kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0645 Bilag 1
Offentligt

Udenrigsministeriet

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/

Enhed

Dato

2017-13200 /

Fiskeripolitisk kontor

29-11-2017

GRUNDNOTAT

Forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimu-

ligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gæl-

dende for EU-farvande og for EU-fiskefartøjer i visse andre farvande

KOM (2017) 645

1. Resumé

Kommissionen har fremsat forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af

fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande uden for Østersøen (forslaget

om fiskerimuligheder). Forslaget omfatter dels EU-bestande, dels bestande, der forval-

tes i fællesskab med tredjelande og dels autonome bestande, som EU får adgang til.

Formålet med forslaget er at fastsætte TAC

for 2018 og fordele EU’s rådigheds-

mængder til medlemsstaterne (kvoter) for fiskeriet i 2018.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2017) 645 af 7. november 2017 fremsat

forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2018 af fiskerimulighe-

der for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for

EU-farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande. Forslaget er

modtaget i en dansk sprogversion den 8. november 2017.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 43, stk. 3, og kan ved-

tages af Rådet med kvalificeret flertal.

TAC = Total Allowable Catches = samlede tilladte fangstmængder.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Forslaget er på dagsordenen for rådsmødet den 11.-12. december 2017

med henblik på politisk enighed.

3. Formål og indhold

Forslaget omfatter dels EU-fiskebestande, dels bestande, der forvaltes i

fællesskab med tredjelande, dels autonome bestande, som EU får adgang

til at fiske. Formålet med forslaget er at fastsætte TAC for 2018 og for-

dele EU’s rådighedsmængder til medlemsstaterne.

Forslaget bygger på den videnskabelige rådgivning om fiskerimulighe-

derne udarbejdet af Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) un-

der hensyntagen til principperne for TAC-fastsættelse, som fremgår af

Kommissionens meddelelse om høring om fiskerimuligheder for 2018

(Kommissionens politikerklæring - KOM (2017) 256).

Det fremgår af Kommissionens politikerklæring, at fiskerimulighederne

for 2018 vil blive fastsat i henhold til målsætningerne i den fælles fiskeri-

politik, særligt målsætningen om at nå et maksimalt bæredygtigt udbytte

(MSY), jf. grundforordningen

Er der fastsat en flerårig forvaltningsplan for en bestand, vil denne blive

fulgt i Kommissionens forslag til TAC/kvoter, medmindre planen er ble-

vet uanvendelig, for eksempel som følge af ændringer i MSY-målsætnin-

gen, i hvilket tilfælde Kommissionen vil foreslå TAC/kvoter med ud-

gangspunkt i MSY.

For bestande, hvor der ikke foreligger en fuld analytisk rådgivning, vil

TAC/kvoter blive foreslået på basis af den foreliggende videnskabelige

rådgivning og uden at gå på kompromis med bevaringsbehovet for be-

standene.

Hvor der ikke foreligger videnskabelig rådgivning, vil Kommissionen an-

vende forsigtighedsprincippet på en systematisk, foruddefineret og gen-

nemsigtig måde.

Grundforordningen 1380/2013 indeholder mulighed for en gradvis ind-

fasning af landingsforpligtelsen. Landingsforpligtelsen for en række de-

mersale fiskerier i Nordsøen, Skagerrak, Kattegat, de nordvestlige og de

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 1380/2013 af 11. december 2013 om

den fælles fiskeripolitik, ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.

1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt

Rådets afgørelse 2004/585/EF.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

sydvestlige farvande er allerede blevet indført. Der er i regionale fora ud-

arbejdet fælles henstillinger til Kommissionen om, hvilke fiskerier der

skal omfattes af landingsforpligtelsen i 2018. Henstillingerne er omsat til

delegerede retsakter, som p.t. afventer, at Europa-Parlamentets og Rå-

dets indsigelsesfrist på 2 måneder udløber.

Når landingsforpligtelsen indføres for et fiskeri, skal fiskerimulighederne

fastsættes under hensyntagen til, at de i stedet for at afspejle landingerne

nu skal afspejle fangsterne. Der er ligeledes indført fleksibilitetsmekanis-

mer, som kan indgå i forvaltningen af bestande. Dette omfatter år-til-år-

fleksibilitet, arts-fleksibilitet, de minimis-undtagelser og undtagelser base-

ret på høj overlevelse. Kommissionen vil tage disse mekanismer i be-

tragtning i vurderingen af behovet for TAC-justeringer

(”kvotetilskriv-

ning”).

Kommissionen forventes at foreslå kvotetilskrivning for 2018 for be-

stande, som omfattes af landingsforpligtelsen i 2018. Kvotetilskrivningen

er ikke medtaget i Kommissionens forslag, men forventes introduceret

ved et ”non-paper” efterfølgende i processen

frem til vedtagelse af for-

slaget. For de tilfælde, hvor fangster fra en bestemt bestand skal landes,

når de fanges i fiskerier, der bliver omfattet af landingsforpligtelsen i

2018, mens andre fangster fra samme bestand stadig kan smides ud (når

de fanges i fiskerier, som først bliver omfattet af landingsforpligtelsen i

2019), vil Kommissionen på grundlag af de bedste foreliggende viden-

skabelige data foreslå TAC-forhøjelser svarende til de mængder, som skal

landes.

Kommissionen vil lægge vægt på, at kvotetilskrivninger skal være i over-

ensstemmelse med MSY-målet og ikke må forøge fiskeridødeligheden.

I oversigterne over biologisk rådgivning nedenfor er angivet informatio-

ner om både rådgivning for landinger og fangster i det omfang disse op-

lysninger indgår i rådgivningen. Dermed indgår oplysninger om den mu-

lige kvotetilskrivning for så vidt angår de bestande, som omfattes af lan-

dingsforpligtelsen fra 1. januar 2018.

For en lang række bestande indgår der endnu ikke konkrete forslag til

TAC for 2018. Det skyldes dels, at man afventer resultater af bilaterale

forhandlinger med en række tredjelande og internationale forhandlinger,

jf. nedenfor, dels at rådgivningen er fremlagt på et sent tidspunkt i for-

hold til fremsættelsen af forslaget. Endelig er nogle tal udeladt på nuvæ-

rende tidspunkt bl.a. som følge af yderligere forhandlinger med tredje-

lande.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Aftaler med tredjelande

Forslaget implementerer de fiskeriaftaler, som EU indgår for 2018 med

en række tredjelande for så vidt angår fiskerimuligheder, herunder

Norge, Færøerne og Grønland. Forslaget fordeler desuden de kvoter,

som vedtages blandt andet på årsmøderne i NEAFC (Kommissionen for

Fiskeriet i det Nordøstlige Atlanterhav), NAFO (Organisationen for Fi-

skeriet i det Nordvestlige Atlanterhav), ICCAT (Den Internationale

Kommission for Bevarelse af Tunfiskebestanden i Atlanterhavet), IA-

TTC (Den Inter-Amerikanske Kommission for Tropisk Tunfisk) og

CCAMLR (Konventionen om bevarelse af de marine levende ressourcer

i Antarktis) m.fl. Endelig fordeles de kvoter, der aftales i kyststatsfor-

handlinger om makrel, atlantoskandisk sild og blåhvilling.

