kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0495 Bilag 2
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

7. december 2017

Frie datastrømme: Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om en ramme for fri udveksling af andre data

end personoplysninger i Den Europæiske Union, KOM (2017) 495

Notatet er en opdatering af samlenotat oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 23. november 2017. Ændringerne er fremhævet med

fed/kursiv.

Resume

Kommissionen har den 13. september 2017 fremsat forslag til forordning

om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den

Europæiske Union, KOM (2017) 495. Formålet med forslaget er at øge

mængden af databaserede tjenester på tværs af grænser, tjenester der i dag

i flere tilfælde hindres af nationale restriktioner for, hvor data må opbeva-

res. Forslaget skal samtidig sikre, at offentlige myndigheder stadig har mu-

lighed for at få udleveret data til kontrol, fx regnskabsdata. Endelig vil

Kommissionen fremme muligheden for, at erhvervsdrivende frit kan skifte

udbyder af datahosting-tjenester, fx cloud-tjenester.

En vedtagelse af forslaget kan have lovgivningsmæssige konsekvenser i

form af behov for tilpasning af dansk lovgivning, der indeholder restriktio-

ner for opbevaring af data. Forslaget vurderes umiddelbart at medføre er-

hvervsøkonomiske lettelser for danske virksomheder.

At sikre frie datastrømme i EU har længe været en prioritet for regeringen,

og derfor hilses Kommissionens forslag velkomment. Forslaget vurderes at

forbedre virksomheders muligheder for at operere på tværs af grænserne og

indrette deres forretning mere effektivt. Samtidig sikres myndigheders kon-

trol med og adgang til data. Regeringen støtter derfor Kommissionens for-

slag.

Det estiske formandskab vil forsøge at nå til enighed i Rådet om et mandat

til at indlede trilogforhandlinger med Europa-Parlamentet inden årets

udgang.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

2/11

Baggrund

Den 13. september 2017 fremsatte Kommissionen et forslag til forordning

om en ramme for fri udveksling af andre data end personoplysninger i Den

Europæiske Union, KOM (2017) 495. Forslaget er modtaget i dansk sprog-

version den 11. oktober 2017.

Forslaget fremsættes som opfølgning på Kommissionens meddelelse ”En

strategi for et digitalt indre marked i EU” KOM (2015) 192 fra maj 2015,

som udstikker Kommissionens strategi for at styrke det digitale indre

marked. Af strategien fremgår det blandt andet, at Kommissionen vil fo-

reslå et initiativ til at fjerne begrænsninger for fri udveksling af data samt

uberettigede restriktioner for placeringen af data.

I januar 2017 fremsatte Kommissionen meddelelsen ”Opbygning af en

europæisk dataøkonomi”. Kommissionen fremhæver her, at der er brug

for moderniserede og sammenhængende regler som ramme for at under-

støtte en fri udveksling af data på tværs af grænser i EU. Fraværet af klare

juridiske rammer kan medføre en ineffektiv udvikling af Europas data-

økonomi. På baggrund af meddelelsen igangsatte Kommissionen derfor

en offentlig høring om rammerne for en europæisk dataøkonomi samt en

dialogproces med medlemsstater og relevante interessenter i foråret 2017.

Regeringen besvarede Kommissionens spørgeskema og afgav høringssvar

i april 2017.

Regeringen har i forløbet været meget aktiv fortaler for, at

Kommissionen skulle fremsætte et forslag om datastrømme.

I april 2016 blev den generelle databeskyttelsesforordning (forordning

2016/679/EU) vedtaget, der sikrer en ensartet persondatabeskyttelse på

tværs af EU. Databeskyttelsesforordningen indfører et princip om fri be-

vægelighed for persondata. Det nærværende forslag til forordning søger at

indføre et tilsvarende princip for andre data end personoplysninger.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 114 om det indre markeds

funktion i Traktaten om den Europæiske Unions funktion, og skal be-

handles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Formålet med Kommissionens forslag er overordnet at opnå større konkur-

rence og et integreret marked i EU for data hosting-tjenester og andre data-

behandlingstjenester. Konkret søger forslaget at:

Høringssvaret er oversendt til Folketinget den 2. maj 2017

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

3/11

1. Øge databaserede tjenester på tværs af grænser, tjenester der i dag i

flere tilfælde hindres af nationale restriktioner for, hvor data må op-

bevares.

