Det kan der ikke være to meninger om. Børn, som udsættes for seksuelle krænkelser, er brændemærket for livet. Derfor skal vi selvfølgelig også gøre, hvad vi kan, for at forhindre, at det sker, og vi skal hele tiden være opmærksom på, hvordan vi kan styrke indsatsen for at sikre, at voksne med de her pædofile tilbøjeligheder bliver fanget, dømt og sendt i fængsel, men også sendt i behandling.

Det, der er kernen i forslaget, er som sagt, at man ønsker at fratage dømte pædofile deres pas, og at den pædofile så først skal have sit pas tilbage, når vedkommende ikke længere er i fare for at begå seksuelle overgreb. Jeg vil sige det sådan, at vi til fulde deler intentionerne i forslaget, nemlig at vi skal gøre, hvad vi kan, for at sætte en stopper for pædofile og deres overgreb på børn. Det har vi gjort, både da vi selv sad i regering, og ved at vi har støttet masser af andre initiativer her i salen for at skærpe indsatsen over for pædofiles handlinger. Det gør vi i vores EU-samarbejde via den kontakt, vi stadig væk har til Europol. Det gjorde vi i den daværende SRSF-regering, altså under vores regeringsregime, som det jo hedder, da vi lavede et meget tæt samarbejde mellem EU og USA under det danske EU-formandskab, hvilket helt sikkert har været med til at give de danske myndigheder gode og nye værktøjer og ikke mindst nye samarbejdsmuligheder i kampen mod pædofile og deres forfærdelige overgreb.

For der er ingen tvivl om, at en af de helt store udfordringer, vi står over for her, er internettets udbredelse, nemlig at man her har fået nye muligheder for og nye måder på i det skjulte at købe sig til børneporno. Der er heller ingen tvivl om, at en af de udfordringer, vi står med, er det såkaldte darknet, altså alt det, der foregår under overfladen på internettet, og som er krypteret, og som er med til – det må vi jo indrømme – i alt for mange sammenhænge at give pædofile og andre kriminelle et forspring til myndighederne, netop fordi de bag koder og krypteringer kan skjule deres modbydelige handlinger. Derfor havde vi kaldt justitsministeren i samråd i sidste uge. Det var netop for at spørge justitsministeren, hvad justitsministeren havde tænkt sig at gøre ved lige nøjagtig det her problem, nemlig at vi har alt for mange, som på det mørke net, om man vil, under overfladen, kan udøve alvorlig kriminalitet. Vi ser frem til et fortsat samarbejde med regeringen om det.

Betyder det så, at vi er færdige? Nej, det gør det ikke. Vi skal fortsat have fokus på det her. Betyder det, at hvis vi tager passet fra dømte pædofile, som det her er foreslået, så vil man have bedre muligheder for at stække pædofiles gerninger med den udvikling, der er? Det tror vi ikke helt på for at sige det helt ærligt. Vi tror på, at den målrettede indsats, der skal ske, skal ske via politiet og myndighederne generelt og ikke mindst via et meget, meget tæt internationalt samarbejde. For ligesom den her kriminalitet skrider hen over grænserne, skrider de teknologiske muligheder jo altså også hen over grænserne. Derfor er der ingen tvivl om, at så er det en alvorlig situation, at vi sagde nej til Europol, og at vi dermed kan risikere at blive stækket i det her arbejde. Det må vi også have en diskussion af. Vores holdning er, at vi selvfølgelig respekterer nejet, og selv om dansk politi arbejder tæt, skal vi blive ved med at sikre, at dansk politi fortsat kan arbejde tæt med ikke bare medlemslandene i Europol, men også internationalt. For den her form for kriminalitet er det bedste bevis på, at kriminalitet desværre ikke kender nogen grænser.

Med de ord kan Socialdemokratiet ikke støtte forslaget.

Tak til Socialdemokratiets ordfører, der er ikke nogen korte bemærkninger. Så er det Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Indledningsvis skal jeg nævne, at jeg tillige taler på vegne af Det Konservative Folkeparti. Mindre partier har indimellem nok at deltage i her på Christiansborg, det er i hvert fald svært at klare det hele.

