kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0495 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

2. november 2017

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplys-

ninger i Den Europæiske Union, KOM (2017) 495

Nyt notat

Resumé

Kommissionen har den 13. september 2017 fremsat forslag til forordning

om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den

Europæiske Union, KOM (2017) 495. Formålet med forslaget er at øge

mængden af databaserede tjenester på tværs af grænser, tjenester der i dag

i flere tilfælde hindres af nationale restriktioner for, hvor data må opbeva-

res. Forslaget skal samtidig sikre, at offentlige myndigheder stadig har mu-

lighed for at få udleveret data til kontrol, fx regnskabsdata. Endelig vil

Kommissionen fremme muligheden for, at erhvervsdrivende frit kan skifte

udbyder af datahosting-tjenester, fx cloud-tjenester.

En vedtagelse af forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af behov for tilpasning af dansk lovgivning, der indeholder restriktio-

ner for opbevaring af data. Forslaget vurderes umiddelbart at medføre er-

hvervsøkonomiske lettelser for danske virksomheder.

At sikre frie datastrømme i EU har længe været en prioritet for regeringen,

og derfor hilses Kommissionens forslag velkomment. Forslaget vurderes at

forbedre virksomheders muligheder for at operere på tværs af grænserne og

indrette deres forretning mere effektivt. Samtidig sikres myndigheders kon-

trol med og adgang til data. Regeringen støtter derfor Kommissionens for-

slag.

Baggrund

Den 13. september 2017 fremsatte Kommissionen et forslag til forord-

ning om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

i Den Europæiske Union, KOM (2017) 495. Forslaget er modtaget i

dansk sprogversion den 11. oktober 2017.

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Forslaget fremsættes som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”En

strategi for et digitalt indre marked i EU” KOM (2015) 192 fra maj 2015,

som udstikker Kommissionens strategi for at styrke det digitale indre

marked. Af strategien fremgår det blandt andet, at Kommissionen vil fo-

reslå et initiativ til at fjerne begrænsninger for fri udveksling af data samt

uberettigede restriktioner for placeringen af data.

I januar

2017 fremsatte Kommissionen meddelelsen ”Opbygning af en

europæisk dataøkonomi”. Kommissionen fremhæver her, at der er brug

for moderniserede og sammenhængende regler som ramme for at under-

støtte en fri udveksling af data på tværs af grænser i EU. Fraværet af klare

juridiske rammer kan medføre en ineffektiv udvikling af Europas data-

økonomi. På baggrund af meddelelsen igangsatte Kommissionen derfor

en offentlig høring om rammerne for en europæisk dataøkonomi samt en

dialogproces med medlemsstater og relevante interessenter i foråret 2017.

Regeringen besvarede Kommissionens spørgeskema og afgav hørings-

svar i april 2017.

Regeringen har i forløbet været meget aktiv fortaler

for, at Kommissionen skulle fremsætte et forslag om datastrømme.

I april 2016 blev den generelle databeskyttelsesforordning (forordning

2016/679/EU) vedtaget, der sikrer en ensartet persondatabeskyttelse på

tværs af EU. Databeskyttelsesforordningen indfører et princip om fri be-

vægelighed for persondata. Det nærværende forslag til forordning søger

at indføre et tilsvarende princip for andre data end personoplysninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om den Euro-

pæiske Unions funktion, og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalifi-

ceret flertal.

Formål og indhold

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Formålet med Kommissionens forslag er overordnet at opnå større konkur-

rence og et integreret marked i EU for data hosting-tjenester og andre data-

behandlingstjenester. Konkret søger forslaget at:

1. Øge databaserede tjenester på tværs af grænser, tjenester der i dag i

flere tilfælde hindres af nationale restriktioner for, hvor data må

opbevares.

2. Sikre, at offentlige myndigheder stadig har mulighed for at få udle-

veret data til kontrol, fx regnskabsdata.