2. Sikre, at offentlige myndigheder stadig har mulighed for at få udle-

veret data til kontrol, fx regnskabsdata.

3. Fremme muligheden for, at erhvervsdrivende frit kan skifte udbyder

af datahosting-tjenester, fx cloud-tjenester.

Ved at etablere en veldefineret juridisk ramme kombineret med samarbejde

på tværs af medlemsstater og via selvreguleringsaftaler om dataportabilitet

skal forslaget fremme en mere klar retstilstand og øge den generelle tillid på

området.

Forordningen skal gælde for opbevaring og behandling af data i elektronisk

form i EU, bortset fra persondata. Forordningen skal gælde for tjenester til

brugere, der opholder sig i eller er etableret i EU, uanset om tjenesteudbyde-

ren er etableret i EU, samt for fysiske såvel som juridiske personer i EU, der

udfører datatjenester til eget behov.

’Data’ afgrænses i forslaget til alle data, der ikke er omfattet af databeskyt-

telsesforordningen (KOM (2016) 679).

Data, der skal betragtes som per-

sondata i henhold til persondataforordningen vil således skulle behandles

efter denne og ikke nærværende forslag.

Datalokationskrav afgrænses som

ethvert krav, forbud, betingelse, begrænsning eller anden form for krav, der

fremgår af lovgivning, forskrifter eller administrative bestemmelser i med-

lemsstaterne, som pålægger opbevaring eller behandling af data til med-

lemsstatens eget territorium eller hindrer opbevaring af data i andre med-

lemsstater.

Princip om fri bevægelighed for andre data end personoplysninger.

Forslaget fastsætter et princip for fri bevægelighed for data inden for EU.

Forslaget medfører, at alle krav om fysisk placering af data, der ikke kan

begrundes i hensyn til offentlig sikkerhed forbydes. Betragtningerne præci-

serer, at hensyn til offentlig sikkerhed skal forstås i overensstemmelse med

artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der om-

handler undtagelser til retten til fri etablering i det indre marked. Det følger

endvidere af betragtningerne, at et krav også skal opfylde princippet om

proportionalitet jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti-

onsmåde.

Medlemsstaters lovudkast indeholdende datalokationskrav skal notificeres

til Kommissionen i henhold til informationsproceduredirektivet ((EU)

2015/1535). Medlemsstaterne skal inden for 12 måneder efter forslagets

ikrafttrædelse sikre, at deres lovgivning er i overensstemmelse med forsla-

get. Information om eventuelle datalokationskrav, der stilles med henvis-

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

4/11

ning til offentlig sikkerhed, skal endvidere offentliggøres online hos et nati-

onalt kontaktpunkt.

Dataadgang for kontrolmyndigheder.

Forslaget fastslår, at offentlige myndigheder fortsat skal kunne kræve

at få

adgang til data som led i deres tilsyn, og at virksomheder og borgere ikke

kan nægte dette med henvisning til, at deres data er fysisk placeret i en an-

den medlemsstat. Forslaget påvirker således ikke medlemsstaternes adgang

til at stille lovkrav om, at offentlige kontrolmyndigheder skal have adgang

til data uanset placering, som det fx er tilfældet i den danske bogføringslov.

Forslaget etablerer derudover en samarbejdsmekanisme mellem medlems-

staterne. Mekanismen skal sikre, at hvis offentlige myndigheder har udtømt

alle muligheder for på egen hånd at få adgang til data i en virksomhed, skal

medlemsstaten kunne kontakte den medlemsstat, hvor data er fysisk opbeva-

ret, for at få hjælp til at opnå adgang til data.