Under det her punkt drøfter vi i dag, hvorvidt pædofile skal fratages passet, og lad mig sige indledningsvis, at der ikke er nogen tvivl om, hvad intentionerne bag forslaget i dag er fra forslagsstillernes side. Det er i videst muligt omfang at hæmme pædofiles virke og misbrug af børn. Venstre støtter fuldt ud disse intentioner. Venstre håber samtidig på og ser frem til en revision af reglerne i retsplejeloven om agentvirksomhed. Det er dybt, dybt betænkeligt at se, hvordan ikke bare pædofili, men også anden form for kriminalitet trives på nettet, på lukkede sider, uden at politiet kan komme ind og blande sig i forbindelse med en effektiv efterforskning af sagen. Det håber vi der bliver taget hånd om.

Men tilbage til de pædofile. Forslaget her vil indebære, at en pædofil ikke kan rejse til Tyskland eller noget andet land i verden. Jeg må sige med det samme, at det er temmelig vidtgående og set fra Venstres side desværre også en sammenblanding af straf og andre sanktioner, i det her tilfælde geografi. Vi er fuldt indforstået med, at pædofili skal straffes og skal straffes hårdt. Vi har også selv været medvirkende til at hæve tortgodtgørelsen til ofrene og fjerne forældelsesfristen. Vi ser meget alvorligt på sagen, men derfra og så til at blande det sammen med geografi, og hvor man må have lov at rejse hen, ser vi altså ikke nogen mulighed for.

Der er ingen tvivl om, at en del af baggrunden for forslaget er sexturisme til Thailand og lignende. Jeg må bare sige, at jeg ikke tror, et fængselsophold i Thailand er mere attraktivt end et fængselsophold i Danmark, og mig bekendt bliver den slags ting også både efterforsket og straffet i Thailand. Det gælder så også herhjemme. Jeg bliver nødt til at understrege, at vi jo for en 10 år siden gennemførte en ændring af reglerne i straffelovens § 7, således at forbrydelser af den her karakter – i øvrigt også andre forbrydelser, der begås i udlandet – kan straffes i Danmark, når de begås af en person, der har ophold i Danmark.

Så der er mulighed for at komme efter vedkommende efter gældende straffelovgivning. Men det beror naturligvis i vidt omfang på et internationalt samarbejde, hvorvidt man kan få det her opklaret, og jeg kan derfor fuldt ud tilslutte mig Socialdemokratiets ordførers bemærkninger herom, herunder også om det beklagelige i, at vi ikke har fuldt medlemskab af EU.

Som sagt giver vi fuld opbakning til intentionerne bag Dansk Folkepartis forslag, men jeg må samtidig sige, at det at blande geografi og, jeg er lige ved at sige pædofili sammen ikke er den rigtige cocktail. Det her er et problem, der skal ordnes dels via politi og domstolsvæsen, dels via behandling. Tak.

Tak. Der er et spørgsmål fra hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti.

Nu fik jeg lykkeligvis anlægget hernede til at virke igen. Det glippede med den socialdemokratiske ordfører, men så er det jo godt, at hr. Preben Bang Henriksen er enig med den socialdemokratiske ordfører, for så kan vi bruge nogle af de samme spørgsmål.

Jeg vil spørge ind til det her med geografi, for kan det virkelig passe, at Venstre i den her valgperiode ikke tidligere har sagt: Vi kan godt binde geografi sammen med, at man begår en forbrydelse? Så ville man godt kunne blande geografi ind i det og binde det sammen. For min hukommelse siger mig, at der i hvert fald er to tidspunkter, hvor regeringen også er kommet med lovforslag, der har involveret, at man fysisk ikke har måttet opholde sig et bestemt sted, både internationalt, men også i Danmark. Hvordan kan det være? vil jeg spørge hr. Preben Bang Henriksen.

Værsgo.

