kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0772 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUR OPAUDVALG

Kommissionens meddelelse

om Styrkelse af EU’s katastrofehåndtering: rescEU. Solidari-

tet under ansvar

KOM(2017)773,

og forslag til ændring af EU-

civilbeskyttelsesmekanismen,

KOM(2017)772

Resumé

Kommissionen har den 24. november 2017 fremsat meddelelsen,

”Styrkelse af EU’s kata-

strofehåndtering: rescEU. Solidaritet under ansvar”, samt

forslag til ændring af EU’s civilbe-

skyttelsesmekanisme (UCPM). Med

meddelelsen

ønsker Kommissionen, at

a) styrke EU’s

og medlemsstaternes kollektive evne til at reagere på katastrofer og håndtere gentagne og

nye kapacitetsmangler, hvilket skal ske ved at indføre et todelt katastrofeberedskabssystem,

som består dels af en dedikeret katastrofeberedskabsreserve med en ledelses- og komman-

dostruktur på unionsniveau, benævnt rescEU, dels mere effektive bidrag fra medlemsstater-

ne via en europæisk civilbeskyttelsespulje, b) øge fokus på forebyggende foranstaltninger

som en del af risikostyringen i forbindelse med katastrofer samt styrke sammenhængen

med andre centrale EU-politikker, der bl.a. beskæftiger sig med tilpasning til klimaændrin-

ger, katastrofeforebyggelse og katastrofeberedskab, c) sikre at Unionens civilbeskyttelses-

mekanismes administrative procedurer er hurtige og effektive i forbindelse med understøt-

telse af nødhjælpsoperationer. Meddelelsen lægger tyngde på, at den nuværende civilbe-

skyttelsesmekanisme, hvor medlemsstaterne gennem den ”frivillige pulje af ressourcer”

stil-

ler kapaciteter til rådighed for hinanden

–

men som ikke forpligter medlemslandene til at

gøre det

–

ikke slår til, når flere medlemsstater står over for den samme katastrofetype på

samme tid. Der henvises bl.a. til en række fatale skovbrandkatastrofer i 2017, hvor samtidi-

ge anmodninger om assistance ikke kunne imødekommes. Meddelelsen peger på, at der er

behov for yderligere kapacitet på en række områder. Derudover fremhæver meddelelsen, at

hidtidige erfaringer har vist, at en velfungerende solidaritetsmekanisme bør kobles med en

robust incitamentsstruktur for medlemslandene, og at en god risikoanalyse og målrettet

forebyggelsesindsats samt effektiv overvågning er grundlag for en effektiv katastrofefore-

byggelse og indsats. Endelig at tilgængelige EU-instrumenter, som f.eks. de europæiske

struktur- og investeringsfonde, skal benyttes fuldt ud i forhold til katastrofehåndtering og

katastrofeforebyggelse, og at synergier mellem dem skal udnyttes til fulde.

Formålet med

ændringsforslaget

er at iværksætte målrettede justeringer af den nuvæ-

rende civilbeskyttelsesmekanisme (UCPM) på en række specifikke områder herunder at

kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

etablere en reserve af operationelle, fælleskabsfinansierede kapaciteter,

”rescEU”, under

Kommissionens

kontrol samt omdanne den eksisterende kapacitetspulje ”Voluntary Pool” til

”European Civil Protection Pool”. Herudover skal

katastrofeforebyggelse og beredskab styr-

kes, og der skal oprettes et EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse, samt stilles øgede krav til

medlemsstaterne om deling af bl.a. risikovurderinger med Kommissionen.

Det fremgår af forslaget, at der for at opnå det overordnede mål om at sikre, at Unionen

kan yde en bedre krisestøtte og nødhjælp til sine borgere i og uden for Europa, sigtes mod

en samlet stigning i EU-civilbeskyttelsesmekanismens finansieringsramme for perioden

2018-2020 på yderligere 280 mio. EUR fra det nuværende budget på 368,4 mio. EUR for

perioden 2014-2020. Det vurderes, at forslaget vil kunne medføre potentielle statsfinansielle

konsekvenser i størrelsesordenen 40-45 mio. kr. Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet

eller forsvarsforbeholdet.

Regeringen forholder sig skeptisk over for forslaget i sin nuværende form, særligt for så vidt

angår den foreslåede finansiering, som vil kunne medføre betydelige statsfinansielle konse-

kvenser. Regeringen lægger således vægt på, at forslaget finansieres fuldt ud via ompriori-

teringer og ikke præjudicerer de kommende MFF-forhandlinger.