EU-Norge

Aftalerne mellem EU og Norge regulerer forvaltningen af de 7 fælles be-

stande i Nordsøen (torsk, kuller, sej, hvilling, rødspætte, sild og makrel)

og Skagerrak (torsk, kuller, hvilling, rødspætte, rejer, sild og brisling). EU

og Norge fastsætter i fællesskab en samlet TAC for disse bestande, der

fordeles til hver part efter en fast fordelingsnøgle. Der er for torsk, kul-

ler, hvilling, sej og sild aftalt langsigtede forvaltningsstrategier eller fælles

forvaltningsprincipper, der løbende vil skulle tilpasses, blandt andet i ly-

set af EU's målsætning om en fiskeridødelighed på MSY-niveau (maksi-

malt bæredygtigt udbytte) senest i 2020. Der forventes også drøftelser

om en ny forvaltningsstrategi for rødspætte.

I aftalen udveksler parterne også fiskerimuligheder for en række bestande

i Nordsøen så som sperling, havtaske, jomfruhummer og rejer samt blå-

hvilling i alle farvande og arktisk torsk, sej og kuller, rødfisk i Norskeha-

vet og Barentshavet, foruden kvoter i grønlandsk farvand.

Af betydning for fiskeriaftalen er derfor kyststatsforhandlingerne mellem

EU, Norge, Island, Rusland, Grønland og Færøerne om forvaltningen af

blåhvilling, sild (atlantoskandisk) og makrel.

Af de fælles forvaltede bestande er særligt torsk, rødspætte, mørksej, re-

jer og sild af betydning for Danmark. Ligeså er fiskeriet efter havtaske,

jomfruhummer og ”andre arter” i norsk farvand, hvor Danmark har ho-

vedparten af EU’s kvote.

Der er aftalt en runde af konsultationer mellem EU og Norge, som efter

planen vil finde sted den 27. november - 1. december 2017 i Bergen.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Oversigt over den biologiske rådgivning om de fælles bestande i Nordsøen og Skager-

rak/Kattegat for 2018 og den danske kvoteandel:

Art

Torsk

Nordsøen,

Skagerrak og

østlige engel-

ske kanal

(7d)

ICES’ rådgivning

Fangstrådgivning 53.058 tons (+12% i forhold

til rådgivning for 2017), landingsrådgivning

35.725 tons (-10%)

MSY rådgivning. Bestanden er steget fra et hi-

storisk lavt niveau i 2006, og vurderes nu at

være over MSY-niveau (Gydebiomassen (SSB)

lige over MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) er faldet siden 2000 men vurderes stadig at

være lidt over Fmsy. Der er indikationer på

øget rekruttering i 2017.

Fangstrådgivning 48.990 tons (+24% i forhold

til rådgivning for 2017), landingsrådgivning

43.437 tons (+30%)

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB) har

fluktueret meget gennem årene og vurderes at

være over MSY-niveau (Gydebiomassen (SSB)

over MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden (F)

ligger over Fmsy.

Fangstrådgivning 118.460 tons (-16% i forhold

til rådgivning for 2017), landingsrådgivning

103.731 tons (-23%)

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurde-

res at være over MSY-niveau (Gydebiomassen

(SSB) over MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger under Fmsy.

Fangstrådgivning 26.191 (+11% i forhold til

rådgivning for 2017), landingsrådgivning

13.799 (+9%)

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vur-

deres at være over MSY-niveau (Gydebiomas-

sen (SSB) over MSYBtrigger). Fiskeridødelig-

heden (F) ligger over Fmsy.

Fangstrådgivning 400 tons (-20% i forhold til

rådgivning for 2017), landingsrådgivning 172

tons (+ 27%)

Databegrænset bestand. ICES vurderer, at der

ikke er tilstrækkeligt information til at be-

stemme bestandens tilstand og rådgiver derfor

ud fra forsigtighedsprincippet med en rådgiv-

ning om -20% for både 2018 og 2019 i forhold

til 2016-2017-rådgivningen. Ændret estimat for

udsmid giver en højere landingsrådgivning.

Fangstrådgivning 142.481 tons (-10% i forhold

til rådgivning for 2017), landingsrådgivning

96.266 tons (-21%)

MSY rådgivning. Gydebiomassen (SSB) vurde-

res at være over MSY-niveau (Gydebiomassen

(SSB) over MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger omkring Fmsy.

TAC i 2017

39.220 tons i Nord-

søen, 5.744 tons i

Skagerrak og

2.059 tons i østlige

engelske kanal

DK andel

af EU's

kvote

20 % i

Nordsøen

83 % i Ska-

gerrak

Kuller

Nordsøen,

Skagerrak og

vest for Skot-

land (6a)

33.643 tons i Nord-

søen, 2.069 tons i

Skagerrak og 3.697

tons i VIa og Vb

7%i

Nordsøen

og 84 % i

Skagerrak

Mørksej

Nordsøen og

Skagerrak /

Kattegat og

vest for Skot-

land (6)

100.287 tons

i Nordsøen og Ska-

gerrak/Kattegat og

9.994 tons i VI mm.

9%i

Nordsøen

og Skager-

rak/

Kattegat

13 %

Hvilling

Nordsøen og

østlige engel-

ske kanal

16.003 tons

i Nordsøen

Hvilling

Skagerrak /

Kattegat

1.050 tons

90 %

Rødspætte

i Nordsøen

og Skagerrak

129.917 tons i Nord-

søen,

17.639 tons i Skager-

rak

20 % i

Nordsøen

og 79 % i

Skagerrak

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Rejer

Skagerrak og

Norske

Rende

ICES’ rådgivning

Fangstrådgivning 10.475 tons (+2% i forhold

til rådgivningen for 2017), landingsrådgivning

10.240 tons (ingen landingsrådgivning for

2017).

Gydebiomassen (SSB) vurderes at ligge lige

under MSY-niveau (Gydebiomassen (SSB) un-

der MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden (F) lig-

ger omkring Fmsy.

Fangstrådgivning 491.355 tons (+15 % i for-

hold til rådgivning for 2017) /Bifangst: 7.643

tons (-5% i forhold til 2017).

ICES rådgiver ud fra EU-Norge-forvaltnings-

strategien. Gydebiomassen (SSB) vurderes at

være over MSY-niveau (Gydebiomassen (SSB)

over MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden (F)

ligger under Fmsy.

Fangstrådgivning 43.129 tons (-9 % i forhold

til rådgivning for 2017)/bifangst: 6.659 tons

(uændret i forhold til 2017).

MSY rådgivning. ICES rådgiver separat for

Nordsøbestanden (NSAS) og Østersøbestan-

den (WBSS) (MSY-tilgang). Baseret på den af

EU og Norge aftalte model beregnes konsum-

TAC med en fast andel af hhv. NSAS og

WBSS.

Bifangstkvoten fastsættes ad hoc af EU og

Norge.

6.255 tons (- 36 % i forhold til rådgivning for

2017)

Databegrænset bestand. ICES vurderer bestan-

den ud fra et fald i fangstrater fra videnskabe-

lige togter. Rådgivningen anvender ICES me-

toder for databegrænsede bestande.

TAC i 2017

7.221 i Skagerrak og

334 i Norske Rende.

