kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0593 Bilag 10
Offentligt

Samlenotat

Kulturministeriet, den 6. november 2017

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det

digitale indre marked KOM(2016)593

Revideret notat af den 6. november 2017. Afsnit, hvor der er foretaget ændringer ift.

grund- og nærhedsnotat af 21. december 2016 er markeret.

1. Resumé

EU-kommissionen har den 14. september 2016 fremsat et

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale indre

marked. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF art. 114 og er oversendt til Rådet den

4. oktober 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget har til formål at gennemføre en yderligere harmonisering af Unionens

lovgivning om ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre

marked med særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af

beskyttet indhold. Forslaget indeholder bl.a. undtagelser til fordel for undervisnings- og

uddannelsesinstitutioner, forskningsinstitutioner og museer samt regler om tvistløsning

mellem udbydere af video on demand-tjenester og rettighedshavere, nye rettigheder for

udgivere af pressepublikationer, regler om forholdet mellem online platforme m.fl. og

rettighedshavere samt regler, der kan få betydning for kontrakter mellem

ophavsmænd/udøvende kunsterne og dem, som disse personer overdrager deres

rettigheder til.

Det vurderes, at nærhedsprincippet er overholdt.

Vedtages forslaget vurderes det at have lovgivningsmæssige konsekvenser, da lov om

ophavsret skal ændres. Sagen vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle

konsekvenser, samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Omfanget af

konsekvenserne vil dog afhænge af de valg, der gøres i forbindelse med

implementeringen. Flere af forslagene er uklare, hvorfor det er vanskeligt at opgøre de

eksakte konsekvenser heraf.

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked og

lægger vægt på, at de nye tiltag på ophavsretsområdet generelt er balancerede,

tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for rettighedshavere, brugere og forbrugere.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag, dog således at der bør foretages en

række ændringer i forslaget, at muligheden for at anvende aftalelicenssystemet på

uddannelses- og undervisningsområdet fastholdes;

2. Baggrund

Dok nr. 16/02949-92

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 2

Den 14. september 2016 offentliggjorde EU-Kommissionen en pakke med fire

lovgivningsinitiativer, der tilsammen har til formål at modernisere de europæiske

ophavsretsregler. Udover ovennævnte forslag består denne pakke af:



et forslag til en forordning om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede

rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner

af radio- og tv-programmer mv.; og



en forordning og et direktiv, der har til formål at implementere Marrakesh-

traktaten om syns- og læsehandicappedes adgang til bøger.

Hvad angår forordningsforslaget om regler for udøvelse af ophavsretten og beslægtede

rettigheder, der gælder for visse af radio- og tv-selskabernes onlinetransmissioner af

radio- og tv-programmer mv. er det seneste grund- og nærhedsnotat sendt til

Folketingets Europaudvalg den 21. december 2016.

Hvad angår de to forslag vedrørende Marrakesh-traktaten tog Regeringen

forhandlingsoplæg den 20. februar 2017 og revideret forhandlingsoplæg d. 5. maj 2017.

Forslagene er færdigforhandlet i EU, og der udestår kun den nationale gennemførsel.

Ophavsretspakken supplerer Kommissionens meddelelse

”På vej mod en tidssvarende,

mere europæisk ramme for ophavsret” og ”forslag til forordning om sikring af

grænseoverskridende mobile indholdstjenester i det indre marked”, der

begge blev

offentliggjort den 9. december 2015. Forslagene supplerer desuden Kommissionens

meddelelse om online platforme mv. af 25. maj 2016.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ophavsret på det digitale

indre marked er bl.a. baseret på følgende høringer, som Kommissionen har foretaget:



Høring om EU´s ophavsretsregler fra den 5. december 2013 til marts 2014;

Høring om de lovgivningsmæssige rammer for online platforme m.fl. fra den 24.

september 2015 til januar 2016; og

Høring om udgivernes rolle i den ophavsretlige værdiæde og om

”panoramaundtagelsen”.

Direktivforslaget er oversendt til Rådet den 4. oktober 2016 i dansk sprogversion.

Forslaget er udarbejdet med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den

almindelige lovgivningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Direktivets formål er at gennemføre en yderligere harmonisering af EU’s lovgivning om

ophavsret og beslægtede rettigheder inden for rammerne af det indre marked, under

særlig hensynstagen til digitale og grænseoverskridende anvendelser af beskyttet

indhold.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 3

Direktivet indeholder definitioner af ”forskningsinstitutioner”, ”tekst- og datamining”,

”kulturarvsinstitution” og ”pressepublikation”.

Artiklerne 3-5 indeholder forslag til undtagelser til den ophavsretlige eneret.

I medfør af artikel 3 skal medlemsstaterne give mulighed for, at forskningsinstitutioner

kan foretage eksemplarfremstilling og udtræk af værker mv., som

forskningsinstitutionerne har lovlig adgang til med henblik på tekst- og datamining.

Artikel 4 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse med henblik på at

tillade digital anvendelse af værker mv., når brugen udelukkende finder sted med

henblik på undervisningsbrug. Medlemsstaterne har forskellige muligheder for at

indskrænke denne undtagelse, fx hvis undervisnings- og uddannelsesinstitutionerne

har let adgang til passende licenser på samme område. Medlemsstaterne kan også

vælge at give rettighedshaverne en kompensation, når undtagelsen anvendes. Artikel 4

indeholder ligeledes et oprindelseslandsprincip for så vidt angår anvendelse i sikre

elektroniske netværk (e-læring).

Artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at indføre en undtagelse, der giver

kulturarvsinstitutioner mulighed for at fremstille eksemplarer af visse værker mv. med

det formål at bevare kulturarven.

Artikel 6 bestemmer, at ovennævnte undtagelser skal implementeres under

hensynstagen til de samme principper som gælder for andre ophavsretlige undtagelser,

herunder at undtagelserne kun må anvendes i visse specielle tilfælde, der ikke strider

mod den normale udnyttelse af værket eller andre frembringelser og ikke indebærer

urimelig skade for rettighedshaverens legitime interesser.

Artiklerne 7-9 indeholder nye regler om værker, der ikke forhandles (out-of-commerce-

værker). I medfør af disse regler skal medlemsstaterne sikre, at når en

kulturarvsinstitution indgår aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, så bliver

denne aftale udvidet til også at gælde de rettighedshavere, som ikke er medlem af

forvaltningsorganisationen (aftalelicens). Bestemmelserne indeholder ligeledes krav til

den kollektive forvaltningsorganisation, fx at den skal være bredt repræsenteret i

forhold til den pågældende rettighedshavergruppe samt forskellige regler om, hvordan

systemet skal fungere i praksis. Kulturarvsinstitutioner har mulighed for at anvende

værkerne over grænserne, hvis værkerne først offentliggøres i en europæisk database.

Medlemsstaterne skal sikre, at der er løbende dialog mellem rettighedshavere og

brugere om anvendelse af systemet.

I artikel 10 forpligtes medlemsstaterne til at sikre, at rettighedshavere og video-on-

demand tjenester kan gå til et uafhængigt tvistløsningsorgan, hvis parterne ikke kan

blive enige om en aftale om anvendelse af film mv. på tjenesterne. Dette organ skal give

assistance i forbindelse med forhandlingen og kontraktindgåelsen.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 4

Artikel 11 indeholder nye eksklusive rettigheder for udgivere af pressepublikationer. De

berettigede udgivere får således en eneret til den digitale brug af deres

pressepublikationer, hvilket sikrer, at de ikke behøver at bevise, at de har fået

rettigheder overdraget fra fx journalister. Denne eneret gælder i 20 år fra udgivelsen og

er omfattet af de samme ophavsretlige undtagelser som andre enerettigheder. Der

hersker uenighed om, hvorvidt forslaget giver udgiverne af pressepublikationer en

bredere beskyttelse end den, som i dag gives til journalister, fx ved at beskyttelsen også

gælder for gengivelse af helt små bidder af artikler på sociale medier mv. (såkaldte

´snippets´), som efter gældende regler ikke nyder ophavsretlig beskyttelse.

I artikel 12 sikres det, at når medlemsstaterne giver kompensation til

rettighedshaverne i forbindelse med anvendelse af en undtagelse, så kan udgiverne

også få del i denne kompensation.

Artikel 13 indeholder forpligtelser for leverandører af informationssamfundstjenester

(videodelingsplatforme mv.), som lagrer og giver offentlig adgang til store mængder af

værker og andre frembringelser, der uploades af deres brugere. Disse tjenester skal i

samarbejde med rettighedshaverne træffe foranstaltninger til at sikre funktionen af de

aftaler, der er indgået med rettighedshaverne om anvendelsen af deres værker mv.,

eller til at forhindre tilgængeligheden i deres tjenester af værker mv., som er blevet

identificeret af rettighedshaverne via samarbejdet med disse tjenesteudbydere.

Tjenesterne skal også give visse informationer til rettighedshaverne og indføre

klageprocedurer. Medlemsstaterne skal facilitere dialogen mellem tjenesterne og

rettighedshaverne. Artikel 13 ledsages bl.a. af præambelbetragtning 38, der indeholder

en række formuleringer, der kan have betydning for, om leverandørerne af

informationssamfundstjenester er ansvarlige for det ophavsretlige materiale, som

uploades til disse tjenester af deres brugere.

Artiklerne 14-16 indeholder regler, der skal være med til at sikre et rimeligt vederlag til

ophavsmænd og udøvende kunstnere. Artikel 14 indeholder transparensforpligtelser for

dem, som ophavsmændene eller de udøvende kunstnere har overdraget eller licenseret

rettigheder til. Reglen gælder ikke for kollektive forvaltningsorganisationer m.fl., der er

underlagt transparenskrav i medfør af direktivet om kollektiv forvaltning af ophavsret.

I medfør af artikel 15 skal medlemsstaterne sikre, at ophavsmændene og de udøvende

kunstnere kan kræve yderligere vederlag fra dem, som de har overdraget rettighederne

til, hvis det oprindelige vederlag var urimeligt lavt. I medfør af artikel 16 skal

ophavsmænd og udøvende kunstnere have mulighed for at forelægge tvister relateret til

artikel 14 og 15 til et uafhængigt, alternativt tvistløsningsorgan.

Artikel 17 indeholder en række ændringer til direktiv om 96/9/EC om retlig beskyttelse

af databaser og direktiv 2001/29/EC om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og

beslægtede rettigheder i informationssamfundet.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 5

Artiklerne 18-24 indeholder forslagets afsluttende bestemmelser. Det følger bl.a. heraf,

at forslaget skal være gennemført i dansk ret 12 måneder efter, det er trådt i kraft, og

at der gælder visse overgangsregler for fx pressepublikationer.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke afgivet endelig udtalelse.