Det er lidt svært at svare på, må jeg ærligt indrømme. Så vidt jeg forstod spørgsmålet, gik det på, at regeringen i anden sammenhæng har gennemført lovgivning, hvor geografi og strafferet var blandet sammen. Det kan jeg da ikke udelukke kan have været tilfældet, og så har der sikkert været en god grund til det. I dag koncentrerer vi os om spørgsmålet om pædofili, og der må jeg bare sige, at pædofili og geografi synes vi altså ikke hører sammen i den sammenhæng. Herudover er det jo altså sådan, som jeg sagde før, at den, der begår pædofili, kan forventes at blive retsforfulgt i Danmark og straffet i Danmark, uanset hvor i verden forbrydelsen er begået, og uanset om den er strafbar på gerningsstedet.

Så jeg synes egentlig, at de regler, vi har, ganske udmærket er dækkende her, og jeg tror altså ikke, det hjælper ret meget at fratage dem passet. Jeg vil ovenikøbet sige, at det er en straf, der er uproportional – altså, hvorfor skulle en pædofil dog ud over at have siddet et vist antal år i fængsel ikke have mulighed for at rejse en tur til Hamborg? Det kan jeg vitterlig ikke se.

Tak. Hr. Peter Kofod Poulsen.

Altså, vi har jo gjort det i forbindelse med fremmedkrigere, hvor man får inddraget passet. Jeg tror også, at nogle vil argumentere for, at hvis man som bandekriminel får at vide, at man ikke må opholde sig 10 år i en bestemt dansk kommune, er det også noget, hvor man i høj grad bruger geografien til at holde vedkommende væk. Men lad det nu ligge – det kan vi altid diskutere.

Jeg vil gerne spørge hr. Preben Bang Henriksen om den vending, der kom om Europol i ordførertalen. Mener hr. Preben Bang Henriksen, at dansk politi er dårligere stillet, når det kommer til pædofilisager, efter afstemningen om Europol, end vi var før afstemningen?

Værsgo.

Jeg ved i hvert fald, at efterforskningsmæssigt er man alt andet lige dårligere stillet, når man ikke har direkte adgang til Europols databaser og man først skal omkring forskellige forbindelsesofficerer og lignende. Det gælder jo ikke bare for pædofilisager, man undersøger, men det gælder jo også for alle mulige andre sager – folk, man pågriber enten i grænsekontrollen eller på gaden eller lignende, hvor man har brug for øjeblikkelige oplysninger om deres tidligere gøren og laden på det kriminelle område. Det går bestemt ikke hurtigere uden for et medlemskab af Europol, end det ville have gjort inden for.

Tak. Så er der ikke flere kommentarer. Den næste er fru Rosa Lund, Enhedslisten.

Tak. Der er ikke nogen tvivl om, at det er forfærdeligt, når et barn udsættes for et overgreb, og det er, uanset hvor i verden det er. Jeg noterer mig, at Dansk Folkeparti med det her forslag gerne vil hjælpe børn i udlandet. Det synes jeg ville være dejligt hvis Dansk Folkeparti ville overføre til mange andre forslag her i Folketingssalen. Når det er sagt, tror jeg desværre ikke, at overgreb mod børn vil stoppe, hvis passet bliver taget fra den allerede dømte pædofile. Om den pædofile har et pas eller ej, er simpelt hen ikke det, der kommer til at gøre forskellen, som justitsministeren også var inde på i sin tale. Det her beslutningsforslag fra Dansk Folkeparti handler jo netop om allerede dømte pædofile, altså pædofile, der er dømte, og her vil der ofte indgå en behandling i dommen, hvor den dømte så vil få hjælp til at tøjle sine tilbøjeligheder. Derfor kan jeg ikke rigtig forstå, hvordan det her forslag skulle hjælpe.

Derudover synes jeg også, det et eller andet sted er vigtigt at holde fast i det principielle i, at når man har udstået sin straf, har man borgerrettigheder ligesom alle andre, og en del af det er altså, at man har sit pas. Så jeg mener som sagt, at overgreb på børn er noget af det mest forfærdelige, men jeg kan ikke se, hvordan det her forslag skal hjælpe noget, så det kan vi i Enhedslisten ikke støtte.

Tak for det. Vi går videre til fru Christina Egelund, Liberal Alliance. Værsgo.