Brancheaftaler om dataportabilitet.

Med forslaget forpligter Kommissionen sig til at fremme,

at interessenterne

på området inden 1 år efter forslagets ikrafttrædelse selv udvikler

retnings-

linjer for gode kontraktbetingelser om portering af data for professionelle

brugere. Forslaget skal sikre og fremme professionelle brugeres mulighed til

at skifte tjenesteudbyder på datahostingmarkedet, fx til cloud-løsninger.

Kommissionen vil evaluere effekten af indsatsen senest 2 år efter forslagets

ikrafttrædelse.

Nationale kontaktpunkter.

Forslaget forpligter medlemsstaterne til at udpege et nationalt kontakt-

punkt, der skal samarbejde med kontaktpunkter i de øvrige medlemsstater,

jf. blandt andet ovenstående afsnit om adgang til data for kontrol-

myndigheder. En medlemsstat skal således kunne sende en motiveret an-

modning til det nationale kontaktpunkt i den medlemsstat, hvor data fysisk

opbevares, og anmode om assistance til at opnå kontroladgang til data.

De nationale kontaktpunkter skal stå for kontakten til relevante offentlige

myndigheder inden for egen medlemsstat, der er ansvarlig for den type data,

som der ønskes adgang til, fx på regnskabsområdet. De relevante myndig-

heder skal dels svare den anmodende medlemsstat og dels informere det

nationale kontaktpunkt, om mulighederne for at hjælpe med at opnå adgang

til data.

Endelig giver forslaget Kommissionen beføjelse til at indføre gennemførel-

sesretsakter for at sætte nærmere krav til standardformularer, responstid og

proceduren for anmodning om hjælp til adgang til data for offentlige myn-

digheder.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

5/11

Oprettelse af en komité for frie datastrømme.

Efter forslaget skal der nedsættes en komité for frie datastrømme i overens-

stemmelse med komitologiforordningen ((EU) 182/2011). Komitéen skal

assistere Kommissionen i udarbejdelsen af de gennemførelsesretsakter, der

henvises til under afsnittet om de nationale kontaktpunkter.

Evaluering og ikrafttrædelsesbestemmelser.

Kommissionen skal efter forslaget senest 5 år efter forslagets ikrafttrædelse

gennemføre en evaluering af forordningen. Kommissionen foreslår, at for-

slaget træder i kraft 6 måneder efter sin offentliggørelse i EU-Tidende.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

i TEUF art. 294 medlovgiver.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget fra Europa-

Parlamentet.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fokuserer i sin vurdering af nærhedsprincippet på, at forsla-

get har til formål at sikre et bedre fungerende indre marked for datahosting

og lignende tjenester. Disse tjenester er ikke begrænset til en medlemsstat

og fri bevægelighed for andre data end personoplysninger i EU kan ikke

alene indføres af medlemsstaterne på nationalt niveau. En national tilgang

kan ifølge Kommissionen endvidere føre til store forskelle i omfang og be-

tingelser for krav til fysisk opbevaring af data, forskelle der udgør yderligere

omkostninger for virksomheder, herunder især SMV’er.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at et opgør med nationale be-

grænsninger for opbevaring af data er nødvendigt for at forbedre de europæ-

iske virksomheders muligheder for på tværs grænserne i det indre marked at

udnytte de potentialer, der ligger i den digitale økonomi. Det er på den bag-

grund regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

Gældende dansk ret

I Danmark er der umiddelbart identificeret ét krav, der kan falde inden for

forslagets anvendelsesområde.

Den statslige regnskabsbekendtgørelse indeholder et krav om, at regn-

skabsmateriale skal opbevares i Danmark, og at det skal være muligt for

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

6/11

offentlige myndigheder at få adgang til materialet her i landet.

I praksis kan

der gives dispensation til opbevaring i andre europæiske lande.

