kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0791 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning og direktiv om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,

KOM(2017) 790 og KOM(2017) 791

Resumé

Kommissionen præsenterede den 20. december 2017 forslag til ny forord-

ning og nyt direktiv om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, som i

Danmark går under benævnelsen fondsmæglerselskaber. Forslaget er over-

sendt til Rådet den 12. januar 2018 i dansk sprogversion. Formålet er at

fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber, der i

dag er omfattet af samme tilsynsmæssige krav som traditionelle banker, for

derigennem i højere grad at sikre overensstemmelse mellem på den ene side

investeringsselskabernes aktiviteter og risici og på den anden side de til-

synsmæssige krav. Det foreslås således at inddele investeringsselskaber i

EU i tre grupper, hvor gruppe 1-investeringsselskaberne fortsat vil være

omfattet af de gældende regler, mens gruppe 2- og særligt gruppe 3-

investeringsselskaberne underlægges mindre byrdefuld og simplere regule-

ring.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om i højere grad at

afstemme reglerne for investeringsselskaber til deres forskellige forret-

ningsmodeller og tilknyttede risici. Regeringen vil arbejde for, at de kom-

mende regler er mere risikofølsomme og proportionale sådan, at ambitio-

nen om et mindre byrdefuldt og mere målrettet regime opnås.

Baggrund

Investeringsselskaber går i Danmark under benævnelsen fondsmæglersel-

skaber, der har tilladelse i henhold til MiFID II som implementeret i lov om

finansiel virksomhed.

I EU har de traditionelle banker historisk set været afgørende for at sikre

velfungerende kapitalmarkeder, men også et væld af større og mindre inve-

steringsselskaber spiller en væsentlig rolle, idet de bl.a. rådgiver kunder om

investeringer, hjælper virksomheder med at udnytte kapitalmarkederne og

stiller markedslikviditet til rådighed. På den måde hjælper investeringssel-

skaberne med at fremme investeringer i hele EU.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Hidtil har investeringsselskaber været underlagt samme tilsynsmæssige

rammer som de traditionelle banker (dvs. kapitalkravsforordningen CRR

og kapitalkravsdirektivet CRD IV), som er målrettet den traditionelle

bankvirksomhed. Der er imidlertid væsentlig forskel på, hvilke tjenester

de to virksomhedstyper leverer. Modsat bankerne modtager investerings-

selskaber ikke indskud eller tilbyder långivning, men koncentrerer sig

hovedsageligt om at tilbyde ydelser såsom modtagelse, formidling og

udførelse af investorers ordrer samt yde investeringsrådgivning og porte-

føljeforvaltning til kunder (investeringsservice, jf. MiFID II), som de

traditionelle banker typisk kun udbyder som et supplement til den traditi-

onelle bankvirksomhed.

Investeringsselskaber modtager ikke indlån, hvilket indebærer et mindre

beskyttelseshensyn til investeringsselskabers kunder end til de traditionel-

le bankers kunder. Derved har investeringsselskaber heller ikke samme

likviditetsrisiko som de traditionelle banker i tilfælde af, at indskydere

hæver deres penge med kort varsel. At investeringsselskaberne ikke til-

byder långivning betyder endvidere, at investeringsselskaber er langt

mindre udsat for kreditrisiko end de traditionelle banker. Der er således

tale om to forskellige forretningsmodeller, der dog på visse områder leve-

rer konkurrerende ydelser til investorer og kunder.

Investeringsselskaber er ud over de tilsynsmæssige rammer i CRR/CRD

IV underlagt de tilsynsmæssige rammer i MiFIR/MiFID II, som bl.a. fast-

sætter betingelser for opnåelse af tilladelse som investeringsselskab samt

organisatoriske og ledelsesmæssige krav til investeringsselskaber såvel

som krav til god forretningsskik.

For at styrke kapitalmarkedsunionen finder Kommissionen, at der er be-

hov for at etablere en særskilt ramme for investeringsselskaber, der i hø-

jere grad er afstemt selskabernes forskellige forretningsmodeller og til-

knyttede risici. Kommissionen fremsatte derfor den 20. december 2017

forslag til ny forordning og nyt direktiv, der skal fastlægge de tilsyns-

mæssige rammer for investeringsselskaber i forhold til bl.a. kapital- og

likviditetskrav, krav til ledelse og styring (governance) samt aflønning.

Den særskilte ramme skal gælde for mindre og ikke-systemiske investe-

ringsselskaber, mens de største og systemiske investeringsselskaber fort-

sat skal være underlagt reglerne i CRR/CRD IV.

Kapitalmarkedsunionen vedrører alle EU-lande og er en samlebetegnelse

for en lang række forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har

til formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i

EU til gavn for vækst og beskæftigelse.