2. Baggrund

Rådets afgørelse 1312/2013/EU indførte en

EU’s civilbeskyttelsesmekanisme

(UCPM), hvoraf

fremgår, at den Europæiske Union støtter, koordinerer og supplerer medlemsstaternes ind-

sats på civilbeskyttelsesområdet med henblik på at sikre forebyggelse, beredskab og indsats

i tilfælde af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer i og uden for Unionen.

Kommissionen har ved KOM(2017)773 af 24. november 2017 lanceret

meddelelsen, ”En

styrkelse af EU’s katastrofehåndtering,

rescEU” samt ved KOM (2017) 772 af 24. november

2017, et forslag, der skal iværksætte en række målrettede ændringer til civilbeskyttelses-

mekanismen, (meddelelse

og ændringsforslag benævnes ”forslaget” i nærværende notat).

Forslaget skal ses i lyset af det store antal katastrofer i EU, som har medført tab af menne-

skeliv og andre ødelæggende virkninger for borgere, virksomheder, samfund og miljøet.

Derudover skal forslaget ses i lyset af de 10 prioriteter, som Kommissionen har opstillet for

2015-2019, hvor det vil bidrage til at opnå,

”Et område for Retfærdighed og Grundlæggende

Rettigheder baseret på Gensidig Tillid”,

og understøtte hensigten om at arbejde for

”et Eu-

ropa der beskytter”.

Forslaget henviser til, at den nylige midtvejsevaluering af EU-civilbeskyttelsesmekanismen

samt andre vurderinger, har vist, at mekanismen er et nyttigt værktøj til at mobilisere og

koordinere assistance fra de deltagende lande i tilfælde af katastrofer indenfor og udenfor

EU. Kommissionen peger dog på, at konklusioner fra evalueringerne har vist, at det vil være

hensigtsmæssigt at foretage ændringer af mekanismen på nogle specifikke områder. F.eks.

peges der på, at den kollektive evne til at imødekomme de mange samtidige anmodninger

om assistance i fm. skovbrandene i 2017 var mangelfuld.

3. Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at sikre, at EU kan yde en bedre krise- og katastrofeassi-

stance internt i EU og udenfor unionen. Dette skal ske ved at:

kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme



Styrke forebyggelsesforanstaltninger som del af katastroferisikohåndtering og sammen-

hængen til andre EU politikområder indenfor katastrofeforebyggelse og katastrofeindsats.



Styrke EU’s og medlemslandenes samlede katastrofeindsatsevne

og adressere kapaci-

tetsmangler ved navnlig at opbygge en reservebeholdning af indsatskapaciteter på EU-

niveau. Beslutningskompetencen over kapaciteterne skal ligge hos Kommissionen, som

får ”command and control”.

Denne reservebeholdning benævnes

”rescEU”

og består af 1)

brandslukningsfly, 2) højkapacitetspumpeudstyr til oversvømmelse, 3) udstyr til eftersøg-

ning og redning i byområder samt 4) felthospitaler og medicinske nødhjælpshold.



Sikre effektive administrative procedurer til støtte for katastrofeindsatser.

Centrale elementer i forslaget består i:

RescEU

Forslaget, jævnfør ovenfor, lægger op til, at der med rescEU etableres en reserve af kapaci-

teter, som kan anvendes i situationer, hvor medlemsstaterne overvældes af en katastrofe

og følgelig har behov for yderligere EU-bistand, som hurtigt kan være til rådighed. Alle om-

kostninger forbundet med rescEU vil blive dækket af EU-finansiering. Kommissionen vil have

operationel kontrol med aktiverne og beslutte, hvor og hvorvidt de skal indsættes, når me-

kanismen er aktiveret. RescEU aktiveres først, når andre muligheder for assistance gennem

UCPM er udtømt.

Kommissionen må indgå aftaler for at sikre adgang til kapaciteterne og derigennem afhjæl-

pe kapacitetsmangler på nationalt niveau. Kapaciteter, som er lejet eller leaset gennem EU

ordninger eller anskaffet med fuld EU-finansiering, skal indgå i rescEU. Identifikationen af

yderligere kapaciteter til rescEU vil ske i konsultation med en rescEU ekspertgruppe.

Oprettelse af en europæisk civilbeskyttelsespulje, som skal tage afsæt i og erstatte den nu-

værende ”frivillige pulje”,

der består af forskellige typer indsatskapaciteter, som medlems-

landene har indmeldt (f.eks. inden for luftfartøjer og hold til brandslukning, begrænsning af

oversvømmelser, vandrensning, CBRN detektion og prøvetagning).