Bogføringsloven har tidligere indeholdt et lokaliseringskrav i § 12. Be-

stemmelsen er imidlertid blevet ændret pr. 1. marts 2015.

Danmark tilla-

der nu, at regnskaber i elektronisk format kan opbevares hvor som helst

uden forudgående ansøgning eller anmeldelse til de offentlige myndighe-

der. Det forudsættes, at selskabet opfylder en række specificerede krav.

Det væsentligste krav er, at der skal være online adgang til regnskaber i

udlandet, således at myndighederne kan få adgang til materialet til enhver

tid. I forbindelse hermed skal systembeskrivelser og passwords opbevares

i Danmark.

Dertil er PSI-loven

relevant, idet loven indeholder regler om den private

sektors muligheder for at bruge offentlige data og informationer. Loven

indeholder blandt andet regler om gebyrer, dataformater, gennemsigtig-

hed, ikke-diskrimination samt håndteringen af ansøgninger om viderean-

vendelse af data.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen skal ikke implementeres i dansk ret. Det kan dog blive nød-

vendigt at tilpasse dansk lovgivning i lyset af forordningen.

Forslaget vil således medføre, at regler om opbevaring af data i den stats-

lige regnskabsbekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 skal bringes i over-

ensstemmelse med ordlyden af den endelige forordning senest 12 måneder

efter ikrafttrædelsesdatoen. Moderniseringsstyrelsen påtænker en ændring

af den statslige regnskabsbekendtgørelse ultimo 2017 og vil i den forbin-

delse inddrage spørgsmålet om lokalisering af data.

Reglerne i PSI-lovens §§ 4-11 kan påvirkes alt afhængigt af den endelige

udformning af forordningsforslagets artikel 6 om dataportabilitet. Det

bemærkes i den sammenhæng, at der i EU-regi er påbegyndt en revision

af PSI-direktivet.

De nærmere bestemmelser fremgår af §§ 44-45 i bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011.

Lov nr. 55 af 27. januar 2015 om ændring af bogføringsloven.

Lov nr. 596 af 24. juni 2005 om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer med de

ændringer, der følger af lov nr. 551 af 17. juni 2008 samt i lov nr. 553 af 2. juni 2014 om ændring

af lov om videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-loven), der samlet er en

implementering af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/2003/EF af 17. november 2003 om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 37/2013/EU af 26. juni 2013 om ændring af direktiv 2003/98/EF om videreanvendelse af den

offentlige sektors informationer.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

7/11

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget har begrænsede stats-

finansielle konsekvenser. Der vil være udgifter forbundet med etablering

af et nationalt kontaktpunkt efter artikel 7. Kommissionen anfører dog i

forslaget, at den assistance, som medlemsstaterne skal stille til rådighed i

medfør af artikel 7 kun vil finde anvendelse i de begrænsede situationer,

hvor alle andre midler til at opnå adgang, herunder andre mellemstatslige

samarbejdsmekanismer, er udtømt. Det er derfor forventningen, at udgif-

terne kan afholdes inden for Erhvervsministeriets egen ramme.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at medføre erhvervsøkonomiske lettelser for

danske virksomheder. Forslaget vurderes således at forbedre virksomheders

mulighed for at drive virksomhed på tværs af grænserne og indrette deres

forretning mere effektivt.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for kon-

kurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den

27. september 2017. Der er indkommet høringssvar med indholdsmæssige

bemærkninger fra Dansk Erhverv, Finans Danmark, DI Digital, Kreativitet

og Kommunikation og Ingeniørforeningen IDA. De indkomne høringssvar

sammenfattes nedenfor.

Dansk Erhverv

hilser Kommissionens forslag varmt velkommen. Dansk

Erhverv ser artikel 4 som essentiel og yderst positiv for at sikre den frie be-

vægelighed for data i EU, og dermed de bedste betingelser for investeringer

i ny datainfrastruktur og fortsat adgang til billige cloud-løsninger for

SMV’er og start-ups.