3. Fremme muligheden for, at erhvervsdrivende frit kan skifte udby-

der af datahosting-tjenester, fx cloud-tjenester.

Høringssvaret er oversendt til Folketinget den 2. maj 2017

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Ved at etablere en veldefineret juridisk ramme kombineret med samarbejde

på tværs af medlemsstater og via selvreguleringsaftaler om dataportabilitet

skal forslaget fremme en mere klar retstilstand og øge den generelle tillid på

området.

Forordningen skal gælde for opbevaring og behandling af data i elektronisk

form i EU, bortset fra persondata. Forordningen skal gælde for tjenester til

brugere, der opholder sig i eller er etableret i EU, uanset om tjenesteudbyde-

ren er etableret i EU, samt for fysiske såvel som juridiske personer i EU, der

udfører datatjenester til eget behov.

’Data’ afgrænses

i forslaget til alle data, der ikke er omfattet af databeskyt-

telsesforordningen (KOM (2026) 679). Datalokationskrav afgrænses som

ethvert krav, forbud, betingelse, begrænsning eller anden form for krav, der

fremgår af lovgivning, forskrifter eller administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne, som pålægger opbevaring eller behandling af data til med-

lemsstatens eget territorium eller hindrer opbevaring af data i andre med-

lemsstater.

Princip om fri bevægelighed for andre data end personoplysninger.

Forslaget fastsætter et princip for fri bevægelighed for data inden for EU.

Forslaget medfører, at alle krav om fysisk placering af data, der ikke kan

begrundes i hensyn til offentlig sikkerhed forbydes. Betragtningerne præci-

serer, at hensyn til offentlig sikkerhed skal forstås i overensstemmelse med

artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der om-

handler undtagelser til retten til fri etablering i det indre marked. Det følger

endvidere af betragtningerne, at et krav også skal opfylde princippet om

proportionalitet jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde.

Medlemsstaters lovudkast indeholdende datalokationskrav skal notificeres

til Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet ((EU)

2015/1535). Medlemsstaterne skal inden for 12 måneder efter forslagets

ikrafttrædelse sikre, at deres lovgivning er i overensstemmelse med forsla-

get. Information om eventuelle datalokationskrav, der stilles med henvis-

ning til offentlig sikkerhed, skal endvidere offentliggøres online hos et nati-

onalt kontaktpunkt.

Dataadgang for kontrolmyndigheder.

Forslaget fastslår, at offentlige myndigheder fortsat skal kunne kræve ad-

gang til data som led i deres tilsyn, og at virksomheder og borgere ikke kan

nægte dette med henvisning til, at deres data er fysisk placeret i en anden

medlemsstat. Forslaget påvirker således ikke medlemsstaternes adgang til at

stille lovkrav om, at offentlige kontrolmyndigheder skal have adgang til

data uanset placering, som det fx er tilfældet i den danske bogføringslov.

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Forslaget etablerer derudover en samarbejdsmekanisme mellem medlems-

staterne. Mekanismen skal sikre, at hvis offentlige myndigheder har udtømt

alle muligheder for på egen hånd at få adgang til data i en virksomhed, skal

medlemsstaten kunne kontakte den medlemsstat, hvor data er fysisk opbe-

varet, for at få hjælp til at opnå adgang til data.

Brancheaftaler om dataportabilitet.

Med forslaget forpligter Kommissionen sig til at fremme udviklingen af

selvreguleringsaftaler på fællesskabsniveau, der definerer retningslinjer for

gode kontraktbetingelser om portering af data for professionelle brugere.

Forslaget skal sikre og fremme professionelle brugeres mulighed til at skifte

tjenesteudbyder på datahostingmarkedet, fx til cloud-løsninger. Kommissi-

onen vil evaluere effekten af indsatsen senest 2 år efter forslagets ikrafttræ-

delse.

