kom (2017) 0463 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0463 Bilag 2
Offentligt

Udenrigsministeriet den 28. oktober 2017

Revideret grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Kopi til Færøudvalget, Grønlandsudvalget samt Miljø- og fødevareudvalget

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den

Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og

foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission

COM(2017) 463 final

Revideret notat. Ændringer er markeret i kursiv.

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets afgørelse om

EU’s

holdning til de næste tre møder i Den

Internationale Hvalfangstkommission (IWC).

Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes

migrerende

karakter, ikke vil være effektiv i EU’s vandområder, hvis den ikke følges op på globalt plan, og

IWC er den ansvarlige internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Kommissionens

forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre effektive internationale retlige rammer

for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal

bl.a. ske ved, at al hvalfangst bringes under IWC’s kontrol, at moratoriet mod kommerciel hvalfangst opretholdes,

at man modsætter sig nye typer hvalfangst, at man støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol

stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på hvalers helbred og trivsel. Forslaget

lægger endvidere op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der tages hensyn til en

rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk. Herudover

lægger forslaget op til, at der fra EU’s side bakkes aktivt

op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre procedurer mht. oprindelige folks hvalfangst. Endelig

foreslår Kommissionen, at man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s

legitimitet og integritet. Det

skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed, overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt

styrkelse af dialogen og samarbejdet med civilsamfundet. Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig

gældende mht. varetagelsen af Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt

om, at verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet man dog

samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer på det bedst mulige

videnskabelige grundlag. Kommissionens forslag kan derfor vise sig vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets

samlede interesser.

2. Baggrund

Kommissionen har 4. september 2017 fremsat

forslag til Rådets afgørelse om EU’s holdning til

de næste tre møder i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) (COM(2017) 463 final).

Forslaget er modtaget i dansk sprogversion ligeledes den 4. september 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 191, stk. 1 (miljøpolitik) og artikel 218, stk. 9

om EU’s holdning i organer, der træffer aftale med retlig virkning og indvirkning på

kom (2017) 0463 - Bilag 2: Revideret grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission

gennemførelse af Unionens politikker og lovgivning.

Forslaget behandles af Rådet, der træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Kommissionen begrunder sit forslag med, at beslutninger, der træffes i Den

Internationale Hvalfangstkommission (IWC) på afgørende vis kan påvirke indholdet af EU's

lovgivning. Kommissionen henviser endvidere til, at forslaget har til hensigt at understøtte den

effektive gennemførelse af Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivet) om beskyttelse af

hvaler i EU’s vandområde samt Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om kontrol af handel med

vilde dyr og planter (Washington-konventionen/CITES).

3. Formål og indhold

Kommissionen finder, at EU’s miljøpolitik, bl.a. pga. hvalernes

migrerende karakter, ikke vil være

effektiv i EU’s

farvande, hvis den ikke følges op på globalt plan, og at IWC er den ansvarlige

internationale organisation til bevarelse og forvaltning af hvalbestande. Rådet har i 2008, 2009 og

2011 vedtaget lignende holdninger. Danmark stemte imod disse holdninger, som på afgørende

vis ville begrænse den hvalpolitik, Danmark hidtil havde ført, som også er afpasset grønlandsk

og færøsk behov.

Kommissionens forslag bygger videre på de tidligere rådsafgørelser. Hovedformålet er at sikre

effektive internationale retlige rammer for bevaring og forvaltning af hvaler, der garanterer en

mærkbar forbedring af hvalers bevaringsstatus. Det skal bl.a. ske ved, at alle IWC-medlemmers

hvalfangst bringes under IWC’s kontrol samt opretholdelse af det midlertidige forbud

(moratoriet) mod kommerciel hvalfangst fra 1986. Kommissionen foreslår endvidere, at EU

modsætter sig nye typer hvalfangst, støtter at videnskabelig hvalfangst uden for IWC’s kontrol

stoppes, at oprettelsen af hvalreservater støttes, samt at man øger fokus på hvalers helbred og

trivsel.

Forslaget lægger op til, at oprindelige folks traditionelle hvalfangst fortsat støttes, og at der tages

hensyn til en rettighedsbaseret tilgang for oprindelige folk, mens det anerkendes, at hvaler er

migrerende arter. Støtten skal betinges af, at hvalfangsten er bæredygtig, reguleres korrekt og sker

inden for rammerne af de lokale behov for underhold. Herudover lægger forslaget op til, at der

fra EU’s side bakkes aktivt op om arbejdet i IWC om at skabe øget forståelse og bedre procedurer

mht. oprindelige folks hvalfangst.