DK andel

af EU's

kvote

65 % i Ska-

gerrak

Sild

i Nord-

søen

(NSAS)

481.608 tons (kon-

sum),

11.375 tons (bi-

fangst)

Variabel

andel af

konsum-

kvoten og

96 % af bi-

fangstkvo-

ten

48 % af

konsum-

kvoten og

85 % af bi-

fangstkvo-

ten

Sild

i Ska-

gerrak /

Kattegat

50.740 tons

(konsum),

6.659 tons

(bifangst)

Brisling

Skagerrak /

Kattegat

33.280 tons

72 %

Kyststatsforhandlingerne

Makrel

Kyststaterne EU, Norge, Island, Grønland og Færøerne afholdt i okto-

ber 2017 forhandlingsmøde om en TAC for makrel og fordelingen af

denne for 2018. Kyststaterne nåede til enighed om en TAC for 2018 på

816.797 tons i henhold til ny forvaltningsstrategi for makrel, svarende til

et fald på 20% i forhold til TAC for 2017. I forhold til fordelingen af

TAC’en indgik EU, Norge og Færøerne i 2014 en 5-årig

aftale om forde-

lingen mellem de tre aftaleparter, og der blev afsat en reserve på 15,6 %

til fordeling mellem andre parter, herunder Island, Grønland og Rusland.

Island kræver stadig en betydelig forøgelse af kvoteandelen, ligesom

Grønland har fremsat krav om en andel. EU, Norge og Færøerne beslut-

tede for 2018 at fastholde trepartsaftalen, dvs. uden Island og Grønland.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Blåhvilling

Kyststaterne EU, Norge, Island og Færøerne afholdt i oktober 2017 for-

handlingsmøde om en TAC for blåhvilling og fordelingen af denne for

2018. Parterne enedes om fastlæggelsen af en TAC på 1.387.872 tons i

henhold til forvaltningsstrategien, svarende til en stigning på 3% i for-

hold til den TAC for 2017. Parterne indgik ikke aftale om en ny fordeling

af bestanden, hvorfor hver part unilateralt senere fastsætter sin kvote for

2018.

Atlantoskandisk sild

Kyststaterne EU, Norge, Island, Færøerne og Rusland afholdt i oktober

2017 forhandlingsmøde om en TAC for atlantoskandisk sild og fordelin-

gen af denne for 2018. ICES har rådgivet om en TAC for 2018 på

384.197 tons baseret på forvaltningsplanen, svarende til et fald på 40% i

forhold til TAC for 2017. Parterne har ikke afsluttet forhandlingerne om

fastsættelse af en TAC for 2018 (næste møde afholdes den 6. december

2017), men EU støtter at følge rådgivningen. Parterne forventes ikke at

indgå en aftale om en ny fordeling af bestanden, hvorfor hver part unila-

teralt senere forventes at fastsætte sin kvote for 2017.

EU-bestande

Oversigt over den biologiske rådgivning og Kommissionens forslag om TAC for EU’s

autonome bestande i Nordsøen og Skagerrak/Kattegat for 2018 samt TAC i 2017

og den danske kvoteandel:

Art

Torsk

Kattegat

Rådgivning

Fangstrådgivning 772 (+20% i for-

hold til rådgivning for 2017), lan-

dingsrådgivning 254 (+97%)

Databegrænset bestand. Rådgivnin-

gen anvender ICES metoder for

databegrænsede bestande og bygger

på trends i gydebiomassen, der vi-

ser en stærk stigning i bestanden.

Der rådgives ud fra forsigtigheds-

princippet om en stigning på mak-

simalt 20 % i forhold til det seneste

års fangstrådgivning (2017).

Rådgivning foreligger februar 2018

TAC søges fastsat i forlængelse af

modtagelse af den biologiske råd-

givning med henblik på start af fi-

skeri efter tobis i april måned

Fangstrådgivning 453 tons (-18% i

forhold til rådgivning for 2017),

landingsrådgivning 436 tons (-18%)

TAC i

2017 i tons

525 tons

Kommissionens

TAC forslag for

2018 i tons

525 tons

(0 %)

DK andel

af EU´s

kvote

62 %

Tobis

Nordsøen,

Skagerrak og

Kattegat

486.115

tons

Tunge

Skagerrak/

Kattgat/

Østersøen

551 tons

Fremsættes først i

marts 2018 med

udgangspunkt i

rådgivning fra fe-

bruar.

336 tons

(-39 %)

94 %

84 %

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Rådgivning

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være lidt under

MSY-niveau (Gydebiomassen

(SSB) under MSYBtrigger). Fiskeri-

dødeligheden (F) ligger under

Fmsy.

Fangstrådgivning 15.726 tons

(+3% i forhold til rådgivning for

2017), landingsrådgivning 14.702

tons (+4%)

ICES rådgiver ifølge EU-forvalt-

ningsplanen. Gydebiomassen (SSB)

vurderes at være over MSY-niveau

(Gydebiomassen (SSB) over

MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger lidt over Fmsy.

151.955 tons.

MSY rådgivning. ICES rådgiver

om hele Nordsøen og Skagerrak-

Kattegat for perioden november

2017 til oktober 2018.

Fangstrådgivning 2.354 tons (-36%

i forhold til rådgivning for 2017).

ICES rådgiver ud fra en forsigtig-

hedstilgang om en reduktion base-

ret på tendens i bestandsudvikling.

Fangstrådgivning 115.335 tons (-

7% i forhold til rådgivning for

2017), landingsrådgivning 104.060

tons (-7%) for den samlede nord-

lige bestand.

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være over MSY-

niveau (Gydebiomassen (SSB) over

MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger omkring Fmsy.

Fangstrådgivning 115.335 tons (-

7% i forhold til rådgivning for

2017), landingsrådgivning 104.060

tons (-7%) for den samlede nord-

lige bestand.

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være over MSY-

niveau (Gydebiomassen (SSB) over

MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger omkring Fmsy

Ingen samlet F-værdi for hele

Nordsøen.

ICES rådgiver efter MSY-tilgan-

gen/forsigtighedsprincippet. ICES

vurderer bestanden og fiskeritryk-

ket for jomfruhummer i Nordsøen

TAC i

2017 i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2018 i tons

DK andel

af EU´s

kvote

Tunge

Nordsøen

16.123 tons

14.027 tons

(-13 %)

Sperling

Nordsøen,

Skagerrak og

Kattegat

141.950

tons

(EU-TAC)

Brisling

den engelske

kanal

4.120 tons

Afventer forhand-

linger med Norge,

idet mængder kan

indgå i udveksling

af fisk mellem EU

og Norge.

3.296 tons

(-20 %)

99,9 %

33 %

Kulmule

Skagerrak/

Kattegat/

Østersøen

3.371 tons

2.941 tons

(-13 %)

92 %

Kulmule

Nordsøen

3.928 tons

3.426 tons

(-13 %)

58 %

Jomfru-

hummer

EU-farvande

i Nordsøen

20.034 tons

20.851 tons

(+4 %)

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Rådgivning

for en række separate delområder i

EU-farvande. TAC fastsættes dog

for hele området samlet.

Fangstrådgivning 12.431 tons (-2%

i forhold til rådgivning for 2017).

Under forudsætning af

videreførelse af undtagelse for høj

overlevelse og uændrede

udsmidsrater.

MSY rådgivning.

Fiskeridødelighed angives som

fangstrater. Fangstrate under Fmsy.

Fangstrådgivning 5.405 (-35% i

forhold til rådgivning for 2017),

landingsrådgivning 4.005 tons.

MSY rådgivning. Gydebiomassen

(SSB) vurderes at være over MSY-

niveau (Gydebiomassen (SSB) over

MSYBtrigger). Fiskeridødeligheden

(F) ligger under Fmsy Inkluderer

en andel i Sundet og Bælterne

(subdivision 22-23).

