Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0469 Bilag 2
Offentligt
Grund- og nærhedsnotat: Indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New
Zealand
1. Resumé
Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med tilhørende
forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med New
Zealand om en frihandelsaftale.
Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for at øge handelen og investeringerne
mellem EU og New Zealand.
2. Baggrund
I en fælles erklæring af 29. oktober 2015 fra EU's ledere og New Zealand blev det besluttet at
arbejde hen imod iværksættelsen af forhandlinger om en frihandelsaftale med henblik på at
styrke det bilaterale handelsforhold mellem EU og New Zealand.
EU-Kommissionen har efterfølgende den 13. september 2017 fremlagt udkast til
forhandlingsdirektiver, der bemyndiger Kommissionen til at indlede forhandlinger med New
Zealand.
3. Formål og indhold
Rådet ventes i løbet af andet halvår 2017 at skulle tage stilling til forslag til rådsbeslutning med
tilhørende forhandlingsdirektiver om, at EU kan indlede forhandlinger med New Zealand om
en frihandelsaftale. Formålet med at indgå en frihandelsaftale er at skabe bedre betingelser for
at øge handelen og investeringerne mellem EU og New Zealand.
Dette inkluderer yderligere gensidig liberalisering af handel med varer og tjenesteydelser og
fastsættelse af regler vedførende en lang række handels- og investeringsrelaterede spørgsmål.
Udkastet til forhandlingsdirektiver lægger bl.a. op til, at EU i forhandlingerne med New
Zealand skal søge at inkludere nedenstående elementer:
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
liberalisering af handel med varer, tjenesteydelser og udenlandske direkte investeringer
fjernelse af begrænsninger for løbende betalinger og kapitalbevægelser, der vedrører
transaktioner, der liberaliseres
et højt niveau for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder geografiske
betegnelser
liberalisering af gensidig adgang til offentlige udbud
bestemmelser vedrørende konkurrence, herunder konkurrenceregler
et specifikt SMV-kapitel
bæredygtig udvikling og handelsmæssige aspekter af arbejds- og miljøstandarder
bestemmelser om aspekter af energi og råmaterialer
bestemmelser om gennemsigtighed i lovgivning
fremme af informationsudveksling, øget anvendelse af god reguleringspraksis og øget
reguleringssamarbejde
en effektiv og bindende tvistbilæggelsesordning mellem de to aftaleparter i tilfælde af
uenighed om aftalens gennemførelse
 kom (2017) 0469 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand
2
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres, hvad angår udkastet til forhandlingsdirektiver, men vil
blive informeret fuldt ud på alle trin af forhandlingerne. Parlamentet ventes i øvrigt at vedtage
en udtalelse.
Europa-Parlamentet skal i henhold til TEUF artikel 207, jf. artikel 218, godkende en eventuel
aftale.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet handelspolitikken er EU-
enekompetence. Udkastet fremsættes under henvisning til TEUF artikel 207, idet de omfattede
elementer alene henhører under EU-enekompetence.
Hvis forhandlingsdirektiverne efter behandling i Rådet måtte indeholde elementer, der vedrører
kompetenceområder, der er delt mellem medlemsstaterne og EU, kan aftalen indgås som en
blandet aftale. Hvis aftalen måtte indeholde elementer, der er ren medlemsstatskompetence,
skal aftalen indgås som en blandet aftale.
Eftersom der er tale om en international aftale mellem EU og Australien, der skal regulere
EU’s
samlede handelsrelationer med Australien, er det regeringens vurdering, at medlemsstaterne
ikke alene kan opfylde formålet, og at nærhedsprincippet derfor også i disse tilfælde ville være
overholdt.
6. Gældende dansk ret
En færdigforhandlet frihandelsaftale mellem EU og New Zealand forventes ikke at få
konsekvenser for gældende dansk ret.
7. Konsekvenser
Indgåelse af en frihandelsaftale med New Zealand forventes at få positive
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser i form af bl.a. øget eksport, øget
vækst og et større beskatningsgrundlag.
