Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0320 Bilag 6
Offentligt
1803594_0001.png
Udenrigsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. oktober 2017
J nr. 2015-3797
Udenrigsudvalget har i brev af 14. september stillet mig følgende spørgsmål 312
alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Niko-
laj Villumsen (EL).
Spørgsmål 312
Hvad mener regeringen bør være EU’s position i forhold til Nord Stream 2,
og hvad har regeringen gjort for at fremme denne position?
Svar
Regeringen har konsekvent
og på alle niveauer
arbejdet målrettet for, at
Nord Stream 2 behandles på EU-niveau, fordi det er en sag med så mange
europæiske implikationer, at sagen ikke bør behandles af enkelte medlems-
lande.
Derfor noterede regeringen sig også med stor tilfredshed, at Kommissionen i
juni i år gik ind i sagen, da den fremsatte et forslag til rådsbeslutning om et
mandat til Kommissionen til at forhandle en aftale mellem EU og den Russi-
ske Føderation om de reguleringsmæssige rammer for anvendelsen af Nord
Stream 2.
Regeringen tager positivt imod Kommissionens forslag og kan som ud-
gangspunkt støtte det foreliggende udkast til rådsbeslutning. Der har endnu
kun været ganske få indledende drøftelser af sagen på embedsmandsniveau
i Bruxelles, hvor mange lande har ønsket afklaring omkring forskellige aspek-
ter i det fremsatte forslag. Overordnet set vil regeringen aktivt støtte og ar-
bejde for en hurtig vedtagelse af et mandat, der kan gøre det muligt for
Kommissionen at påbegynde forhandlinger med Rusland.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/1
www.efkm.dk