Der er aktuelt 43 investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber) i Danmark

(ud af ca. 6.000 investeringsselskaber i EU i alt). Hovedparten af disse er

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

mindre selskaber med begrænset tilladelse, og de har typisk alene tilladelse

til at modtage, formidle og udføre ordrer på vegne af investorer samt til at

yde investeringsrådgivning og porteføljeforvaltning til kunder. Der er aktu-

elt 10 danske investeringsselskaber (fondsmæglerselskaber), der har tilla-

delse til at handle for egen regning, hvilket vil sige til at påtage sig markeds-

og modpartsrisiko i forbindelse med handel med værdipapirer og derivater.

Kommissionens forslag baserer sig i vid udstrækning på anbefalinger fra

den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), der blev offentliggjort i

september 2017. Retsgrundlaget for det foreslåede direktiv er artikel 53 i

Traktat om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens rets-

grundlaget for den foreslåede forordning er artikel 114 i TEUF. For begge

forslag gælder, at de skal erstatte bestemmelser i allerede eksisterende di-

rektiv (CRD IV) og forordning (CRR), der baserer sig på samme retsgrund-

lag. Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af Rådet og Euro-

pa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF

artikel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med forslaget er at fastsætte særskilte tilsynsmæssige rammer

for investeringsselskaber, der i højere grad end de gældende tilsynsmæs-

sige rammer i CRR/CRD IV er afstemt med investeringsselskabernes

størrelse og risici.

Forslaget vil mindske de administrative byrder for størstedelen af investe-

ringsselskaberne. Det vil endvidere fremme konkurrencen, herunder for-

bedre investorernes adgang til nye muligheder og måder at risikostyre på,

uden samtidig at bringe den finansielle stabilitet i fare. Endelig vil forsla-

get give bedre forretningsbetingelser for innovative investeringsselskaber,

der søger vækst via digitalisering.

Kommissionen foreslår at opdele investeringsselskaberne i tre grupper:

- Gruppe 1: Store og systemisk vigtige investeringsselskaber

- Gruppe 2: Større men ikke-systemiske investeringsselskaber

- Gruppe 3: Små og simple investeringsselskaber

De største og systemiske investeringsselskaber (gruppe 1) skal fortsat

være omfattet af de gældende tilsynsmæssige rammer for banker i

CRR/CRD IV, da sådanne investeringsselskaber typisk pådrager sig risici

og afgiver garantier i betydeligt omfang. Sådanne investeringsselskaber

udsætter sig således for kreditrisiko og særligt i form af modpartsrisiko

såvel som markedsrisiko i forbindelse med handel for egen regning og

udgør dermed en større risiko for den finansielle stabilitet givet deres

størrelse og betydning for det finansielle system.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Kommissionen foreslår således, at de systemiske investeringsselskaber

fortsat skal behandles som banker og underlægges ECB’s

tilsyn inden for

rammerne af den fælles tilsynsmekanisme (SSM), hvis de er etableret i

EU-lande, der deltager i det styrkede banksamarbejde. Det skal også ses i

lyset af, at der er tegn på, at bankkoncerner fra tredjelande har stadig me-

re komplekse strukturer i EU og opererer gennem enheder, der undgår

ECB’s tilsyn inden for rammerne af SSM.

For lande uden for det styrkede

banksamarbejde vil det fortsat være de nationale myndigheder der vil

skulle føre tilsyn med disse systemisk vigtige selskaber.

Der er aktuelt ingen danske fondsmæglerselskaber, der vil blive klassifi-

ceret som gruppe 1-selskaber.

Det nye substantielle i Kommissionens forslag handler dermed om de

større og ikke-systemiske investeringsselskaber (gruppe 2) og de mindste

og meget simple selskaber (gruppe 3). De væsentligste elementer i det

samlede forslag er:

1) Mere passende, proportionale og risikofølsomme krav til kapital

og likviditet samt til ledelse og styring (governance) og aflønning,

hvor særligt gruppe 3-investeringsselskaberne skal underlægges

enklere krav med henblik på at mindske de administrative byrder

og udgifter til overholdelse heraf.

2) Ændring af bestemmelserne i MiFIR om ækvivalensbeslutning af

tredjelandes tilsynsmæssige rammer og rammer for god forret-

ningsskik

, så ækvivalensbeslutningen ikke kun omfatter rammer-

ne fastsat i MiFIR/MiFID II og CRDIV, men også rammerne fast-

sat i det samlede forslag og CRR. Dette med henblik på at sikre, at

tredjelandes investeringsselskaber, der tilbyder ydelser i EU, ikke

konkurrerer på ulige vilkår med EU-investeringsselskaberne.