For så vidt angår de statsfinansielle konsekvenser, forventes disse hovedsageligt at ske indirekte
via EU-budgettet i form af lavere toldindtægter. Dog berøres danske offentlige indtægter også,
idet 20 % af toldprovenuet går til de enkelte medlemslande. Lavere egne indtægter til EU-
budgettet vil alt andet lige medføre et højere dansk bidrag. De statsfinansielle virkninger af
lavere toldindtægter ventes dog på sigt at blive modvirket af øget vækst og
beskatningsgrundlag.
En frihandelsaftale med New Zealand forventes ikke at have negative konsekvenser for miljøet
eller beskyttelsesniveauet. Aftalens bestemmelser på området for bæredygtig udvikling kan have
positive konsekvenser for miljøet og beskyttelsesniveauet.
 kom (2017) 0469 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand
1800861_0003.png
3
8. Høring
Kommissionen har gennemført en offentlig online-høring, som er offentliggjort på webstedet
for Generaldirektoratet for Handel (DG Trade).
Sagen blev sendt i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, inklusive erhvervs- og
civilsamfundsorganisationer, d. 19. september 2017. Der er indkommet høringssvar fra Danske
Rederier, Det Økologiske Råd, LO, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Industri og Landbrug &
Fødevarer.
Danske rederier:
Danske Rederier er generelt positivt indstillet overfor forhandlingsdirektivet, og at forslaget
afspejler den nødvendige integration af fokus på bæredygtighed indenfor bl.a. emner såsom
arbejdstagerrettigheder og miljø.
Vi noterer desuden med tilfredshed, at der i bilagene til både aftalen med Australien og med
New Zealand, i afsnittet vedr. handel med tjenesteydelser, fremhæves vigtigheden af
inkludering af forhandlinger om international søtransport. Dette bør naturligvis være baseline i
forhandlingsmandatet for EUCO på denne - og enhver fremtidig handelsaftale.
Såfremt der måtte være spørgsmål til ovenstående, uddyber Danske Rederier naturligvis gerne
på de fremsendte bemærkninger.
Det Økologiske Råd:
DØR støtter et retfærdigt og regelbaseret multilateralt handelssystem, der understøtter en
bæredygtig omstilling, herunder opfyldelse af klimaaftalen fra COP21 og
FN’s
bæredygtighedsmål 2030.
DØR mener, at Danmark og EU skal prioritere det multilaterale samarbejde og brede aftaler
om fremtidens regler for grænseoverskridende handel og investeringer. DØR henstiller til, at
Danmark arbejder for, at nærværende bilaterale forhandlinger ikke medfører, at det
multilaterale spor nedprioriteres og svækkes yderligere.
DØR støtter intentionen om, at frihandelsaftalerne indeholder kapitler om handel og
bæredygtig udvikling, der fremmer overholdelsen og en effektiv gennemførelse af bl.a.
multilaterale aftaler, herunder klimaaftalen fra Paris. For at disse kapitler skal have en reel værdi
bør de være bindende og have samme status som andre kapitler i aftalen, således at de giver
mulighed for sanktioner, såfremt en part til aftalen misligholder forpligtelserne under kapitlet.
Såfremt kapitlerne om handel og bæredygtig udvikling blot giver parterne mulighed for at starte
en dialog i tilfælde af misligholdelse af forpligtelserne, vil de reelt set ikke have nogen værdi for
miljø og klima, sådan som vi har set i flere tidligere indgåede handelsaftaler.
Vedrørende
”bestemmer
om aspekter af energi og
råmaterialer”
er det bekymrende, at det
ønskes at
”begrænse
konkurrenceforvridende
adfærd”.
Dette står i modsætning til samme
kapitels intention om at understøtte og fremme
”handel
og udenlandske direkte investeringer
yderligere i sektoren for vedvarende
energi”.