Fangstrådgivning 17.695 (+20% i

forhold til rådgivning for 2017),

landingsrådgivning 16.793 tons.

Data begrænset bestand. Rådgiv-

ningen anvender ICES metoder for

data begrænsede bestande og byg-

ger på trends i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række

områder. Rådgivningen dækker

2018 og 2019.

Fangstrådgivning 17.695 (+20% i

forhold til rådgivning for 2017),

landingsrådgivning 16.793 tons.

Data begrænset bestand. Rådgiv-

ningen anvender ICES metoder for

data begrænsede bestande og byg-

ger på trends i gydebiomassen.

ICES’ rådgivning dækker en række

områder. Rådgivningen dækker

2018 og 2019.

Fangstrådgivning 17.517 tons (-4%

i forhold til rådgivning for 2017),

landingsrådgivning 15.179 tons.

Data begrænset bestand. Rådgiv-

ningen anvender ICES metoder for

data begrænsede bestande og byg-

ger på trends i gydebiomassen.

Fangstrådgivning 117.070 (+40%),

ingen landingsrådgivning.

MSY rådgivning. Rådgivningen

dækker et større område end TAC.

TAC i

2017 i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2018 i tons

DK andel

af EU´s

kvote

Jomfru-

hummer

Skagerrak/

Kattegat

12.715 tons

11.738 tons

(-8 %)

73 %

Rødspætte

i Kattegat,

Sundet og

Bælthavet

2.343 tons

i Kattegat

1.467 tons

(-37 %)

89 %

Lange

Nordsøen

3.494 tons i

Nordsøen

3.494 tons

(uændret)

10 %

Lange

Skagerrak/

Kattegat/

Østersøen

87 tons

(Omfattet af er-

klæring om uæn-

dret TAC)

56 %

Hestema-

krel

Nordsøen og

Kanalen

18.247 tons

15.179 tons

(-17%)

48 %

Hestema-

krel

i de

vestlige områ-

der

83.829 tons

101.070 tons

(+21%)

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Art

Rådgivning

Udsmid vurderes at være ubetyde-

lig.

Fangstrådgivning 21.830 tons (-

20% i forhold til rådgivning for

2017)

Data begrænset bestand. Rådgiv-

ningen anvender ICES metoder for

data begrænsede bestande og byg-

ger på trends i gydebiomassen.

Rådgivningen gælder for 2018 og

2019.

TAC i

2017 i tons

Kommissionens

TAC forslag for

2018 i tons

20.380 tons

(-25%)

DK andel

af EU´s

kvote

25 %

Havgalt

det nordøst-

lige Atlanter-

hav

27.288 tons

Forslaget regulerer ligeledes TAC’er for en række fladfiskearter i Nord-

søen, herunder rødtunge/skærising og pighvar/slethvar.

Dertil kommer, at Kommissionen

–

som i tidligere år

–

foreslår forbud

mod fiskeri efter visse sårbare arter. Disse arter må, når de fanges utilsig-

tet, ikke skades og skal straks genudsættes.

I forhold til 2017 er der for 2018 tilføjet forbud mod erhvervsmæssigt fi-

skeri efter europæisk ål med en samlet længde på mindst 12 cm i EU-far-

vande i ICES-området og i Østersøen. Det indebærer, at forslaget ikke

omfatter glasålsfiskeri (idet glasål er under 12 cm), og det undtager ål i

Middelhavet og Sortehavet. Endvidere er fiskeri i ferskvand og rekreativt

fiskeri ikke omfattet.

Andre bestemmelser

År-til-år fleksibilitet

Forslaget indeholder endvidere regler for år-til-år fleksibilitet. Det frem-

går heraf, at de hidtidige regler om år-til-år fleksibilitet jf. rådsforordning

847/96 kun anvendes, når medlemsstaterne ikke anvender den mulighed

for år-til-år fleksibilitet, som fremgår af den nye grundforordning.

Grundforordningens bestemmelser om år-til-år fleksibilitet kan alene an-

vendes for bestande omfattet af landingsforpligtelsen.

9 % artsfleksibilitet

Af grundforordningens artikel 15, stk. 8, fremgår, at fangster af arter, der

er underlagt landingsforpligtelsen, og som fanges ud over de tilladte kvo-

ter for disse arter, eller hvor medlemslande ikke har kvoter, kan afskrives

på kvoterne for målarter, forudsat at de ikke overstiger kvoten for målar-

ter med mere end 9 %. Dette forudsætter dog, at ikke-målarterne er in-

den for sikre biologiske grænser. Kommissionen har i forslaget anført,

for hvilke bestande denne bestemmelse kan finde anvendelse.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Fodnoter

Den hidtidige bestemmelse om mulighed for afskrivning af naturligt as-

socierede bifangster på hovedarten i visse pelagiske fiskerier og industri-

fiskerier videreføres som i 2017. Bifangster, som fratrækkes i kvoten i

henhold til fodnoten, og bifangster af arter, der fratrækkes kvoten i hen-

hold til ovenfor anførte 9 % artsfleksibilitet, må tilsammen ikke overstige

9 % af kvoten.

Jomfruhummer i Nordsøen

Som noget nyt i forhold til tidligere år foreslår Kommissionen at indføre

maksimale fangstmængder for jomfruhummer uden for den funktionelle

enhed (rådgivningsområde) FU7 (Fladen). En stor del af den samlede

mængde, der ifølge den biologiske rådgivning kan fiskes i Nordsøen, fin-

des i FU7.

Havbars i det nordøstlige Atlanterhav

I lighed med sidste år foreslås restriktioner for fiskeri efter havbars.

Kommissionen anfører, at der fortsat kan konstateres en faldende ten-

dens i bestanden. Det anføres, at der har været et betydeligt fald i landin-

gerne, men at der fortsat er et behov for, at foranstaltningerne viderefø-

res og styrkes, herunder også foranstaltninger i forhold til det rekreative

fiskeri.

Konkret foreslås der således et generelt forbud mod at fiske efter hav-

bars i en række områder (herunder i hele den sydlige del af Nordsøen syd

for Hanstholm (område 4b og 4c).

Der foreslås dog er en undtagelse for EU-fiskerfartøjer, der fisker med

kroge og liner i januar 2018 og i perioden 1. april

–

31. december 2018.

Undtagelsen omfatter fartøjer, som har registreret fangster af havbars i

en given periode. Disse fartøjer kan fange op til 4 tons havbars. I det re-

kreative fiskeri i blandt andet Nordsøen syd for Hanstholm er der et for-

bud mod at fiske efter havbars fra 1. januar 2018 til 30. juni 2018. I re-

sten af året skal alle fangster af havbars genudsættes.

5. Nærhedsprincippet

Forslaget er et led i gennemførelsen af den fælles fiskeripolitik hvorfor

nærhedsprincippet er tilgodeset.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

7. Konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget har ikke konsekvenser for EU’s budget.

Fastsættelse af fiskeri-

muligheder har på kort sigt erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der er

både stigende og faldende TAC’er af relevans for dansk fiskeri i forslaget.

Forslaget i sin oprindelige form indeholder som nævnt meget få konkrete

forslag til TAC for 2018 for bestande af interesse for Danmark. Konse-

kvenserne for bruttoindtjeningen vil blandt andet afhænge af udviklingen

i afsætningspriserne samt omkostninger, herunder brændstof, og af fiske-

rimønstre. Fiskerimulighedernes størrelse har selvsagt også afledte er-

hvervsøkonomiske konsekvenser for forarbejdningsindustrien.

