kom (2017) 0688 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tredje rapport om status over Energiunionen

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0688 Bilag 1
Offentligt

Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

21. december 2017

Kommissionens meddelelse om den tredje rapport om status over

Energiunionen

KOM(2017) 688

1. Resumé

Kommissionen har den 23. november 2017 fremsat en meddelelse om Kommissio-

nens tredje rapport om status over Energiunionen. Meddelelsen redegør for frem-

driften i det forgangne år og kigger på, hvilke udfordringer der vil være i det kom-

mende år. Den tredje statusrapport fokuserer særligt på fem aspekter af energiom-

stillingen, hvor der er sket fremskridt i 2017, og hvor der samtidig kigges fremad:

Social retfærdighed, innovation, infrastruktur, investeringer og eksterne dimensio-

ner.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen hilser Kommissionens tredje statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

2. Baggrund

Den 25. februar 2015 lancerede Kommissionen som én af deres fem strategiske

prioriteter en strategi for Energiunionen, KOM(2015) 80. Strategien bygger på fem

gensidigt afhængige dimensioner: 1) Forsyningssikkerhed, solidaritet og tillid, 2) et

fuldt integreret indre energimarked, 3) reduktion af energiforbruget via energieffek-

tivitet, 4) reduktion af CO2-udledninger og 5) forskning, innovation og konkurrence.

Herudover indeholder strategien et afsnit om et forvaltningssystem for Energiunio-

nen, hvori denne årlige status over Energiunionen indgår som et centralt element.

Energiunionen udmøntes gennem en lang række lovgivningsinitiativer og strategier.

Kommissionen fremsatte i februar 2016 en pakke, der overordnet omhandler EU’s

gasforsyningssikkerhed, og i juli 2016 lancerede de forslaget til byrdefordelingsafta-

le for de ikke-kvotebelagte

sektorer og integration af LULUCF i EU’s klimaregule-

ring. Den 30. november 2016 fremsatte Kommissionen en omfattende lovgivnings-

pakke på energiområdet

(”ren energi-pakken”).

Denne pakke fokuserer særligt på

vedvarende energi, energieffektivitet generelt og i bygninger, det indre marked for

elektricitet (et nyt el-markedsdesign) og et forvaltningssystem for Energiunionen.

Kommissionen har ca. en gang om året gjort status over Energiunionen. Den første

statusrapport, der blev fremsat i november 2015 (KOM(2015) 572), gennemgik den

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/4

www.efkm.dk

kom (2017) 0688 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tredje rapport om status over Energiunionen

fremdrift, der var sket i perioden efter lanceringen af strategien for Energiunionen.

Derudover udpegede Kommissionen centrale udfordringer og kommende, forven-

tede initiativer til implementering af Energiunionen. Den anden statusrapport, der

blev fremsat i februar 2017 (KOM(2017) 688) beskriver den fremdrift, der var sket i

løbet af 2016, samt fremhævede de udfordringer, der fremadrettet krævede op-

mærksomhed.

Kommissionen har den 23. november 2017 fremsat en meddelelse om Kommissio-

nens tredje rapport om status over Energiunionen, KOM(2017) 688.

3. Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at gennemgå den fremdrift, der er sket siden den

sidste statusrapport blev offentliggjort i februar 2017, og bidrage med en vurdering

af, hvilke udfordringer som fremadrettet bør prioriteres. Den tredje statusrapport

fokuserer særligt på fem aspekter af energiomstillingen, hvor der er sket fremskridt

i 2017, og hvor der samtidig kigges fremad: Social retfærdighed, innovation, infra-

struktur, investeringer og eksterne dimensioner.

I den tredje statusrapport fremhæves, hvordan omstillingen til et lavemissionssam-

fund påvirker mange europæere, og selv om ikke alle vil drage fordel af omstillin-

gen på den korte bane, vil den, hvis forvaltet omhyggeligt, ultimativt gavne hele

EU’s økonomi gennem beskæftigelse,

energibesparelser og forbedring af luftkvali-

tet. I meddelelsen henvises der desuden til, at Kommissionen i 2017 bl.a. begyndte

at levere skræddersyet støtte og hjælp til regioner, som har været eller fortsat er

afhængige af kul og kulstofintensive industrier og derfor står over for særlige øko-

nomiske og sociale udfordringer. Kommissionen har endvidere lanceret en oplys-

ningskampagne i fire medlemsstater, som fokuserer på at sprede bevidsthed om

forbrugeres rettigheder, og som skal forsyne forbrugere med tips om energibespa-

relser og information om lavpris energieffektivitetsforbedringer.