Nationale kontaktpunkter.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege et nationalt kontaktpunkt,

der skal samarbejde med kontaktpunkter i de øvrige medlemsstater, jf.

blandt andet ovenstående afsnit om adgang til data for kontrolmyndigheder.

En medlemsstat skal således kunne sende en motiveret anmodning til det

nationale kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor data fysisk opbevares, og

anmode om assistance til at opnå kontroladgang til data.

De nationale kontaktpunkter skal stå for kontakten til relevante offentlige

myndigheder inden for egen medlemsstat, der er ansvarlig for den type data,

som der ønskes adgang til, fx på regnskabsområdet. De relevante myndig-

heder skal dels svare den anmodende medlemsstat og dels informere det

nationale kontaktpunkt, om mulighederne for at hjælpe med at opnå adgang

til data.

Endelig giver forslaget Kommissionen beføjelse til at indføre gennemførel-

sesretsakter for at sætte nærmere krav til standardformularer, responstid og

proceduren for anmodning om hjælp til adgang til data for offentlige myn-

digheder.

Oprettelse af en komité for frie datastrømme.

Efter forslaget skal der nedsættes en komité for frie datastrømme i overens-

stemmelse med komitologiforordningen ((EU) 182/2011). Komitéen skal

assistere Kommissionen i udarbejdelsen af de gennemførelsesretsakter, der

henvises til under afsnittet om de nationale kontaktpunkter.

Evaluering og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Kommissionen skal efter forslaget senest 5 år efter forslagets ikrafttrædelse

gennemføre en evaluering af forordningen. Kommissionen foreslår, at for-

slaget træder i kraft 6 måneder efter sin offentliggørelse i EU-Tidende.

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re i TEUF art. 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget fra Europa-

Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fokuserer i sin vurdering af nærhedsprincippet på, at for-

slagets har til formål at sikre et bedre fungerende indre marked for da-

tahosting og lignende tjenester. Disse tjenester er ikke begrænset til en

medlemsstat og fri bevægelighed for andre data end personoplysninger i

EU kan ikke alene indføres af medlemsstaterne på nationalt niveau. En

national tilgang kan ifølge Kommissionen endvidere føre til store forskel-

le i omfang og betingelser for krav til fysisk opbevaring af data, forskelle

der udgør yderligere omkostninger for virksomheder, herunder især

SMV’er.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at et opgør med nationale be-

grænsninger for opbevaring af data er nødvendigt for at forbedre de europæ-

iske virksomheders muligheder for på tværs grænserne i det indre marked at

udnytte de potentialer, der ligger i den digitale økonomi. Det er på den

baggrund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

I Danmark er der umiddelbart identificeret ét krav, der kan falde inden for

forslagets anvendelsesområde.

Den statslige regnskabsbekendtgørelse indeholder et krav om, at regn-

skabsmateriale skal opbevares i Danmark, og at det skal være muligt for

offentlige myndigheder at få adgang til materialet her i landet.

I praksis

kan der gives dispensation til opbevaring i andre europæiske lande.

Bogføringsloven har tidligere indeholdt et lokaliseringskrav i § 12. Be-

stemmelsen er imidlertid blevet ændret pr. 1. marts 2015.

Danmark tilla-

der nu, at regnskaber i elektronisk format kan opbevares hvor som helst

uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til de offentlige myndighe-

der. Det forudsættes, at selskabet opfylder en række specificerede krav.

Det væsentligste krav er, at der skal være online adgang til regnskaber i

udlandet, således at myndighederne kan få adgang til materialet til enhver

De nærmere bestemmelser fremgår af §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar

2011.

Lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bogføringsloven.

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

tid. I forbindelse hermed skal systembeskrivelser og passwords opbevares

i Danmark.

Dertil er PSI-loven

relevant, idet loven indeholder regler om den private

sektors muligheder for at bruge offentlige data og informationer. Loven

indeholder blandt andet regler om gebyrer, dataformater, gennemsigtig-

hed, ikke-diskrimination samt håndteringen af ansøgninger om viderean-

vendelse af data.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen skal ikke implementeres i dansk ret. Det kan dog blive

nødvendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen.