Særligt i forhold til forbuddet for det erhvervsmæssige fiskeri efter ål kan

det anføres, at der er i dag er 269 danske ålebedrifter, som udøver fiskeri

efter ål i saltvand. Værdien af de årlige landinger af ål for disse bedrifter

ligger mellem ca. 110 kr. og ca. 1,35 mio. kr. (2016-tal). 77 af bedrifterne

havde i 2016 en samlet landingsværdi af ål på over 50.000 kr. Den gen-

nemsnitlige landingsværdi for disse 77 bedrifter lå på ca. 220.000 kr. I alt

blev der i 2016 landet 267 tons ål fra erhvervsmæssigt fiskeri i danske

farvande til en samlet værdi af ca. 20,5 mio. kr.

8. Høring

§5-udvalget (fiskeri) og §7-udvalget (rekreativt fiskeri) er blevet hørt:

Danmarks Fiskeriforening PO (DFPO) finder grundlæggende, at ICES’

rådgivning igen i år viser, at udviklingen for bestandene i Nordsøen og

Skagerrak generelt er positiv. DFPO bemærker videre, at

EU’s Fiskeripo-

litik er under store omvæltninger med indførelse af landingspligt, revi-

sion af de tekniske regler og en ny forvaltningsplan for de demersale ar-

ter og spørgsmålet er, om målsætningen om at fiske efter Fmsy overho-

vedet giver mening og kan defineres for alle kvoterede arter, hænger

sammen med de øvrige politikker og i øvrigt kan betragtes som et velde-

fineret begreb. DFPO forholder sig kritisk til den biologiske rådgivning i

forhold til flere konkrete bestande, ikke mindst i forhold til de antagelser

og principper, der ligger til grund for rådgivningen. Eksempelvis er det et

generelt problem, at ICES for de såkaldte databegrænsede bestande råd-

giver i forhold til gennemsnittet af de registrerede fangster og ikke i for-

hold til den vedtagne TAC (gældende politik på området).

Generelt anbefaler DFPO, at TAC’er ikke skal ændres igen og igen fra år

til år, så længe fiskeridødeligheden ligger i den centrale del af MSY-inter-

vallet (og rådgivningen kun anbefaler små og ubetydelige ændringer),

medmindre særlige forhold taler herfor. Alene den usikkerhed, der er

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

forbundet med bestandsvurderingen, gør, at det ikke giver mening år ef-

ter

år at foretage små og ubetydelige justeringer i TAC’er.

Som i de foregående år finder DFPO det centralt, at der for 2018 sker en

kvotetilskrivning for de arter, som omfattes af landingspligt. Kvotetil-

skrivningen bør ske efter de principper, som man blev enige om for

2017, for eksempel udgangspunkt i farvandsbaseret discardtal. I lyset af,

at der ville blive en stor udfordring med choke species i 2019, hvor lan-

dingspligt indføres for alle kvoterede arter, finder DFPO, at man bør se

på mulighederne for

at reducere antallet af arter reguleret af TAC’er.

DFPO finder også, at en stabilitetsmekanisme med hensyn til udsving i

kvoterne bør gælde for alle arter, uanset om arten er omfattet af en eller

anden form for forvaltningsplan eller ej. DFPO finder også, at det bør

være et grundlæggende princip, at år-til-år fleksibilitet gælder for alle ar-

ter, som er omfattet af landingspligt.

DFPO udtrykker forbløffelse over at se, at Kommissionen igen foreslår

et totalt forbud mod fangst af

ål.

DFPO finder, at yderligere tiltag til be-

skyttelse af ål bør ske på et europæisk niveau, og at det ikke er fiskeriet

efter blankål, der er den afgørende faktor for ålens tilbagegang, men at

der bør kigges på hele ålens livsforløb. Det skal også sikres, at der skabes

muligheder for ålens vandringer opstrøms. Hertil kommer, at Danmark

til fulde har leveret på de aftaler, der er indgået for at reducere fiskeriet

efter ål, bl.a. med reduktion af det danske fiskeri med 52% til 267 tons i

2016, hvilket bekræftes af ICES’ rapport.

Reduktionen er sket på bekost-

ning af mange små kystnære bedrifter. Et totalt forbud mod fiskeri efter

ål vil betyde den endelige afslutning på bundgarnsfiskeriet i Danmark.

DFPO ser et fortsat fiskeri efter ål, med de tilhørende udsætninger, som

et bidrag til ålens fortsatte eksistens.

Ved fastsættelsen af TAC for

torsk i Nordsøen og Skagerrak

finder DFPO,

at der skal tages udgangspunkt i to etablerede principper, at TAC skal

sættes i overensstemmelse med den strategi, der er aftalt mellem EU og

Norge, svarende til en fangst-TAC på 7.864 tons i Skagerrak og 55.148

tons i Nordsøen, samt at fordelingen af kvote top-op skal ske efter den

samme metode som for 2017.

torsk i Kattegat

bemærker DFPO, at ICES endnu ikke har fundet

frem til en analytisk metode, hvorfor rådgivningen fortsat er baseret på

en vurdering af den relative tilstedeværelse af torsk i de videnskabelige

togter. DFPO anbefaler derfor, at den metode, som har været anvendt

de seneste par år til kvotefastsættelsen, også anvendes til fastsættelse af

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

TAC for 2018, således at TAC kan sættes i bedre overensstemmelse med

den massive fremgang, som ses i fiskeriet.

DFPO anbefaler, at de nuværende fodnoter til afskrivning af

bifangster i

industrifiskeriet

videreføres og udbredes til yderligere arter også i det pela-

giske fiskeri, hvilket vil kunne bidrage til en mere hensigtsmæssig kvote-

forvaltning.

For lofterne for

bifangster af sild

i Nordsøen samt Skagerrak og Kattegat

finder DFPO, at der bør være en uændret videreførelse af niveauet for

2017 (en ”roll over”). Forvaltningsplanen for sild tager ikke hensyn til in-

dustrifiskeriet og effekten af industrifiskeriet er tilsyneladende stærkt be-

grænset i forhold til konsumfiskeriet. Forvaltningsplanen bør ændres, så

bifangstlofterne ikke går mod 0, og så man kan få en langsigtet bæredyg-

tig forvaltning på plads for industrifiskeriet.

DFPO kan ikke acceptere Kommissionens forslag om at indføre maksi-

male fangstmængder for

jomfruhummer

uden for den funktionelle enhed

FU 7 (Fladen). Dette forslag har ingen saglig begrundelse og vil give fi-

skeriet længere sejladser til fangstpladser og øget brændstofforbrug, og

forslaget vil ikke sikre delområderne mod overfiskeri.

For

brisling i Skagerrak/Kattegat

anfører DFPO, at fangsterne primært er

bestemt af, i hvilken grad brisling kan fanges rent, og at det derfor ikke

giver mening at forvalte fiskeriet på basis af historiske fangster. Der an-

befales derfor en uændret TAC for 2015.

For

hvilling i Skagerrak/Kattegat

anbefaler DFPO, at kvotereguleringen af-

skaffes, som det skete i 2017 for skrubbe i Nordsøen.

DFPO bemærker om

pighaj,

at det skal være muligt at gennemføre pilot-

projekter med fokus på at reducere eller undgå bifangster af pighaj og re-

gistrere fangster, mod at fiskeriet til gengæld får lov at lande en begræn-

set mængde af døde pighajer.