Mange tak. Skal man fratage dømte pædofile deres pas? Det er det spørgsmål, som rejses af Dansk Folkeparti i det her beslutningsforslag. I Liberal Alliance har vi den tilgang til emnet, at man skal straffes, hvis man begår seksuelle overgreb mod børn – det tror jeg alle mener – uanset hvor overgrebet er foregået. I den forbindelse glæder vi os over, at det i dag er muligt at retsforfølge danskere, der udnytter børn seksuelt i udlandet, uanset om det måtte være strafbart i det pågældende land eller ej. Seksuelle overgreb mod børn er forfærdelige og kan sætte dybe spor i børnenes fremtidige liv, uanset hvor de overgreb måtte have foregået.

I Liberal Alliance er vi glade for, at regeringen allerede har taget flere vigtige skridt i forhold til at sikre rettigheder for børn, som er blevet udsat for seksuelle overgreb. Regeringen har bl.a. været med til at indføre en nedre grænse for tortgodtgørelse på 150.000 kr. i grove tilfælde af seksuelt misbrug af børn. Vi har fjernet forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om misbrug af børn og fjernet forældelsesfrister for krav om erstatning mod offentlige myndigheder, som har svigtet i sager, hvor børn er blevet udsat for et seksuelt overgreb.

I Liberal Alliance mener vi ikke, at det er et spørgsmål om geografi. Jeg tror, at pædofile tilbøjeligheder næppe afgøres af, hvilken side af en landegrænse man opholder sig på, og på den baggrund kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak, og vi går videre til den næste ordfører, som er fru Josephine Fock, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Formålet med det her forslag fra Dansk Folkeparti er at fratage passet fra personer, som er dømt for seksuelle overgreb mod børn, indtil en læge vurderer, at de ikke længere skønnes at ville begå nye overgreb. Fratagelsen af passet skal forhindre, at den dømte pædofile rejser til andre lande, hvor det er muligt at forgribe sig på børn. Her har man fra DF's side særligt fokus på sydøstasiatiske lande, hvor der er den der såkaldte børnesexturisme. Det vil sige, at for mig er formålet ædelt. Det er klart, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at undgå den slags rejser, hvor formålet er at tage på ferie – i citationstegn – og misbruge børn.

Når det er sagt, tror jeg ikke, at det er løsningen at fratage dømte pædofile passet. Den teknologiske udvikling gør det allerede i dag muligt for den pædofile at sidde hjemme ved sin computer og deltage i overgreb på børn i bl.a. Sydøstasien gennem det her såkaldte darkweb. De senere år har jo kortlagt, hvordan bagmænd herhjemme og i udlandet arrangerer overgreb på mindreårige over nettet.

Det, som jeg hellere vil satse på, er en benhård satsning på forebyggelse og behandling i forbindelse med den dom, man får for pædofili, og selvsagt også, hvis man ikke har begået noget endnu, men har de tilbøjeligheder. Derudover mener jeg også helt klart, at myndighederne skal øge indsatsen på tværs af landegrænser lige præcis på baggrund af den teknologiske udvikling, der har fundet sted inden for det her kriminalitetsområde.

Så er der også en meget interessant COSA-model, og det står for Circles of Support and Accountability, som hjælper dømte seksualforbrydere med at vende tilbage til et normalt liv. Netværket yder støtte til sexforbryderen og arbejder på at integrere vedkommende i det lokale samfund. Det er helt afgørende, at hvis vi skal hjælpe mulige fremtidige ofre, er vi nødt til at hjælpe dem, der henvender sig for at få behandling. Dagbladet Politiken har opgjort, at to ud af tre, som søger hjælp mod pædofili, trækker sig – altså undgår at søge hjælp alligevel. Det skyldes bl.a., at de frygter for de konsekvenser, det får, hvis det registreres, at de har de her seksuelle tanker om børn. Derfor kunne det være interessant at arbejde videre med, at det skal være muligt at komme i behandling uden at skulle have en henvisning. Det vil altså sige, at de ikke skal omkring egen læge.

