Udlændinge- og Integrationsudvalget 2017-18
B 11
Offentligt
1826275_0001.png
Folketinget
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. november 2017
Forvaltningsretskontoret
Emilie Liv Loiborg
2017-0038-0003
563036
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 8 vedrørende forslag til folke-
tingsbeslutning om indførelse af brugerbetaling for tolkeydelser (B11), som
Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har stillet til justitsministe-
ren den 2. november 2017. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Hen-
riksen (DF).
Søren Pape Poulsen
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
B 11 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke vil give retsmæssige betænkeligheder, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 8 fra Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg
vedrørende forslag til folketingsbeslutning om indførelse af brugerbe-
taling for tolkeydelser (B 11):
”Vil
ministeren redegøre for hvilke retsmæssige betænkelighe-
der, der efter ministerens opfattelse gør sig gældende ved ”ab-
solut brugerbetaling”, jf. drøftelserne
under 1. behandling af B
11?”
Svar:
1.
Justitsministeriet bemærker indledningsvis, at Danmark har tiltrådt en
række konventioner, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) og Den Nordiske Sprogkonvention, der forpligter Dan-
mark til at stille tolkebistand til rådighed på visse områder og i forhold til
visse grupper af personer.
Det følger eksempelvis af EMRK, at enhver, der er anklaget for en lovover-
trædelse, har krav på at få vederlagsfri bistand af en tolk, hvis han ikke for-
står eller taler det sprog, der anvendes i retten.
Derudover kan der i en række øvrige tilfælde efter konventionen være pligt
til at stille tolkebistand til rådighed, som ikke kan gøres betinget af forudgå-
ende betaling. I den forbindelse må det anses for tvivlsomt, om staten efter-
følgende kan kræve hel eller delvis betaling af tolkeudgifter mv. Det gælder
eksempelvis i forbindelse med anholdelse og efterfølgende prøvelse af lov-
ligheden af frihedsberøvelse, asylsager og udvisningssager, i tilfælde af un-
dersøgelser i anledning af dødsfald, tortur og magtanvendelse samt ved ind-
greb i retten til respekt for familielivet (f.eks. tvangsfjernelsessager).
Med hensyn til nordiske statsborgere har danske myndigheder efter Den
Nordiske Sprogkonvention som udgangspunkt pligt til at stille tolkebistand
til rådighed i sager, hvor der skal træffes afgørelse. Ifølge konventionens
artikel 3, stk. 1, skal omkostningerne til tolk i straffesager, der er undergivet
offentlig påtale, altid udredes af det offentlige. I øvrige sager omfattet af
konventionen bør omkostninger til tolkning og oversættelse afholdes af det
offentlige. Ifølge bestemmelsens stk. 2 kan staten dog kræve sine omkost-
ninger til oversættelse af dokumenter refunderet helt eller delvis i en række
tilfælde, og staten kan endvidere kræve omkostningerne til tolk eller over-
sættelse refunderet af den, som i egenskab af tabende part eller af anden
årsag skal afholde sagsomkostningerne.
2
B 11 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke vil give retsmæssige betænkeligheder, til justitsministeren
Det bemærkes, at danske myndigheder herudover bl.a. kan have pligt til at
stille tolkebistand til rådighed i henhold til andre konventioner mv., der hen-
hører under andre ministeriers ressort.
2.
Justitsministeriet kan i øvrigt oplyse, at det følger af forvaltningslovens §
7, stk. 1, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejled-
ning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens sagsområde.
Endvidere gælder som et grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, at
det påhviler den enkelte forvaltningsmyndighed selv
eventuelt i samar-
bejde med andre myndigheder
at fremskaffe fornødne oplysninger om de
sager, der behandles, eller at foranledige, at private, navnlig parterne, yder
medvirken til sagens oplysning.
Det følger af forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligt sammen-
holdt med den nævnte forvaltningsretlige grundsætning om forvaltningens
undersøgelsespligt, at en forvaltningsmyndighed skal sikre sig, at den er i
stand til at forstå og blive forstået af personer uden de fornødne sprogkund-
skaber, der retter henvendelse til myndigheden om sager inden for myndig-
hedens sagsområde. Efter omstændighederne må myndigheden stille tolke-
bistand til rådighed.
Det bemærkes, at vejledningspligten efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, kun
gælder i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltnings-
myndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.
Det må dog antages at følge af uskrevne grundsætninger og god forvalt-
ningsskik, at der også med hensyn til forvaltningsmyndigheders udøvelse af
såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed i vid udstrækning er pligt til at yde
borgerne fornøden vejledning om de regler, der gælder på det pågældende
forvaltningsområde, og efter omstændighederne tilvejebringe tolkebistand.
Hensynet bag forvaltningslovens § 7, stk. 1, er at sikre, at borgerne infor-
meres om deres rettigheder og ikke som følge af fejl, uvidenhed eller mis-
forståelser udsættes for retstab. Hensynet bag undersøgelsespligten er at
sikre, at afgørelser er materielt lovlige og rigtige, herunder ved at undgå
faktiske vildfarelser i forbindelse med forvaltningens afgørelsesvirksom-
hed.
3
B 11 - 2017-18 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er områder, som justitsministeren på forhånd kan sige ikke vil give retsmæssige betænkeligheder, til justitsministeren
Selvom en forvaltningsmyndighed i et vist omfang efter disse regler er for-
pligtet til at stille tolkning til rådighed, kan der ved særskilt lovhjemmel op-
kræves betaling for tolkebistand.
4