Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0320 Bilag 10
Offentligt
1839073_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 199
Offentligt
Notat om det planlagte rørledningsanlæg i Østersøen - Nord
Stream 2
Kontor/afdeling
Energistyrelsens Center for
Energiressourcer
Undergrundsenheden
Dato
7. april 2017
J nr. 2015-3797
Energistyrelsen har den 3. april 2017 modtaget en ansøgning fra Nord Stream 2
AG om tilladelse til den del af to parallelle rørledninger (Nord Stream 2), som
forudses at skulle ligge på dansk havområde i Østersøen øst og syd om Bornholm.
Der er ansøgt om en linjeføring parallelt med den eksisterende Nord Stream 1
rørledning. Sammen med ansøgningen er der vedlagt en miljøvurdering af projektet
(VVM-redegørelse) samt en samlet VVM-redegørelse for hele rørledningsprojektet
(Espoo-rapport).
Ansøgningen vil blive behandlet med udgangspunkt i Danmarks internationale
forpligtelser på området. Eventuel ny EU-regulering på området vil blive inddraget i
behandlingen af sagen.
Af det modtagne materiale fremgår, at der planlægges bygget to ca. 1.200 km
lange parallelle rørledninger med en intern diameter på 1153 mm fra Narva Bay i
Rusland ned gennem russisk, finsk, svensk, dansk og tysk havområde i Østersøen
til Lubmin nær Greifswald i Tyskland, jf. kortbilag. På dansk havområde øst og syd
om Bornholm udgør rørledningsprojektet ca. 139 km.
Projektet er anslået til at koste ca. 8 mia. Euro, svarende til ca. 60 mia. kr. og
forventes at have en samlet teknisk kapacitet på 55 mia. m3 naturgas årligt.
Sammen med det allerede etablerede rørledningsanlæg Nord Stream vil den
samlede tekniske kapacitet komme op på 110 mia. m3 naturgas årligt.
Anlægsfasen forventes i givet fald at løbe fra 2018 til 2019, hvorefter systemet
afprøves i slutningen af 2019 med efterfølgende idriftsættelse.
Nord Stream 2 AG er etableret med henblik på at stå for planlægningen,
anlægsfasen og den efterfølgende drift af Nord Stream 2-rørledningsanlægget.
Virksomheden er baseret i Zug, Schweiz, og er ejet 100 pct. af Public Joint Stock
Company (PJSC) Gazprom.
Lovgivningen vedrørende rørledningsprojektet
Tilladelse til anlæg af transitrørledninger kan gives af Energistyrelsen.
Lovgrundlaget for at give en tilladelse til anlæg af transitrørledninger er
Kontinentalsokkelloven og statens højhedsret over søterritoriet.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
kom (2017) 0320 - Bilag 10: Kopi af EFK alm. del - svar på MFU spm. 63 om, hvilken dansk lovgivning og eventuelle internationale aftaler der vil kunne anvendes af regeringen til at påvirke en etablering af Nord Stream 2-forbindelsen, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1839073_0002.png
Kontinentalsokkelloven implementerer
bl.a. FN’s Havretskonvention, som Danmark
har undertegnet og vil skulle efterleve. I medfør af FN’s Havretskonvention er
Danmark forpligtet til, med respekt for ressourcer og miljø, at tillade anlæggelse af
transitrørledninger på kontinentalsoklen, om end man bl.a. kan anvise, hvor på
kontinentalsoklen sådanne skal føres igennem. Danmark har ikke tilsvarende pligt
på søterritoriet, men kan give tilladelse hertil. Der kan stilles vilkår om, at
rørledninger skal nedlægges uden for dansk søterritorium, hvor en lang række
hensyn af fortrinsvis miljø- og sikkerhedsmæssig karakter kan lægges til grund for
en sådan beslutning, som f.eks. hensynet til miljøet, maritim trafik, fiskerihensyn,
kulturarv, kommerciel udnyttelse af maritime områder, visse militære hensyn o. lign.
I forbindelse med de eksisterende Nord Stream-rørledninger blev der i 2009 givet
tilladelse til en linjeføring ind over søterritoriet, fordi det for Danmark var vurderet at
være den miljø- og sikkerhedsmæssige bedst mulige linjeføring i forhold til andre
undersøgte alternativer, herunder linjeføringer på kontinentalsoklen.
Før der kan gives en tilladelse i medfør af Kontinentalsokkelloven til nedlæggelse
af en rørledning med en diameter på over 800 mm, skal der foreligge en godkendt
miljøvurdering (VVM-redegørelse).
Espoo-konventionen
notificering af berørte lande med offentlig høring
Nord Stream 2 er yderligere omfattet af ESPOO-konventionen, da projektet kan
have virkninger på miljøet på tværs af landegrænser. Dette betyder, at Danmark
lige som de øvrige lande
er forpligtet til at notificere de eventuelt berørte lande
om projektet. Finland, Sverige, Rusland og Tyskland udsendte en notifikation i regi
af ESPOO den 16. marts 2017 med høringsfrist den 30. juni 2017.
Side 2/2