Endelig har justitsministeren i en besvarelse af et § 20-spørgsmål tilkendegivet, at man vil undersøge de ordninger, som bl.a. er udformet i Australien – altså det, som Dansk Folkepartis beslutningsforslag lægger sig op ad – hvor Australien nu forbyder folk at kunne rejse ved at tage passet fra dem, og se på, hvordan det system fungerer, og på de erfaringer, der kommer ud af det. Det synes jeg under alle omstændigheder også man skal afvente.

Med de ord kan Alternativet ikke bakke op om Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

Tak for det. Fru Zenia Stampe, Radikale Venstre, værsgo.

Tak for et sympatisk forslag. Jeg forstår godt, hvad formålet er; det er nemlig, som forslagsstillerne også har skrevet i bemærkningerne, at personer, der har begået pædofili og udstået deres straf, ikke bare skal søge andre steder hen og begå udåden igen, og navnlig ikke til steder, hvor børneporno eller pædofili nærmest er en industri og et mekka for pædofile. Det forstår jeg sagtens.

Men når vi så alligevel er imod forslaget, er det jo, fordi det er en helt ny tilgang til vores retsområde, hvis vi skal begynde at have tillægsstraffe, altså at der, efter man har udstået sin straf, skal tilknyttes en række betingelser, for at man kan få lov til overhovedet at komme ud i friheden igen. Det samme princip kunne så også omfatte andre typer kriminalitet, altså, man kunne ligefrem forbyde folk at bevæge sig uden for deres hjem, for så er der jo også mindre risiko for, at de gentager kriminalitet, om det så er narkotikasalg, eller om det er vold, hærværk osv. osv. Så det er jo bare en tilgang til området, som bryder med den måde, vi fører retspolitik på i Danmark.

Så ved jeg godt, at der har været nogle eksempler i forhold til bandekriminalitet med zoneforbud, i forhold til fremmedkrigere, hvor man har brugt de her instrumenter, men det har jo også været helt særlige tilfælde. Men når vi afviser det her, er det jo ikke, fordi vi ikke synes, at det er vigtigt med opmærksomhed på området, og ikke, fordi vi ikke forstår pointen med forslaget; det gør vi som sagt. For os er det bare vigtigt, at man bliver inden for den normale tilgang, vi har til retspolitik, nemlig at man skal straffes, og at ofrene skal have erstatning.

Der skal selvfølgelig så også gøres en indsats for, at kriminaliteten ikke gentager sig, og det indebærer behandling, forebyggelse, men jo også det arbejde, som politiet foretager sig, som handler om at forhindre og efterforske eventuel ny kriminalitet. Der må jeg så tilstå, at jeg ikke har indsigt nok i området til at vide, om politiet har de rette instrumenter. Men jeg går da ud fra, at der, hvis man har en person, som har været dømt for pædofili, og den person tager til Thailand, eller hvor det nu er, igen og igen, er en lampe, der må lyse hos politiet, og at det så kalder på ekstra opmærksomhed og efterforskning. Men om man så har de rette instrumenter til at videregive oplysninger til myndighederne i de lande, hvor den her tidligere dømte eventuelt tager til, skal jeg indrømme, at jeg ikke har det fulde overblik over, men det kan da godt være, at der er grund til at se på det. For os er det selvfølgelig vigtigt, at det sker under hensyntagen også til retssikkerhed osv. osv.

Vi kan da sagtens se det problematisk i, at man kan konstatere sager med pædofile eller folk, der har været dømt for pædofili, som kan blive ved med at tage til andre lande og begå pædofili igen; det kan vi sagtens se. Men er det så ikke politiet, der har en opgave i forhold til at efterforske og forhindre, at det sker, i stedet for at man giver den her tillægsstraf og indfører et helt nyt princip i vores retssystem for at forhindre det? Det er vi meget kritiske over for. Men vi kan sagtens se, hvad problemet er, og vi vil også være meget åbne over for at diskutere nye tilgange og også, om politiet har de rette ressourcer og kompetencer til at forhindre, at den her type kriminalitet fortsætter, sådan at den ikke bare fortsætter i andre lande, hvor man måske ikke har helt det samme apparat, som vi har i Danmark, til at forhindre det.

