kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0536 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

08-10-2018

Forslag til revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsyns-

myndigheder

KOM(2017)536

KOM(2017) 539

(Omnibusforslaget)

KOM(2017)537

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 20. september 2017 en pakke af ændrings-

forslag, der ændrer Det Europæiske Finanstilsynssystem. Systemet består

af Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici og de tre europæiske til-

synsmyndigheder for henholdsvis banker (EBA), forsikring og pension

(EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de nationale til-

synsmyndigheder. Kommissionens forslag til ændring af rammerne for

Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) er ikke behandlet i

nærværende notat. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat herom til

Folketingets Europaudvalg den 16. november 2017.

Kommissionens forslag har til formål at styrke rammerne for arbejdet i

Det Europæiske Finanstilsynssystem ved at styrke de europæiske tilsyns-

myndigheders beføjelser og dermed styrke den ensartede tilsynspraksis

(konvergens) i EU. Konkret foreslås det at centralisere en række tilsyns-

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr.

1093/2010 vedrørende den Europæiske Bank-tilsynsmyndighed (EBA), forordning nr.

1094/2010 vedrørende den Europæiske Pensions- og Forsikringstilsynsmyndighed

(EIOPA), forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipapir- og Mar-

kedstilsynsmyndighed (ESMA), forordning nr. 345/2013 om Europæiske Venturekapi-

talfonde, forordning nr. 346/2013 om Europæiske Social Iværksætterfonde, forordnin-

gen nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter, forordning nr. 760/2015 om

Europæiske Langsigtede Investeringsfonde, forordning nr. 1011/2016 om indeks, der

bruges som benchmarks i finansielle økonomiske resultater og finansielle kontrakter el-

ler med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater og forordning

1129/2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offent-

ligheden eller søges optaget til handel på et reguleret marked.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og direktiv 2009/138/EF om ad-

gang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II)

Kommissionens forslag til ændring af Kommissionens forslag til ændring af Europa-

Parlamentet og Rådets forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæiske Værdipa-

pir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og forordning nr. 648/2012 fsva. procedurer

og myndigheder involveret i autorisering af centrale modparter (CCP’er) og krav til an-

erkendelse

af tredjelandes CCP’er

(EMIR 2). Grund- og nærhedsnotat er oversendt til

Folketingets Europaudvalg den 11. september 2017.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

2/20

kompetencer direkte hos de europæiske tilsynsmyndigheder og ændre de

europæiske tilsynsmyndigheders interne organisering for at styrke deres

beslutningstagning.

Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af de europæ-

iske tilsynsmyndigheder i retning af direkte opkrævning fra den finansiel-

le sektor frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Regeringen vurderer, at forslaget går videre, end hvad der er behov for,

herunder ift. tildeling af nye beføjelser til de europæiske tilsynsmyndig-

heder og generelle beføjelser til og organisering af de europæiske til-

synsmyndigheder på bekostning af de nationale myndigheder. Der vurde-

res generelt at mangle tilstrækkeligt klare begrundelser for de foreslåede

ændringer af et generelt velfungerende system. Regeringen ønsker i ud-

gangspunktet at bevare den nuværende finansieringsmodel for tilsyns-

myndighederne, da denne model vurderes bedre at kunne sikre, at om-

kostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt.

Regeringen støtter, at de europæiske tilsynsmyndigheder får en større

rolle ifm. vurdering af tredjelandes finansielle regler (ækvivalensvurde-

ringer) og opfølgningsarbejde på disse, samt at der lægges op til en øget

inddragelse af repræsentanter for sektoren, forbrugere og investorer i

tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamar-

bejdet på det finansielle område i EU i 2011 styrket med etableringen af

Det Europæiske Finanstilsynssystem. Det betyder, at EU siden 1. januar

2011 har haft tre tilsynsmyndigheder for hhv. banker (European Banking

Authority

–

EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European Insurance

and Occupational Pensions Authority

–

EIOPA) og værdipapirer og mar-

keder (European Securities and Markets Authority

–

ESMA).

De europæiske tilsynsmyndigheder bidrager generelt til at understøtte

lovgivningsarbejdet på deres relevante ressortområder i form af bl.a. ud-

arbejdelse af udkast til tekniske standarder og teknisk rådgivning til

Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmoniseret anven-

delse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudvekslinger,

ensartede fortolkninger, processer, m.v. De europæiske tilsynsmyndighe-

der har på enkelte snævert afgrænsede områder endvidere direkte tilsyns-

beføjelser, herunder ift. kreditvurderingsbureauer (ESMA).

Kommissionens forslag (der konkret er et forslag, der samler ændringer

til flere retsakter, et såkaldt ”omnibusforslag”) lægger op til en omfatten-

de revision, der også involverer ændringer af en række sektorlove vedrø-

rende finansielle markeder (MiFID II og MiFIR), pension og forsikring

(Solvens II), prospekter (prospekt-forordningen) og finansielle bench-

marks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for europæi-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

3/20

ske fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (Eu-

SEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).

Kommissionens forslag følger op på en høring og evaluering af de euro-

pæiske tilsynsmyndighedernes virke fra foråret 2017.

Kommissionen ser forslaget som en del af arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion i EU. Kapitalmarkedsunionen vedrører alle EU-

lande og er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag på det

finansielle område, som alle har til formål at skabe mere velfungerende

og integrerede kapitalmarkeder i EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF). Kommissionens forslag skal behandles

og vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-

beslutningsprocedure i TEUF artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse

med kvalificeret flertal.

Det bemærkes endvidere, at Kommissionen som en del af den samlede

pakke om Det Europæiske Finanstilsynssystem fremsatte et forslag til

ændring af rammerne for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.

Grund- og nærhedsnotat herom er blevet oversendt til Folketingets Euro-

paudvalg den 16. november 2017.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem, særligt EBA, EIOPA og ESMA. Dette sker i lyset af

de seneste ændringer af den finansielle lovgivning og markedsforhold,

arbejdet med udvikling af kapitalmarkedsunionen

og i lyset af UK’s ud-

træden af EU (Brexit). Kommissionen ønsker, at de europæiske tilsyns-

myndigheder har de nødvendige beføjelser, struktur samt tilstrækkelig fi-

nansiering for at kunne styrke den ensartede tilsynspraksis (konvergens) i

EU. Særligt ESMA tilføres med forslaget en række yderligere kompeten-

cer fra de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skal ses i lyset af ambiti-

onen om at styrke arbejdet med at etablere en kapitalmarkedsunion for al-

le EU-landene.

Forslagets forskellige elementer behandles nedenfor.

I. Øgede kompetencer

Forslaget lægger op til at tilføre de europæiske tilsynsmyndigheder en

række nye direkte tilsynskompetencer samt øge kompetencerne på eksi-

sterende områder. De væsentligste ændringer er beskrevet nedenfor.