Dansk Erhverv finder det dog uklart, hvad der præcist

menes med begrebet offentlig sikkerhed, da det ikke er defineret i forslaget.

Dansk Erhverv ser gerne, at man anvender et mere snævert begreb som na-

tional sikkerhed samt oplister kriterier for, hvordan et eksisterende eller fo-

reslået datalokaliseringskrav kan retfærdiggøres af hensyn til offentlig eller

national sikkerhed. Dansk Erhverv hilser det velkomment, at medlemslan-

dene fremover skal notificere lovudkast, der introducerer eller ændrer data-

lokaliseringskrav til Kommissionen. Dansk Erhverv hilser det velkomment,

at offentlige myndigheder fortsat skal have adgang til data for at kunne sikre

håndhævelse af nationale såvel som EU regler, uanset hvor i EU data er

lokaliseret. Endelig fremhæver Dansk Erhverv princippet om kontraktfrihed.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

8/11

Dansk Erhverv ser derfor forslaget om en code of conduct for dataportabili-

tet som et godt alternativ, der kan øge gennemsigtigheden i sektoren og

fremme konkurrence indenfor cloud-tjenester.

Finans Danmark

finder det positivt, at forslaget slår fast, at nationale re-

striktioner på opbevaring af data skal fjernes. Der udtrykkes håb om, at for-

slaget vil gøre det lettere for virksomhederne at vælge de mest omkost-

ningseffektive løsninger, herunder cloud-teknologi, til gavn for vækst og

udvikling. Finans Danmark støtter samtidig, at forslaget forsøger at sikre, at

virksomheder, herunder banker, får bedre muligheder for at få adgang til

data og til at benytte leverandører til opbevaring og behandling af ikke-

personlige data på ensartede vilkår på tværs af EU. Finans Danmark finder,

at der er behov for yderligere vurdering og uddybning af, hvad der skal

forstås ved hensyn til offentlig sikkerhed. Finans Danmark er umiddelbart

forbeholden overfor forslaget om et adfærdskodeks for dataportabilitet i

forhold til, om processen potentielt kan vise sig udfordrende og dermed

sætte effektivitet på spil.

DI Digital

støtter Kommissionens forordningsforslag, som ses at kunne

danne grundlaget for et fælleseuropæisk cloud-marked. Danske virksomhe-

der har behov for effektivt at kunne overføre data på tværs af grænser, og

restriktioner på placeringen af data hæmmer virksomhedernes evne til at

drive og udvikle deres forretningsaktiviteter. Af positive aspekter ved for-

slaget fremhæver DI Digital, at datalokationskrav indsnævres til situationer,

der kan begrundes i sikkerhedsmæssige hensyn, at lovudkast med lokations-

krav skal notificeres til Kommissionen, at eksisterende krav skal udfases og

begrundes, samt at der med forslaget sikres kontroladgang til data for rele-

vante myndigheder. DI Digital fremhæver endvidere, at en klar europæisk

holdning til restriktioner på placering af data sammen med databeskyttelses-

forordningen vil give EU et bedre udgangspunkt for ambitiøse og progressi-

ve frihandelsaftaler.

Kreativitet og Kommunikation

ser forslaget som et vigtigt skridt for både

danske og europæiske virksomheders mulighed for at udveksle oplysninger,

der ikke er personoplysninger. Kreativitet og Kommunikation anser krav til

geografisk placering for unødigt indskrænkende i en digital verden og frem-

hæver, at det afgørende bør være krav til overdragelse af data, og til hvordan

data opbevares, fremfor hvor en server skal placeres. Bl.a. med henvisning

til, at den generelle databeskyttelsesforordning varetager beskyttelseshensyn

vedr. personoplysninger, finder Kreativitet og Kommunikation, at forslagets

formål om at give en videre adgang til deling af data på tværs af europæiske

lande for ikke-personhenførbare data, er proportionalt og opfordrer regerin-

gen til at støtte forslagets gennemførelse.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