Tak til fru Zenia Stampe. Der er ingen kommentarer. Der er ikke nogen fra Socialistisk Folkeparti, og der er heller ikke nogen fra Det Konservative Folkeparti. Så er det ordfører for forslagsstillerne, hr. Peter Kofod Poulsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Når vi har fremsat beslutningsforslaget her, er det, fordi vi ønsker at komme efter noget af den allerallerværste kriminalitet, som man overhovedet kan begå, og det er selvfølgelig at udsætte børn for seksuelle overgreb.

Vi kunne godt tænke os, at vi kunne få et system med, at når et barn bliver udsat for et overgreb af en sexkrænker, så bremser vi den sexkrænker – uanset om det måtte foregå i Danmark eller om det måtte foregå på den anden side af jordkloden – ved effektivt at tage passet fra vedkommende, sørge for at man ikke rejser, sørge for at man ikke tager steder her, hvor man har muligheder for at fortsætte det, man har sat i gang.

Modellen bruges allerede i Australien, hvor flere tusind sexkrænkere er nægtet udrejse. Og hvorfor gør man så det i Australien? Jamen det gør man jo, fordi man på den ene side anerkender, at Australien er et land, der er velfungerende, og hvor man er god til at holde styr på tingene og også god til at holde styr på sine kriminelle. Men på den anden side ved man også, at der findes andre lande, hvor myndighederne ikke fungerer på en ordentlig måde, og hvor det også er nemt – eller i hvert fald nemmere – at slippe af sted med at begå seksuelle krænkelser, end det ville være i Australien. Og der har man altså et ønske om, at man ikke eksporterer de her seksuelle overgreb til lande, der dårligere kan håndtere det, end man selv kan. Det synes jeg er en meget sympatisk tanke, altså at man holder de her folk i kort snor.

Der er jo i dagens debat nævnt en hel del tiltag, som vi allerede har indført. Meget af det har vi sat i gang med den nuværende regering eller den tidligere Venstreregering, hvor jeg jo må anerkende, at mange partier, ud over det parti, jeg selv repræsenterer, altså har gjort rigtig meget for at sørge for, at der gribes ind over for seksuelle krænkelser og også seksuelle krænkelser af børn. Det er et område, der løbende gøres noget ved, og det er selvfølgelig glædeligt.

Men jeg tror også bare, man må sige, at det her ikke er et område, hvor man lige løber det i mål og siger, at nu har man nået et stade, hvor man ikke kan gøre mere; hvor vi skal sætte os ned og vente 5 eller 10 år på at tage nye initiativer i brug. Det her er et område, hvor vi hele tiden skal være opmærksomme. Vi skal også kigge på nogle af de lande, vi normalt ville sammenligne os med – Australien kunne være et eksempel – og kigge på nogle af de ting, de gør, for at lære af dem. Noget af det, de gør, synes jeg i hvert fald de gør rigtig godt.

Så bliver det nævnt i debatten, at internettet jo spiller ind, at internettet betyder rigtig meget for, hvordan kriminaliteten udvikler sig. Og det er jo rigtigt. Men jeg bliver også nødt til at advare mod den forestilling, at bare fordi det er en ny verden, vi står over for, og meget bliver digitaliseret i de kommende år, så kan vi ikke løse problemer, der findes – altså eksisterende problemer – fordi det hele skal handle om internettet. Ja, internettet skaber nye problemer, men internettet må ikke hindre os i at løse problemer, som findes i den fysiske, faktiske verden. Og det er et problem, hvis man vil afspore debatten på den måde.

Arbejdes der internationalt? Ja, det gør der. Er det godt, at man arbejder internationalt? Ja, det er det. Jeg har til gode at høre et eneste folketingsmedlem sige, at det her skal vi ikke samarbejde med andre lande om. Men det er det indtryk, man kan få, når man hører nogle ordførere på talerstolen, nemlig at der er nogle inde i det her hus, der ønsker, at Danmark ikke skal samarbejde med andre lande. Det synes jeg er noget af en stråmand.