Udvidelse af de europæiske tilsynsmyndigheders anvendelsesom-

råde til en række yderligere retsakter,

hvor de europæiske tilsyns-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

4/20

myndigheders tilsynsmæssige kompetencer herefter også vil gælde

Der er primært tale om retsakter, som er vedtaget efter tilsynsmyn-

dighedernes oprettelse, og hvor de europæiske tilsynsmyndigheder i

forvejen har visse kompetencer eller områder, der naturligt hører un-

der deres respektive ressortområde.

For ESMA’s vedkommende

er der dog tale om en udvidelse af hidti-

dige kompetencer på områder, der også reguleret, da de europæiske

tilsynsmyndigheder blev oprettet, i relation til regnskabsdirektivet og

forordningen om internationale regnskabsstandarder (IFRS). Det fore-

slås således, at ESMA skal kunne arbejde med ensartet tilsynspraksis

på hele retsakternes anvendelsesområde, mens ESMA i dag kun har

kompetencer fsva. samarbejde for virksomheder, der har værdipapirer

optaget til handel på regulerede markeder.

B. Eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech og bæredygtig

finansiering

som en del af de generelle overvejelser og hensyn, som

de europæiske tilsynsmyndigheder skal tage i betragtning ifm. deres

virke. Det er ikke nærmere specificeret, hvordan de europæiske til-

synsmyndigheder skal forholde sig til disse områder. Det bemærkes,

at forbrugerbeskyttelse allerede er nævnt i de grundlæggende forord-

ninger i relation til overvågningsfunktioner og tværgående emner

mellem de europæiske tilsynsmyndigheder. Det nye er, at det nu ek-

splicit fremgår, at der skal tages hensyn til forbrugerbeskyttelsesfor-

hold, ligesom der ligges op til nedsættelse af arbejdsgrupper og ind-

dragelse af relevante forbrugerbeskyttelsesmyndigheder.

C. Forslaget lægger op til at

udvide ESMA’s direkte tilsynskompeten-

cer.

I dag fører ESMA alene direkte tilsyn med kreditvurderingsinsti-

tutter og handelsregistre vedr. derivater

. Med forslaget til revision af

Det Europæiske Finanstilsynssystem er der lagt op til at omfatte en

række yderligere områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i sær-

lig grad er tale om aktiviteter, der har grænseoverskridende karakter,

der er vigtige for det indre marked eller som angår tredjelandsforhold.

Beføjelserne indebærer konkret tilladelser/godkendelser samt forskel-

lige tilsynsmæssige aktiviteter, herunder bl.a. øget adgang til at ind-

hente informationer hos de relevante aktører, ret til at få adgang til de-

res lokaler til bl.a. inspektioner og til at pålægge administrative bøder.

Det drejer sig for EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, for-

ordningen om grænseoverskridende betalinger, det fjerde hvidvaskdirektiv og penge-

overførselsforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen. For ESMA

drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet

og forordningen om internationale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA drejer det

sig om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

Med EMIR2-forslaget er der lagt op til også at inkludere centrale modparter fra tredje-

lande på denne liste.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

5/20

Beføjelserne tildeles på følgende områder, som er uddybet i bilag 1:

Følgende benchmarks

(et indeks, der bliver brugt som re-

ference-pris i finansielle kontrakter

): i) tredjelands-

benchmarks og ii) såkaldt ”kritiske benchmarks”,

herunder

potentielt danske CIBOR, jf. bilag 1.

Visse prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter

for visse typer af finansielle instrumenter

og iii) prospekter

for virksomhed inden for følgende områder: a) ejendomme,

b) mineraler c) forskningsbaserede virksomheder og d)

shipping.

Alternative EU-investeringsfonde

for henholdsvis ventu-

rekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og lang-

sigtede investeringer (ELTIF).

Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjene-

ster

ligesom modtagelse af transaktionsindberetninger fra

hele EU centraliseres hos ESMA.

Muligheder for, at ESMA vil kunne forbyde finansielle pro-

dukter og eller instrumenter.

D. Styrket rolle for

EIOPA ifm. godkendelse af forsikringsselskabers

interne modeller

til beregning af kapitalkrav.

Kommissionen fore-

slår for det første, at EIOPA skal orienteres om godkendelsesanmod-

ninger fra forsikringsselskaber med mulighed for at foretage en selv-

stændig vurdering af den interne model og udstede en formel udtalel-

Et eksempel er rente-benchmarket CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate). Der

findes også benchmarks for eksempelvis råvarer, hvor benchmarks benyttes til at fast-

sætte prisen på eksempelvis olie, guld og fødevarer, ligesom valutaindeks er en type af

benchmark, når det danner grundlag for prissætningen i valutahandler

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til

offentligheden, eller søge værdipairer optaget til handel på et reguleret marked (som

NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder information for at give en

potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og

oplysninger om betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer

værdipapir end aktier, ofte obligationer og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritise-

ringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, fx til virk-

somheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer

med henblik på at investere denne kapital efter en defineret investeringspolitik og hvor

ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen daglige beføjelser el-

ler kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond

(private equity fond), venturekapitalfond eller en hedgefond.

Dataindberetningstjenester håndterer transaktioner med finansielle instrumenter, som

er optaget til handel på en markedsplads, uanset transaktionen finder sted på eller uden

for markedspladsen. Transaktionsdata er meget detaljeret information om transaktioner,

herunder om køber, sælger, pris, tidspunkt, markedsplads, mv., som bruges til at under-

søge, om der er sket markedsmisbrug.

Det drejer sig konkret om såkaldte ”approved

publication arrangements” (APA), ”consolidated tape providers” (CTP) og ”approved

reporting mechanism” (ARM), som er specialiserede tjenester inden for datarapporte-

ring.

Indholdet af forslagene fremgår af en ny art. 21a i EIOPA’s forordning og forslaget

KOM(2017) 537.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

6/20

se, som den nationale tilsynsmyndighed vil skulle tage til efterretning

ifm. godkendelsen.

For det andet foreslås det for forsikringskoncerner, at EIOPA får

kompetence til at deltage i afgørelser, inspektioner og til at træffe

bindende afgørelse om interne modeller, hvis de involverede nationa-

le tilsynsmyndigheder ikke kan nå til enighed eller på anmodning fra

det ansøgende forsikringsselskab.

E. Nye kompetencer for alle tre europæiske tilsynsmyndigheder indenfor

finansielle virksomheders aftaler om

delegation og outsourcing af

virksomhedens aktiviteter såvel som risikooverførelser til tredje-

lande.

Konkret vil de nationale tilsynsmyndigheder skulle give med-

delelse før og efter, der gives tilladelse eller registrering af væsentlige

aftaler. De europæiske tilsynsmyndigheder får dermed mulighed for

at overvåge de nationale tilsynsmyndigheders praktiske arbejde på

området og, om nødvendigt, omstøde konkrete beslutninger.