DFPO bemærker, at en række kvoter for Skagerrak og Kattegat ikke bør

gælde for Østersøen, når den biologiske rådgivning ikke omfatter Øster-

søen, fx kulmule. Dette er et levn fra en tidligere forvaltningsmodel og

giver ingen mening, når landingspligten indføres for alle kvoterede arter,

og vil kunne skabe problemer med disse arter som ’choke

species’ i fiske-

riet.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Om kvoter for

dybhavsarter og semi-dybhavsarter

bemærker DFPO, at arter

som lange, brosme og byrkelange optræder som uundgåelige bifangster i

fiskeriet, og at de for Nordsøen og Skagerrak fastlagte kvoteniveauer,

som er på et relativt lavt niveau, gør, at disse arter er potentielle

’choke

species’ ved indførelse af landingspligt. Man bør derfor enten hæve disse

TAC’er, fjerne TAC’erne eller finde en alternativ måde at regulere disse

fangster på, fx gennem bifangst-bestemmelser.

Endelig finder DFPO, at der må gøres alt for at sikre, at en

aftale med

Norge

om fastlæggelse af fiskerimulighederne er på plads og gældende fra

1. januar 2018. DFPO håber i den forbindelse, at der på balance kan

hentes yderligere 25-30 pct. flere havtasker samt en højere

kvote for ”an-

dre arter” i norsk zone

for at sikre en hensigtsmæssig udnyttelse af dan-

ske kvoter.

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) bemærker, at for-

valtningsplanerne, som er en af grundstenene i en bæredygtig forvaltning

af fiskebestande, er designet til at sikre højest muligt bæredygtigt udbytte

af ressourcen og så de effektivt og hurtigt kan reagere på ændringer i na-

turen og i den videnskabelige rådgivning. I 2016 beregnede ICES nye

Fmsy-værdier til

forvaltningsplanen for nordsøsild,

men de nye værdier kunne

ikke umiddelbart indarbejdes i planen med betydelige negative konse-

kvenser for rådgivning og forvaltning til følge. Den videnskabelige råd-

givning og forvaltningen af bestande er derfor ude af trit med hinanden.

Igen for 2018 har ICES rådgivet med udgangspunkt i de tidligere vær-

dier, som ICES selv har erklæret uegnede til MSY-baseret og bæredygtig

forvaltning. Det er derfor nødvendigt at forvaltningsplanen for nordsø-

sild revideres hurtigst muligt og inden 2018.

For konsumbestanden af

sild i Nordsøen

(A-flåden) anbefaler DPPO i tråd

med anbefalingen fra det rådgivende råd for pelagiske bestande (Pelagisk

AC), at TAC sættes til 553.949 tons på basis af den af ICES opdaterede

Fmsy-værdi, hvilket i sig selv ville give en stigning på 25%, men at stig-

ningen begrænses til forvaltningsplanen maksimale stigning på 15%.

For konsumbestanden af

sild i Skagerrak/Kattegat

(C-flåden) anbefaler

DPPO, at man følger TAC fastsætningsproceduren for område 3a, som

blev aftalt mellem EU og Norge i 2014.

For

bifangstskvoterne for sild

(B- og D-flåden) anbefaler DPPO en roll-over

for begge kvoter for 2018. En roll-over vil potentielt betyde et merfiskeri

på 1.706 tons juvenile nordsøsild i forhold til forvaltningsplanens reduk-

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

tion på 15% for B-flåden. Såfremt der er et politisk ønske om at balance-

rer dette merfiskeri anbefaler DPPO, at D-flådens bifangstkvote reduce-

res med 2.442 tons, fra 6.659 tons til 4.217 tons. Dermed sikres det, at

bifangstkvoten i Nordsøen holdes på niveau med sidste år, at forvalt-

ningsplanen følges og at fiskeritrykket på juvenile sild forbliver uændret.

Derudover anbefaler DPPO, at der indføres mulighed for at flekse min.

50% af bifangstkvoten mellem Skagerrak og Nordsøen, tilsvarende den

fleksmulighed, der i dag eksisterer i for konsumkvoten for samme be-

stand.

DPPO bemærker også, at sildebifangstkvoterne over en længere periode

er blevet reduceret og nu er på et niveau, hvor risikoen for lukning af in-

dustrifiskerierne er reel. DPPO appellerer til, at der vises rettidig omhu,

når det gælder forvaltningen af industrifiskeriet, og at både stakeholders

og forvaltere derfor overvejer andre løsningmuligheder end de metoder,

der i dag frygtes at være utilstrækkelige, bl.a. i lyset af, at den relative for-

deling mellem flådesegmenterne i de senere år har ændret sig betydeligt.

Konkret anbefaler DPPO tre initiativer for at sikre, at de juvenile nord-

søsild, der er til rådighed for at understøtte industrifiskerierne, bruges

optimalt: At prioriteringen for de tilgængelige juvenile nordsøsild formu-

leres og at der indføres fleksibilitet for sildebifangstkvoten imellem Ska-

gerrak/Kattegat og Nordsøen, tilsvarende den fleksibilitet, der allerede

gælder for konsumsildekvoten i 3a; At bifangstkvoten uddeles på fartøjs-

niveau, således at der skabes direkte incitamenter til at begrænse sildebi-

fangster i fiskerierne efter brisling og sperling; At der udvikles et natio-

nalt forvaltningsregime, der bringer den såkaldte 9% regel i anvendelse

når det gælder sildebifangster i industrifiskeriet, og at det på den måde

sikres at industrifiskeriet ikke stoppes i utide.

DPPO påpeger, at med indførelsen af

landingsforpligtigelsen i det pelagiske fi-

skeri og i industrifiskeriet

er det en væsentlig udfordring for fiskerne at

håndtere uundgåelige bifangster. DPPO anbefaler, at man for 2018 udvi-

der de eksisterende muligheder for at afskrive bifangster på hovedarten

(”fodnotemodellen”)

til også at omfatte uundgåelige bifangster af bl.a.

makrel og mørksej i sildefiskeriet og på den måde, balanceret, løser en

række eksisterende og potentielle udfordringer i tråd med formålet med

reformen af EU's fiskeripolitik, samt at der arbejdes på at sikre smidig

håndtering af uundgåelige bifangster af demersale arter i det pelagiske fi-

skeri.

I relation til

fiskeriaftalerne med Norge hhv. Færøerne

er det

DPPO’s grund-

holdning, at udvekslingen af fiskerimuligheder skal være både balanceret

og proportional. Pelagiske fiskerimuligheder i EU-farvand som tilbydes

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Norge må og skal i størst muligt omfang modsvares af pelagiske fiskeri-

muligheder til EU i norsk farvand. I udvekslingen skal den relative stabi-

litet i størst mulige omfang respekteres. Set i lyset af de foreliggende vi-

denskabelige rådgivninger for brisling i Nordsøen og lodde ved Grøn-

land, kan DPPO ikke anbefale, at EU tilbyder Norge og Færøerne disse

arter. For blåhvilling anbefaler DPPO, at den sydlige komponent af EU's

kvote bør anvendes proportionalt med den nordlige i udvekslingen af fi-

skerimuligheder med Norge og Færøerne. Foreningen bemærker, at det

er en besynderlighed, at de lande, som får mest ud af de bilaterale balan-

cer, er de der bidrager mindst.