Forslaget vil således medføre, at regler om opbevaring af data i den stats-

lige regnskabsbekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 skal bringes i over-

ensstemmelse med ordlyden af den endelige forordning senest 12 måneder

efter ikrafttrædelsesdatoen. Moderniseringsstyrelsen påtænker en ændring

af den statslige regnskabsbekendtgørelse i efteråret 2017 og vil i den for-

bindelse inddrage spørgsmålet om lokalisering af data.

Reglerne i PSI-lovens §§ 4-11 kan påvirkes alt afhængigt af den endelige

udformning af forordningsforslagets artikel 6 om dataportabilitet. Det

bemærkes i den sammenhæng, at der i EU-regi er påbegyndt en revision

af PSI-direktivet.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget har begrænsede

statsfinansielle konsekvenser. Der vil være udgifter forbundet med etable-

ring af et nationalt kontaktpunkt efter artikel 7. Kommissionen anfører

dog i forslaget, at den assistance, som medlemsstaterne skal stille til rå-

dighed i medfør af artikel 7 kun vil finde anvendelse i de begrænsede

situationer, hvor alle andre midler til at opnå adgang, herunder andre mel-

lemstatslige samarbejdsmekanismer, er udtømt. Det er derfor forventnin-

gen, at udgifterne kan afholdes inden for Erhvervsministeriets egen ram-

me.

Lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informatio-

ner med de ændringer, der følger af lov nr. 551 af 17. juni 2008 samt i lov nr. 553 af 2.

juni 2014 om ændring af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informatio-

ner (PSI-loven), der samlet er en implementering af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/2003/EF af 17. november 2003 om videreanvendelse af den offentlige sek-

tors informationer, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 37/2013/EU af 26. juni

2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den offentlige sektors

informationer.

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at medføre erhvervsøkonomiske lettelser for

danske virksomheder. Forslaget vurderes således at forbedre virksomheders

mulighed for at drive virksomhed på tværs af grænserne og indrette deres

forretning mere effektivt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger

den 27. september 2017. Der er indkommet høringssvar med indholdsmæs-

sige bemærkninger fra Dansk Erhverv, Finans Danmark, DI Digital, Kreati-

vitet og Kommunikation og Ingeniørforeningen IDA. De indkomne hø-

ringssvar sammenfattes nedenfor.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens forslag varmt velkommen. Dansk

Erhverv ser artikel 4 som essentiel og yderst positiv for at sikre den frie

bevægelighed for data i EU, og dermed de bedste betingelser for investerin-

ger i ny datainfrastruktur og fortsat adgang til billige cloud-løsninger for

SMV’er og start-ups.

Dansk Erhverv finder det dog uklart, hvad der præcist

menes med begrebet offentlig sikkerhed, da det ikke er defineret i forslaget.

Dansk Erhverv ser gerne, at man anvender et mere snævert begreb som

national sikkerhed samt oplister kriterier for, hvordan et eksisterende eller

foreslået datalokaliseringskrav kan retfærdiggøres af hensyn til offentlig

eller national sikkerhed. Dansk Erhverv hilser det velkomment, at medlems-

landene fremover skal notificere lovudkast, der introducerer eller ændrer

datalokaliseringskrav til Kommissionen. Dansk Erhverv hilser det velkom-

ment, at offentlige myndigheder fortsat skal have adgang til data for at kun-

ne sikre håndhævelse af nationale såvel som EU regler, uanset hvor i EU

data er lokaliseret. Endelig fremhæver Dansk Erhverv princippet om kon-

traktfrihed. Dansk Erhverv ser derfor forslaget om en code of conduct for

dataportabilitet som et godt alternativ, der kan øge gennemsigtigheden i

sektoren og fremme konkurrence indenfor cloud-tjenester.