Derudover får de europæiske tilsynsmyndigheder beføjelse til at

overvåge, at de nationale tilsynsmyndigheder foretager verifikation

af, at sådanne aftaler overholder gældende ret. I dag foregår verifika-

tionsarbejde ikke, når der indgås aftaler, men som et element i de ge-

nerelle inspektioner hos virksomhederne.

F. Nye, udvidede kompetencer til de europæiske tilsynsmyndigheder ift.

fastlæggelse af treårige

detaljerede tilsynsstrategier og -

arbejdsprogrammer,

som de nationale tilsynsmyndigheder i vid ud-

strækning skal følge i deres årlige nationale strategier. Udkast til de

nationale tilsynsstrategier indsendes til de europæiske tilsynsmyndig-

heder før endelig vedtagelse mhp. at kunne vurdere, hvorvidt de i al

væsentlighed er i overensstemmelse med de europæiske tilsynsmyn-

digheders strategi og program. Samtidig skal de nationale tilsyns-

myndigheder løbende redegøre for, at de i deres tilsynsaktiviteter ef-

terlever prioriteterne i de europæiske tilsynsmyndigheders tilsynsstra-

tegier. Systemet adskiller sig fra i dag, hvor de europæiske tilsyns-

myndigheders tilsyns- og arbejdsprogrammer alene ventes at blive ta-

get med i overvejelserne i den nationale planlægning af tilsynsarbej-

det.

G. En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyn-

digheder

(såkaldte ”peer reviews”),

så evalueringerne fremover vil

skulle foretages af ansatte i de europæiske tilsynsmyndigheder i en

dertil nedsat komité og uafhængigt af eksperter fra de øvrige nationa-

le tilsynsmyndigheder. I dag foretages

”peer

reviews” af nationale ek-

sperter fra tilsynsmyndighederne.

H. Øgede forpligtelser og beføjelser til de europæiske tilsynsmyndighe-

der fsva.

ækvivalensvurderinger,

dvs. vurderinger af hvorvidt et

tredjeland har regler, der svarer til EU-reglerne, hvorved virksomhe-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

7/20

der i tredjelandet kan få adgang til EU, og virksomheder i EU kan få

adgang til tredjelande. De europæiske tilsynsmyndigheder foreslås i

større grad inddraget i selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed

i det opfølgende arbejde (efter at et givent tredjeland har fået en posi-

tiv ækvivalensvurdering) i form af løbende overvågning af udviklin-

gen i tredjelandet og dermed status for vurderingen. I dag varetages

denne opfølgende overvågning af de ækvivalente tredjelande af

Kommissionen, men alene i et omfang, som Kommissionen selv anser

for utilstrækkeligt.

I. En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansiel-

le institutter og for at uddele bøder,

hvis institutterne f.eks. leverer

utilstrækkelige eller misvisende oplysninger. Det nye element i for-

hold til i dag er muligheden for at pålægge de finansielle institutioner

dagsbøder eller bøder, ligesom der indføres beløbsgrænser (mellem

EUR 50.000 og 200.000) og mulige formildende hhv. skærpende fak-

torer. Disse vil blive pålagt direkte af de europæiske tilsynsmyndig-

heder. Finanstilsynet har ikke lige så vidtrækkende kompetencer i

dag

J. Udvidelse af de europæiske tilsynsmyndigheders rolle ifm.

tvistløs-

ning

(dvs. uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder), så de

europæiske tilsynsmyndigheder f.eks. i øget omfang kan agere på eget

initiativ og stille krav om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer el-

ler trækker beslutninger tilbage.

II. Intern organisering af de europæiske tilsynsmyndigheder

Forslaget lægger derudover op til væsentlige ændringer i den interne

struktur og kompetencefordeling i de tre tilsynsmyndigheder.

De europæiske tilsynsmyndigheder er i dag organiseret med et Tilsynsråd

(”Board of Supervisors”)

for hver europæisk tilsynsmyndighed, hvor

højtstående repræsentanter fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er re-

præsenteret. Formanden for hver af de europæiske tilsynsmyndigheder

forbereder møderne og fungerer som mødeleder i Tilsynsrådet. Hver til-

synsmyndighed har derudover et Styrelsesudvalg

(”Management Board”),

hvor myndighedens administrerende direktør, formand samt seks med-

lemmer er repræsenteret (direktøren har ingen stemmeret). De seks med-

lemmer vælges af og blandt Tilsynsrådets medlemmer. Styrelsesudval-

gets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til godkendelse i Til-

synsrådet, herunder arbejdsprogrammer og budget.

Finanstilsynet har mulighed for i klart afgrænsede tilfælde at udstede et administrativt

bødeforelæg, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædel-

sen og erklærer sig villig til at betale bøden. Derudover kan Finanstilsynet pålægge dag-

lige eller ugentlige bøder som tvangsmiddel over for bl.a. ledelsen i finansielle virksom-

heder, hvis sådanne ikke efterkommer pligter, som er udstedt i medfør af lov om finan-

siel virksomhed.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

8/20

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedel-

sen af arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administre-

rende direktør udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-

Parlamentet. De repræsenterer begge den respektive europæiske tilsyns-

myndighed og ikke de nationale tilsynsmyndigheder.

I Tilsynsrådet i hver af de europæiske tilsynsmyndigheder stemmes der i

udgangspunktet med simpelt flertal (hvert land har én stemme). Dog gæl-

der der fsva. de mest centrale beslutninger, herunder vedtagelse af tekni-

ske standarder, retningslinjer og anbefalinger, krav om et kvalificeret fler-

tal som i Rådet. I EBA’s

Tilsynsråd er der derudover indført et krav om

såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal vedta-

ges med kvalificeret (eller i enkelte tilfælde simpelt) flertal blandt alle

lande (dvs. de almindelige stemmeregler), og herudover også skal vedta-

ges ved simpelt flertal blandt medlemmer hhv. indenfor og udenfor det

styrkede banksamarbejde (bankunionen). Fsva. EBA skal mindst to af

medlemmerne i Styrelsesudvalget derudover være fra EU-lande udenfor

det styrkede banksamarbejde.

Kommissionens forslag indebærer følgende centrale ændringer i forhold

til ovenstående organisering:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

på fuld

tid til afløsning for det eksisterende Styrelsesudvalg og den admini-

strerende direktør. Den uafhængige direktion skal bestå af formanden

for den respektive europæiske tilsynsmyndighed og et antal fuldtids-

medlemmer (tre i hhv. EBA og EIOPA og fem i ESMA) samt Kom-

missionen, der deltager uden stemmeret. Direktionen skal ifølge for-

slaget forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale

sig og lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet. Direk-

tionen skal ligeledes forberede alle beslutninger angående tilsyns-

mæssige forhold.