3) Strømlinede beføjelser til tilsynsmyndighederne (i Danmark Fi-

nanstilsynet) med henblik på at sikre behørigt tilsyn med forret-

ningsmodeller og -praksis samt tilknyttede risici såvel som at op-

nå harmoniseret tilsyn i EU-landene og undgå, at investeringssel-

skaber vælger at placere sig i et givent EU-land med henblik på at

opnå lovgivningsmæssige fordele.

Et tredjelandsinvesteringsselskab kan i henhold til MiFIR udbyde sine tjenesteydelser, jf.

MiFID II, til godkendte modparter og professionelle kunder i et EU-land, uden at der oprettes

en filial i EU-landet, såfremt Kommissionen har truffet beslutning om, at tredjelandsinveste-

ringsselskabet er omfattet af retligt bindende krav til tilsyn og god forretningsskik, som har

tilsvarende virkning som kravene i MiFIR/MiFID II og CRD IV samt tilhørende gennemfø-

relsesforanstaltninger, og at dette tredjelands retlige rammer indeholder et effektivt ækviva-

lent system for anerkendelse af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse under et tred-

jelands retlige system.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Forslaget indeholder beføjelser til Kommissionen til at udarbejde udkast

til delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter. Delegationen til

Kommissionen kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet

eller Rådet.

Nedenfor gennemgås de væsentligste elementer af hhv. forordnings- og

direktivforslaget.

Forordningsforslaget

Forordningsforslaget indeholder blandt andet kravene til gruppe 2- og 3-

investeringsselskabers kapital og likviditet, koncentrationsrisiko, rappor-

tering til tilsynsmyndigheden og oplysningsforpligtelser.

Det foreslås, at investeringsselskaber placeres i hhv. gruppe 2 og 3 på

baggrund af grænseværdier for udvalgte K-faktorer (ni K-faktorer i alt)

som beskrevet nærmere nedenfor. Gruppe 3-investeringsselskaber omfat-

ter i hovedtræk investeringsselskaber, der ikke yder investeringsservice

med høj risiko for kunder, markederne eller investeringsselskaberne selv,

og hvis størrelse indebærer, at det er mindre sandsynligt, at materialise-

ring af risiciene ved deres forretningsmodeller eller deres konkurs vil få

væsentlig negativ konsekvens for deres kunder eller for markederne.

For gruppe 3-investeringsselskaber foreslås det, at der fastsættes simple

kapitalkrav, mens der for gruppe 2-investeringsselskaber foreslås et nyt

kapitalkrav, der tager højde for investeringsselskabernes forskellige for-

retningsmodeller. Det nye kapitalkrav baserer sig på nye metoder for op-

gørelse af risici og for markeds- og modpartsrisiko på forenklede udgaver

af metoderne for opgørelse af markeds- og modpartsrisiko i CRR. Inten-

tionen med kapitalkravene er, at de skal være tilstrækkelige i forhold til

risiciene for gruppe 2-investeringsselskaberne samt fleksible i forhold til

risiciene ved de enkelte forretningsmodeller i investeringsselskaberne, så

der sikres passende, men ikke unødig, kapitalmæssig afdækning af risici-

ene. Samme hensigt ligger bag forslagene til de andre krav, der alle skal

sikre en betryggende afgrænsning og håndtering af risiciene ved de ikke-

systemiske investeringsselskaber og ved de enkelte forretningsmodeller.

Anvendelsesområde

Det foreslås, at forordningen finder anvendelse på investeringsselskaber

med undtagelse af de største og systemiske investeringsselskaber (gruppe

1-investeringsselskaber), som ifølge forslaget fortsat skal være omfattet

af CRR/CRD IV. Forslaget indeholder således også forslag om ændring

af definitionen af kreditinstitutter i CRR, så kreditinstitutter også omfatter

gruppe 1-investeringsselskaber, som ifølge forslaget defineres som virk-

somheder, der udfører visse banklignende aktiviteter (såsom handel for

egen regning og afsætningsgaranti), og som har aktiver for over 30 mia.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

euro. Det indebærer også, at gruppe 1-investeringsselskaber ifølge forsla-

get skal ansøge om tilladelse som kreditinstitut i stedet for investerings-

selskab.

Derudover foreslås det, at forordningen finder anvendelse på selskabsni-

veau. Der foreslås dog en mulighed for under visse betingelser at undtage

gruppe 3-investeringsselskaber, der indgår i bankkoncerner, der er omfat-

tet af konsolideret anvendelse og tilsyn i henhold til CRR/CRD IV. Des-

uden foreslås et specifikt koncernkapitalkrav på koncerner, der kun om-

fatter investeringsselskaber, i henhold til hvilket moderselskabet skal sik-

re tilstrækkelig kapital til at støtte sine besiddelser i investeringsdattersel-

skaberne.