Endelig foreslår Kommissionen, at

man fra EU’s side støtter forslag, der kan styrke IWC’s

legitimitet og integritet. Det skal bl.a. ske gennem øget gennemsigtighed, ansvarlighed,

overholdelse og håndhævelse af IWC’s regler samt styrkelse af dialogen og samarbejdet med

civilsamfundet.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for statsfinanser,

erhvervsøkonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet i Danmark.

samfunds-

eller

Hvaler er i forvejen totalfredede i EU’s

farvande. Forslaget kan få konsekvenser for Grønlands

hvalkvoter, samt for Grønland og Færøerne i forhold til traditionel småhvalfangst, som IWC ikke

forvalter i dag.

8. Høring

Forslaget har været i høring hos relevante myndigheder i Grønland og Færøerne, og der er

iværksat en høring blandt relevante interesseorganisationer.

Der er modtaget høringssvar fra WWF

Verdensnaturfonden i Danmark, Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO) samt

Sammenslutningen af Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

–

KNAPK). Endvidere har Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri) afgivet supplerende

bemærkninger.

WWF Verdensnaturfonden i Danmark

WWF Verdensnaturfonden (Danmark) vil gerne takke for muligheden for at kommentere på Europa

Kommissionens

forslag til EU’s holdning til de næste tre møder i IWC.

IWC har igennem årene udviklet sig fra en hvalfangstorganisation til en international organisation, der arbejder

med alle aspekter vedrørende både beskyttelse af hvaler, forskning i hvaler og udnyttelse af hvaler. WWF finder

det positivt, at IWC i dag har dette bredere mandat.

WWF Verdensnaturfonden vil i forlængelse heraf gerne opfordre til, at de tre nationer i Rigsfællesskabet arbejder

sammen med sigte for både beskyttelse og forvaltning af hvaler. Forurening af havene, kontaminanter,

klimaforandringernes konsekvens for bestandene af hvaler og udfordringerne ved en stadig øget shipping er emner

som Rigsfællesskabet samlet bør arbejde med.

WWF Verdensnaturfonden har igennem det seneste år arbejdet med støj og hvorledes støj fra skibe påvirker

havpattedyr1. Vi har fokuseret på en række arter, der er hjemmehørende i Baffinbugten, og har fokuseret på

aktuelle planer om at sejle jernmalm fra et mineprojekt på Baffinland ned langs den grønlandske vestkyst og videre

mod markeder i Europa. Konklusionen er, at vi ved ganske lidt om hvalers hørelse og om reaktioner på og

langsigtede konsekvenser af støj fra eksempelvis skibe, der sejler igennem vigtigt habitat. Vi har identificeret en

række muligheder for at reducere konsekvenserne af stadig øget skibstrafik, herunder ændringer i konstruktion af

skrog og skrue, reduktion af fart samt tilrettelæggelse af skibsruter ud fra viden om følsomme områder og

sæsonvariation. Lukning af de mest sårbare områder lader sig umiddelbart implementere, men de øvrige indsatser

er betinget af internationalt samarbejde.

Dyreværns-Organisationernes Samarbejds-Organisation (DOSO)

DOSO dækker med sine medlemsforeninger omkring 130.000 medlemmer og støtte-medlemmer.

DOSO går ind for at al fangst af hvaler afvikles (undtagelse for inuitter). Indtil fangsten er afviklet, skal denne

foregå således, at dyret dør øjeblikkeligt. Dette betyder for store hvaler, at fangsten uden forsinkelse skal begrænses

til vågehval, og den skal ske under anvendelse af den varme harpun, der er udviklet til anvendelse på vågehval.

Under henvisning til Udenrigsministeriets mail af 29.september, skal DOSO bemærke følgende:

DOSO har sammen med en koalition af danske NGO’er i over ti år forud for IWC’s møder

rettet henvendelse

til Udenrigsministeriet og opfordret til, at Danmark i IWC gjorde sig til talsmand for en række initiativer til

gavn for alle hvalbestande verden over, herunder bl.a. opretholdelse af moratoriet, oprettelse af hvalreservater, fokus

på conservation indenfor IWC samt øget transparens og mulighed for civilsamfundets deltagelse i

beslutningsprocesserne omkring IWC’s arbejde.

DOSO noterer sig, at det foreliggende forslag til Rådets afgørelse om den holdning, der skal indtages på Den

Europæiske Unions vegne på de tre næste møder og de ekstraordinære møder og foranstaltninger i tilknytning

hertil i Den Internationale Hvalfangstkommission, inddrager de hensyn og sætter de prioriteringer, som vi og andre

danske NGO’er har gjort os til talsmænd

for.

DOSO skal derfor opfordre til, at Danmark uden forbehold støtter op om Kommissionens foreliggende forslag.

Fiskere og Fangere i Grønland (Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat

–

KNAPK)

Som repræsentanter for den nutidige og oprindelige fangstkultur er vi taknemmelige for støtten fra EU og IWC

til fortsat at drive bæredygtig hvalfangst som oprindelige folk.