Kommissionen understreger i meddelelsen, at Energiunionen er en vigtig drivkraft

for innovation i ren energi i Europa og resten af verden. Europa er en af de mest

innovative regioner på verdensplan, men der er brug for en større indsats for at

bringe disse innovationer på markedet og omdanne dem til vækst og jobmulighe-

der. Derfor øgedes EU-finansiering på dette område sidste år. Herudover er Kom-

missionen, mere specifikt, også klar på at mobilisere substantiel finansiel støtte til

batterier og battericelleteknologi, da disse vurderes til at være en helt nødvendig

teknologi for at muliggøre indfrielse af Energiunionens mål. Kommissionen henviser

også til, at de har taget lederskab i forhold til innovation på globalt niveau. Ud over

at overtage formandskabet for Mission Innovation Steering Committee, arbejder EU

sammen med Kina og Canada med henblik på at drive innovationen for den rene

energi frem globalt.

I den tredje statusrapport bekræftes det endvidere, at energiomstillingen ikke er

mulig, hvis ikke også infrastrukturen tilpasses det fremtidige energisystems behov.

Energi-, transport- og telekommunikationsinfrastruktur bliver mere og mere indbyr-

des forbundet. Lokale net vil blive stadig vigtigere i dagligdagen for de europæiske

Side 2/4

kom (2017) 0688 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tredje rapport om status over Energiunionen

borgere, som i stadig større grad vil skifte til elektromobilitet, decentraliseret el-

produktion og prisfleksibelt elforbrug. Der er opnået anselige resultater, men der er

fortsat flaskehalsproblemer særligt på el-området. For at afhjælpe disse har Kom-

missionen samtidig bl.a. vedtaget den tredje liste over projekter af fælles interesse

(PCI-projekter).

Meddelelsen fokuserer desuden på, hvordan gennemførelsen af Energiunionen og

fremskyndelsen af energiomstillingen vil medføre store investeringsmuligheder.

Dette var også grunden til, at en af hovedprioriteterne for Energiunionen i 2017 var

at frigøre (”unlock”)

investeringer, hvilket bl.a. har medført store investeringer i ved-

varende energi, energieffektivitet og energiinfrastruktur gennem Den Europæiske

Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). Kommissionen fremhæver, at der på

trods af store bestræbelser imidlertid godt kunne gøres mere for at skabe et mere

investeringsvenligt miljø. Integrerede nationale energi- og klimaplaner vil mindske

investeringsusikkerhed og tillade potentielle investorer at træffe langsigtede inve-

steringsbeslutninger.

Kommissionen fokuserer i meddelelsen desuden på, at de geopolitiske begivenhe-

der i 2017 fortfarende har sat energi og klima øverst på dagsordenen. Den ameri-

kanske regerings hensigt om at trække sig ud af Parisaftalen ansporede EU til at

udvise lederskab ved at styrke synergierne mellem klima- og energidiplomatiet.

Kommissionen henviser til, at EU vil blive ved med at bekræfte sin indsats i den

globale kamp mod klimaændringerne og styrke sine eksisterende globale partner-

skaber. I den tredje statusrapport understreges det også, at selv om globale æn-

dringer i energiproduktionen giver Europa store udfordringer, giver de også unikke

muligheder for, at Europa kan styrke sin førende rolle inden for omstillingen til ren

energi og samtidig sørge for energisikkerhed til alle EU's borgere. Høje ambitioner

inden for vedvarende energi, energieffektivitet, klimaindsatsen og innovation inden

for ren energi samt rigtige prissignaler på markedet er en forudsætning for at til-

trække investeringer i modernisering af hele EU's økonomi til gavn for borgerne.

Kommissionen peger i meddelelsen derudover på, at Energiunionen skal være en

realitet, inden den nuværende Kommissions mandatperiode udløber i 2019. For at

dette skal kunne lykkedes, kræver det et tæt samarbejde mellem Kommissionen,

medlemsstaterne og samfundet som helhed. Særligt vigtig er det, at alle medlems-

stater gør en indsats for primo 2018 at færdiggøre et udkast til integrerede nationa-

le energi- og klimaplaner for perioden efter 2020. Kommissionen fremhæver, at

Energiunionen har givet resultater, men at det er vigtigt, at der fortsat udvises en-

gagement for at gennemføre de resterende opgaver. Der er derfor brug for, at alle

de lovgivningsforslag om Energiunionen, som Kommissionen har fremlagt, bliver

prioritetsbehandlet af Europa-Parlamentet og Rådet.

3. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

Side 3/4

kom (2017) 0688 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tredje rapport om status over Energiunionen

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

5. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

6. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

7. Høring

Meddelelsen er ikke sendt i høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der er generel opbakning til meddelelsen og Kommissionens in-

tention om at gøre løbende status for udmøntningen af Energiunionen.

9. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens tredje statusrapport over Energiunionen vel-

kommen.

Regeringen

støtter statusrapportens udformning, som både skaber retning for EU’s

energi- og klimapolitik, sikrer fremdrift i forhold til målsætninger og synliggør områ-

der, hvor indsatsen skal styrkes.

Regeringen lægger stor vægt på, at det indre energimarked bliver kernen i Energi-

unionen. Styrkelse og fuld implementering af det indre energimarked er afgørende

forudsætninger for forsyningssikkerheden, konkurrencedygtige energipriser og en

omkostningseffektiv omstilling til vedvarende energi.

10. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.

Side 4/4