En favorisering af vedvarende energi, herunder
yderligere afgifter, skatter og eventuelle forbud mod klimaskadelig energi og råmaterialer, er en
del af både den eksisterende og især fremtidige værktøjskasse til at begrænse klimaforandringer
 kom (2017) 0469 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand
1800861_0004.png
4
og opfylde målene fra Paris-aftalen. For at undgå tvetydighed ved eventuelle fremtidige tvister,
bør det i dette kapitel gøres mere eksplicit, at konkurrenceforvridning til fordel for klimavenlige
teknologier, herunder vedvarende energi, ikke kan undgås. Det må blot ikke være
konkurrenceforvridning vendt mod eller til fordel for bestemte virksomheder eller nationer,
men udelukkende for klimavenlige teknologier.
LO:
Det er afgørende for LO, at forhandlingsdirektivet indeholder tydelige ambitioner om, at
handelsaftalen skal fremme bæredygtighed i forhold til arbejdstagerrettigheder, miljø og
klimaforhold.
Med vedtagelsen af
FN’s
bæredygtighedsmål og EU Kommissionens målsætning om at bidrage
til målenes realisering vil det være nødvendigt at tage flere værktøjer i brug og i LO ser vi et
stort potentiale i at anvende handelsaftaler som et værktøj, der kan fremme respekten for
internationale standarder, ikke mindst de konventioner mv. vedtaget af ILO.
Belært af de erfaringer der indtil nu er gjort med
EU’s
bilaterale handelsaftaler er det vigtigt, at
man i de indledende faser får fastlagt hvilke udfordringer der er for arbejdstagerrettighederne.
Den konsekvensanalyse, som er indeholdt i udkast til forhandlingsdirektiv er et skridt i den
retning, men den må følges op af en klar prioriteret plan for implementering og håndhævelse.
Endelig er det afgørende for LO, at civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter i EU og
New Zealand bliver hørt i processen.
Forbrugerrådet Tænk:
Forbrugerrådet Tænk finder naturligvis, at det er prisværdigt, at Kommissionen denne gang har
offentliggjort udkast til "forhandlingsdirektiver" vedr. frihandelsaftaler med Australien og New
Zealand.
EU Kommissionens formand Jean Claude Juncker udtalte da også på et møde i dag i Bruxelles,
hvor vi var til stede, at nu var der ikke nogen der kunne sige, at det foregik i det skjulte.
Forbrugerrådet Tænk må imidlertid beklage, at det ikke er muligt at afgive en udtalelse på den
meget korte tidsfrist, idet vi bemærker, at den første aftale mellem EU og Australien vedr. dette
emne er fra november 2015.
Da der er tale om kommende aftaler mellem EU og de pågældende lande, har vi været i kontakt
med vores europæiske organisation, BEUC, der også har modtaget mandaterne til udtalelse,
men heller ikke de har haft mulighed for på den korte tid at vurdere de fremsendte papirer.
Forbrugerrådet Tænk skal imidlertid udtale, at vi har noteret os, at et af formålene er at øge
fordelene for forbrugerne - i hvilken forbindelse vi skal minde om, at det længe har været et
krav fra forbrugersiden, f.eks. da man indførte SME kapitler, at der blev fokuseret på hvilke
fordele de konkrete frihandelsaftaler måtte give forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk har også
bemærket, at der henvises til Kommissionens "Trade for all" papir, der har mange gode takter.
 kom (2017) 0469 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand
1800861_0005.png
5
Vi er netop i dag blevet orienteret om, at der d. 13. september også blev offentliggjort et papir
om det Multilaterale Investment Court, MIC, som ligeledes er sendt i høring i Bruxelles.
Vi skal derfor tilføje, at selvom det er godt, at man er gået bort fra privat voldgift, er vi og vores
europæiske forbrugerorganisation, BEUC fortsat kritisk overfor det foreslåede system.
Dansk Industri:
Dansk Industris medlemmer har alene offensive interesser i forhold til indgåelse af handels- og
investeringsaftaler med Australien og New Zealand, og vi ser derfor frem til indgåelse af
ambitiøse aftaler med begge lande, hvor ambitionen må være at skabe fuld markedsadgang på
ensartede vilkår for europæiske virksomheder på hhv. det australske og new zealandske marked,
og omvendt give virksomheder fra de to lande en fuld og lige adgang til det europæiske marked.
Vi kan derfor fuldt ud bakke op om de forhandlingsmål, der er opstillet i
forhandlingsdirektiverne og ser frem til, at parterne hurtigt når frem til en aftale. EU og Canada
har som bekendt i dag taget hul på at høste gevinsterne ved CETA-aftalen, og ambitionen bør i
store træk være, at replicere indholdet i CETA-aftalen i forbindelse med aftalerne med
Australien og New Zealand, uden at der på samme vis kommer til at gå otte år fra igangsættelse
af forhandlingerne til virksomhederne kan begynde at drage fordel af en aftale. Mange af de
ting, som vi er blevet enige med Canada om, bør således kunne overføres direkte til disse to
aftaler, uden at der bør være behov for at trække noget fra eller lægge noget til. Det vil
ydermere give den fordel, at der skabes konsistens imellem aftalerne, hvilket vil gøre det lettere
for virksomhederne at anvende handelsaftalerne. Forskelle mellem handelsaftaler
–
særligt når
det kommer til oprindelseslandsregler
–
giver som bekendt mange udfordringer og kvaler for
virksomhederne og reducerer anvendelsesgraden af aftalerne.
Vi har noteret os, at der ikke lægges op til at forhandle investeringsbeskyttelsesaftaler med
Australien og New Zealand i regi af nærværende aftaler, men at der i stedet vil blive søgt deres
opbakning til etablering af en multilateral investeringsdomstol. DI kan tilslutte sig denne
tilgang, dels fordi det vil betyde, at det vigtige, men kontroversielle,
investeringsbeskyttelsessystem ikke kommer til at overskygge nærværende handels- og
investeringsforhandlinger, dels fordi det er væsentligt at få disse to lande med om bord, hvis det
skal lykkedes at overbevise resten af det globale samfund om fordelene ved at etablere en
multilateral investeringsdomstol.
Landbrug & Fødevarer:
Landbrug & Fødevarer støtter
EU’s
aktive handelspolitiske dagsorden. En reguleret samhandel
baseret på bilaterale frihandelsaftaler er en central forudsætning for eksporten fra den danske
landbrugs- og fødevareklynge.
Landbrug & Fødevarer støtter udkast til direktiver til grund for frihandelsforhandlinger med
hhv. Australien og New Zealand. Med få undtagelser har den danske landbrugs- og
fødevareklynge kun offensive interesser i frihandelsaftaler med de to lande.
Landbrug & Fødevarer lægger især vægt på kapitlerne om markedsadgang for landbrugs- og
fødevarer samt SPS.
 kom (2017) 0469 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om indledning af forhandlinger om frihandelsaftale med New Zealand
6
Landbrug & Fødevarer ser ikke et særligt behov for at lade et kapitel om investeringsbeskyttelse
være omfattet af frihandelsaftalerne, idet dette kan forhandles særskilt i stand-alone
investeringsbeskyttelsesaftaler.
Landbrug & Fødevarer forbeholder sig ret til at vende tilbage med mere konkrete input til
forhandlingerne, når de er indledt på baggrund af forhandlingsdirektiverne.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forventningen er, at
EU’s
medlemslande generelt vil stille sig positive over for at indlede
forhandlinger om en frihandelsaftale mellem EU og New Zealand, idet der dog kan ventes
drøftelse af, i hvilken grad investeringsområdet skal medtages i en aftale. Der forventes som
udgangspunkt forskellige vægtninger blandt medlemslandene for så vidt angår offensive og
defensive handelsinteresser.
Eftersom Kommissionen har valgt at fremlægge udkast til forhandlingsdirektiver, der alene
indeholder områder under EU-enekompetence kan der endvidere opstå drøftelse af
konsekvenserne heraf, herunder godkendelsesprocedurer samt sikring af nationale parlamenters
involvering.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at EU indleder forhandlinger om en frihandelsaftale med New Zealand med
henblik på at styrke rammevilkårene for samhandel og investeringer til gavn for danske
virksomheder og dansk vækst.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 6. oktober 2017.