Den tidligere rapporteur Therese Comodini Cachia fra JURI-udvalget har den 10. marts

2017 afgivet sit udkast til rapport, der indeholder følgende elementer:



Udvidelse af den brugerkreds, der kan anvende undtagelsesreglerne om tekst- og

datamining, jf. artikel 3;

Nye regler om forskningsinstitutioners adgang til at gennemføre tekst- og

datamining i materiale, som de ikke har lovlig adgang til;

Nye regler om opbevaring af datasets, som er blevet anvendt til tekst og

datamining;

Udvidelse af mulighederne for at anvende undervisningsundtagelsen, jf. artikel 4,

og skærpede krav ift. at anvende licensbaserede modeller;

Udvidelse af de kulturarvsinstitutioner, der kan anvende artikel 5 og 7-9, bl.a. ved

at inkludere public service radio- og fjernsynsforetagender;

En ny undtagelse for kulturarvsinstitutioner, som får mulighed for at gøre værker

tilgængelige i egne, sikre netværk;

Nyt forslag om europæisk pligtaflevering, der omfatter elektroniske publikationer

af EU-relevans, fx om EU's historie eller lovgivning;

Ændring af artikel 11, så der i stedet for nye rettigheder for udgivere af

pressepublikationer fastsættes en formodningsregel, der skal gøre det nemmere for

udgiverne at bevise, at de har fået overdraget rettigheder fra journalister mv.;

Præcisering af hvilke informationssamfundstjenester, der er omfattet af artikel 13,

og begrænsninger af, hvornår de omfattede tjenester skal tage foranstaltninger,

således at det kun er de tjenester, der er aktivt og direkte involveret i

tilgængeliggørelsen, som skal tage foranstaltningerne;

Fastsættelse af et nyt princip om, at skabende og udøvende kunstnere er berettiget

til rimelig betaling;

En række ændringer af bl.a. art. 14, 16, 17 og 18; og

Implementeringsfristen på 12 måneder fastholdes.



JURI-udvalgets medlemmer har herudover per 4. september 2017 stillet næsten 1.000

ændringsforslag til Kommissionens forslag. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke

oplysninger om, hvornår der foreligger en endelig rapport fra JURI-udvalget.

IMCO-, ITRE og IMCO-udvalgene har afgivet udtalelser i løbet af sommeren 2017. I

disse udtalelser foreslås

–

ud over ændringer til Kommissionens forslag

–

en række helt

nye tiltag, der ikke er en del af Kommissionens forslag, bl.a. regler, der har til formål at

forbedre kunstnernes position yderligere ift. fx producenter samt en række nye

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 6

undtagelser om bl.a. brugergenereret indhold mv. Det kan ikke afvises at nogle af disse

forslag bliver en del af Europa-Parlamentets endelige position.

5. Nærhedsprincippet

Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt.

For så vidt angår de undtagelser, der er beskrevet i artiklerne 3-5, bemærkes det, at de

ophavsretlige regler er harmoniseret i høj grad, og at Danmark derfor kun har

begrænset råderum ift. indførelse eller revidering af de ophavsretlige undtagelser uden,

at EU-reglerne samtidig bliver ændret.

For så vidt angår de nye regler i artiklerne 7-9 om anvendelse af værker, der ikke

forhandles, bemærkes det, at den nye ordning giver mulighed for, at de omfattede

værker kan anvendes over grænserne. For at en sådan løsning skal være effektiv, er det

nødvendigt med et fælleseuropæisk tiltag, således at der sikres en ensartet proces i hele

EU.

For så vidt angår reglerne i artikel 10 bemærkes det, at udbydere af on demand

tjenester almindeligvis agerer i en grænseoverskridende kontekst, og at de foreslåede

regler kan være med til at sikre, at det bliver nemmere at indgå licensaftaler om

anvendelse af værker mv. Uden en fælleseuropæisk løsning vil udbydere af on demand

tjenester i visse medlemsstater have dårligere muligheder for at indgå licensaftaler med

rettighedshaverne, og det vil derfor tage længere tid, før de kan give adgang til deres

repertoire i hele EU.

For så vidt angår artiklerne 11-12 om rettigheder i pressepublikationer bemærkes det

–

som nævnt ovenfor

–

at de ophavsretlige EU-regler er harmoniseret i høj grad,

herunder ved at der sikres et ensartet beskyttelsesniveau for ophavsrettigheder og

beslægtede rettigheder. Såfremt de i artikel 11-12 nævnte regler skal indpasses under

dette system er det hensigtsmæssigt med en fælleseuropæisk løsning.

For så vidt angår artikel 13 om regulering af onlineplatforme mv. er der tale om

regulering af tjenester, der agerer i en grænseoverskridende kontekst. Hertil kommer,

at reglerne om ansvar for onlineplatforme, hostere mv. er harmoniseret i e-

handelsdirektivet. For at sikre en ensartet regulering af disse tjenester i hele EU er det

nødvendigt med en fælleseuropæisk løsning.

For så vidt angår artiklerne 14-16 kan der henvises til, at en sikring af det påtænkte

beskyttelsesniveau for ophavsmænd og udøvende kunstnere i hele EU kun kan opnås

ved at lave fælleseuropæiske regler. Det bemærkes endvidere, at dette allerede er gjort

for så vidt angår kollektiv forvaltningsorganisationer i direktivet om kollektiv

forvaltning af ophavsret, og at forslagets regler supplerer dette direktiv.

Kommissionen vurderer, at da undtagelser og indskrænkninger af ophavsretten og

beslægtede rettigheder er harmoniseret på EU-plan, har medlemsstaterne et begrænset

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 7

råderum med hensyn til at indføre eller tilpasse dem. Kommissionen anfører også, at et

indgreb på nationalt plan ikke vil være tilstrækkelige på grund af de påpegede

problemers grænseoverskridende karakter, hvorfor det vurderes, at det er nødvendigt

at gribe ind på EU-plan for at opnå fuld retssikkerhed med hensyn til

grænseoverskridende anvendelser inden for forskning, uddannelse og kulturarven.

Kommissionen bemærker også, at der er allerede udviklet en række nationale tiltag til

at lette formidlingen af og adgangen til værker, der ikke forhandles, men at disse tiltag

kun eksisterer visse medlemsstater og anvendes kun på deres nationale område.

Kommissionen anfører derfor, at det er nødvendigt, at EU griber ind for at sikre, at

licensordningerne for adgang til og formidling af værker, der ikke forhandles, indføres i

alle medlemsstaterne, og at sikre ordningernes grænseoverskridende virkning.

Kommissionen vurderer endvidere, at hvad angår udnyttelsen af audiovisuelle værker

online er der behov for at lette udarbejdelsen af licensaftaler i alle medlemsstaterne

med henblik på at fremme tilgængeligheden af europæiske værker på video on demand-

platforme i hele EU.

Kommissionen bemærker også, at onlinedistribution af ophavsretligt beskyttet indhold i

sagens natur er grænseoverskridende, og at kun ordninger, som er blevet vedtaget på

EU-plan, har mulighed for at sikre en velfungerende markedsplads til distribution af

værker og andre frembringelser og at sikre udgivelsessektorens bæredygtighed i lyset af

det digitale miljøs udfordringer. Endelig vurderer Kommissionen, at ophavsmænd og

udøvende kunstnere bør sikres det høje beskyttelsesniveau, der følger af EU-

lovgivningen, i alle medlemsstater, og at det er nødvendigt at fastlægge en fælles EU-

tilgang til gennemsigtighedskrav og -ordninger, der gør det muligt at tilpasse

kontrakter i visse tilfælde og at bilægge tvister, for at opnå dette mål og forhindre

uoverensstemmelser på tværs af medlemsstaterne.

6. Gældende dansk ret

De danske regler om ophavsret reguleres hovedsageligt i lov om ophavsret (LBK nr.

1144 af 23. oktober 2014, som ændret ved lov nr. 321 af 5. april 2016).

Ophavsretslovens § 2 indeholder en række enerettigheder for ophavsmanden, idet

denne tillægges en eneret til at fremstille eksemplarer af et beskyttet værk og til at

gøre værket tilgængeligt for almenheden. Enerettigheder gives herudover til udøvende

kunstnere (§ 65), lydfremstillere (§ 66), fremstillere af billedoptagelser (§ 67), radio- og

fjernsynsudsendelser i form af signalretten (§ 69), fotografer (§ 70) og fremstillere af

kataloger mv. (§ 71). Pressemeddelelser beskyttes efter ophavsretslovens § 72. Bog- og

nyhedsforlag mv. har således ikke i dag selvstændige rettigheder ud over den

beskyttelse, som forlaget måtte have i forhold til § 72.

Ophavsretslovens § 13 indeholder en aftalelicensordning, der gør det muligt for

undervisnings- og uddannelsesinstitutioner at fremstille kopier af udgivne værker mv.,

hvis der indgås aftale med en kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af

Kulturministeriet.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 8

Ophavsretslovens § 16 giver mulighed for, at biblioteker og museer kan foretage visse

eksemplarfremstillingshandlinger, bl.a. ved at fremstille sikkerhedseksemplarer og ved

at komplettere ufuldstændige værker. Biblioteker må fremstille eksemplarer af udgivne

værker, der bør være tilgængelige i bibliotekets samlinger, men som ikke kan erhverves

i almindelig handel eller hos udgiveren.

I henhold til ophavsretslovens § 50, stk. 2, kan aftalelicens påberåbes af en bruger, der

inden for et nærmere defineret område har indgået aftale om værksudnyttelse med en

kollektiv forvaltningsorganisation, der er godkendt af Kulturministeriet. Aftalelicensen

kan på den baggrund bruges ift. aftaler om digitalisering og tilgængeliggørelse af

værker, der ikke forhandles. Reglerne giver dog kun mulighed for anvendelse i

Danmark.

Ophavsretslicensnævnet har i medfør af § 52 mulighed for at mægle, hvis forhandlingen

mellem en bruger og en kollektiv forvaltningsorganisation om indgåelse af visse aftaler

ikke fører til et resultat.

Ophavsretslovens §§ 53-59 fastlægger generelle regler om overdragelse af

ophavsrettigheder. Reglerne baseres som udgangspunkt på et princip om aftalefrihed.

Det følger af ophavsretslovens § 57, at en ophavsmand kan kræve, at der sker afregning

mindst en gang om året, hvis ophavsmandens vederlag afhænger af erhververens

omsætning, salgstal eller lignende. Ophavsmanden kan ligeledes kræve, at hver

afregning ledsages af fyldestgørende oplysninger om de forhold, der har ligget til grund

for vederlagsberegningen.

Det følger af ophavsretslovens § 58 a, at såfremt en ophavsmand til en producent af

billed- og lydoptagelser har overdraget sin ret til gennem udlejning af sådanne

optagelser at gøre et værk tilgængeligt for almenheden, har ophavsmanden ret til et

rimeligt vederlag fra producenten for udlejningen.

I medfør af ophavsretsloven § 66 b, stk. 1, har en udøvende kunstner, der medvirker i

en lydoptagelse, ret til et supplerende vederlag, hvis den udøvende kunstner aftalte et

engangshonorar med lydfremstilleren. Det supplerende vederlag gælder for hvert år,

der følger, umiddelbart efter at 50 år er forløbet, efter at lydoptagelsen blev udgivet,

eller, såfremt sådan en udgivelse ikke har fundet sted, når 50 år er forløbet efter at

lydoptagelsen blev offentliggjort.

Det bestemmes i § 19 i lov om kollektiv forvaltning af ophavsret, at kollektive

forvaltningsorganisationer skal give rettighedshaverne en række oplysninger, når de

tildeler eller fordeler beløb til dem. Rettighedshaverne skal også modtage disse

oplysninger, hvis fordelingen sker gennem den kollektive forvaltningsorganisations

medlemsorganisationer.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 9

Aftaleloven indeholder regler om aftaleindgåelse på formuerettens område. Efter

aftalelovens § 36, stk. 1, kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis

det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Ved

afgørelsen af, om en aftale kan ændres eller tilsidesættes, tages der efter aftalelovens §

36, stk. 2, hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere

indtrufne omstændigheder.

E-handelsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni

2000) er gennemført i dansk ret ved e-handelsloven (lov nr. 227 af 22. april 2002).

Selvom om e-handelsdirektivet er et minimumsdirektiv, er e-handelsloven en ren

gennemførelse af direktivet uden nationale særregler eller overimplementering. Loven

finder anvendelse på tjenester i informationssamfundet. Det vil sige tjenester med et

kommercielt sigte, der stilles til rådighed online på en individuel anmodning fra en

tjenestemodtager. Denne definition omfatter e-handel med varer og tjenesteydelser,

herunder e-bøger.

Reglerne indebærer bl.a., at en virksomhed er forpligtet til at give nogle generelle

oplysninger om sig selv, oplysninger om priser, udforme reklame så den er

identificerbar (forbud mod skjult reklame), give nogle tekniske oplysninger i forbindelse

med aftaleindgåelsen og give en ordrebekræftelse. Reglerne supplerer de regler, der

allerede gælder efter dansk ret, fx i markedsføringsloven og forbrugeraftaleloven.

Derudover indeholder direktivet en række regler om ansvaret for internetmellemmænd.

Reglerne fastlægger, hvornår indholdsudbydere på internettet kan ifalde ansvar for

videreformidling mv. i forhold til brugerleveret indhold på kommunikationsnet.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Gennemførelse af forslaget vil kræve ændring af lov om ophavsret.

Statsfinansielle konsekvenser

Kommissionen har offentliggjort en konsekvensanalyse sammen med forslaget. I

analysen vurderes det overordnet set, at de valgte løsninger ikke vil have betydelig

indvirkning på de nationale budgetter eller myndigheder. Kommissionen bemærker

dog, at visse af løsningerne indebærer specifikke forpligtelser for medlemsstaterne.

Forslaget indeholder en række forpligtelser for medlemsstaterne, der kan have mindre

statsfinansielle konsekvenser, bl.a. afholdelse af interessentdialoger og tilpasning eller

opretning af tvistløsningsorganer. Det vurderes ikke, at disse forpligtelser vil medføre

væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget kan have statsfinansielle konsekvenser på de områder, hvor offentlige

myndigheder i dag indgår aftaler med rettighedshavere, og som påvirkes af forslaget.

Dette gælder særligt for så vidt angår reglerne om undervisning, der i dag i stor grad er

aftalebaseret. Hvis der i forbindelse med implementeringen vælges en fribrugsregel,

hvor der ikke skal betales til rettighedshaverne, vil forslaget kunne føre til

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 10

statsfinansielle besparelser for uddannelses- og undervisningssektoren. Såfremt der

vælges en model, hvor området ikke længere er aftalebaseret, men hvor der skal betales

en kompensation til rettighedshaverne, vil denne besparelse være begrænset.

Offentlige myndigheder kan efter omstændighederne være omfattet af forpligtelserne i

artikel 14 (gennemsigtighed) og artikel 15 (aftalejustering af urimelige aftaler). Det

offentlige kan således skulle opfylde kravene om rapportering i artikel 14, hvis der

indgås direkte aftale med de skabende og udøvende kunstnere om anvendelse af deres

værker mv. Offentlige myndigheder vil endvidere kunne blive omfattet af artikel 15,

hvis det oprindeligt aftalte vederlag er uforholdsmæssigt lavt sammenlignet med de

efterfølgende relevante indtægter og fordele som følge af udnyttelsen af værkerne mv.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen har i direktivforslaget redegjort for sin vurdering af forslagets

konsekvenser.

Med hensyn til de anvendelser, der er omfattet af de nye undtagelsesbestemmelser,

vurderer Kommissionen, at forslaget vil give uddannelsesinstitutioner, almennyttige

forskningsinstitutioner og kulturarvsinstitutioner mulighed for at reducere deres

transaktionsomkostninger. De mindskede transaktionsomkostninger medfører ikke

nødvendigvis, at rettighedshaverne taber indkomst eller licensindtægter. Det vurderes

ligeledes, at undtagelsernes omfang og vilkårene for undtagelsernes anvendelse sikrer,

at rettighedshaverne kun lider et minimalt tab. Kommissionen finder ligeledes, at

virkningen på små og mellemstore virksomheder inden for disse områder (især

videnskabs- og uddannelsesforlag) og på deres forretningsmodeller vil være begrænset.

Kommissioner vurderer videre, at forslagene, der har til hensigt at forbedre

licenspraksisser, sandsynligvis vil reducere transaktionsomkostningerne og øge

rettighedshavernes licensindtægter, og at små og mellestore virksomheder inden for

disse områder (producenter, distributører, udgivere, osv.) vil blive påvirket positivt.

Andre interessenter såsom video on demand-platforme vurderes også at blive påvirket

positivt, bl.a. ved at forslagets artikel 10 skal gøre det nemmere for disse platforme at

indgå aftaler med rettighedshaverne Kommissionen bemærker, at forslaget indeholder

en række foranstaltninger (en gennemsigtighedsforpligtelse for rettighedshavernes

kontraktpartnere, indførelsen af en ny rettighed for presseudgivere og forpligtelser for

visse onlinetjenester), der vil styrke rettighedshavernes forhandlingsposition og deres

kontrol over anvendelsen af deres værker og andre frembringelser, og at dette forventes

at få en positiv virkning på rettighedshavernes indtægter.

Forslaget indeholder nye forpligtelser for visse onlinetjenester og dem, som

ophavsmænd og udøvende kunstnere overdrager deres rettigheder til, som efter

Kommissionens vurdering kan medføre yderligere omkostninger. Kommissionen mener

dog, at forslaget sikrer, at omkostningerne forbliver rimelige, og at visse aktører, når

det er nødvendigt, ikke underlægges forpligtelsen. Kommissionen henviser til, at

gennemsigtighedsforpligtelsen fx ikke finder anvendelse, hvis de forbundne

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 11

administrationsomkostninger er uforholdsmæssigt store i forhold til indtægterne. Det

bemærkes endvidere, at forpligtelsen for onlinetjenester kun finder anvendelse på

informationssamfundstjenester, der lagrer og giver adgang til store mængder af

ophavsretligt beskyttet indhold, som uploades af deres brugere.

Regeringens er overordnet set enig med Kommissionens vurdering, men finder

samtidig, at de nærmere samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser af forslaget

er vanskelige at opgøre, bl.a. fordi bestemmelserne er uklare både ift. ansvarssubjekter

og forpligtelser, og at det derfor ikke er muligt at forudsige, hvordan markedet vil

reagere, som følge af forslagene. Hertil kommer, at konsekvenserne på visse områder vil

afhænge af, hvordan forslagene gennemføres, da forslaget giver valgfrihed for

medlemsstaterne på en række områder.

Forslaget til artikel 3 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser, da der er tale om et

begrænset indgreb, og idet forslaget er isoleret til de værker mv., som

forskningsinstitutionerne har lovlig adgang til.

Konsekvenserne af forslaget til artikel 4 afhænger af den måde, hvorpå forslaget

gennemføres i dansk ret, da forslaget

–

som nævnt ovenfor

–

giver medlemsstaterne

stor valgfrihed ift. om undtagelsen skal begrænses, og om der skal gives kompensation,

når undtagelsen anvendes. Hvis der i forbindelse vælges at indføre en fribrugsregel, vil

rettighedshaverne miste indtægter, som de i dag får ved aftaler med uddannelses- og

undervisningsinstitutionerne. Dette kan føre til, at der vil være mindre incitament til at

udvikle nye dansksprogede bøger mv., herunder læremidler. Hvis der vælges en model,

hvor der enten fortsat vil skulle indgås aftaler eller hvor rettighedshaverne får en

kompensation, vurderes konsekvenserne at være begrænsede.

Forslaget til artikel 5 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser, da der i stort

omfang er tale om en videreførelse af de nuværende danske ophavsretsregler.

Forslaget til artikel 7-9 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for

rettighedshavere eller kulturarvsinstitutioner, da det er en forudsætning for anvendelse

af reglerne, at der indgås en aftale mellem disse parter, hvilket også er gældende i dag.

Forslaget til artikel 10 forventes ikke at få væsentlige konsekvenser for, da den

foreslåede tvistløsningsordning er frivillig.

Det er vanskeligt at forudsige konsekvenserne af en gennemførelse af artikel 11, der

giver udgivere af pressepublikationer (dagblade mv.) nye rettigheder. Forslaget kan

medføre, at en virksomhed mv., der ønsker at gengive artikler, potentielt vil skulle

indgå aftaler med flere rettighedshavere end i dag, da kredsen af potentielle

rettighedshavere udvides. Modsat vil forslaget sikre, at udgiverne af

pressepublikationer får nemmere ved bevise, at de har fået overdraget rettigheder fra

journalister mv., hvilket kan forbedre dagsbladenes mv. muligheder for at få betaling,

når artikler anvendes på internettet. Som nævnt ovenfor er det uklart, hvorvidt

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 12

forslaget giver en bredere beskyttelse end den, der gælder i dag. Hvis dette er tilfældet,

vil brugere af artiklerne skulle indgå flere aftaler i dag, hvilket på den ene side vil være

positivt for dagblade

–

og evt. journalister mv.

–

men negativt for de brugere, som ikke

efter de nuværende regler vil skulle indgå aftaler.

Forslaget til artikel 12 vil ikke have nogle konsekvenser i sig selv, da der alene er tale

om en valgfrihed for medlemsstaterne.

Forslaget til artikel 13 vil have konsekvenser for de leverandører af

informationssamfundstjenester, som bliver omfattet af bestemmelsen, da de vil skulle

indføre de i artiklen nævnte foranstaltninger,

hvilket fx kan være indholdsgenkendelsesteknologier. Dette vil medføre omkostninger

for tjenesterne, bl.a. som følge af implementering og løbende drift, herunder håndtering

af klager fra brugerne af platformene. Kommissionen har i sin konsekvensanalyse givet

eksempler på de foranstaltninger, som kan indføres. Det følger heraf, at prisen for

anvendelse af de nævnte teknologier varierer betydeligt.

Forslaget indeholder samtidig en række sikkerhedsventiler, der skal sikre de omfattede

platforme mod at blive pålagt urimelige byrder.

For det første gælder forslaget udelukkende for informationssamfundstjenester, som

”lagrer

og giver offentlig adgang til store mængder af værker og andre frembringelser,

der uploades af deres brugere”.

Små virksomheder, herunder

digitale iværksættere, vil

sandsynligvis ikke opfylde dette krav, da de næppe vil have ”store mængder” værker og

andre frembringelser på deres tjenester.

For det andet følger det af forslaget, at foranstaltningerne bl.a. skal være

”forholdsmæssige”.

Begrebet er ikke defineret i selve forslaget, men det følger af

Kommissionens konsekvensanalyse, at det vil være op til

informationssamfundstjenesten selv at vælge den mest omkostningseffektive løsning, og

at der i den forbindelse kan tages højde for de særlige omstændigheder, som gælder for

den pågældende tjeneste samt for tjenestens størrelse.

For det tredje bærer rettighedshaverne en del af de omkostninger, som er forbundet

med den løbende drift af foranstaltningerne, bl.a. ved at det påhviler rettighedshaverne

at identificere det materiale, som platformene skal forhindre tilgængeligheden af.

Endelig bemærkes det, at såfremt foranstaltninger som fx

indholdsgenkendelsesteknologier bliver mere udbredte, kan dette føre til øget

konkurrence for udviklere af sådanne teknologier, hvilket kan være med til at sænke

prisen for anvendelse heraf.

Det kan ikke afvises, at præambelbetragtning 38 vil få betydning for vurderingen af, om

en informationssamfundstjeneste er ansvarlig for det materiale, der uploades af

tjenestens brugere. I så fald vil informationssamfundstjenesterne kunne være nødsaget

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 13

til at afholde udgifter til betaling til rettighedshaverne. Den pågældende tjeneste vil

kunne vælge at overvælte disse øgede udgifter på sine brugere eller anvende en del af

sine eventuelle reklameindtægter på betalingerne til rettighedshaverne.

Forslaget til artikel 14 vil have konsekvenser for dem, som indgår aftaler med skabende

og udøvende kunstnere, herunder navnlig forlag, producenter og radio- og tv-

foretagender. Det nærmere omfang af forpligtelserne vil afhænge af gennemførelsen af

forslaget, da de nærmere forpligtelser vil skulle fastsættes nationalt i samarbejde med

interessenterne. Samtidig har medlemsstaterne valgfrihed i forhold til at justere

forpligtelserne i det omfang, at forpligtelserne er uforholdsmæssig store i forhold til

indtægterne fra udnyttelsen af værket mv., og at beslutte, at forpligtelsen ikke finder

anvendelse, når bidraget fra kunstneren ikke har væsentlig betydning for værker mv.

Forslaget til artikel 15 medfører kun forpligtelser for en medkontrahent til en skabende

eller udøvende kunstner, hvis der er tale om, at det oprindelige, aftalte vederlag er

uforholdsmæssigt lavt. Det forventes, at reglen vil blive anvendt i forholdsvis få

tilfælde.

Forslaget til artikel 16 medfører ikke i sig selv nogle omkostningerne for parterne, da

ordningen er frivillig. Det vil afhænge af den nationale gennemførelse af reglerne,

hvorvidt anvendelse af det alternative tvistløsningsorgan skal være betinget af betaling

fra parterne selv.

8. Høring

Forslaget er sendt i bred høring til berørte interessenter den 6. oktober 2016 med frist

den 4. november 2016. Høringssvarene er summarisk gengivet nedenfor. Der henvises

til de konkrete høringssvar, der er offentligt tilgængelige på Kulturudvalgets

hjemmeside.

Generelle synspunkter om forslaget

Copydan AV-foreningerne er overordnet set positive over for forslagets identificering af

specifikke problemstillinger, der ønskes løst. Copydan AV-foreningerne finder det i

særdeleshed positivt, at der søges at gøre op med den største udfordring for den

fremtidige finansiering af originalt dansk og europæiske indhold samt nationale

distributionsplatforme i form af amerikanske teknologi-giganter. Copydan AV-

foreningerne udtrykker bekymring i forhold til, at Kommissionen i stigende grad

anvender juridiske mekanismer såsom ”oprindelseslandsprincippet”.

Copydan Billeder finder det overordnet set positivt, at Kommissionens forslag bygger på

en grundlæggende anerkendelse af, at det er nødvendigt at sikre skaberne af

kulturprodukter indtægter fra udnyttelsen af deres værker.

Copydan Tekst & Node understreger vigtigheden af aftalelicenssystemet og bakker op

om regeringens positionspapir på ophavsretsområdet fra november 2015 og

Folketingsbeslutning V37.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 14

Creative Commons finder ikke, at Kommissionens oplæg vil medføre en moderne

ophavsrettighedslovgivning i Europa og beder om et ophavsretligt system, som vil passe

til den digitale tidsalder, og som er fleksibelt nok til at tilpasse sig en hastigt

forandrende virkelighed.

Dansk Erhverv bakker op om intentionerne om at styrke det digitale indre marked,

men finder bl.a., at ny EU-regulering på ophavsretsområdet kun bør indføres i det

omfang, at det er nødvendigt for at fremme det digitale indre marked samt, at det er

afgørende, at eventuel ny lovgivning på dette område er fremsynet, evidensbaseret og at

det bygger på grundige høringer og konsekvensanalyser. Dansk Erhverv bakker op om

de danske grundholdninger om hensynstagen til film og tv-branchen og om

folketingsbeslutning V37.

Dansk Industri støtter grundlæggende EU´s vision om det digitale indre marked. Dansk

Industri støtter derfor også fælles EU-regler for at beskytte de kreative branchers

ophavsrettigheder i en digital tidsalder. For Dansk Industri er det afgørende, at disse

regler skal virke som gode rammevilkår for, at virksomheder på tværs af værdikæder

selv kan aftale sig frem til anvendelse af værker mv. Samtidig finder DI det dog også

vigtigt, at de europæiske ophavsretsregler ikke udformes på en måde, så de bliver en

barriere for at udvikle nye innovative digitale tjenester.

Danske Forlag henviser til folketingsbeslutning V37.

Dansk Forfatterforening henviser til, at udgangspunktet bør være frivillige aftaler,

herunder ved kollektive forvaltningsaftaler, hvor individuel klarering ikke er realistisk.

DFI anerkender EU-Kommissionens mål om at skabe et digitalt indre marked for

digitalt indhold og tjenester samt EU-Kommissionens mål om at fremme nye

anvendelser af ophavsretligt beskyttet materiale på tværs af grænserne til gavn for

bevarelse af bl.a. kulturarven. DFI anerkender også det potentiale, der kan være i at

skabe juridiske klarhed over de ophavsretlige undtagelser, der er nævnt i forslaget.

FDV bemærker, at området for ophavsret og reguleringen heraf i allerhøjeste grad bør

ske via frivillige aftaler og gennem individuel forhandling mellem rettighedshaverne og

erhververe.

IVÆKST finder det positivt, hvis ophavsretten kan gøres tidssvarende og forenelig med

den digitale tidsalder.

Producentforeningen finder ikke, at der eksisterer et reelt behov for yderligere,

grundlæggende regulering af ophavsretten i EU, og at eventuel lovgivning på tv- og

filmområdet skal bygge på en forståelse af tv- og filmbranchens udfordringer, herunder

være baseret på grundige konsekvensanalyser. Producentforeningen finder ikke, at

dette er gældende for forslaget og henviser til folketingsbeslutning V37.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 15

Statens Museum for Kunst hilser direktivet velkomment som et reelt udtryk for EU-

kommissionens ambition om at etablere et digitalt fællesmarked, hvor den

digitaliserede kulturarv opnår fri bevægelighed på tværs af landegrænser mv., men

finder, at det ikke formår at opstille de nødvendige rammer for, at museumssektoren

kan føre dette ud i livet.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget især er positivt for de

EU-lande, hvor der i dag er færre undtagelser til ophavsretten end i Danmark, og hvor

der ikke er aftalelicens. Bibliotekerne finder ikke, at forslaget har taget fat på at løse

problemerne med at sikre bedre adgang til kulturarven.

TV2 DANMARK A/S opfordrer til, at det sikres, at velfungerende aftalelicenssystemer

mv. kan opretholdes.

Wikimedia Danmark finder det vigtigt, at lovgivningen er balanceret, og at den

varetager både rettighedshavernes og brugerne rettigheder. Wikimedia Danmark finder

ikke, at det foreliggende forslag opfylder dette.

Tekst- og datamining (artikel 3)

Aarhus Universitet ser meget positivt på artiklens overordnede formål og bemærker, at

adgang til tekst- og datamining bør omfatte værker mv., som befinder sig ved

forskningsinstitutionerne. Aarhus Universitet er desuden bekymret over muligheden

for at anvende sikkerhedsforanstaltninger, da dette findes at kunne føre til, at formålet

med bestemmelsen forspildes.

Akademikerne/UBVA finder, at det vil være hensigtsmæssigt, at der udarbejdes

retningslinjer for, hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden

rettighedshavernes aktive medvirken. Akademikerne/UBVA finder, at

forskningsinstitutioner, der forud varsler planlagte tekst- og datamining aktiviteter,

bør kunne gennemføre disse uden risiko for blokering.

Creative Commons finder, at forslaget vil hæmme potentialet for tekst- og datamining,

og at dette vil mindske den potentielle virkning af specifikke tekst- og datamining

anvendelser. Det anføres dog, at det er positivt, at forslaget ikke kan tilsidesættes ved

hjælp af kontrakter, men det findes, at brugen af teknologiske

beskyttelsesforanstaltninger bør forbydes. Creative Commons finder på den baggrund,

at undtagelsen bør ændres, så den tillader enhver at foretage tekst- og datamining i al

lovligt tilgængeligt materiale til ethvert formål.

Danmarks Biblioteksforening finder forslaget positivt, dog således at det findes

hensigtsmæssigt, at der i undtagelsen fastsættes konkrete minimumsbetingelser for,

hvornår tekst- og datamining altid skal kunne udøves uden rettighedshavernes aktive

medvirken. Danmarks Biblioteksforening peger endvidere på, at forslaget ikke

forholder sig til tekst- og datamining baseret på indhold, der befinder sig uden for EU.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 16

Dansk Erhverv finder, at undtagelsen i artikel 3 bør udvides til at omfatte både

kommercielle og ikke-kommercielle aktiviteter. Det anføres også, at artiklen ikke må

skabe uklarhed om vilkårene, og at det skal gøres helt tydeligt, at alle aktører kan

udføre tekst- og datamining på det åbne internet.

Dansk Industri støtter forslaget, men mener, at der bør udvides til kommercielle,

videnskabelige formål.

IVÆKST finder, at forslagets afgrænsning er uklar, og at det medfører en betydelig

usikkerhed for virksomheder, som baserer sin forretningsmodel på tekst- og

datamining. IVÆKST finder, at man i stedet bør fokusere på at skabe et innovativt og

digitalt EU.

Nationalmuseet stiller spørgsmålstegn ved, om de er omfattet af artikel 3 og oplyser, at

muligheden for at foretage tekst- og datamining kan være relevant for museet i

fremtiden.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt, men finder det

hensigtsmæssigt, at det præciseres, at bibliotekerne er omfattet af forslaget. Det findes

også vigtigt, at det præciseres, at der kan foretages tekst- og datamining i andres

samlinger.

Wikimedia Danmark ønsker en udvidelse af forslaget til også at gælde fx

datajournalister, iværksættervirksomheder mv.

Anvendelsen af værker og andre frembringelser i digital og grænseoverskridende

undervisning (artikel 4)

Aarhus Universitet finder, at forslaget imødekommer universitets behov, dog således at

det findes beklageligt, at undtagelsen ikke er præceptiv, bl.a. fordi det er muligt at

fravige undtagelsen, hvis der er passende licenser på området.

Akademikerne/UBVA, Copydan AV-foreningerne, Copydan Tekst & Node, Copydan

Billeder, Dansk Forfatterforening, Dansk Journalistforbund, Danske Forlag, Egmont og

Samrådet for Ophavsret udtrykker generelt bekymring over for forslaget. I

høringssvarene henvises der bl.a. til, at undtagelsen risikerer at medføre stor skade på

markedet og det danske aftalelicenssystem. Det vurderes ligeledes, at omfanget af

forslaget er uklart, særligt i forhold

til begreberne ”undervisningsbrug” og ”digital

brug”, og at forslaget vil kunne føre til en ”fair use” regel for så vidt angår undervisning.

Flere af høringsparterne foreslår derfor, at området i stedet bør håndteres via frivillige

aftaler og aftalelicenssystemet, og at licenser bliver givet forrang frem for en

undtagelse. I høringssvaret fra Copydan AV-foreningerne foreslås det, at der indføres

kollektiv forvaltning på området. Det foreslås også, at materiale, som udvikles specifikt

til undervisningsbrug, helt undtages fra forslaget. Såfremt undtagelsen bibeholdes,

anbefales det i flere af høringssvarene, at muligheden for at anvende licensmodeller i

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 17

stedet for undtagelsen og muligheden for at fastsætte kompensation bliver gjort

obligatoriske. Der henvises i den forbindelse til, at forslaget ellers kan være i strid med

international lovgivning på området. Det bemærkes også i enkelte høringssvar, at selv

med muligheden for at anvende licenser i stedet for undtagelsen, vil forslaget kunne

forrykke balancen i forhold til forhandlingerne mellem rettighedshaverne og

undervisningsinstitutionerne. Endelig udtrykkes der i flere høringssvar generel

bekymring over, at Kommissionen i stigende grad anvender mekanismer som fx

oprindelseslandsprincippet på ophavsretsområdet.

Creative Commons finder forslaget skuffende, fordi det vil tillade medlemsstater at se

bort fra undtagelsen, hvis undervisningsmaterialerne er tilgængelige gennem

licensmuligheder. Creative Commons peger endvidere på, at undtagelsen kun gavner

officielle uddannelsesinstitutioner. Creative Commons finder derfor, at undtagelsen bør

tilrettes, så den tillader alle inden for undervisningssektoren mv. at bruge og dele

indhold online i forbindelse med undervisningsformål uden at skulle afgøre, om der er

en licensmulighed til rådighed.

Danmarks Biblioteksforening finder det positivt, at der er lagt op til en licens til

massedigitalisering samt brug af værker i digital og grænseoverskridende

undervisning. Danmarks Biblioteksforening finder, at der er punkter, hvor der er

grundlag for at supplere, men ikke erstatte, det danske aftalelicenssystem.

Dansk Erhverv mener, at forslaget er problematisk, og at der i stedet bør reguleres via

frivillige og fleksible aftaler. Dansk Erhverv finder også, at hvis forslaget bevares, bør

det være ledsaget af en kvantitativ begrænsning på omfanget af anvendelsen, og

virksomhederne skal som minimum sikres et rimeligt vederlag for udnyttelsen af deres

indhold.

DFI finder det afgørende, at filmværker helt undtages anvendelsesområdet, og at

artikel 4, stk. 2, ikke gøres betinget af, at der er adgang til kollektive licensaftaler, der

giver adgang til anvendelsen. DFI bemærker dog, at aftalelicenssystemet ikke må gå

forud for den individuelle aftaleindgåelse. DFI opfordrer i stedet til aftalefrihed på

området. DFI finder ikke, at en kompensation for en undtagelse vil kunne udgøre en

sikring af det tab, som det kommercielle marked kan imødese, såfremt forslaget

gennemføres i sin nuværende form.

Egmont er modstander af forslaget og bemærker, at forslaget vil kunne fjerne ethvert

incitament til at udvikle digitalt undervisningsmateriale.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en

obligatorisk undtagelse samt at grundlaget for digital brug af materiale bliver meget

klart. Bibliotekerne finder det også positivt, at bl.a. filmværker og aviser er medtaget i

forslaget. Det vurderes vigtigt at få klargjort, hvad der forstås ved ”ikke-kommercielle

formål”.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 18

Bevarelse af Kulturarven (artikel 5)

Copydan Tekst & Node har ikke noget problem med forslaget, forudsat at det

begrænses til eksemplarfremstilling til bevaringsformål og ikke udvides til at gælde

tilgængeliggørelse af værker til almenheden.

DFI finder forslaget positivt.

Nationalmuseet bemærker, at museer mv. allerede i dag har mulighed for at foretage

kopier i bevaringsøjemed i medfør af den danske ophavsretslov. Nationalmuseet oplyser

også, at muligheden for at tilgængeliggøre de omfattede værker er af lige så stor

betydning for museerne som muligheden for at foretage kopier med henblik på

bevaring.

Samrådet for Ophavsret finder bestemmelsen uproblematisk i den nuværende form.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der fastsættes en

obligatorisk undtagelse.

Almindelige bestemmelser (artikel 6)

Samrådet for Ophavsret og Danske Forlag ønsker en udvidelse af forslagets artikel 6.

Værker, der ikke forhandles (artikel 7-9)

Akademikerne/UBVA finder forslaget fornuftigt og afbalanceret.

Copydan AV-foreningerne finder, at det er positivt, at forslaget anerkender

aftalelicensmodellen. Dog bør det undersøges, om den foreslåede ordning er anderledes

end den danske aftalelicens, og om indførelsen af en EU-aftalelicens kan få negativ

afsmittende virkning på den velfungerende danske model.

Copydan Tekst & Node finder som udgangspunkt forslaget positivt, men er dog

opmærksom på, at direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den

danske aftalelicensordning på enkelte punkter, hvilket Copydan Tekst & Node samlet

set kan leve med, så længe forslaget isoleres til værker, der ikke længere forhandles.

Copydan Billeder hilser forslaget velkomment, men mener ikke, at der er behov for den

administrativt tungere procedure, som foreslås i forslaget. Herudover ønsker Copydan

Billeder en række ændringer, herunder at det fastslås, at den danske

aftalelicensordning ikke berøres af forslaget.

Creative Commons finder, at løsningen måske vil virke for nogle typer af værker, men

at en bedre løsning ville være at introducere en undtagelse for brug af værker, der ikke

længere forhandles, som virker sideløbende med licens- og kollektive

håndteringsløsninger, der er i brug i dag.

Danmarks Biblioteksforening advarer mod at fastsætte en tung administrativ proces.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 19

Dansk Forfatterforening er tilfreds med, at aftalelicensen bringes i anvendelse til at

regulerer brugen af out-of-commerce værker i kulturarvsinstitutioner via kollektive

forvaltningsselskaber.

Dansk Erhverv finder det positivt, at EU-Kommissionen anerkender aftalelicensens

fordele, og at produkterne har en kommerciel værdi for rettighedshaverne.

DFI er positive over for artikel 7, herunder at aftalelicenssystemet er et bærende

element i forslaget. DFI finder dog, at artikel 8 bør overvejes nøje, og at ordningen kan

være omkostningstung. DFI finder, at det bør være muligt at indgå aftalelicenser, der

er begrænset til kulturarvsinstitutionernes naturlige virkeområde.

DR finder det afgørende, at forslaget ikke medfører afgørende ændringer af det danske

aftalelicenssystem. DR foreslår endvidere, at det præciseres, at radio- og tv-stationers

arkiver ikke falder under definitionen på værker, som ikke længere forhandles.

Nationalmuseet vurderer, at de nye regler vil være relevante, men finder, at forslaget

medfører store krav til museerne, hvorfor Nationalmuseet er i tvivl om, hvorvidt det vil

gøre en afgørende positiv forskel. Det problematiseres bl.a., at det vil være vanskeligt at

fastslå, hvornår noget ikke længere forhandles.

Producentforeningen er ikke enig i, at værker, som ikke længere forhandles, skal kunne

klareres via en kollektiv forvaltningsorganisation.

Samrådet for Ophavsret hilser forslaget velkomment, men er opmærksomt på, at

direktivforslagets aftalelicensbestemmelser adskiller sig fra den danske ordning.

Samrådet for Ophavsret finder dog, at dette mere end opvejes af en så principiel

anerkendelse fra EU-kommissionen af aftalelicensen som håndteringsmodel.

Statens Museum for Kunst er positive i forhold til, at forslaget indeholder regler om

værker, der ikke længere forhandles. Statens Museum for Kunst er dog bekymret for, at

den licenseringsmodel, som foreslås, ikke er adækvat, og at den vil medføre en

udpræget risiko for, at den ikke løser de udfordringer, som kulturarvssektoren står over

for.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det positivt, at der er tale om en

obligatorisk undtagelse, som gælder alle samlinger og medietyper, samt at forslaget kan

anvendes over grænserne. Bibliotekerne finder dog, at forslaget indeholder

administrative tunge krav, og at det er vigtigt, at implementeringen af forslaget ikke

medfører en så omfattende søgeproces, at reglerne ikke vil blive brugt. Bibliotekerne er

derfor tilfredse med, at der lægges op til dialog om omfanget af disse søgekriterier.

Endvidere findes det vigtigt, at ”digitaliseres” slettes, da denne ret følger af artikel 5.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 20

TV2 DANMARK A/S finder, at definitionen af værker, der ikke forhandles, er uklar og

foreslår, at det præciseres, at radio- og tv-stationernes arkivindhold ikke skal være

omfattet af definitionen.

Adgang til og tilgængelighed af audiovisuelle værker på video on demand-platforme

(artikel 10)

Copydan AV-foreningerne, DR og FDV mener, at forslaget er uklart. Copydan AV-

foreningerne foreslår, at der i stedet bliver åbnet op for frivillig, kollektiv forvaltning på

området.

DFI finder artikel 10 fornuftig og god.

Samrådet for Ophavsret og Dansk Journalistforbund finder forslaget positivt, men

mener, at det bør præciseres, at forhandlingsadgangen også skal gælde for ophavsmænd

og udøvende kunstnere.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder forslaget positivt.

Beskyttelse af pressepublikationer med henblik på digital anvendelse (artikel 11)

Creative Commons, Dansk Industri, Dansk Erhverv, Google Danmark ApS,

Forbrugerrådet Tænk, IT-Politisk Forening, IVÆKST, Prauda og Wikimedia udtrykker

overordnet set bekymring over for forslaget. I høringssvarene bemærkes det, at

forslaget vil gøre mere skade end gavn, da det bl.a. kan skade den måde, som

internettet fungerer på i dag, gøre det sværere for internetbrugere at finde nyheder, gå

ud over særligt de små og mellemstore virksomheder samt være til skade for

ytringsfriheden. Der peges også på, at det principielt er betænkeligt at indføre nye

enerettigheder, særligt i det digitale domæne, og at konsekvenserne af forslaget er

svære at forudsige. Der henvises også til, at forslaget ligner to lovforslag i Tyskland og

Spanien, som høringssvarene peger på har været fejlslagne. Endelig henvises der til, at

udgiverne rent teknisk har mulighed for at kontrollere deres værker, og det påpeges, at

konsekvenserne af forslaget er svære at forudsige.

Danmarks Biblioteksforening finder, at forslaget giver grund til bekymring for, at det

vil gøre det endnu sværere og dyrere at gøre materiale tilgængeligt, når der tilføjes nye

rettighedshavere.

Dansk Journalistforbund mener, at det vil være forkert at indføre en beskyttelse af

udgivere til pressepublikationer med henvisning til, at producenter på andre områder

beskyttes. Det anføres endvidere, at forslaget ikke vil medføre, at udgivere af

pressepublikationer får bedre mulighed for at indgå aftaler end i dag. Derimod findes

det, at de nye regler kan påvirke styrkeforholdet mellem udgiverne og ophavsmændene.

Dansk Journalistforbund opfordrer derfor til, at den danske regering arbejde for, at

artikel 11 fjernes, og at der i stedet arbejdes for, at der indføres en ophavsretlig

beskyttelse som reelt kan bremse udviklingen på området.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 21

Danske Medier vurderer, at forslaget vil få stor principiel såvel som praktisk betydning

for udgiverne. Det anføres, at den vil bidrage markant til udgivernes muligheder for at

skabe sådanne bæredygtige forretningsmodeller for publicering af indhold på digitale

platforme. Der henvises også til, at der kunne være undgået en række sager, såfremt

forslaget havde været gældende tidligere. Danske Medier støtter derfor Kommissionens

forslag helhjertet.

Egmont støtter forslaget, da det bl.a. vil gøre det nemmere for presseudgivere at

udstede licenser ved at udgivernes bevisbyrde for, at samtlige underliggende

rettigheder er erhvervet øjensynligt vil blive lempet med forslaget. Egmont finder også,

at udgiverne vil få nemmere ved at håndhæve deres rettigheder, da udgiverne ikke

behøver at dokumentere, at de har rettigheder. Egmont henviser endvidere til, at der er

givet selvstændige rettigheder til fx lyd- og filmproducenter samt tv-stationer.

Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det

ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænds og udøvende

kunstneres rettigheder.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til

bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når

der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales

vederlag til. Det findes også, at forslaget på visse punkter er uklart, og det foreslås, at

forslaget kun får virkning fremadrettet.

Krav om rimelig kompensation (artikel 12)

Danmarks Biblioteksforening finder det væsentligt at få understreget, at forslaget kun

bør gælde under forudsætning af, at udgiver har betalt vederlag til ophavsmanden.

Dansk Erhverv bakker op om forslaget.

Dansk Forfatterforening finder, at modellen understøtter de velfungerende og

aftalemæssigt tilvejebragte ordninger i Danmark, men er bekymret ved motiverne bag

forslaget. Dansk Forfatterforening vurderer, at det bør fremgå af de tilhørende

betragtninger, at kollektive overenskomster kan anvendes til at fastlægge, hvornår en

udgiver bærer en juridisk og økonomisk risiko ved udgivelsesprocessen, der kan danne

grundlag for, at udgiveren har krav på kompensation for en mistet indtægt.

Danske Forlag finder forslaget vigtigt. Danske forlag mener dog, at bestemmelsen skal

suppleres af en bestemmelse, som udtrykkeligt anerkender, at forlagene bliver

rettighedshavere som følge af det kontraktuelle forhold med forfatteren, og at det

præciseres, at retten til rimelig kompensation ikke kun dækker de tilfælde, hvor

udnyttelsen har fundet sted i henhold til en undtagelse, men også hvor udnyttelsen har

fundet sted i henhold til kollektiv forvaltning.

Egmont støtter det stillede forslag i artikel 12.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 22

Samrådet for Ophavsret finder, at hvis forslaget gennemføres, så bør det fremgå, at det

ikke kan være på bekostning af eller til skade for ophavsmænd og udøvende kunstneres

rettigheder.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at forslaget giver anledning til

bekymring for, at det bliver både sværere og dyrere at gøre kulturarven tilgængelig, når

der er yderligere en rettighedshaver, som der skal indhentes tilladelse fra og betales

vederlag til.

Visse anvendelser af beskyttet indhold via onlinetjenester (artikel 13)

Copydan AV-foreningerne, Dansk Artistforbund, Dansk Forfatterforbund, Dansk

Journalistforbund, DJBFA, DKF, DPA, IFPI, Koda, Musikforlæggerne i Danmark, og

Samrådet for Ophavsret er overordnet set positive over for forslaget, som flere mener er

et skridt i den rigtige retning,

bl.a. fordi ”safe harbour”-reglerne

i e-handelsdirektivet

findes at have medført en urimelig retstilstand. Der peges også på, at det er afgørende,

at der etableres et ophavsretligt medansvar for udbyderne af de omfattede tjenester,

der faciliterer, katalogiserer og profiterer på brugernes uploads af ophavsretligt

beskyttet indhold. Høringsparterne finder, at det bør tydeliggøres, at når tjenesteyderen

spiller en aktiv rolle i formidlingen af indhold fra sin platform, så er tjenesteyderen ikke

ansvarsfri. I flere høringssvar peges der også på vigtigheden af betragtning 38, som

foreslås skrevet direkte ind i artikelbestemmelsen.

Creative Commons, Google Denmark ApS, IT-Politisk Forening, IVÆKST og Wikimedia

Danmark vurderer overordnet set, at forslaget vil have negative konsekvenser. Der

peges blandt andet på, at forslaget kan medføre en adgangsbarriere for bl.a. digitale

iværksættere og mindre platforme, at forslaget kan skade internettets funktion, og at

det kan have en negativ indflydelse på borgernes grundlæggende rettigheder på

internettet. I visse høringssvar understreges det også, at forslaget kan være vanskeligt

eller umuligt at opfylde for små og mellemstore virksomheder. Endelig udtrykkes der

bekymringer ift., om forslaget vil medføre en omskrivning af e-handelsdirektivet, bl.a.

ved at pålægges onlineudbyderne en monitoreringspligt. Det foreslås i flere af

høringssvarene, at forslaget udgår og i andre at fx visse typer af tjenester undtages.

Dansk Erhverv anerkender behovet for at sikre sunde og lige konkurrencevilkår på

internettet. Det anføres dog, at lovgivning på området skal være gennemtænkt og

fremsynet for at minimere risikoen for utilsigtede konsekvenser af lovgivningen.

Dansk Industri støtter som udgangspunkt, at der kan stilles krav om

indholdsgenkendelsesteknologier for at beskytte ophavsretligt indhold, dog således at

de skal være proportionale. Det skal også sikres, at kravene ikke bliver uoverstigelige

adgangsbarrierer for iværksættere mv. Dansk Industri støtter også, at der bliver større

gennemsigtighed omkring data og aflønningsforhold for kunsterne og komponister på

forskellige tjenester og platforme.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 23

Forbrugerrådet Tænk kan ikke støtte forslaget, da det er meget bredt formuleret og

også har til formål at fjerne brugergenereret indhold. Forbrugerrådet Tænk finder

ligeledes, at forslagets konsekvenser er uklare. Forbrugerrådet Tænk finder videre, at

brugergenereret indhold uden kommercielt formål skal være undtaget forslaget.

Endelig udtrykkes der skepsis i forhold til, om klageadgangen i bestemmelsen i sidste

ende vil have nogen gavn.

Hi3G Denmark ApS finder artikel 13 uklar.

Rettighedsalliancen støtter forslaget og bemærker, at der generelt er behov for større

klarhed i forhold til de omfattede tjenester, der spiller en afgørende rolle i forhold til

fremtidens online marked. Rettighedsalliancen bemærker dog samtidig, at der også er

behov for at fokusere på at hæmme de digitale kriminelles rolle, bl.a. ved at forslaget

faciliterer en tilgang, hvor alle tager ansvar for at fremme og understøtte en fælles

approach til digital kriminalitet.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder det vigtigt, at det understreges endnu

tydeligere, at forslaget kun gælder for leverandører af onlinetjenester med store

mængder værker mv.

TDC finder artikel 13 problematisk, når den læses i sammenhæng med betragtning 38,

da den potentielt kan udvande e-handelsdirektivet.

Aftaler med rimelige vederlag til ophavsmænd og udøvende kunstnere (artiklerne 14-

16)

Akademikerne/UBVA er meget positive over for forslaget. Akademikerne/UBVA finder

dog, at artikel 14 bør udvides til også at gælde vederlagsfri overdragelser/licenser.

Akademikerne/UBVA finder endvidere, at artikel 15 bør udvides til ikke kun at gælde

den oprindelige kontraktpart, men også til andre parter, som efterfølgende benytter

rettighederne.

Copydan AV-foreningerne finder formålet med artikel 15 positivt, men finder, at den

bedste forudsætning for adækvat honorering er aftalebaseret.

Copydan Tekst & Node hilser det velkomment, at der foreslås regulering på området og

mener, at forslagets regler er et godt udgangspunkt, da Copydan Billeder finder, at det

adresserer misforholdet i forhandlingsstyrken som mange billedskabere mv. oplever,

når de leverer værker til udgivere. Copydan Billeder finder dog, at reglerne bør være

præceptive.

Dansk Artist Forbund bakker op om de foreslåede bestemmelser, men ønsker dog, at

artikel 14 bliver udvidet til også at gælde bl.a. vederlag, som vanskeligt kan allokeres

til den enkelte kunstner, fx klumpsummer og forligs- og erstatningsbeløb. Dansk Artist

Forbund finder endvidere, at der i forbindelse med forslagene bør indføres en

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 24

omsorgspligt for medkontrahenter til skabende og udøvende kunstnere i situationer,

hvor der er overdraget rettigheder til medkontrahenten.

Dansk Erhverv finder, at artikel 15 er unødvendig, og at den kan skabe juridisk

usikkerhed og svække den aftalefrihed, der findes på området i dag.

Dansk Forfatterforening finder artikel 14 positiv, men er dog bekymret over

muligheden for at justere forpligtelsen i tilfælde af, at den administrative byrde som

følge heraf er uforholdsmæssigt stor i forhold til indtægterne fra udnyttelsen. Dansk

Forfatterforening finder endvidere artikel 15 positiv, men finder dog, at det bør

præciseres, at fastsættelsen af priser kan ske på baggrund af kollektive overenskomster

og vejledende honoraraftaler mv. Endelig forventer Dansk Forfatterforeningen ikke, at

muligheden i artikel 16 vil blive anvendt ofte, da udgiften ved at køre en sag i langt den

overvejende del af tilfældene vil stå i væsentlig misforhold til sagens genstand.

Dansk Journalistforbund støtter generelt forslaget, men opfordrer til en tydeligere

markering af, at anvendelsen af kollektive overenskomster kan være en metode til at

sikre et rimeligt vederlag til ophavsmændene og gennemsigtighed i forhold til

rettighedserhververens indtjening.

Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ser positivt på

forslagene. Organisationerne finder dog, at forslagene ikke kommer til at løse

problemerne for udøvende kunstnere som følge af en svag forhandlingsposition.

Danske Forlag finder, at artikel 15 bør udgå af direktivforslaget, da det griber ind i

aftalefriheden, og at den ikke tager højde for den måde, som forlag agerer på i dag.

DFI finder artikel 16 fornuftig og god.

DJBFA, DKF og DPA støtter forslaget, men ønsker dog generelt, at forslagene bliver

yderligere styrket, bl.a. ved at forbyde urimelige kontraktklausuler. I forhold til artikel

16 ønsker foreningerne, at der skal gives mulighed for kollektiv forhandling.

DR er for gennemsigtighed og noterer sig, at medlemsstaterne har fleksibilitet til at

fastsætte omfanget af forpligtelsen i forhold til artikel 14. I forhold til artikel 15 finder

DR, at forslaget muligvis vil kunne anvendes med rimelighed inden for visse områder,

men at bestemmelsen i forhold til public service forpligtelsen vil være urimelig. DR

foreslår derfor, at art. 15 udgår af forslaget, alternativt at public service broadcastere

undtages.

Egmont er modstander af artikel 15, da det vurderes urimeligt, at der gives den ene

part i en kontraktforhandling en ensidig ret til efterfølgende at få justeret et aftalt

vederlag. Egmont henviser endvidere til, at forslaget på visse punkter vil være

urimeligt for den oprindelige kontraktpart.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 25

IFPI finder artikel 15 unødvendig, da den bidrager til at skabe usikkerhed i forhold til

den aftalefrihed, der gælder i musikbranchen i dag.

TV2 DANMARK A/S tilslutter sig krav om gennemsigtighed, men påpeger vigtigheden

af proportionalitetskravet i artikel 14, stk. 2. TV2 DANMARK A/S finder artikel 15

problematisk, da den vurderes at være urimelig set i lyset af det store antal aftaler, der

skal indgås på tv-området. TV2 DANMARK A/S foreslår i stedet, at bestemmelsen helt

skal udgå af forslaget, alternativt at det præciseres, at den ikke omfatter den

audiovisuelle sektor.

Samrådet for Ophavsret hilser forslagene velkommen, dog således at de bør udvides til

ikke kun at gælde den oprindelige kontraktpart men også andre parter, som

efterfølgende benytter rettighederne.

Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek finder, at der bør tages særligt hensyn til

ABM-institutioner som følge af aktiviteternes karakter og formål. Det ønskes også, at

det i forslaget tydeliggøres, at det er rettet mod kommercielle aktører.

TDC finder, at forslagets artikel 15 kun bør gælde fremadrettet.

Andet

Akademikerne/UBVA foreslår, at der bliver indført en undtagelse, der gør det muligt for

akademiske forfattere at selvarkivere deres forskningsartikler og stille disse frit til

rådighed.

Copydan AV-foreningerne mener, at det bør være af afgørende betydning for Danmarks

støtte til direktivforslaget, at brugen af legal fiction kun vil blive benyttet restriktivt.

Creative Commons ønsker, at der bliver indført en generel undtagelse, som kan

anvendes på specifikke tilfælde, som lovgivningen ikke forudser. En sådan undtagelse

vil skulle være i overensstemmelse med den ophavsretlige tretrinstest. Der henvises fx

til den amerikanske ”fair use”-klausul.

Danmarks Biblioteksforening ønsker en sikring af en ret til bibliotekerne vedrørende

digitalt udlån af materiale.

Danske Forlag henviser til de synspunkter i forhold til artikel 13, som er fremkommet i

Rettighedsalliancens høringssvar.

Dansk Musiker Forbund, Fair Internet og Dansk Skuespillerforbund ønsker, at der

bliver foreslået en ny vederlagsret for udøvende kunstnere i forbindelse med on demand

udnyttelser.

Dansk Journalistforbund støtter Samrådet for Ophavsrets høringssvar samt Copydans

Billeders høringssvar for så vidt angår artikel 5.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 26

Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, Tegnerne/Tegnerforbundet af 1919, DJ:

Fotograferne og Dansk Fotografisk Forening støtter høringssvaret fra Copydan Billeder.

KODA støtter høringssvaret fra Samrådet for Ophavsret.

Musikforlæggerne, DJBFA, DKF og DPA bakker op om Kodas høringssvar.

Wikimedia og Creative Commons

ønsker, at den såkaldte ”panorama”-undtagelse,

der

gør det muligt at tage billeder af fx offentlige pladser mv., gøres obligatorisk.

Wikimedia foreslår, at der indføres en regel, som gør det klart, at når rettighederne til

et værk er udløbet, skal hele eller dele af direkte digitale afbildninger, uanset hvordan

de er opstået, aldrig omfattes af ophavsret mv.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere medlemsstater har stadig undersøgelsesforbehold på hele eller dele af forslaget.

Forhandlingerne afspejler, at forslaget ikke har et eller to overordnede formål, men er

et ”opsamlingsdirektiv”, hvorfor medlemsstaternes positioner på de enkelte områder

varierer fra emne til emne.

Der er generel støtte til forslaget til artikel 3 om tekst- og datamining, dog således at

flere medlemsstater bl.a. ønsker forslaget udvidet til at gælde andre aktører end

forskningsinstitutioner, fx kommercielle aktører, kulturarvsinstitutioner mv. Enkelte

medlemsstater ønsker krav om betaling af kompensation til rettighedshaverne. Der

hersker forvirring om, hvorvidt forslaget kan have betydning for medlemsstaternes

mulighed for at fastsætte undtagelser om tekst- og datamining på baggrund af de

eksisterende regler i den europæiske ophavsretslovgivning.

Ift. artikel 4 om undervisning bærer forhandlingerne præg af, at medlemsstaterne i dag

har forskellige systemer i forhold til brug af værker i undervisningen. Der er således en

generel forståelse af, at et forslag skal give de enkelte medlemsstater mulighed for at

vælge mellem undtagelser eller licensbaserede modeller, dog således at enkelte lande

stiller spørgsmål ved merværdien af forslaget. Der hersker fortsat tvivl om, hvordan

det foreslåede system vil fungere i praksis, herunder særligt hvordan en licensbaseret

model vil skulle gennemføres. .

Der er bred støtte til artikel 5 om kulturbevaring, dog således at visse medlemsstater

ønsker forslaget udvidet til at gælde andre end kulturarvsinstitutioner som fx public

service radio- og fjernsynsforetagender. Det er også foreslået at udvide forslaget til at

gælde visse former for tilgængeliggørelse for almenheden.

Ift. artikel 7-9 om værker, der ikke forhandles, er der bred støtte til at finde en løsning

på området. Flere medlemsstater finder dog det foreslåede system unødvendigt

bureaukratisk, og disse medlemsstater ønsker derfor færre eller mindre bureaukratiske

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 27

betingelser for at bruge den foreslåede ordning. Enkelte medlemsstater er skeptiske ift.

forslaget og har bl.a. problematiseret, at det ikke er alle medlemsstater, som har

kollektive forvaltningsorganisationer på området, som er en forudsætning for systemets

funktion.

Ift. artikel 10 har mange medlemsstater stillet spørgsmålstegn ved merværdien af

forslaget. Det vurderes dog ikke, at der er medlemsstater, der har store udfordringer

med forslaget.

Mange medlemsstater har kritiseret artikel 11 om nye rettigheder til udgivere af

pressepublikationer, og der er foreslået alternative løsningsmodeller ift. de

udfordringer, som Kommissionen peger på i forslagets konsekvensanalyse. Enkelte

medlemsstater ønsker, at forslaget helt udgår, da de finder det tvivlsomt, om forslaget

vil forbedre de omfattede udgiveres position samt, at de mener, at forslaget kan skade

det øvrige erhvervsliv og ytringsfriheden. Andre lande ønsker nye tiltag på området,

men medlemsstaterne er delt mellem lande, der støtter op om en ny rettighed til

udgiverne, og lande, der ønsker andre løsninger. Mange medlemsstater har ønsket at

præcisere, at forslaget ikke går videre end den nuværende ophavsretlige beskyttelse,

dvs. at det ikke omfatter snippets.

Der er generelt støtte til artikel 12 om mulighed for kompensation til forlag, da det er

valgfrit, om bestemmelsen skal indføres i national ret.

Selvom mange medlemsstater anerkender formålet med artikel 13 om nye forpligtelser

for informationssamfundstjenester, er der generelt skepsis ift. det konkrete forslag, som

er fremsat af Kommissionen. Der peges bl.a. på, at det er uklart, hvem der bliver

omfattet af forslaget, og hvilke forpligtelser der i så fald påhviler dem, der bliver

omfattet. Enkelte lande mener ikke, at forslaget er tilstrækkeligt begrundet, og at det

derfor bør udgå. Mange lande er generelt bekymrede over konsekvenserne af forslaget.

Dette gælder bl.a. forholdet til ytringsfriheden, da de finder, at forslaget til artikel 13

kan medføre øget blokering af brugeruploadet materiale. Der peges også på, at forslaget

kan medføre urimelige byrder for de omfattede tjenester?. Endelig finder mange

medlemsstater, at det er uklart, hvordan forslaget

–

og særligt præambelbetragtning 38

- forholder sig til anden lovgivning såsom e-handelsdirektivet. Nogle lande finder

derfor, at betragtningen bør begrænses væsentligt, mens andre ønsker, at det bliver

specificeret i en artikelbestemmelse, hvornår informationssamfundstjenester med

brugeruploadet materiale er ansvarlige for det brugeruploadede indhold.

Ift. artikel 14 om gennemsigtighedskrav er der generelt støtte til forslaget. Flere

medlemsstater ønsker bl.a. forslaget udvidet til også at gælde andre end den

kontraktpart, som en skabende eller udøvende kunstner overdrager sine rettigheder til,

mens andre er bekymrede for konsekvenserne heraf.

En række medlemsstater har støttet artikel 15 om justering af urimelige kontrakter,

mens andre finder, at det bør være op til national lovgivning at fastsætte regler herom.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 28

Mange medlemsstater er bekymrede for, om artikel 16 vil medføre store administrative

omkostninger for medlemsstaterne. Enkelte lande har støttet forslaget, mens lande har

stillet forslag om, at forslaget udgår, og at det i stedet overlades til medlemsstaterne at

vælge, om der skal indføres tvistløsningsorganer på dette område.

Næsten alle medlemsstater finder, at den foreslåede implementeringsfrist er for kort.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambitioner om at styrke det digitale indre marked

til gavn for forbrugere og virksomheder. Regeringen mener, at det digitale indre

marked generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og

konkurrence, og at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige

i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen finder det vigtigt, at ophavsretten fortsat er udtryk for en god balance

mellem hensynet til dem, der skaber værkerne, og hensynet til samfundets interesse i

at få adgang til disse værker. Det er samtidig vigtigt, at ophavsretsreglerne er

tidssvarende, og at de er klare og forudsigelige for rettighedshavere, brugere og

forbrugere. Generelt bør der kun fastsættes regler, hvor dette er nødvendigt, og nye

regler bør ikke forhindre anvendelse af nationale systemer til klarering af

ophavsrettigheder, som fx aftalelicenssystemet.

Regeringen kan på den baggrund generelt støtte Kommissionens forslag til direktiv om

ophavsret på det digitale indre marked, dog således at en endelig løsning bør afspejle

nedenstående bekymringer, herunder bl.a. at det er afgørende, at forslaget ikke

forhindrer anvendelse af aftalelicenssystemet på uddannelses- og

undervisningsområdet.

Regeringen finder overordnet set, at indholdet og konsekvenserne af de fremsatte

forslag til regler er uklare, hvilket navnlig gælder for artikel 4 om undervisning, artikel

7-9 om værker, der ikke forhandles, artikel 11 om pressepublikationer og artikel 13 om

nye forpligtelser for onlineplatforme.

Regeringen støtter forslagets artikel 3 om tekst- og datamining, der vurderes at skabe

større klarhed for medlemsstaters forskningsinstitutioner og forskere. Regeringen er i

den forbindelse tilfreds med, at de nye regler også kan anvendes i det tilfælde, at

forskningsinstitutionerne indgår i samarbejder med private parter. Regeringen finder

dog, at det bør sikres, at andre offentlige og ikke-kommercielle forskningsinstitutioner

som sygehuse, museer, biblioteker, arkiver m.fl. kan anvende reglerne. Hvis der i

forbindelse med forhandlingerne opstår flertal for at udvide reglerne til også at omfatte

andre parter, fx kommercielle aktører, skal dette ske under hensynstagen til

rettighedshavernes legitime interesser.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 29

Regeringen er tilfreds med, at artikel 4 om undervisning giver mulighed for at

begrænse den foreslåede undtagelse, hvis der er passende licenser tilgængelige på

markedet, da det giver mulighed for at fortsætte den velfungerende danske ordning, der

er gældende i dag. Det er afgørende, at denne løsning bibeholdes, og at forslaget ikke

forhindrer anvendelse af aftalelicenssystemet på dette område. Regeringen finder dog,

at den foreslåede løsning indeholder flere uklare momenter, hvorfor der bør arbejdes for

at sikre, at muligheden for at anvende licenser (i stedet for undtagelser) tager højde for

undervisnings- og uddannelsessektorens skiftende behov og samtidig tilgodeser

rettighedshavernes interesser. Et eksempel herpå er, at der bør kunne tages højde for,

at undervisningen ikke altid sker i institutionernes fysiske lokaler, men også uden for

disse lokaler. Regeringen er også tilfreds med, at der er mulighed for at give

kompensation til rettighedshaverne på de områder, hvor en undtagelse anvendes.

Endelig støtter regeringen indførelse af et oprindelseslandsprincip på området for

fjernundervisning, som det foreslås i artikel 4, stk. 3.

Regeringen støtter forslagets artikel 5 om bevaring af kulturarven, da det findes vigtigt,

at der er gode muligheder for bevaring af den europæiske kulturarv. De foreslåede egler

er i store træk i overensstemmelse med dem, der gælder i Danmark i dag.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen har ladet sig inspirere af den nordiske

aftalelicensordning, og at denne ordning nu indgår som konkret redskab til at løse

udfordringerne, der er forbundet med digitalisering og digital distribution af værker,

der ikke forhandles, som det foreslås i artikel 7-9. Regeringen vil dog under

forhandlingerne arbejde for, at de foreslåede krav til kulturarvsinstitutionerne

begrænses, så systemet bliver effektivt, bl.a. med inspiration i de erfaringer, som er

gjort i Danmark med en sådan ordning.

Regeringen finder, at det er vigtigt, at der er et godt udbud af audiovisuelle on demand-

tjenester til glæde for forbrugere og finder samtidig, at der bør være gode muligheder

for fortsat udvikling og produktion af dansk audiovisuelt indhold. Regeringen finder det

derfor positivt, at Kommissionen har valgt at foreslå en konfliktløsningsmekanisme på

video-on-demand-området i artikel 10, der understøtter det aftalebaserede marked.

Forslaget er på den måde i overensstemmelse med regeringens positionspapir på

ophavsretsområdet samt med Folketingets vedtagelsestekst V37/2016.

Regeringen er enig i, at der er behov for at adressere de udfordringer, som udgivere af

pressepublikationer, herunder de danske dagblade, har i forhold til at administrere

deres rettigheder på internettet. Regeringen støtter derfor forslaget til artikel 11, der

giver dagblade mv. sikkerhed for, at de har rettigheder, når artikler mv. anvendes af

brugerne på internettet. Regeringen finder dog samtidig vigtigt, at forslaget ikke

ændrer grundlæggende ved den måde, hvorpå nyheder deles i dag, herunder ved at dele

links til artikler indeholdende små tekstbidder

’snippets’.

Regeringen mener derfor, at

helt små tekstbidder, der ikke efter gældende ret er ophavsretlig beskyttet, undtages

beskyttelsen, fx ved at det præciseres, at den nye beskyttelse ikke går videre end den

ophavsretlige beskyttelse, der gælder i dag for journalister og andre ophavsmænd.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 30

Regeringen finder ligeledes, at beskyttelsestiden bør begrænses til mindre end 20 år,

således at beskyttelsen navnlig kommer til at vedrøre aktuelle nyheder.

Regeringen finder, at det er rimeligt, at medlemsstaterne har mulighed for at vælge, at

bogforlag m.fl. skal have del i den kompensation, der betales til rettighedshaverne, når

bøger mv. anvendes i henhold til en af de ophavsretlige undtagelser

–

dette vil næppe

være en mulighed i dag som følge af en EU-dom fra 2015. Regeringen støtter derfor

forslaget til artikel 12, der giver medlemsstaterne mulighed for at give kompensation til

forlag.

Regeringen finder det vigtigt, at rettighedshaverne dels har gode muligheder for at få

betaling, når deres værker og frembringelser anvendes på internettet, dels har gode

muligheder for at få fjernet ulovligt materiale.

Regeringen støtter derfor forslaget til artikel 13, der vil give rettighedshaverne større

kontrol over de værker, som uploades og deles på informationssamfundstjenester.

Reglerne kan være med til at understøtte de frivillige tiltag, der allerede findes på

området.

Regeringen finder dog, at forslaget på visse punkter bør forbedres.

For det første bør det tydeliggøres hvilke informationssamfundstjenester, der er

omfattet, samt hvilke krav der gælder for de omfattede tjenester. I den forbindelse bør

det sikres, at kravene til informationssamfundstjenesterne er proportionale, så

forslaget ikke blive unødvendigt byrdefuldt, herunder særligt ift. små- og mellemstore

virksomheder. Regeringen støtter i den forbindelse, at de nærmere krav til

foranstaltningerne fastsættes i samarbejde med rettighedshaverne og

informationssamfundstjenesterne.

For det andet finder regeringen, at foranstaltninger såsom

indholdsgenkendelsesteknologier kan øge risikoen for, at materiale, der er lovligt lagt

på en tjeneste, bliver nedtaget som følge af misbrug eller fejl. Regeringen finder derfor,

at det er vigtigt, at brugerne får gode muligheder for at klage over, når materiale, som

de har lagt på tjenesterne, er blevet nedtaget eller blokeret. Af denne grund støtter

regeringen også forslaget om en klageadgang for brugerne.

Regeringen er af den opfattelse, at det bør fremgå af forslaget, hvornår en

informationssamfundstjeneste, som medvirker til deres brugeres tilrådighedsstillelse af

brugergenereret materiale på deres tjenester, skal betale vederlag til rettighedshaverne

for brug af det beskyttede materiale. Regeringen vil derfor arbejde for, at dette bliver

klartt, herunder ved at der så vidt muligt tages hensyn til praksis fra EU-domstolen.

Regeringen finder det vigtigt, at forslaget til artikel 13 ikke medfører ændringer i de

generelle regler om ansvar for internettets mellemmænd, der er fastsat i e-

handelsdirektivet.

kom (2016) 0593 - Bilag 10: Samlenotat om forslag til direktiv om ophavsret på det digitale indre marked forud for Europaudvalgets møde 17/11-17

Side 31

Endelig bør ordningen efter en årrække, fx 3-5 år, evalueres for at vurdere, om

ordningen har medført urimelige konsekvenser for brugerne, de omfattede

virksomheder og rettighedshaverne.

Regeringen støtter forslagets artikel 14 om øget transparens for skabende og udøvende

kunstnere og finder det i den forbindelse positivt, at forslaget indeholder mulighed for

at tilpasse ordningen nationalt, således at der ikke fastsættes uproportionale krav for

de virksomheder mv., der bliver omfattet af forpligtelserne.

Regeringen støtter ligeledes forslagets artikel 15, som giver mulighed for justering af

aftaler, hvor en skabende eller udøvende kunstner oprindeligt har fået et

uforholdsmæssigt lavt vederlag

–

noget lignende gælder allerede i Danmark i dag i

medfør af aftalelovens § 36. Regeringen har dog noteret sig de bekymringer, som er

fremsat af fx forlag, Tv-stationer og producenter i forbindelse med høringen. Regeringen

vil derfor arbejde for, at en løsning på området kun kan anvendes i særlige tilfælde, og

at en løsning tager højde for de særlige risici, som forlag, producenter mv. løber, når de

indgår kontrakter med kunstnere.

Regeringen finder, at forslaget til artikel 16 kan fortolkes således, at der vil skulle

oprettes nye tvistløsningsorganer, hvilket kan betyde øgede statsfinansielle

omkostninger. Hertil kommer, at regeringen ikke er overbevist om, at det nye

tvistløsningsorgan vil blive anvendt i stor grad, hvilket også er blevet fremhævet i

forbindelse med høringen. Regeringen vil derfor arbejde for, at en løsning giver størst

mulig fleksibilitet for medlemsstaterne ift. at gennemføre ordningen nationalt,

herunder at det ikke bliver et krav at oprette nye tvistløsningsorganer. Regeringen kan

ligeledes støtte, at forslaget helt udgår.

Regeringen bemærker, at de forskellige udvalg i Europa-Parlamentet har fremsat en

række forslag, der ikke er en del af Kommissionens forslag. I lyset af, at der ikke er

udarbejdet konsekvensanalyser for disse forslag, vil regeringen arbejde for at begrænse

sådanne forslag

–

måtte de blive en del af forhandlingerne

–

medmindre de vurderes at

understøtte gældende dansk ret, eller de vurderes kun at have uvæsentlige

konsekvenser for Danmark.

Endelig finder regeringen, at den foreslåede frist for gennemførelse på 12 måneder er

for kort set i lyset af de forskelligartede og komplekse problemstillinger, som berøres i

forslaget. Det bemærkes, at medlemsstaterne bl.a. pålægges at afholde sektorspecifikke

interessentdialoger, hvilket yderligere vil forlænge implementeringsprocessen, og at der

er tale om regler på et stort antal forskellige områder. Den endelige

implementeringsfrist bør derfor ikke være under 24 måneder.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det oprindelige grund- og nærhedsnotat blev oversendt til udvalget den 25. oktober

2016, og et revideret notat med høringssvar blev oversendt den 21. december 2016.