Særligt om fiskeriaftalen med Færøerne bemærker DPPO, at aftalen tidli-

gere har været til fordel for danske fiskere, men at i de seneste år er der

sket et skred i balancen. Danske pelagiske fiskere betalte i 2016 for, at fi-

skere fra UK mv. kunne fange hvidfisk i færøsk farvand. DPPO mener,

at den oprindelige balance bør genetableres eller hele balanceregimet

genevalueres.

fiskeripartnerskabsaftalen med Grønland

bemærker DPPO, at aftalen bl.a.

indeholder muligheden for, at EU tildeles lodde i sommerfiskeriet i grøn-

landsk farvand. De seneste år har islandske biologer og islandske priori-

teter domineret den videnskabelige rådgivning for lodde. En væsentlig

del af rådgivningen foretages uafhængigt af ICES-systemet og flere gange

er principperne for kvotefastsættelse blevet ændret uden forudgående

drøftelser med bl.a. EU. De senere år har aftalen været værdiløs for dan-

ske fiskere, idet der ikke har været tilbudt kvote i sommerhalvåret. EU-

Grønlandsaftalen er omkostningstung for EU og det må være et krav, at

Grønland giver fiskebare ressourcer til rådighed for EU's fiskere i bytte

for det faste økonomiske bidrag. Hvis man fra grønlandsk side ikke selv-

stændigt kan fastsætte kvoter for lodde i egene farvande, så må man til-

byde alternative pelagiske arter i kompensation. Det kunne være makrel.

DPPO mener, at Danmark bør arbejde ihærdigt for dette.

For

makrel

anbefaler DPPOs, at

TAC’en baseres på den

forvaltningspla-

nen aftalt mellem EU, Norge og Færøerne, dvs. en 20% nedgang til

816.797 tons som følge af forvaltningsplanens begrænsning i kvotere-

duktionen. Henset til, at viden om makrelbestanden i Nordsøen i en år-

række har været underbelyst anbefaler DPPO, at man fra danske side ta-

ger initiativ til at styrke den videnskabelige indsats omkring makrel i

Nordsøen, herunder med bevillinger til DTU Aqua på området.

For

atlantoskandisk sild

anbefaler DPPO at følge den gældende forvalt-

ningsplan og den aftalte TAC i kyststatsregi. Da Danmark er EU's mest

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

betydelige kvotehaver finder DPPO, at det er af højeste prioritet, at EU

fastholder den nuværende andel af TACen, og at adgangen til at fisker i

norsk farvand som minimum fastholdes på de nuværende 90%.

For

blåhvilling

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse

med kyststatsaftalen for 2017, hvilket vil sige identisk med ICES rådgiv-

ningen baseret på MSY approach. DPPO anbefaler videre, at Danmark

arbejder på at få udviklet en såkaldt two-tier forvaltningsmodel, hvor fi-

skeritrykket justeres alt efter, om blåhvilling bestanden vurderes til at

være i henholdsvis en høj- eller lav-produktiv fase. Endelig bør EU som

minimum fastholde den nuværende andel af TAC på 41%.

For

brisling

i Nordsøen anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overens-

stemmelse med ICES rådgivning på 170.387 tons, samt at brisling ikke

indgår

i ”balancen” med Norge for 2018.

For brisling i Skagerrak/Katte-

gat anbefaler DPPO en TAC på 26.624 tons, svarende til en reduktion

på 20%. Videre bemærkes, at brisling i Skagerrak/Kattegat er en data-

svag bestand og en bestand, hvor der i en årrække har været en stor for-

skel på ICES rådgivningen (6-9.000 tons de sidste 5 år) og den politisk

fastsatte TAC (33.280 tons). DPPO anerkender, at en sådan forskel ikke

er holdbar i længden, og at en tilnærmelse af de to værdier bør ske over

en årrække, for også at tage hensyn til fiskeriets vilkår og mulig MSC-cer-

tificering.

For

sperling

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES

rådgivning på 151 955 tons. DPPO anbefaler samtidig, at arbejdet med

en forvaltningsplan videreføres, og at EU som målsætning har, at EU er

berettiget til 75% af ICES rådgivningen. DPPO understreger, at det er et

ønske, at den endelige TAC fastsættes hurtigt, og at alle tilgængelige sper-

ling uddeles hurtigst muligt.

For

vestlig hestemakrel

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstem-

melse med ICES rådgivning om at følge ICES Fmsy approach til

117.070 tons. DPPO understreger, at bestandsvurderingen opfattes som

meget usikker, og derfor bør der være et vist fokus på at begrænse TAC-

udsving i årene fremover. DPPO anbefaler desuden, at der fra forsk-

ningsmæssig side både fokuseres på at forbedre bestandsvurderingen,

samt at man får en bedre forståelse af bestandsafgrænsningen, specielt i

relation til hestemakrel i Nordsøen

For

hestemakrel i Nordsøen

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overens-

stemmelse ICES rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 15.179

tons per år (eksklusiv discard i andre fiskerier).

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

For

havgalt

anbefaler DPPO, at TAC fastsættes i overensstemmelse ICES

rådgivning for begge årene 2018 og 2019 på 21.830 tons per år.

Marine Ingredients Denmark (MID) anbefaler for

sild i Nordsøen

(A-flå-

den/konsumfiskeriet), at man følger den opdaterede Fmsy værdi i for-

valtningsplanen, hvilket medfører en 15% stigning i

TAC’en og en A-

flåde TAC på 553.849 tons. For sildebifangstkvoten i Nordsøen (B-flå-

den) anbefaler MID en roll-over for 2018 set i lyset af den økonomiske

værdi af industrifiskeriet i Nordsøen, dvs. en bifangstmængde på 11.375

tons. MID anfører, at det er afgørende, at bifangstmængderne ikke bliver

begrænsende for udnyttelsen af industrikvoterne. Sildebifangstkvoten be-

stemmes ud fra den langsigtet forvaltningsstrategi aftalt mellem EU og

Norge. Det følger af aftalen, at sildebifangsten på juvenile sild (0-1 årige)

ikke må overstige en fiskeridødelighed på F=0,05 (5 %). Udviklingen i

bifangstkvoten i Nordsøen har over en årrække været faldende, mens ud-

viklingen i TAC for A-flåden (konsumfiskeriet) har været stigende.

Denne diskrepans bør der rettes op på, og MID anbefaler derfor, at der

foretages en videnskabelig undersøgelse af betydningen af en forøget dø-

delighed på juvenile Nordsøsild, og at man fra dansk side tager initiativ

til at genforhandle fiskeridødeligheden for juvenile nordsøsild i den fæl-

les forvaltningsplan med Norge. For at sikre, at der er en tilstrækkelig

stor sildebifangstkvote af de juvenile Nordsøsild til rådighed for at un-

derstøtte industrifiskerierne anbefaler MID desuden, at der i den natio-

nale forvaltning etableres en mekanisme, der sikrer, at muligheden for at

afskrive op til 9% bifangst af andre arter på hoved-arten kan udnyttes

ved fiskeri efter brisling, sperling og tobis, samt at man på længere sigt

fra dansk side arbejder på at etablere en såkaldt fodnotemodel til afskriv-

ning af uundgåelige bifangster af sild i industrifiskeriet. For sild i Skager-

rak/Kattegat anbefaler MID, at TAC fastsættes i henhold til rådgivnin-

gen, det vil sige til 43.129 tons, og at bifangstkvoten fastsættes som en

roll over, det vil sige 6.659 tons.