9/11

Ingeniørforeningen IDA

anerkender, at ikke-personhenførbare data med

fordel kan udveksles frit og effektivt for at skabe de bedst mulige rammer

for fx innovation, miljøovervågning og forskning, samt at der bør være en

langt større tilgængelighed til disse data. Både private og offentlige virk-

somheder sidder inde med store mængder data, og en friere udveksling af

disse kan skabe stor samfundsmæssig værdi, herunder for forskningsverde-

nen. Af disse årsager er IDA positive over for Kommissionens forslag. IDA

fremhæver SMV’ers nuværende vanskeligheder med at konkurrere med

store virksomheder på grund af betydelige investeringer til at udvikle og

implementere en datadrevet forretning, som hindrer SMV’er i at udnytte

digitaliseringens og datas fulde potentiale. Et sikkert datamiljø og effektiv

beskyttelse af personoplysninger anser IDA endvidere som et vigtigt grund-

lag for en europæisk dataøkonomi. Endelig opfordrer IDA til, at EU supple-

rende til nærværende forordningsforslag, adresserer bredere spørgsmål om

datakvalitet, standarder for interoperabilitet, finansieringsmodeller for data-

udbydere og løbende evaluerer udbud og efterspørgsel efter data.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har afsluttet den første indledende artikelgennem-

gang og de egentlige forhandlinger er indledt. Senest var der en politisk

drøftelse af forslaget på rådsmødet (tele) den 4. december. Det estiske

formandskab konkluderede på baggrund af drøftelsen, at man vil forsøge

at nå til enighed i Rådet om et mandat til at indlede trilogforhandlinger

med Europa-Parlamentet inden årets udgang. Dette er en ambitiøs tids-

plan, som dog vurderes mulig at nå, idet en stor gruppe medlemsstater har

bakket op om formålet med forslaget under forhandlingerne. Enkelte

større lande har dog været mere forbeholdne over for forslaget.

Den indledende gennemgang har behandlet en række spørgsmål, hvor der

var behov for nærmere afklaring af forslagets formål og indhold. En

række medlemsstater har udtrykt bekymring for, hvordan man i praksis

adskiller persondata fra forslagets anvendelsesområde, som alene vedrø-

rer andre data end personoplysninger. Ikke mindst i datasæt, der både

indeholder persondata og andre typer data. Kommissionen har understre-

get, at der ikke vil være overlap med den generelle databeskyttelsesforord-

ning, og at personoplysninger altid skal behandles efter databeskyttelses-

forordningen.

En anden bekymring er forståelsen af beskyttelseshensynet i artikel 4, der

henviser til offentlig sikkerhed. Kommissionens hensigt er, at offentlig

sikkerhed henviser til reelle og væsentlige trusler mod fundamentale sam-

fundsmæssige interesser. Der har i forhandlingerne været forskellige

holdninger til, om forslagets beskyttelseshensyn skal formuleres hen-

holdsvis bredere eller snævrere. Kommissionen har endvidere redegjort

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

10/11

for, at forordningen ikke vil finde anvendelse på nationale restriktioner,

der er begrundet i hensynet til national sikkerhed, da de falder uden for

EU-rettens anvendelsesområde.

Nogle medlemsstater har ønsket afklaring af offentlige myndigheders op-

bevaring af egne data. Kommissionen har i den forbindelse henvist til, at

forslagets forbud mod geografiske opbevaringskrav vedrører krav af ge-

nerel karakter og ikke specifikke beslutninger om, hvor en myndigheds

data skal opbevares.