Finans Danmark

finder det positivt, at forslaget slår fast, at nationale re-

striktioner på opbevaring af data skal fjernes. Der udtrykkes håb om, at for-

slaget vil gøre det lettere for virksomhederne at vælge de mest omkost-

ningseffektive løsninger, herunder cloud-teknologi, til gavn for vækst og

udvikling. Finans Danmark støtter samtidig, at forslaget forsøger at sikre, at

virksomheder, herunder banker, får bedre muligheder for at få adgang til

data og til at benytte leverandører til opbevaring og behandling af ikke-

personlige data på ensartede vilkår på tværs af EU. Finans Danmark finder,

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

at der er behov for yderligere vurdering og uddybning af, hvad der skal

forstås ved hensyn til offentlig sikkerhed. Finans Danmark er umiddelbart

forbeholden overfor forslaget om et adfærdskodeks for dataportabilitet i

forhold til, om processen potentielt kan vise sig udfordrende og dermed

sætte effektivitet på spil.

DI Digital

støtter Kommissionens forordningsforslag, som ses at kunne

danne grundlaget for et fælleseuropæisk cloud-marked. Danske virksomhe-

der har behov for effektivt at kunne overføre data på tværs af grænser, og

restriktioner på placeringen af data hæmmer virksomhedernes evne til at

drive og udvikle deres forretningsaktiviteter. Af positive aspekter ved for-

slaget fremhæver DI Digital, at datalokationskrav indsnævres til situationer,

der kan begrundes i sikkerhedsmæssige hensyn, at lovudkast med lokati-

onskrav skal notificeres til Kommissionen, at eksisterende krav skal udfases

og begrundes, samt at der med forslaget sikres kontroladgang til data for

relevante myndigheder. DI Digital fremhæver endvidere, at en klar europæ-

isk holdning til restriktioner på placering af data sammen med databeskyt-

telsesforordningen vil give EU et bedre udgangspunkt for ambitiøse og pro-

gressive frihandelsaftaler.

Kreativitet og Kommunikation

ser forslaget som et vigtigt skridt for både

danske og europæiske virksomheders mulighed for at udveksle oplysninger,

der ikke er personoplysninger. Kreativitet og Kommunikation anser krav til

geografisk placering for unødigt indskrænkende i en digital verden og

fremhæver, at det afgørende bør være krav til overdragelse af data, og til

hvordan data opbevares, fremfor hvor en server skal placeres. Bl.a. med

henvisning til, at den generelle databeskyttelsesforordning varetager beskyt-

telseshensyn vedr. personoplysninger, finder Kreativitet og Kommunikati-

on, at forslagets formål om at give en videre adgang til deling af data på

tværs af europæiske lande for ikke-personhenførbare data, er proportionalt

og opfordrer regeringen til at støtte forslagets gennemførelse.

Ingeniørforeningen IDA

anerkender, at ikke-personhenførbare data med

fordel kan udveksles frit og effektivt for at skabe de bedst mulige rammer

for fx innovation, miljøovervågning og forskning, samt at der bør være en

langt større tilgængelighed til disse data. Både private og offentlige virk-

somheder sidder inde med store mængder data, og en friere udveksling af

disse kan skabe stor samfundsmæssig værdi, herunder for forskningsverde-

nen. Af disse årsager er IDA positive over for Kommissionens forslag. IDA

fremhæver SMV’ers nuværende vanskeligheder med at konkurrere med

store virksomheder på grund af betydelige investeringer til at udvikle og

implementere en datadrevet forretning, som hindrer

SMV’er i at udnytte

digitaliseringens og datas fulde potentiale. Et sikkert datamiljø og effektiv

beskyttelse af personoplysninger anser IDA endvidere som et vigtigt grund-

lag for en europæisk dataøkonomi. Endelig opfordrer IDA til, at EU supple-

rende til nærværende forordningsforslag, adresserer bredere spørgsmål om

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

datakvalitet, standarder for interoperabilitet, finansieringsmodeller for data-

udbydere og løbende evaluerer udbud og efterspørgsel efter data.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til det konkrete forslag.

Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland har dog grundlæggende udvist

modstand mod forslaget særligt med henvisning til manglende tillid på

markedet for datatjenester. I en fælles udtalelse af 26. september 2017

gentager de fire lande en tilbageholdendende tilgang til forordningsfor-

slaget. Der henvises i udtalelsen bl.a. til bekymring for eventuelle afledte

effekter for privatlivets fred, adgang til data for myndigheder og virknin-

gen på konkurrencen.

Sammen med Danmark har 14-15 ligesindede lande fra Nord- og Østeu-

ropa derimod støttet, at Kommissionen fremsatte et lovforslag, der gør op

med uberettigede nationale lokaliseringskrav til data inden for EU blandt

andet med henvisning til, at fysisk placering i takt med den teknologiske

udvikling ikke længere er en garanti for større sikkerhed fra fx hacker-

angreb. Store, professionelle cloud-løsninger kan således i mange tilfælde

være mere sikre end mindre, lokale datahosting-udbydere.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence. Der bør være

fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder

samt på at undgå protektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der

ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i for-

bindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-

kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og

fremme udviklingen af databaserede forretningsmodeller. Regeringen ser

det som en væsentlig prioritet at sikre frie datastrømme ved at fjerne alle

uberettigede nationale krav om lokalisering af data (fx regnskabsdata,

skatte- og bankoplysninger). Frie datastrømme er et vigtigt element i en

velfungerende digital økonomi, og opgøret med de nationale begrænsnin-

ger for opbevaring af data skal forbedre de europæiske virksomheders

muligheder for at udnytte de potentialer, der ligger i den digitale økono-

mi.

På den baggrund støtter regeringen indførelsen af et princip for fri bevæ-

gelighed for ikke-personhenførbare data som supplement til den fri be-

kom (2017) 0495 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger

vægelighed for persondata, der er indført med den generelle persondata-

forordning. Regeringen vil arbejde for en hurtig vedtagelse af forslaget.

Det bør i forhandlingerne afklares nærmere, hvordan man afgrænser be-

grebet offentlig sikkerhed jf. artikel 4, så begrebet ikke tolkes så bredt, at

princippet om fri bevægelighed reelt udvandes. Regeringen kan således

støtte, at muligheden for at stille krav til lokalisering af data indsnævres

til hensyn til nationens sikkerhed.

Regeringen støtter, at forslaget sikrer adgang til data for offentlige kon-

trolmyndigheder. De danske erfaringer med bogføringsloven peger på, at

der sjældent vil være behov for at aktivere kontakt til myndigheder i an-

dre medlemsstater for at få adgang til data, hvis der stilles effektive funk-

tionelle krav til virksomheder, der underlægges kontrol, om at sikre ad-

gang til data. På den baggrund vil regeringen arbejde for at forslagets

procedurer for myndighedssamarbejde bliver effektive og fleksible.

Regeringen støtter, at Kommissionen søger at fremme portabilitet af data

ved hjælp af selvreguleringsaftaler fremfor ved lovkrav til virksomheder.

Regeringen støtter brugen af fælles, åbne europæiske og internationale

standarder, der har til formål at styrke interoperabilitet og dermed kon-

kurrenceevnen i det digitale indre marked. I den forbindelse bør man i

videst mulig omfang følge principperne i

European Interoperability

Framework.

Krav til dataportabilitet bør være proportionale, ikke hæmme

konkurrencen og ikke pålægge tjenesteudbyderne unødige byrder.

Regeringen ønsker en afklaring af, om fristen for at gennemgå national

lovgivning for eventuelle krav, der ikke efterlever forslagets princip om

fri bevægelighed, er tilstrækkelig. Det bemærkes dog, at de krav, der er

identificeret i dansk lovgivning allerede er under revision.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.