Herudover tildeles direktionen en række enekompetencer (som før lå

hos de nationale repræsentanter i Tilsynsrådet), herunder ift. sager

vedrørende anvendelse af EU-retsakter

(”Breach of Union Law”),

tvistløsning, uafhængige evalueringer, bødeudstedelse, stresstest, for-

hold vedr. delegation og outsourcing til tredjelande samt udarbejdelse

og evaluering af tilsyns- og arbejdsprogrammer. På disse områder vil

forslaget dermed medføre, at Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale

tilsynsmyndigheder

–

ikke længere vil have kompetencen. I forhold

til EBA genfindes fsva. den uafhængige direktion ikke det eksisteren-

de krav til repræsentation fra EU-lande uden for det styrkede bank-

samarbejde, som aktuelt gælder i EBA’s Styrelsesudvalg.

Det bemærkes, at det med Kommissionens forslag om revision af

EMIR-forordningen (EMIR2-forslag) bl.a. blev foreslået at centralise-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

9/20

re tilsynsopgaver og -kompetencer over centrale modparter

(CCP’er

) hos ESMA ved at oprette af et nyt selvstændigt organ

(CCP-tilsynsrådet). Tilsynsrådet vil skulle håndtere alle spørgsmål re-

lateret til tilsynsarbejdet med CCP’er i ESMA.

Tilsynsrådet skal bl.a.

bestå af permanente medlemmer som er tre uafhængige (af tilsyns-

myndighederne) fuldtidsmedlemmer. Med forslaget til revision af Det

Europæiske Finanstilsynssystem lægges der op til, at yderligere en

række opgaver placeres i dette råd frem for i den uafhængige direkti-

on.

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere

bl.a. alle medlemmer af den uafhængige direktion samt en række

medlemmer uden stemmeret, herunder ECB (fsva. EBA og ESMA).

ECB deltager i dag i møderne af Tilsynsrådet hos EBA, men ikke hos

ESMA.

C. Det

dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s tilsynsråd,

men suppleres

af et generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ik-

ke deltager i det styrkede banksamarbejde). Det dobbelte flertal finder

ikke længere anvendelse for de områder, hvor den uafhængige direk-

tion har enekompetence, da disse beslutninger ikke længere træffes i

Tilsynsrådet, jf. pkt. A.

Styrket rolle for de europæiske tilsynsmyndigheders

”Stakehol-

der Groups”

(finansielle virksomheder og repræsentanter for forbru-

gere, investorer mv.) ift. f.eks. at påpege overtrædelse af de europæi-

ske tilsynsmyndigheders mandat ved udstedelse af henstillinger.

III. Ændret finansieringsmodel

Aktuelt fungerer finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder via

en nøgle, hvor 40 % finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60

% af de nationale tilsynsmyndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og

dermed de nationale bidrag til de europæiske tilsynsmyndigheder fra til-

synsmyndighederne) finansieret fuldt ud ved afgifter betalt af den finan-

sielle sektor under tilsyn (dvs. afgiftsfinansieret).

Kommissionen foreslår, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40 %,

og at de resterende midler som noget nyt finansieres direkte af sektoren

(frem for via de nationale tilsynsmyndigheder). Kommissionens formål

med at ophæve 40/60-fordelingsnøglen mellem EU-budgettet og bidrage-

ne fra sektoren (eller de nationale myndigheder) er, at de europæiske til-

synsmyndigheders budgetter dermed ikke låses fast af EU's budgetfor-

handlinger. Ændringen betyder, at der kan opkræves yderligere bidrag fra

sektoren, selvom der ikke er opbakning til at hæve EU-budgettets andel

af finansieringen.

Centrale modparter er finansielle virksomheder som står for afviklingen af en handel

med finansielle instrumenter aftalt mellem en køber og en sælger af et instrument.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

10/20

Sektormidlerne deles op i hhv. årlige bidrag fra 1) alle finansielle institut-

ter omfattet af lovgivningen, som de europæiske tilsynsmyndigheder har

under deres ressort, og i 2) direkte bidrag fra de finansielle virksomheder,

som foreslås underlagt direkte europæisk tilsyn. Fsva. de førstnævnte bi-

drag fra sektoren foreslås de opkrævet igennem en dertil nationalt udpe-

get myndighed på baggrund af oplysninger fra den europæiske tilsyns-

myndighed. De nationale myndigheder hæfter ved manglende betaling.

Fsva. sidstnævnte (virksomheder under direkte tilsyn af de europæiske

tilsynsmyndigheder) opkræves disse direkte.

Fordelingen af bidragene fra sektoren vil blive fastsat via en nøgle, som

skal nærmere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

Der skal i forhold til denne nøgle tages hensyn til kategorier af institutter

og størrelsen af instituttet i forhold til vigtighed på markedet. Endvidere

foreslås der mulighed for Kommissionen til at undtage finansielle institut-

ter for at bidrage på baggrund af størrelse eller fastsætte minimumstær-

skel for bidrag.

Det foreslås, at udkast til de europæiske tilsynsmyndigheders budget ud-

arbejdes af den uafhængige direktion. De europæiske tilsynsmyndighe-

ders budget vedtages af Tilsynsrådet og bliver endeligt, når Unionens al-

mindelige budget vedtages.

I den nuværende finansieringsmodel har Rådet og Europa-Parlamentet di-

rekte kontrol med de europæiske tilsynsmyndigheders budgetramme, da

den faste fordeling mellem bidrag fra EU-budgettet (40 %) og fra sekto-

ren (60 %) betyder, at bevillingen fra EU-budgettet sætter et automatisk

loft på de europæiske tilsynsmyndigheders samlede ramme og dermed

også, hvad sektoren skal bidrage med. I modsætning hertil vil Rådet og

Europa-Parlamentet i den nye finansieringsmodel alene have kontrol med

bidraget fra EU-budgettet, mens det samlede budget og dermed sektorfi-

nansieringen bestemmes af de europæiske tilsynsmyndigheder selv

–

sidste ende Tilsynsrådet, jf. ovenfor.

4. Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke til-

kendegivet sin holdning til forslaget. Europa-Parlamentet har dog tidlige-

re (og under den foregående forsamling) vedtaget anbefalinger til Kom-

missionen om revisionen af Det Europæiske Finanstilsynssystem

, hvori

Europa-Parlamentet bl.a. efterspurgte en større uafhængighed og øgede

kompetencer til de europæiske tilsynsmyndigheder, herunder at Styrelses-

rådet blev omdannet til et uafhængigt organ. Europa-Parlamentet ønskede

også at øge ressourcerne til de europæiske tilsynsmyndigheder og lade

disse komme direkte fra den finansielle sektor.