Vi hører den ikke alene i nogle af de her debatter på retsområdet; jeg synes, vi hører den på rigtig mange områder. Det lyder, som om nogen skulle have sagt, at Danmark ikke skal samarbejde. Jo da, Danmark skal samarbejde med alle de lande, som står med de samme problemstillinger, som vi gør, for at sørge for, at vi kan prøve at komme efter nogle af de folk, der begår de her krænkelser. Selvfølgelig skal Danmark det. Og jeg hører ikke nogen mene noget andet.

I mit parti synes vi jo, at når man kommer til Danmark som udlænding og begår kriminalitet, skal man selvfølgelig sendes hjem til det land, man kommer fra. De er meget hurtige til gerne at ville håndhæve reglerne over for andre. Men danske statsborgere, der rejser rundt omkring i verden, må jo altså også som udgangspunkt være et dansk ansvar. Det må være vores opgave at sørge for, at vi ikke spreder kriminalitet til andre lande. Det må være vores opgave at sørge for, at danske statsborgere selvfølgelig bliver taget i nakken, hvis de rejser verden rundt for at begå seksuelle overgreb.

Derfor synes jeg, det her er et meget ansvarligt forslag; et forslag, der går ud, på at lande, som ikke fungerer lige så godt og er lige så privilegerede, som vi er, selvfølgelig ikke skal udsættes for eksport af seksuelle overgreb mod børn. Og det er det, der er hovedpointen i forslaget.

Jeg skal til slut sige tak til ordførerne og til ministeren for besvarelserne, herunder en særlig tak til fru Josephine Fock, der jo bringer et nyt forslag på bordet i forhold til behandlingsformerne. Det er noget af det, jeg glæder mig til at vi skal snakke om i Kriminalforsorgsforligskredsen. Det er faktisk noget af det, vi har set meget frem til, altså ikke alene hvordan vi skal håndtere det her emne, men også hvordan vi selvfølgelig skal sørge for, at vi får brugt medicinsk kastration i langt flere tilfælde, så vi sørger for, at de her folk ikke begår flere overgreb. Tak for ordet.

Tak. Fru Christina Egelund har en kort bemærkning. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil egentlig også gerne takke forslagsstillerne for at bringe det her emne op, altså hvordan vi i en international kontekst bekæmper seksuelle overgreb. Jeg var meget glad for hele talen, men særlig den anden halvdel af ordførerens tale, som netop drejede sig om det her med, at det her er noget, vi bliver nødt til at samarbejde om internationalt, og at der faktisk ikke er to holdninger til, at det er vigtigt. I relation til det vil jeg gerne spørge ind til ordførerens holdning til Europol og Danmarks tilknytning til Europol. Det er jo noget, vi har diskuteret længe, også i relation til den folkeafstemning, som vi havde. Jeg ved, at ordføreren har sat sig godt ind i emnet, og at det her er noget, der ligger ordføreren meget på sinde, så mit spørgsmål går egentlig på: Hvilken stilling mener Dansk Folkeparti at Danmark skal have i relation til Europol, og hvad er egentlig ordførerens indtryk af, hvordan det går med det bidrag, som Europol kommer med til dansk politi, og den anden vej rundt, i relation til bekæmpelse af pædofili?

Værsgo.

Tak til spørgeren for spørgsmålet. Lad mig svare på den sidste del af spørgsmålet. Det er ikke mit indtryk, at der er sket nogen nævneværdig forandring. Det går godt. Det er det, jeg fornemmer på justitsministeren; det er det, jeg fornemmer på dansk politi; det er det, jeg fornemmer sådan hele vejen rundt. Der er styr på tingene, og det fungerer udmærket. Danmark blev heller ikke de pædofiles paradis, den dag danskerne sagde nej til mere EU. Det er jo dejligt. Danmark blev ikke sådan en sort plet på verdenskortet, hvor alle lige pludselig fik lyst til at søge hen. Det er jo skønt. Man må bare konstatere, at der er nogle japartier, der har for travlt med at prøve at skræmme danskerne til at mene noget bestemt i forhold til EU. Det virkede heldigvis ikke, og det fungerer jo nok endda. Det er jo dejligt.

Tak til hr. Peter Kofod Poulsen.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget til folketingsbeslutning henvises til Retsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.