Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0450 Bilag 2
Offentligt
1888704_0001.png
Folketingets Finansudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
30. april 2018
Besvarelse af spørgsmål 268 alm. del stillet af udvalget den 27. marts
2018 efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
ERHVERVSMINISTERIET
Spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere den britiske regerings publikation: ”A re-
gister of beneficial owners of overseas companies and other legal entities
– The Government response to the call for evidence” offentliggjort i
marts 2018 og redegøre for muligheden for, at vi i Danmark udvider for-
pligtelsen til at registrere oplysninger om reelle ejere til også at omfatte
udenlandske virksomheder, der vinder offentlige udbud.
Svar:
Publikationen
”A register of beneficial owners of overseas companies and
other legal entities
– The Government response to the call for evidence”
omhandler indførelsen af en pligt til at registrere reelle ejere i oversøiske
selskaber, der ejer britiske ejendomme eller deltager i britiske offentlige
udbud. Tiltaget
følger af ”UK G20
Beneficial ownership implementation
plan”. Som jeg forstår, så lægger den britiske regering på baggrund heraf
op til at fremsætte et forslag til lovgivning til sommer, som forventes ved-
taget i 2020 mhp., at en registreringsløsning kan være på plads fra 2021.
Det britiske tiltag ligger ud over det registreringskrav, der følger af 4.
hvidvaskdirektiv, som indfører krav om registrering af reelle ejere i en
bred kreds af virksomheder, fonde og andre juridiske enheder.
I forhold til at indføre et lignende tiltag i Danmark, så lægger regeringen
vægt på, at Danmark følger en fælles EU-tilgang og dermed ikke - som
briterne - går videre end det fælles europæiske niveau.
I Danmark har vi ved lov nr. 262 af 16. marts 2016, som blev bredt ved-
taget af Folketinget, foretaget en direktivnær implementering af 4. hvid-
vaskdirektiv i tråd med regeringens principper for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering. Det giver en god balance mellem på den ene
side hensynet til bekæmpelse af skattely, hvidvask og terrorfinansiering,
der ligger bag 4. hvidvaskdirektiv, og på den anden side hensynet til de
mange erhvervsdrivende, selvejende institutioner, fonde m.v., der er om-
fattet af registreringspligten i dag.
Der er yderligere tiltag på vej i EU, som har til formål at øge gennemsig-
tigheden om ejerforholdene i virksomhedsstrukturer for andre end de ju-
ridiske enheder, der er omfattet af de enkelte medlemslandes nationale
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
kom (2016) 0450 - Bilag 2: Kopi af FIU alm. del - svar på spm. 268 om at kommentere den britiske regerings publikation: A register of beneficial owners of overseas companies and other legal entities – The Government response to the call for evidence offentliggjort i marts 2018, fra erhvervsministeren
lovgivning. Jeg vil i den forbindelse gøre opmærksom på, at Rådet og
Europa-Parlamentet i december 2017 indgik politisk aftale om en revision
af 4. hvidvaskdirektiv. Revisionen medfører, at der fremover også skal
registreres reelle ejere af udenlandske truster og lignende juridiske arran-
gementer, hvis trusten eller det lignende retlige arrangement:
1) administreres af en trustee (forvalter) eller af en person, der vare-
tager tilsvarende stilling i DK,
2) indgår en forretningsforbindelse eller køber fast ejendom i DK, el-
ler
3) udfører lejlighedsvise transaktioner i DK.
Med de kommende ændringer, som følger af revisionen af 4. hvidvaskdi-
rektiv, vil vi få en øget gennemsigtighed i selskaber og andre juridiske
enheder samt truster og lignende juridiske arrangementer. Sammenkob-
lingen på EU-niveau vil ligeledes medvirke til, at det bliver nemmere at
få oplysninger om et europæisk selskab, der f.eks. deltager i et dansk of-
fentligt udbud.
De kommende ændringer med revisionen af 4. hvidvaskdirektiv vil ikke
umiddelbart medføre samme øgede gennemsigtighed for så vidt angår
selskaber beliggende uden for EU. I forbindelse med revisionen af direk-
tivet blev der drøftet en tilsvarende registreringspligt for selskaber og
andre juridiske enheder etableret
uden for
EU-medlemslandene. Der var
ikke tilslutning til en sådan bestemmelse, men der blev aftalt en revisi-
onsklausul herom, hvorefter dette punkt skal evalueres første gang 2 år
efter ændringsdirektivets implementeringsfrist. Revisionen af 4. hvid-
vaskdirektiv indebærer desuden, at de nationale reel ejer-registre skal
sammenkobles på EU-niveau for at øge gennemsigtigheden på tværs af
EU. Ændringsdirektivet forventes at træde i kraft maj 2018.
Da 4. hvidvaskdirektiv er et minimumsimplementeringsdirektiv, er det
juridisk set muligt for Danmark at gå videre end det fælleseuropæiske
niveau og udvide registreringspligten til også at omfatte udenlandske
virksomheder, der vinder offentlige udbud. Som nævnt, lægger regerin-
gen imidlertid vægt på, at vi følger en fælles EU-tilgang. Derfor tager vi
de opstramninger, der kommer, i takt med at vi bliver enige herom i EU
fremfor at gå enegang på området. Det tjener efter regeringens opfattelse
den samlede indsats mod hvidvask, terrorfinansiering og skatteunddragel-
se bedst.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2