Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0281 Bilag 9
Offentligt
1822774_0001.png
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
22. november 2017
2017-6128
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 8. november 2017 stillet
mig følgende spørgsmål 110 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 110:
Transport-, bygnings- og boligministeren bedes kommentere forslaget fra ITD
og Danske Busvognmænd vedr. udstationeringsdirektivet, jf. TRU alm. del.
bilag 24, set i forhold til de gældende regler for international bustransport og
cabotage samt den kommende revision af busforordningen.
Svar:
Reglerne om udstationering fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direk-
tiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i
udveksling af tjenesteydelser. Reglerne udgør rammen for den frie udveksling
af tjenesteydelser, og formålet er at beskytte udstationerede arbejdstagere og
sikre lige konkurrencevilkår mellem udenlandske og lokale virksomheder.
Udstationeringsdirektivet fastsætter, at den udstationerede arbejdstager har ret
til et sæt af minimumsrettigheder i den medlemsstat, hvor opgaven udføres.
Disse minimumsrettigheder omfatter bl.a. mindsteløn, mindste antal betalte
årlige feriedage samt maksimal arbejdstid og minimal hviletid.
Den 31. maj 2017 fremsatte Europa-Kommissionen et forslag om særlige regler
i forbindelse med udstationering i vejtransportsektoren og håndhævelse af reg-
lerne. Kommissionens formål med forslaget er at sikre en mere effektiv og hen-
sigtsmæssig anvendelse og håndhævelse af udstationeringsreglerne indenfor
vejtransportsektoren.
Forslaget om en sektorspecifik regulering skal også ses i lyset af, at reglerne kan
være vanskelige at håndhæve i praksis, og at medlemslandene har forskellig
praksis på området.
Kommissionen foreslår, at der fastsættes en tærskel, over hvilken det er værts-
medlemsstatens satser for mindsteløn og betalt ferie, der gælder i tilfælde af
internationale transporter. Kommissionen foreslår, at tærsklen ikke finder an-
vendelse på cabotagekørsel eftersom, at hele transporten foregår inden for én
kom (2017) 0281 - Bilag 9: Kopi af TRU alm. del - svar på spm. 110 om ministeren kommentar til forslaget fra ITD og Danske Busvognmænd vedr. udstationeringsdirektivet, fra transport-, bygnings- og boligministeren
1822774_0002.png
medlemsstat, hvilket betyder, at værtsmedlemsstatens regler om mindsteløn og
betalt ferie vil finde anvendelse fra første dag ved cabotagekørsel.
Konkret foreslås følgende for international transport som defineret i forordnin-
gerne om henholdsvis international godskørsel
1
og international buskørsel
2
.
Hvis udstationeringsperioden er kortere end eller lig med 3 dage i løbet
af en kalendermåned, undtages området fra værtslandets regler om
mindste antal betalte feriedage og mindsteløn.
Hvis udstationeringsperioden er længere end 3 dage, finder værtslan-
dets regler om mindste antal betalte feriedage og mindsteløn anvendel-
se fra første dag af udstationeringen.
Side 2/2
Kommissionen foreslår derudover bl.a. følgende i forbindelse med, hvordan
udstationeringsperioden skal opgøres:
En arbejdsperiode på under 6 timer i værtslandet tæller som en �½ dag.
En arbejdsperiode på over 6 timer i værtslandet tæller som 1 dag.
Pauser, hviletid og rådighedstimer i værtslandet tæller med i opgørel-
sen.
På samme måde foreslår Danske Busvognmænd og ITD, at der skelnes mellem
international transport og cabotagekørsel. De to organisationer foreslår, at
chauffører, der kører international transport undtages for reglerne, mens
chauffører, som kører cabotagekørsel bør betragtes som udstationerede fra det
øjeblik, de optager gods/passagerer i den pågældende medlemsstat.
Jeg er enig med de to organisationer og Kommissionen i, at der er forskel på at
køre cabotagekørsel, som er national transport inden for én medlemsstat, og at
køre international transport, som pr. definition foregår i flere medlemsstater.
Forhandlingerne om sektorspecifikke regler for udstationering er i øjeblikket i
gang i EU, og der er netop fremsat et forslag om revision af reglerne om inter-
national buskørsel. I forhandlingerne om begge forslag vil jeg have en tæt dia-
log med Folketinget om fastlæggelsen af den danske holdning til spørgsmålene.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen
1
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1072/2009 af 21.oktober
2009 om fælles regler for adgang til markedet for international godskørsel.
2
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1073/2009 om fælles regler
for adgang til det internationale marked for buskørsel og om ændring af forordning
(EF) nr. 561/2006