Omfanget af notifikationsbehov for nye lovudkast og samarbejdskravet

mellem medlemsstater er også blevet problematiseret af nogle medlemssta-

ter. Kommissionen forudser som udgangspunkt ikke, at der vil være et

stort behov for at notificere lovudkast om datalokationskrav, da myndig-

heder har mulighed for at sikre online adgang til data som alternativ til

fysisk adgang. Som følge heraf forudser Kommissionen heller ikke et stort

behov for at anvende forslagets samarbejdsprocedurer mellem medlems-

staterne, i tilfælde hvor en medlemsstat må opgive at få adgang til data

direkte hos en virksomhed, der er underlagt kontrolkrav.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence. Der bør være

fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt

på at undgå protektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke

indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse

med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-

kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og

fremme udviklingen af databaserede forretningsmodeller. Regeringen ser

det som en væsentlig prioritet at sikre frie datastrømme ved at fjerne alle

uberettigede nationale krav om lokalisering af data (fx regnskabsdata,

skatte- og bankoplysninger). Frie datastrømme er et vigtigt element i en

velfungerende digital økonomi, og opgøret med de nationale begrænsnin-

ger for opbevaring af data skal forbedre de europæiske virksomheders

muligheder for at udnytte de potentialer, der ligger i den digitale økono-

mi.

På den baggrund støtter regeringen indførelsen af et princip for fri bevæ-

gelighed for ikke-personhenførbare data som supplement til den fri bevæ-

gelighed for persondata, der er indført med den generelle persondatafor-

ordning. Regeringen vil arbejde for en hurtig vedtagelse af forslaget.

kom (2017) 0495 - Bilag 2: Samlenotat vedr. frie datastrømme

11/11

Regeringen lægger vægt på, at muligheden for at stille nationale krav

om lokalisering af data ikke gøres så bred, at princippet om fri bevæge-

lighed reelt udvandes. Regeringen kan i forlængelse heraf støtte, at for-

slaget lægger op til, at medlemsstaterne kun kan opretholde lokalise-

ringskrav, der er omfattet af forslaget, hvis de er begrundet i offentlig

sikkerhed og er proportionale.

Regeringen

lægger

dertil

vægt på at

forslaget om, at nationale krav skal

indrapporteres,

bliver fastholdt,

således at det bliver lettere for Kommis-

sionen, medlemsstater og interessenter at gribe ind overfor uretmæssige

nationale regler.

Regeringen støtter, at forslaget sikrer adgang til data for offentlige kon-

trolmyndigheder. De danske erfaringer med bogføringsloven peger på, at

der sjældent vil være behov for at aktivere kontakt til myndigheder i an-

dre medlemsstater for at få adgang til data, hvis der stilles effektive funk-

tionelle krav til virksomheder, der underlægges kontrol, om at sikre ad-

gang til data. På den baggrund vil regeringen arbejde for at forslagets pro-

cedurer for myndighedssamarbejde bliver effektive og fleksible.

Regeringen vil arbejde for, at Kommissionens muligheder for at fremsætte

forslag til gennemførelsesretsakter afgrænses nærmere, herunder at even-

tuelle tidsfrister for myndighedssamarbejde skal fastsættes i forordningen

og ikke i en gennemførelsesretsakt.

Regeringen støtter, at Kommissionen søger at fremme portabilitet af data

ved hjælp af selvreguleringsaftaler fremfor ved lovkrav til virksomheder.

Regeringen støtter brugen af fælles, åbne europæiske og internationale

standarder, der har til formål at styrke interoperabilitet og dermed konkur-

renceevnen i det digitale indre marked. I den forbindelse bør man i videst

muligt omfang følge principperne i

European Interoperability

Framework.

Krav til dataportabilitet bør være proportionale, ikke hæmme

konkurrencen og ikke pålægge tjenesteudbyderne unødige byrder.

Regeringen

kan støtte, at

om fristen

på 12 måneder til

at gennemgå nati-

onal lovgivning for eventuelle krav, der ikke efterlever forslagets princip

om fri bevægelighed,

forlænges moderat.

Det bemærkes dog, at de krav,

der er identificeret i dansk lovgivning allerede er under revision.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg den 1. december

2017 i forbindelse med forelæggelsen af Rådsmødet (TTE) den 4. de-

cember 2017. Samlenotat herom blev oversendt den 23. november 2017.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt den 2. november 2017.