Rapport med anbefalinger til Kommissionen om revisionen af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem af 26. februar 2014, ref. A7-0133/2014.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

11/20

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten om at sikre et mere integreret og vel-

fungerende indre marked ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af med-

lemsstaterne, hvis de handler uafhængigt af hinanden på baggrund af

medlemsstaternes forskellige tilsynspraksis. Kommissionen angiver, at de

sektorområder der foreslås overført til særligt ESMA’s direkte tilsyns-

kompetence i deres natur er grænseoverskridende aktiviteter uden særlig

tilknytning til nationale markeder, ligesom styrkelse af den ensartede til-

synspraksis bedst opnås ved centralisering af opgaverne hos ESMA. Der-

til fremhæver Kommissionen formålet om at forhindre ulige konkurrence,

uhensigtsmæssig ”forumshopping”

(hvor virksomheder vælger at oprette

sig eller sælge værdipapirer i EU de steder, hvor regler og tilsyn vurderes

som mest lempelig) som begrundelse for behovet for EU-regulering.

Kommissionen anfører på den baggrund, at nærhedsprincippet er opfyldt.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet i lyset af formålet om at skabe mere effektive fi-

nansielle markeder, styrke markedsintegrationen, den finansielle stabilitet

samt sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande.

6. Gældende dansk ret & lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget vil som minimum indebære, at de følgende danske retsakter vil

skulle tilpasses: lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed,

lov om forvaltere af alternativer investeringsfonde (FAIF-loven), lov om

investeringsforeninger, bekendtgørelse om outsourcing af væsentlige ak-

tivitetsområder, bekendtgørelse om opgørelse af solvenskapitalkravet ved

anvendelse af intern model for gruppe 1-forsikringsselskaber m.v.

Hovedparten af de forordninger, der i forslaget lægges op til at ændre

(dvs. de respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA, EuVECA,

EuSEF, ELTIF, benchmarks, prospekter, MiFIR) er dog allerede direkte

anvendelige i dansk ret. En vedtagelse af omnibusforslaget forventes der-

for at have relativt begrænsede lovgivningsmæssige konsekvenser, om

end der kan være behov for visse tilpasninger, hvor der tale om ændringer

af direktiver.

Den samlede pakke indeholder også forslag til ændring af direktiverne

Solvens II og MiFID II. Ændringer i disse direktiver vil efterfølgende

skulle implementeres i dansk ret.

Finanstilsynet er i dag afgiftsfinansieret, hvor den samlede afgiftsstørrelse

(bevillingen) er fastsat i finansloven. Afgiften fordeles herefter ud på de

finansielle virksomheder efter en fordelingsnøgle, som er fastsat i lov om

finansiel virksomhed. Nøglen definerer størrelsen af afgifterne for den

enkelte virksomhed på baggrund af virksomhedernes type og størrelse.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

12/20

7. Konsekvenser

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv

medføre konsekvenser for EU’s budget

dermed de danske statsfinanser, idet der med forslaget ikke lægges op til

at tilføre yderligere midler fra EU-budgettet til de europæiske tilsyns-

myndigheder.

Det er forventet, at forslaget vil kræve en tilførsel af ekstra årsværk og

ressourcer til de europæiske tilsynsmyndigheder som følge de nye kom-

petencer, jf. afsnit om erhvervsøkonomiske konsekvenser. Da der er lagt

op til, at andelen af de europæiske tilsynsmyndigheder finansiering, der

stammer fra EU-budgettet, maksimalt må udgøre samme relative andel

som i dag (40 pct.)

–

men altså som noget nyt potentielt mindre

–

er det

forventningen, at ekstraudgifterne vil blive finansieret af markedsaktører-

ne. Såfremt dette ikke er tilfældet, vil en merfinansiering fra EU-

budgettet medføre statsfinansielle konsekvenser.

En eventuel finansiering fra EU-budgettet vil skulle fastsættes i forbin-

delse med EU's årlige budgetforhandlinger.

Kommissionen fremfører i forbindelse med forslaget, at overgangen til

direkte sektorbidrag og i særdeleshed flytning af kompetencer til de euro-

pæiske tilsynsmyndigheder, vil betyde, at medlemslandene vil kunne for-

vente en tilsvarende besparelse i udgifterne til tilsyn

Kommissionens vurdering baserer sig på en antagelse om, at der vil være

tale om en 1:1 overførsel af opgaver fra de nationale tilsynsmyndigheder

til de europæiske tilsynsmyndigheder. Det vil skulle afdækkes nærmere

som led i forhandlingerne, hvorvidt der reelt vil blive tale om en 1:1 over-

førsel af opgaver og eventuelle konsekvenser heraf.

Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at estimere de nøjagtige æn-

dringer i udgifterne til det tilsynsmæssige arbejde, idet en række af de

opgaver, der foreslås overflyttet til ESMA, herunder vedr. benchmarkfor-

ordningen, investeringsfondsområdet og på prospektområdet, endnu ikke

er trådt i kraft. Det dertil knyttede udgiftsniveau er derfor uvist.

Det danske medlemsbidrag til de europæiske tilsynsmyndigheders budget svarer aktu-

elt til ca. DKK 7 mio. per år og opkræves allerede fra den danske finansielle sektor.

Dansk bidrag opgøres ud fra stemmereglerne om kvalificerede flertal i Rådet, hvor

Danmark har en stemmevægt svarende til 1,99 %. Således udgør dansk bidrag til hver

europæisk tilsynsmyndighed 1,99 % af 60 % af det samlede budget.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

13/20

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen anfører, at der vil være positive samfundsøkonomiske

konsekvenser, idet forslaget vil medføre øget integration af markeder, der

tilbyder et større udbud af produkter, investeringer og fremmer yderligere

finansieringskilder.

Det vurderes at være uklart, i hvilket omfang forslaget er indrettet på en

måde, så de positive samfundsøkonomiske gevinster reelt vil blive opnå-

et. Det skal ses i lyset af, at effekten af Kommissionen forslag samtidig

er, at det finansielle tilsyn i EU får ringere mulighed for at tage specifik-

ke, nationale forhold i betragtning, hvilke risikere at have negative sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Kommissionen estimerer på baggrund af størrelsen af den danske natio-

nale finansielle sektor, at denne vil skulle bidrage til de europæiske til-

synsmyndigheders budgetter med 2,09 % af det samlede budget (mod

1,99 % i dag). Dette estimat er imidlertid behæftet med en række usik-

kerheder. For det første er det muligt, at sektorens andel af finansieringen

kunne blive større, da EU-budgettet ville kunne bidrage med mindre end

40 %. Derudover er det uvist, om alle finansielle institutter vil skulle bi-

drage, eller om der indføres minimumstærskler, samt hvordan den relati-

ve fordel af bidrag mellem forskellige typer af finansielle virksomheder

(og deres størrelse) opgøres. Dertil kommer, at der ikke i forslaget er an-

givet retningslinjer for eventuelle gebyrer for f.eks. prospektgodkendelse

(som i dag er uensartet i EU) eller tilsyn med og godkendelse af bench-

marks og alternative EU-investeringsfonde, hvor reglerne endnu ikke er

trådt i kraft.

Kommissionen skønner, at det vil være nødvendigt at tilføre de europæi-

ske tilsynsmyndighederne hhv. 29 (EBA), 35 (EIOPA) og 146 (ESMA)

årsværk for at håndtere alle opgaverne i forslaget, dvs. i alt 210 ekstra

årsværk.

Hertil kommer øgede omkostninger for de europæiske tilsynsmyndighe-

der til oversættelse af modtaget materiale til brug for tilsyn og godkendel-

sesaktiviteter samt opbygninger af IT-systemer.

Udgifterne skal finansieres gennem det finansieringssystem, som Kom-

missionen lægger op til, dvs. sektorfinansiering og EU-budgettet. Da der

er lagt op, at EU-budgettet maksimalt kan bidrage med 40 %, men poten-

tielt mindre, er det forventningen, at udgifterne altovervejende vil blive

pålagt de finansielle virksomheder.

Der ventes desuden betydelige erhvervsøkonomiske konsekvenser fsva.

tilretning af virksomhedernes IT-systemer til at håndtere de nye indberet-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

14/20

nings- og kommunikationskanaler. Herudover kan der være indirekte

økonomiske effekter som følge af længere beslutningsprocesser og dob-

belte tilsynskompetencer, som kan forlænge og dermed øge omkostnin-

gerne for diverse processer.

8. Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-specialudvalget for den finan-

sielle sektor med frist for bemærkninger den 11. oktober 2017. Der er

indkommet høringssvar fra Finans Danmark, FSR

–

danske revisorer,

Forsikring & Pension, Forbrugerrådet Tænk.

Finans Danmark (FIDA) finder generelt, at det nuværende system er vel-

fungerende og ønsker ikke radikale ændringer. Dog støtter FIDA en styr-

kelse af de europæiske tilsynsmyndigheders rolle i lovgivningsprocessen.

FIDA er imod en stærk centralisering af kompetencerne hos de europæi-

ske tilsynsmyndigheder og henviser til vigtigheden af nærhedsprincippet

samt et dybtgående kendskab hos nationale tilsynsmyndigheder til diffe-

rentierede markedsforhold og forretningsmodeller, produkter mv.

Både FIDA og FSR efterlyser øget grundig konsultation og konsekvens-

analyser ifm. eventuel kompetenceoverflytning.

FIDA finder det positivt at styrke de europæiske tilsynsmyndigheders sty-

ring, herunder deltagelse af eksterne og uafhængige personer i de øverste

organer, men fremhæver samtidig vigtigheden af ikke at politisere pro-

cessen til udvælgelse af medlemmer til den uafhængige direktion.

FIDA

hilser bevarelsen af det dobbelte flertal i EBA’s tilsynsråd vel-

kommen, men ser ændringen i Styrelsesudvalget i retning af en uaf-

hængig direktion som problematisk og ønsker et sæde forbeholdt et med-

lem fra et EU-land udenfor bankunionen. FSR opfordrer også til, at der

bør arbejdes for varetagelse af ikke-eurolandenes interesser i de styrende

organer.

FIDA efterlyser en præcisering af, hvem den uafhængige direktion skal

stå til ansvar overfor. Samtidig mener FIDA, at det er essentielt at over-

dragelse af så vidtrækkende kompetencer til den uafhængige direktion

kræver flere kontrolforanstaltninger.

FIDA og FSR er positiv overfor øget involvering af interessenter og en

øget transparens, men efterlyser tilsvarende ændringer med henblik på

mere generel inddragelse og en forbedring af processerne.

FIDA er skeptisk overfor forslagene om øgede direkte tilsynskompeten-

cer hos ESMA, idet de nuværende systemer og tilsyn overordnet vurderes

at fungere effektivt. Særligt er FIDA bekymret for manglende ressourcer,

fleksibilitet samt koordinationsmuligheder på lokale markeder hos

ESMA, samt manglende viden om lokale forhold og differentierede for-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

15/20

retningsmodeller. Samlet vurderer FIDA, at det kunne resultere i forsin-

kede administrative processer og dermed adgang til markederne, som kan

påvirke konkurrenceevnen i EU.

FIDA forholder sig kritisk over for de øgede koordineringsbeføjelser for

ESMA i forhold til tilsyn med delegation, outsourcing og risikooverførel-

ser og noterer, at der ikke er påvist markedsfejl. FIDA er f.eks. bekymret

for, at ESMA’s beføjelse i forhold til godkendelse af tredjelandes delega-

tion vil medføre risikoeksponeringer for branchen, langsommere adgang

til markedet, eventuelle markedsbarrierer og mere omkostningsfulde pro-

cesser til skade for konkurrenceevnen for europæiske kapitalforvaltere.

FSR finder det uklart, hvorvidt der med forslaget vil ske en overdragelse

af beføjelser til ESMA i forhold til endossering af internationale regn-

skabsstandarder og revisionsstandarder samt kvalitetskontrol heraf. FSR

fremhæver, at arbejdet bedst varetages af de eksisterende internationale

organer med en vigtig koordinations- og informationsrolle for ESMA. Så-

fremt dette system bevaret, ser FSR positivt på forslaget uden egentligt

øget kompetence for ESMA.

FIDA, FSR og Forsikring & Pension (F&P) støtter ikke de foreslåede

ændringer af finansieringen af de europæiske tilsynsmyndigheder. FIDA

efterlyser mere klarhed over størrelsen af, hvad de enkelte institutter skal

bidrage med, idet bidraget ikke bør stige, samt mere klarhed vedr. græn-

sen for forhøjelse af de europæiske tilsynsmyndigheders budgetter. F&P

vurderer, at den eksisterende finansieringsmodel er med til at sikre en ef-

fektiv og demokratisk kontrol med de europæiske tilsynsmyndigheder, li-

gesom arbejdet med tekniske standarder

–

som angår lovgivningsarbejde

og ikke tilsyn - udgør en stor del af deres samlede arbejde. F&P ønsker

desuden afklaret, hvorvidt en direkte branchefinansiering er i overens-

stemmelse med EU-traktaternes bestemmelser om national forrang på

skatteområdet.

F&P støtter, at ledelserne i de europæiske tilsynsmyndigheder tilføres

uafhængig ekspertise enten som supplement eller som erstatning for de

eksisterende ledelser.

FIDA, FSR og F&P henstiller generelt til at få mere tid til at besvare hø-

ringer og implementere lovgivningen for at sikre kvaliteten i implemente-

ringsprocessen og interessentdeltagelsen.

