Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
Formueretskontoret
Karen Sofie Hove
2017-709-0031
572644
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
vedrørende Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om
ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
2006/2004 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/22/EF og
om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF
KOM (2017) 637 endelig
Resumé
Kommissionen har den 31. oktober 2017 fremsat ændret forslag til Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af salg af varer mv. og
om ophævelse af forbrugerkøbsdirektivet. Forslaget er modtaget i dansk
sprogversion den 31. oktober 2017. Forslaget er en ændring af Kommissio-
nens forslag til direktiv om visse aspekter af aftaler om onlinesalg og andre
former for fjernsalg af varer, der blev fremsat den 9. december 2015. Med
ændringen udvides direktivforslaget til også at finde anvendelse for såkaldte
direkte salg af varer, f.eks. salg af varer i fysiske butikker. Forslaget er ikke
omfattet af retsforbeholdet. Direktivet har til formål at harmonisere med-
lemsstaternes regler vedrørende salg af varer i forbrugerforhold, navnlig i
forhold til varens overensstemmelse med aftalen og forbrugerens mislighol-
delsesbeføjelser. Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i
overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det foreliggende direktivforslag
må forventes at indebære visse ændringer i dansk lovgivning. Forslaget
skønnes som udgangspunkt ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Der
ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters
holdninger til forslaget. Regeringen vil arbejde for, at de tvivlsspørgsmål,
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk