Europaudvalget 2017-18
KOM (2016) 0863 Bilag 9
Offentligt
1915609_0001.png
Notat om forslag til forordning om Den Europæiske Unions Agentur for Sam-
arbejde mellem Energitilsynsmyndigheder (ACER)
Kontor
EU-kontoret
Dato
12. juni 2018
J nr.
2018-1785
Island og Norge er som EØS-lande
i gang med at implementere EU’s tredje
libera-
liseringspakke på energiområdet. Island og Norge vedtog den tredje liberalise-
ringspakke i EØS-komiteen i maj 2017. Det, sagen handler om nu, er at løfte det
konstitutionelle forbehold ved godkendelse i de nationale parlamenter: Stortinget og
Altinget. Den nuværende ACER-forordning, som EU er i gang med at revidere, er
en del af denne pakke. I forbindelse med godkendelsen i Norge og Island har for-
ordningen givet anledning til offentlig debat.
Debatten har, som jeg forstår det, handlet om en række interne forhold i landene,
som jeg derfor ikke vil gå nærmere ind i. Jeg kan dog kort nævne, at der i Norge i
forbindelse med godkendelsesprocessen har været drøftelser om, hvorvidt der ved
godkendelse af ACER-forordningen var tale om suverænitetsafgivelse. Det norske
Justitsministerium vurderede dog, at dette ikke var tilfældet. Derfor godkendte Stor-
tinget forslaget med normalt flertal i marts 2018. I Island har parlamentet endnu
ikke givet sin godkendelse til at løfte det konstitutionelle forbehold. De islandske
drøftelser har generelt handlet om Islands forhold til EU.
Danmark har generelt stor gavn af det internationale marked for energi, og at reg-
lerne herfor overholdes, hvilket netop er ACERs rolle. Solide rammer for grænse-
overskridende handel med energi betyder, at vi kan integrere en højere andel af
vedvarende energi samt sikre lavere energipriser for de europæiske forbrugere.
Side 1/1