Med forslaget vil de medlemslande, der har indmeldt kapaciteter i ”den europæiske civilbe-

skyttelsespulje” kunne modtage

EU-delfinansiering til tilpasning, reparation og drift af kapa-

citeterne. Eftersom EU således yder finansiel støtte til disse aktiver, skal de, ved anmodning

via mekanismen, være til rådighed for indsættelse på Kommissionens begæring, medmindre

medlemslandet, hvis kapacitet der efterspørges, står overfor en ekstraordinær situation,

som i væsentlig grad påvirker evnen til at løse nationale opgaver.

Forslaget søger at forenkle administrative procedurer ved kun at dække kapaciteter, der

indgår i den europæiske civilbeskyttelsespulje. Der indføres f.eks. faste omkostningssatser i

relation til transportomkostninger. Endvidere begrænses en aktivering af mekanismen til 90

dage.

Den

”europæiske

civilbeskyttelsespulje”

kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

EU-vidensnetværk om civilbeskyttelse (European Civil Protection knowledge network)

Forslaget vil oprette et (nyt) netværk om viden inden for civilbeskyttelse, som skal støtte

aktører inden for civilbeskyttelse på tværs af Europa gennem erfaringsudveksling og viden-

deling om tidligere katastrofer.

Krav om indsendelse af nationale risikostyrings- og beredskabsplaner

Forslaget omfatter, at Kommissionen skal kunne pålægge medlemslandene at fremsende

nationale risikostyrings- og beredskabsplaner, føre tilsyn med deres gennemførelse og frem-

sætte henstillinger til nationale forebyggelses- og beredskabsinvesteringer.

Sammenhæng med andre EU instrumenter, bl.a. strukturfondene

Kommissionen vil med forslaget sammenkæde investeringer foretaget med strukturfonds-

midler med risikovurderinger, som medlemslandene skal indsende.

Synliggørelse

Forslaget omfatter bestemmelser, som skal sikre, at udbetaling af EU-midler til EU civilbe-

skyttelsesindsatser gennem mekanismen, ledsages af tilstrækkelig synlighed i EU.

4. Europaparlamentets udtalelser

Europaparlamentets holdning foreligger endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen vurderer, at forslaget ikke strækker sig udover det, der anses for at være

nødvendigt for at opnå hensigten med forslaget. Forslaget bygger på identificerede kapaci-

tetsmangler fra midtvejsevalueringen og andre dokumenter, der vurderer UCPM. Forslaget

ses ikke at medføre større administrative byrder for hverken Unionen eller medlemslandene,

tværtimod vurderes det, at en strømlining af EU-medfinansieringsraterne og afskaffelse af

medfinansiering på andre områder bidrager til at reducere administration.

6. Gældende dansk ret

Beredskabsloven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter

endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab.

Efter beredskabslovens § 3 kan forsvarsministeren bestemme, at Beredskabsstyrelsen efter

anmodning kan indsættes i udlandet i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på

eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet.

Efter beredskabslovens § 24 skal de enkelte ministre hver inden for deres område planlæg-

ge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og

katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner.

Det følger af beredskabslovens § 25, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal udarbejde

en samlet plan for kommunen henholdsvis regionens beredskab (beredskabsplaner), samt at

disse planer skal indsendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold til beredskabslovens § 27

fastsætter de enkelte ministre hver inden for deres område vejledende retningslinjer for

regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning.

kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

På en række områder er der endvidere gennemført implementering af EU-direktiver, som

indeholder beredskabselementer i forhold til specifikke sektorer.

7. Konsekvenser

Konsekvenserne vil afhænge af den endelige ordlyd af ændringsforslaget til EU-

civilbeskyttelsesordningen.

Sagen er ikke omfattet af retsforbeholdet eller forsvarsforbeholdet.

Statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det nuværende budget for UCPM for 2014-2020 under den flerårige finansielle ramme belø-

ber sig til 368,4 mio. euro. Med forslaget ønskes budgettet øget med 280 mio. euro for pe-

rioden (2018-2020). Midlerne foreslås i overvejende grad finansieret via fleksibilitetsinstru-

mentet på EU’s budget, der er tiltænkt uforudsete

udgifter, der måtte opstå i løbet af bud-

getåret, og som af Kommissionen budgetteres over udgiftslofterne. Den foreslåede finansie-

ringsmodel vurderes at ville kunne medføre samlede statsfinansielle konsekvenser i størrel-

sesordenen 40-45 mio. kr. for Danmark i perioden 2018-2020.

