Nord Stream 2: Ny rørledning til Europas fremtidige
energiforsyning
Nord Stream 2 er en rørledning der skal transportere naturgas over 1.200 km fra verdens største
gasreserver i Rusland via den mest effektive rute gennem Østersøen til forbrugere i Europa. Nord Stream 2
er planlagt til at skulle følge ruten for den allerede anlagte Nord Stream-rørledning.
Nord Stream 2 fakta
Projektet udføres af Nord Stream 2 AG, der er placeret i Zug, Schweiz.
Tilladelse til rørledningen kræves af de fem lande, hvis eksklusive økonomiske zoner (EØZ) og/eller
territorialfarvand krydses af ruten. De fem lande er Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland.
Nord Stream 2 består af to parallelle 48-tommer rørledninger og er omkring 1.200 km (afhængigt af
den endelige rute).
Den årlige kapacitet er på 55 mia. kubikmeter gas om året (27,5 mia. kubikmeter pr. ledning), nok
til at levere energi til 26 millioner europæiske husstande om året.
Rørledningen skal gå fra sydvest for Sankt Petersborg og lander i nærheden af den nuværende Nord
Stream-rørledning i Tyskland, som ligger nær Lubmin.
139 kilometer gasledning planlægges at blive lagt i dansk farvand.
Rørlægningen udføres af specialiserede skibe, der håndterer hele svejsnings- og
rørlægningsprocessen. Processen kræver logistisk støtte fra havne i Østersøen i forhold til
betonbelægning og midlertidig opbevaring af rør.
Opførelse af begge rørledninger planlægges til 2018 og 2019, med ibrugtagning ultimo 2019.
Ejerskab og finansiering
Nord Stream 2 er ejet af det russiske PJSC Gazprom.
I april 2017 indgik fem store europæiske energiselskaber aftale med Nord Stream 2 om at stille
finansiering til rådighed for op mod 35 milliarder kroner - svarende til halvdelen af projektets pris.
De fem selskaber er det franske selskab ENGIE, østrigske OMV, engelske/hollandske Shell, tyske
Uniper og tyske Wintershall.
Nord Stream 2 er 100% privatfinansieret. De europæiske skatteydere betaler derfor ikke for Nord
Stream 2.
Tidslinje
3. april 2017 indleverede Nord Stream 2 sin VVM-rapport til godkendelse i Energistyrelsen.
29. august 2017 blev der afholdt høring på Bornholm om projektet.
Det er usikkert, hvornår en godkendelse kan forventes.
Forventet etablering af gasledningen er primo 2018/ultimo 2019.
Forventet ibrugtagelse af Nord Stream 2 er ultimo 2019.