Forbrugerrådet Tænk (Tænk) henviser til den Europæiske Forbrugerorga-

nisations (BEUC) hørringsvar udarbejdet ifm. Kommissionens offentlige

høring af de europæiske tilsynsmyndigheder i maj 2017. Overordnet set

støtter Forbrugerrådet, at de europæiske tilsynsmyndigheder bør organi-

seres på en måde, så forbrugerbeskyttelse optimeres ved at sikre effektiv

og uafhængig håndtering. Således mener Forbrugerrådet, at der bør opret-

tes en selvstændig EU-myndighed til at varetage forbrugerinteresser in-

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

16/20

den for finansielle tjenesteydelser, arbejde for tilsynsmæssig konvergens

samt have direkte mandat vedrørende produktinterventionsbeføjelser.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget har været drøftet på arbejdsgruppeniveau og på ECOFIN den 9.

november. Der er tegner sig et billede af, at et stort flertal af EU-landene

overordnet er kritiske over for forslaget, herunder særligt de foreslåede

udstrakte beføjelser til de europæiske tilsynsmyndigheder på bekostning

af de nationale tilsynsmyndigheder. Enkelte lande bakker op om dele el-

ler hovedparten af Kommissionens forslag.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter forslagets overordnede formål, men finder det vigtigt,

at nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige administra-

tive eller økonomiske byrder, herunder udsætter aktørerne for unødige el-

ler uforholdsmæssige juridiske eller økonomiske risici. Det er i den for-

bindelse centralt, at en række af de retsakter, der lægges op til at ændre

med forslaget, endnu ikke

–

eller først for nyligt

–

er trådt i kraft. Derfor

bør ny regulering kun indføres, hvor der er et helt klart rationale og mer-

værdi.

Regeringen lægger vægt på, at de nationale tilsynsmyndigheders erfarin-

ger og viden om nationale forhold og markeder respekteres og inddrages i

et større omfang, end der lægges op til i forslaget mhp. at sikre en ensar-

tet tilsynspraksis og effektivt tilsynsvirke på tværs af EU-landene.

Regeringen er derfor skeptisk over for den foreslåede omfattende over-

førsel af beføjelser fra de nationale tilsyn til de europæiske tilsynsmyn-

digheder. Regeringen finder, at der mangler klare begrundelser for de

omfattende ændringer af et ellers generelt velfungerende system. Rege-

ringen lægger derfor vægt på, at der findes en bedre balance i forslaget,

hvor de europæiske tilsynsmyndigheder alene tildeles yderligere kompe-

tence, hvor der er et klart rationale herfor.

Det drejer sig ikke mindst om de udvidede kompetencer til de europæiske

tilsynsmyndigheder vedr. fastlæggelsen af nationale strategi-, tilsyns- og

arbejdsprogrammer, der i den nuværende udformning risikerer at lægge

store bindinger på de nationale strategier og derved begrænse muligheden

for at tage særlige nationale hensyn. Det drejer sig ligeledes om

EIOPA’s

godkendelse af forsikringsselskabers interne modeller til opgørelse af ka-

pitalkrav, hvor øget koordination vil kunne opnås ved en øget vejledende

og støttende rolle for EIOPA. Vedrørende de europæiske tilsynsmyndig-

heders beføjelser fsva. delegation og outsourcing finder regeringen det

væsentligt, at øget koordination ikke risikerer at medføre langsommelige

processer og øgede omkostninger for europæiske finansielle virksomhe-

der.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

17/20

Regeringen er ligeledes kritisk over for omfanget af direkte tilsynskom-

petencer, som ESMA tildeles med forslaget. Det drejer sig i særdeleshed

om tilsyn med en lang række af forskellige prospekter samt benchmarks.

Regeringen lægger vægt på, at ESMA alene tildeles direkte tilsynskom-

petencer på de områder, hvor der klart er tale om væsentlig grænseover-

skridende aktiviteter, og hvor området ikke vurderes at kunne håndteres

lige så godt eller bedre på nationalt plan.

Regeringen er derfor også skeptisk over for det betydelige antal ekstra

årsværk, der lægges op til at tilføre de europæiske tilsynsmyndigheder,

særligt ESMA, og finder ikke dette tilstrækkeligt begrundet. Regeringen

lægger i den forbindelse vægt på, at konsekvenserne af forslaget for be-

villingerne til de europæiske tilsynsmyndigheder afdækkes nærmere i

forhandlingerne, og at de budgetmæssige ressourcer begrænses mest mu-

ligt. Der lægges således vægt på, at der skabes fuld klarhed om finansie-

ringsomfanget og udgiftsbehovet til de europæiske tilsynsmyndigheder,

idet disse pt. ikke er tilstrækkeligt begrundet.

Regeringen ønsker at bevare den nuværende finansieringsmodel for de

europæiske tilsynsmyndigheder, da denne model vurderes bedre at kunne

sikre, at omkostningsniveauet ikke bliver højere end nødvendigt. Hvis der

i Rådet ikke kan opnås opbakning til at bevare modellen, vil regeringen

arbejde for, at det i en ny model sikres, at finansiering og indsamling af

bidrag blive mindst mulig byrdefuld for branchen og de danske myndig-

heder, samt at der i selve forordningen (på niveau 1) er klarhed over,

hvad institutter skal betale i bidrag. Regeringen vil samtidig arbejde for,

at der sikres tilstrækkelig demokratisk kontrol med de europæiske til-

synsmyndighedernes budget, således at evt. afgiftsforhøjelser til finansie-

ring af de europæiske tilsynsmyndigheder godkendes af EU-landene.

Regeringen støtter, at de europæiske tilsynsmyndigheder får en større rol-

le ifm. ækvivalensvurderinger, da de europæiske tilsynsmyndigheder i

kraft af deres ekspertise vil kunne bidrage til de tekniske vurderinger,

som i dag alene er tillagt Kommissionen. Regeringen støtter ligeledes for-

slaget om, at de europæiske tilsynsmyndigheder får ansvar for et forbed-

ret opfølgningsarbejde på ækvivalensvurderingerne.

Regeringen støtter også, at der lægges op til en øget inddragelse af repræ-

sentanter for sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finan-

sielle rammevilkår.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med behandling af forslaget i ECOFIN, blev der oversendt

samlenotat til Folketingets Europaudvalg den 16. november. Baggrunds-

notat om Kommissionens høring om de europæiske tilsynsmyndigheder,

herunder regeringens svar, blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

den 15. maj 2017.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

18/20

Bilag 1: Direkte tilsynskompetencer til ESMA

Kommissionen lægger op til med forslaget at tilføre ESMA direkte til-

synskompetencer på en række områder:

Benchmarks:

Kommissionen foreslår, at ESMA skal godkende:

i) benchmarks fra tredjelande til anvendelse i EU, og ii) såkaldte

”kritiske benchmarks”.

Et benchmark i henhold til benchmarkfor-

ordningen kritisk, hvis den samlede værdi af de finansielle in-

strumenter og kontrakter, der prisfastsættes på baggrund af

benchmarket, overstiger 500 mia. euro.

For et benchmark lige under denne tærskelværdi (mellem 400 og

500 mia. euro.) skal det ud fra nogle kvalitative kriterier vurderes,

om benchmarket er kritisk. Der er endelig mulighed for, at til-

synsmyndighederne i det enkelte hjemland for et givent bench-

mark under visse omstændigheder kan udpege et benchmark som

kritisk. Med forslag er det ESMA som skal udpege kritiske

benchmarks, der ikke overstiger tærskelværdien på 500 mia. euro.