For

brisling

i Nordsøen anbefaler MID at følge ICES rådgivning, dvs. en

TAC på 170.387 tons. MID anbefaler desuden, at der arbejdes på at få

mere sikre data og modeller for rekruttering og bestandsberegning, såle-

des at sikkerheden i ICES rådgivningen øges og Fcap fjernes. Endelig

bør brisling så

vidt muligt ikke indgå i ”balancen”

i aftalen med Norge

for 2018. For brisling i Skagerrak/Kattegat anbefaler MID, at der fast-

sættes en TAC på 26.624 tons svarende til en reduktion

i TAC’en på

20%.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

For

sperling

anbefaler MID at følge ICES’ rådgivning og fastsætte en

TAC på 151.955 tons. MID anbefaler desuden, at

EU’s TAC fastsættes

på baggrund af 75% af dette tal, og at arbejdet med en fælles forvalt-

ningsplan med Norge videreføres.

For

blåhvilling

anbefaler MID, at TAC fastsættes i overensstemmelse med

Kyststatsaftalen for 2018, hvilket vil sige identisk med ICES rådgivnin-

gen baseret på MSY approach. Dette betyder en TAC på 1.387.872 tons,

svarende til en stigning på 3%. EU bør fastholde sin andel af TAC på

41%.

For

havgalt

(2018 og 2019) anbefaler MID, at kvoten fastsættes i overens-

stemmelse med den biologiske rådgivning for begge årene 2018 og 2019,

dvs. en TAC per år på 21.830 tons.

Afslutningsvist understreger MID, at det er vigtigt, at en aftale med

Norge om fiskerimulighederne for 2018 er på plads, så fiskeriet kan ud-

føres fra den 1. januar 2018.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) bemærker til forslaget om regule-

ring af det rekreative fiskeri efter havbars, at forslaget er uacceptabelt. ,

Foreningen finder, at et forbud mod at fiske med stang og snøre eller

med garn vil være umuligt at håndhæve. Desuden findes en lukning for

det rekreative fiskeri, mens der stadig tillades et vist erhvervsmæssigt fi-

skeri, disproportionalt og samtidig et udtryk for manglende forståelse for

vigtigheden af det rekreative fiskeris store sociale værdi og økonomiske

potentiale.

DSF foreslår i stedet, at reguleringen af det rekreative fiskeri for 2017

fastholdes i 2018, det vil sige et forbud mod at hjemtage havbars fra den

1. januar indtil den 1. juli og herefter mulighed for at hjemtage én fisk

per tur indtil årets udgang.

Dansk Amatørfiskerforening (DAFF) er som udgangspunkt positiv over

for tiltag, der har til formål at fremme fiskebestandene, herunder også

eventuelle begrænsninger i udøvelse af fiskeriet, i det omfang der forelig-

ger dokumentation for at en given bestand er truet af fiskeri. DAFF kan

ikke støtte yderligere begrænsninger i det rekreative fiskeri af havbars,

herunder et totalt stop for fiskeri efter og hjemtagning af havbars for det

rekreative fiskeri, samtidig med at der fortsat tillades erhvervsmæssigt fi-

skeri. DAFF bemærker, at en sådan yderligere ensidig begrænsning af det

rekreative fiskeri ikke findes begrundet, rimelig eller proportioneret til

problemets eventuelle omfang, og at i forhold til de foreslåede tilladte

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

fangstmængder for erhvervet, må det nugældende tilladte rekreative fi-

skeri formodes at være uden betydning. DAFF finder i stedet, at regule-

ringen af det rekreative fiskeri for 2017, det vil sige forbud mod at hjem-

tage havbars fra den 1. januar indtil den 1. juli og herefter mulighed for

at hjemtage én fisk per tur indtil årets udgang, bør fastholdes i 2018.

Oceana anbefaler, at man ved fastsættelse af TAC for alle bestande føl-

ger den videnskabelige rådgivning om maksimal bæredygtigt niveau

(MSY), hvorved der sikres et bæredygtigt fiskeri. Foreningen anfører, at i

løbet af blot 7-10 år vil man se, at både fiskeriet og samfundet generelt

oplever socioøkonomiske fordele, som i Danmark vil betyde øget be-

skæftigelse (5.200 fuldtidsstillinger) og den samlede omsætning alene i fi-

skerisektoren vil stige med mindst 1,8 milliarder kroner.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at et samlet kompromisforslag kan vedtages.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Som generelt princip kan regeringen støtte, at kvoterne for 2018 fastsæt-

tes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt

bæredygtigt udbytte (MSY) i henhold til reformen af den fælles fiskeripo-

litik samt fastsatte forvaltningsplaner/-strategier.

Regeringen lægger vægt på, at der findes en balanceret løsning i forhold

til ål, som er mindre indgribende for det erhvervsmæssige fiskeri, end det

som Kommissionen lægger op til, idet man anerkender ålebestandens

dårlige tilstand. Regeringen finder i den sammenhæng, at en løsning bør

tage højde for de indsatser, som allerede er gennemført, og at man ind-

drager alle ålens livsstadier.

Regeringen lægger vægt på, at TAC tilpasses med en kvotetilskrivning

(opjustering af kvoterne), svarende til udsmidet fra den del af fiskerierne,

som bliver omfattet af landingsforpligtelsen i 2018, og at man i den for-

bindelse tager højde for forskelle i udsmidsrater mellem farvandsområ-

derne, således at disse forskelle afspejles i kvotetilskrivningen for de re-

spektive forvaltningsområder.

Regeringen lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra

1. januar 2018.

Regeringen arbejder for en begrænset stigning i TAC for torsk i Nord-

søen og Skagerrak.

kom (2017) 0645 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse for 2018 af fiskerimuligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande

Regeringen støtter, at TAC for torsk i Kattegat med udgangspunkt i den

biologiske rådgivning fortsat fastsættes som en bifangstkvote, idet den

bør fastsættes på et niveau, der tager hensyn til den positive udvikling for

bestanden, således at udsmid af torsk over den bevarelsesmæssige mind-

stereferencestørrelse begrænses.

Regeringen finder det vigtigt, at fiskerier efter tobis, sperling og brisling

kan opretholdes, og at det derfor er vigtigt, at der også fastsættes pas-

sende bifangstmuligheder for sild.

Regeringen arbejder for, at der for jomfruhummer i Nordsøen findes en

løsning, der tilgodeser danske fiskeres muligheder for at udnytte den

danske kvote i det praktiske fiskeri.

Regeringen arbejder for, at visse arter, som ikke har en rådgivning, der

dækker Østersøen, udgår af TAC-området i forordningen. Disse arter

(f.eks. kuller) kan i perioder forekomme som bifangster i Østersøen.

Flere medlemsstater har slet ikke kvoter for disse arter i Østersøen, og

bestandene kan derfor blive ”choke species”.

Regeringen finder, at for bestande, hvor der mangler en videnskabelig

rådgivning eller er manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må TAC

fastsættes efter en konkret vurdering med udgangspunkt i ICES rådgiv-

ning, hvor der samtidig inddrages øvrige relevante informationer med

henblik på at undgå automatiske reduktioner med henvisning til forsig-

tighedsprincippet. Dette er især relevant for arter, der primært er bifang-

ster i andre fiskerier og for arter med meget små TAC´er, og skal ses i

sammenhæng med den gradvise indførelse af landingsforpligtelsen frem

mod 2019.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg.

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Notatet er ligeledes fremsendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.