I et område hvor landbrug ikke har samme vilkår og betydning som den europæiske, har brugen af havets ressourcer

altid været en vigtig del af opretholdelsen af livet og trivslen hos Inuit.

Det er vanskeligt at sammenligne betydningen af hvalfangsttraditionen for den grønlandske kultur med andre

kulturers traditioner som f.eks. landbrugskulturernes. Tilnærmelsesvist kan man sammenligne kulturen med

vindyrkning, som dog ikke er livsnødvendigt, men for mange er lig med den vestlige verdens kultur.

KNAPK har siden 1988 arbejdet for forbedring og effektivisering af fangstmetoder og redskaber, især indførelsen

af de forskellige typer hvalgranater til store hvaler, der monteres på harpunkanoner. KNAPK og deres fangere har

altid deltaget og bidraget til de forbedringer og informationskampagner som både Naalakkersuisut og

NAMMCO har arbejdet med. KNAPK har også deltaget i IWC's drøftelser om fangstmetoder og bidraget med

viden og erfaringer under IWC møderne. Fangerne har deltaget i indsamling af data fra hvalfagnster, så vi kan

dokumentere forbedringerne, og som er blevet rapporteret til både IWC og NAMMCO.

Nutidige krav om hurtig aflivning har betydet at en del ejere af fiskefartøjer har investeret i harpunkanoner, for

mange fartøjsejere indebærer hvalfangst med harpunkanoner dog betydelige udgifter til vedligeholdelse af udstyr,

aflønning af mandskab, brændstofforbrug og indkøb af hvalgranater, disse udgifter der skal indtjenes gennem salg

af hvalprodukter i et tyndt befolket område bliver langt fra dækket af indtægterne fra hvalfangsten, samtidigt

tilfalder kød og andre hvalprodukter de der har råd.

Aflivning af fritlevende dyr indebærer naturligvis at et vist antal dyr må leve et minut eller to længere i forhold til

hvis de var sat i en aflivningsbås.

Den gældende bekendtgørelse for hvalfangst i Grønland tillader riffelfangst af et vist antal vågehvaler primært i de

bosætninger hvor der ikke er harpunfartøjer, det er typisk bygder og udkantsområder uden større fiskeindustri eller

anden beskæftigelse, hvor fangst er den primære indtægtskilde for vore medlemmer. Riffelfangst af vågehvaler udføres

som regel af erfarne erhvervsfangere samtidigt er det af betydning for livskvaliteten og selvopretholdelsen i

udkantsområderne, da supplementet fra fangst af store hvaler, giver kød, spæk og mattakforsyning til vinteren.

Afslutningsvis må KNAPK understrege, at det er et nationalt anliggende hvordan, hvornår og hvem der fanger de

store hvaler. Den væsentligste er at kødforsyning foregår.

Til sidst vil vi fra KNAPK sige at vi støtter initiativer der har til hensigt at fremme inklusion af bruger viden,

sammen med videnskabelig rådgivning, i forvaltningen af levende ressourcer. Brug af traditionel viden nævnes i flere

internationale aftaler som vigtige redskaber i et Arktis som oplever store ændringer, f.eks. Kiruna deklarationen

af 2013 og Biodiversitetskonventionen (artikel 8(j)).

Naalakkersuisut (Departementet for Fangst og Fiskeri)

Departementet for Fangst og Fiskeri oplyser, at i Grønlands hvalfangst har man hvalgranater til både vågehvaler,

finhvaler, pukkelhvaler og grønlandshvaler. Ikke alle byer og bygder har fartøjer med harpunkanon eller

tilstrækkelig antal, hvorfor Naalakkersuisut anvender bekendtgørelsens hjemmel til at tildele en begrænset kvote

af vågehval til riffelfangst, hvor der er konkrete krav og betingelser for f.eks. antal joller, kaliber, udstyr m.v. før

sådan en fangst tillades.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger ikke nogen offentlige tilkendegivelser fra nogen af de øvrige medlemsstater, men

baseret på erfaringerne fra tidligere er det formodningen, at forslaget vil blive accepteret eller

mødt positivt af de fleste medlemslande.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er bevidst om de særlige hensyn, der gør sig gældende mht. varetagelsen af

Rigsfællesskabets interesser vedr. hvaler. Regeringen deler Kommissionens synspunkt om, at

verdens hvalbestande skal sikres den bedst mulige beskyttelse mod uforsvarlig udnyttelse, idet

man dog samtidig fra dansk side støtter princippet om en bæredygtig udnyttelse af havets

ressourcer på det bedst mulige videnskabelige grundlag. Kommissionens forslag kan derfor vise

sig vanskeligt at forene med Rigsfællesskabets samlede interesser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Udenrigsministeriet