ESMA ville dermed potentielt kunne udpege danske CIBOR som

kritisk, hvilket den ikke er vurderet til på nuværende tidspunkt.

ii.

Prospekter:

Forslaget lægger op til at give ESMA status af

”hjemlandsmyndighed” for al håndtering af

nedenstående fire ty-

per prospekter. Dvs., at ESMA tildeles kompetence til at gen-

nemgå og godkende prospekter, håndtere passportinganmodnin-

ger

m.v. Det foreslås, at ESMA får mulighed for at føre tilsyn

med markedsføringsmateriale relateret til prospekterne. ESMA

ville skulle kunne godkende prospekter på alle officielle 24 sprog

i EU. I dag kan udsteder vælge mellem de af hjem- eller værtslan-

det accepterede sprog eller et sprog eller engelsk. Bestemmelserne

gælder følgende typer:

a) Prospekter fra udstedere og udbydere fra tredjelande

. Hvis et

tredjelands regler er blevet vurderet og fundet sammenlignelige

(ækvivalente) med reglerne i EU, vil ESMA ikke skulle godken-

de, men alene registrere prospektet og dets brug i EU. I dag skal

ethvert prospekt fra et tredjeland godkendes af en EU-udpeget til-

synsmyndighed. I Danmark har der været godkendt ét prospekt fra

et tredjeland siden januar 2015.

Når et prospekt er godkendt hos en EU-tilsynsmyndighed, kan den benyttes i hele EU,

ved at der meddeles besked om denne brug til de relevante jurisdiktioner, såkaldt ”pass-

porting”.

Grønland og Færøerne er tredjelande i forhold til prospektforordningen, så prospekt-

godkendelse fra udstedere herfra vil med forslaget blive henlagt til ESMA. Dog vælger

sådanne udsteder i praksis Island som hjemland, og Danmark har ikke godkendt et pro-

spekt for færøsk eller grønlandsk udsteder siden januar 2015.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

19/20

b) Prospekter for optagelse til handel på regulerede markeder af

visse typer af finansielle instrumenter (oftest obligationer)

, der

udbydes til kvalificerede investorer

. I praksis er en stor del af

denne handel koncentreret i få medlemsstater, bl.a. pga. markeds-

specialisering og efterfølgende salgsmuligheder (det sekundære

marked). I Danmark omhandlede ni ud af 56 godkendte prospek-

ter siden januar 2015 denne type finansielle instrumenter.

c) Prospekter for udbud af asset backed securities (ABS), som er

værdipapirer udstedt med sikkerhed i en pulje af lån, eller hvor

indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelig lån, herun-

der sekuritiseringer. Kommissionen anfører, at formålet for flyt-

ningen er den tekniske kompleksitet af værdipapirerne, som bedst

varetages centralt. Prospekter for danske realkreditobligationer

vurderes ikke umiddelbart at være omfattet heraf, men det kan ik-

ke udelukkes, at ESMA vil se dette anderledes. I Danmark har in-

gen af de 56 godkendte prospekter siden januar 2015 omhandlet

ABS.

d) Prospekter for specialistvirksomheder inden for følgende om-

råder: a) ejendomme, b) mineraler

, c) forskningsbaserede virk-

somheder

og d) shipping, hvor der stilles yderligere krav til op-

lysningerne i prospektet i form af henstillinger offentliggjort af

ESMA. I Danmark har seks af 56 godkendte prospekter siden ja-

nuar 2015 faldet i denne kategori.

Kommissionen anslår, at ESMA i alt vil skulle godkende ca.

1.600 prospekter årligt (svarende til cirka halvdelen af prospekter,

der blev godkendt i EU i 2016).

iii.

Alternative EU-investeringsfonde:

ESMA foreslås at få fuld

kompetence til at godkende forvaltere af, at trække tilladelsen og

føre tilsyn med henholdsvis venturekapital (EuVECA), sociale

iværksættere (EuSEF) og langsigtede investeringer (ELTIF).

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer

værdipapirer end aktier, ofte obligationer, og som enten har en pålydende værdi på mi-

nimum EUR 1.000 eller EUR 100.000, eller der kræves en samlet minimumsinvestering

på EUR 100.000.

Kvalificerede investorer vil være institutionelle investorer som værdipapirhandlere,

kreditinstitutter, investeringsfonde, mv.

Mineralvirksomheder udøver aktivitet indenfor udvinding af mineraler såsom olie,

gas, ædelstene, metal m.v. De yderligere oplysningskrav angår bl.a. omfanget af kilder,

forventede udvindingspotential og særlige risici forbundet med arbejdet.

Forskningsbaserede virksomheder arbejder indenfor laboratorie forskning, udvikling

af kemiske eller biologiske produkter eller processer, herunder farmaceutiske virksom-

heder, diagnoser og landbrug.

kom (2017) 0536 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om revision af forordningerne vedr. de europæiske tilsynsmyndigheder

20/20

Kommissionen anslår, at der i EU i dag er 117 EuVECA fonde, 7

EuSEF fonde og 10 ELTIF fonde. Der er i dag to danske EuVE-

CA’er

og ingen EuSEF eller ELTIF.

iv.

Dataindberetningstjenester:

ESMA forslås kompetence til at gi-

ve tilladelse til og føre tilsyn med tre typer af udbydere af data-

indberetningstjenester, der udgør ændring af direktivet og forord-

ningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II og

MiFIR) foreslås henlagt til ESMA, med mulighed for at indhente

hjælpe fra nationale tilsynsmyndigheder. En tilladelse til at udby-

de sådanne tjenester er gældende i hele EU.

Det foreslås endvidere, at én type udbydere (ARM’er) fremover

ville skulle indberette transaktionsdata direkte til ESMA.

Alle værdipapirhandlere, f.eks. banker og fondsmæglerselskaber,

der ikke benytter en ARM, samt NASDAQ OMX (som en opera-

tør af et reguleret marked for indberetningsforpligtelser og ikke

omfattet af MiFIR) vil skulle rapportere transaktionsdata direkte

til ESMA. I Danmark forventes én virksomhed at søge om at blive

en ARM.

Produktintervention:

ESMA har i dag kompetence til i op til tre

måneder at forbyde eller begrænse markedsføring, distribution el-

ler salg af finansielle instrumenter eller aktivitet samt nationale

myndigheders mulighed for at gribe ind på permanent basis fsva.

finansielle instrumenter i MiFIR. Forslaget lægger op til at udvide

reglerne til også at gælde for investeringsforeninger (UCITS), in-

vesteringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative inve-

steringsfonde, da disse håndterer finansielle instrumenter på

samme måde som kreditinstitutter og fondsmæglere (omfattet i

dag).