Forslaget vurderes ikke at have hverken væsentlige samfundsøkonomiske eller erhvervs-

økonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU.

8. Høring

Forslaget har været i høring i den faste kreds i Specialudvalget for Civilbeskyttelsesområdet

med frist for bemærkninger den 8. januar 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at et flertal af medlemslandene, herunder især de nordeuropæiske og

til dels østeuropæiske lande vil have væsentlige reservationer overfor navnlig den del af

forslaget, der vedrører oprettelse af en reservepulje af indsatskapaciteter (rescEU) under

Kommissionens operationelle kontrol og kommando med fuld EU-finansiering. Det er dertil

forventningen, at særligt gruppen af budgetrestriktive lande vil være særdeles skeptiske

over for den foreslåede finansiering af forslaget. Udover en identificeret kapacitetsmangel i

forhold til brandslukningsfly, er det endvidere vurderingen, at flere medlemslande vil have

reservationer overfor nogle af de udvalgte kapaciteter, som foreslås at indgå i rescEU (f.eks.

reservationer ift. behovet for at opbygge EU-reserver af højkapacitetspumper).

Det er vurderingen, at der blandt medlemslandene vil være bred støtte til et øget fokus på

forebyggende foranstaltninger ift. katastrofer, men at et flertal af medlemslande vil være

forbeholdne overfor at skulle indsende fulde risikostyringsplaner (fremfor resuméer), til

Kommissionen

–

både i forhold til den administrative byrde det vil pålægge landene, og i

forhold til hvilket formål det skal tjene for Kommissionen.

Forslaget forventes især at få støtte fra navnlig de sydeuropæiske lande, der hyppigt ram-

mes af skovbrande.

kom (2017) 0772 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en EU-civilbeskyttelsesmekanisme

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter, at der er et velfungerede civilbeskyttelsessamarbejde i EU, og en effek-

tiv civilbeskyttelsesmekanisme, som kan bistå lande i situationer, hvor de rammes og over-

vældes af natur- og menneskeskabte katastrofer. Danmark har aktivt bidraget til civilbeskyt-

telsessamarbejdet i gennem mange år og været tilfreds med den nuværende EU-

civilbeskyttelsesmekanisme.

Regeringen støtter forslagets hensigt om a) at styrke effektiviteten af forebyggende foran-

staltninger som en del af risikostyringen i forbindelse med katastrofer, b) at styrke

EU’s og

medlemsstaternes kollektive evne til at reagere på katastrofer og håndtering af gentagne og

nye kapacitetsmangler samt c) sikre, at EU-mekanismens administrative procedurer er hur-

tige og effektive i forbindelse med nødhjælpsoperationer.

Regeringen ser frem til, at det konkrete indhold af en række forhold i forslaget afklares

nærmere, herunder om valg af kapaciteter, der skal indgå i rescEU, hvornår og hvordan

kapaciteterne tænkes anvendt, og sammenhæng mellem den europæiske civilbeskyttelses-

pulje og rescEU. Regeringen stiller sig dog skeptisk over for oprettelsen af et nyt og om-

kostningsfuldt system under Kommissionens kontrol.

Det er herudover væsentligt, at medlemsstaterne fortsat sammen med Kommissionen kan

identificere og afhjælpe strategiske kapacitetsmangler, anvende kapaciteter og kompetencer

fra det nationale beredskab, og at medlemsstaterne fortsat bevarer kontrollen over egne

kapaciteter dels i forhold til anvendelse i det nationale beredskab, dels i forhold til internati-

onale indsættelser.

Regeringen stiller sig imidlertid særdeles skeptisk overfor den foreslåede finansiering af for-

slaget, som vil kunne medføre betydelige statsfinansielle konsekvenser i størrelsesordenen

40-45 mio. kr. for Danmark i perioden 2018-2020. Regeringen lægger således vægt på, at

forslaget ikke finansieres via fleksibilitetsinstrumentet på EU’s budget, idet dette alene

bør

finansiere uforudsete udgifter i løbet af et budgetår. Regeringen lægger dertil betydelig

vægt på, at forslaget ikke præjudicerer de kommende MFF-forhandlinger, og at nye priorite-

ter finansieres fuldt ud via omprioriteringer inden for den eksisterende budgetramme.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Kommissionen ændringsforslag til EU-civilbeskyttelsesmekanismen har ikke tidligere været

forelagt for Folketingets Europaudvalg.