Kapitalelementer og kapitalkrav

Det foreslås, at den kapital (egenkapital i form af egentlig kernekapital,

hybrid kernekapital og supplerende kapital), der kan anvendes til at dæk-

ke kapitalkravene, fastsættes som i CRR med enkelte fravigelser.

For gruppe 3-investeringsselskaber foreslås et kapitalkrav, der udgøres af

det største af det krav, investeringsselskabet skal leve op til for at opnå

tilladelse (”startkapitalkravet”),

og et krav baseret på selskabets faste om-

kostninger (”omkostningskravet”).

Der foreslås tre startkapitalkrav, der afhænger af risikoen ved den udbud-

te investeringsservice. Omkostningskravet foreslås fastsat til en fjerdedel

af det foregående års faste omkostninger efter en beregningsmetode, som

foreslås nærmere fastsat i en teknisk standard (RTS) udarbejdet af EBA i

konsultation med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyn-

dighed (ESMA).

Gruppe 2-investeringsselskaber foreslås at skulle opfylde et supplerende,

nyt kapitalkrav, der beregnes på baggrund af det enkelte investeringssel-

skabs forretningsmodel og tilknyttede risici. Dette kapitalkrav benævnes

K-faktorkravet, der omfatter tre risikokategorier

–

risiko over for kunder

(RtC; Customer), risiko over for markedet (RtM; Market) samt risiko

over for selskabet selv (RtF; Firm)

–

med hver sine underkriterier be-

nævnt K-faktorer.

Kategorien ”risiko over for kunder” (RtC) er relevant

for alle investeringsselskaber, mens kategorierne ”risiko over for marke-

det” (RtM) og ”risiko over for selskabet selv” (RtF)

kun er relevant for

investeringsselskaber, der handler for egen regning, herunder i forbindel-

se med udførelse af kunders handler.

K-faktorkravet

Det nye K-faktorkrav udgøres af summen af kapitalkravet til RtC, RtM

og RtF, som opgøres i overensstemmelse med nedenstående foreslåede

metoder.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

K-faktorerne for RtC foreslås at omfatte:

- Aktiver under porteføljeforvaltning og rådgivning (K-AUM).

- Opbevarede kundemidler (K-CMH).

- Opbevarede og administrerede kundeaktiver (K-ASA).

- Gennemførte kundehandler (K-COH).

K-AUM foreslås opgjort på baggrund af det foregående år, mens K-

CMH, K-ASA og K-COH foreslås opgjort på baggrund af et tre måneders

glidende gennemsnit. Kapitalkravet til RtC fremkommer ved at multipli-

cere K-faktorerne med tilhørende risikofaktorer.

K-faktoren for RtM foreslås at omfatte nettopositionsrisiko i handelsbe-

holdningen (K-NPR), og at kapitalkravet opgøres på baggrund af meto-

derne herfor som foreslået i CRR II. Som alternativ til K-NPR foreslås

det, at tilsynsmyndigheden under visse betingelser kan tillade, at K-

faktoren for RtM for investeringsselskaber, der handler for egen regning

gennem clearingmedlemmer, opgøres på grundlag af den margin, der er

stillet som sikkerhed til investeringsselskabets clearingmedlem

(K-

CMG). Det foreslås, at K-CMG skal være det højeste beløb af den samle-

de initialmargen, investeringsselskabet har sendt til clearingmedlemmet i

løbet af de sidste tre måneder, hvor beregningen heraf foreslås præciseret

i en regulatorisk teknisk standard (RTS) udarbejdet af EBA i konsultation

med ESMA.

K-faktorerne for RtF foreslås at omfatte:

- Modpartsrisiko i handelsbeholdningen (K-TCD).

- Koncentrationsrisiko i handelsbeholdningen over fastsatte grænser

for eksponeringers størrelse (K-CON).

- Dagligt handelsomfang (K-DTF).

Kapitalkravet til K-TCD og K-CON foreslås opgjort på baggrund af en

forenklet anvendelse af metoderne i CRR for opgørelse af kapitalkrav til

henholdsvis risikoen ved store eksponeringer i handelsbeholdningen og

modpartsrisiko i handelsbeholdningen. K-DTF dækker operationel risiko

og foreslås opgjort på baggrund af et tre måneders glidende gennemsnit,

og kapitalkravet fremkommer ved at multiplicere K-faktoren med en til-

hørende risikofaktor.

Central clearing

Parterne i en værdipapirhandel har risiko for at lide tab, hvis handlen

ikke gennemføres som følge af, at modparten ikke opfylder sin forpligtelse. I en aktie-

handel er det fx tilfældet, hvis sælgeren ikke leverer aktierne, og de samtidig er steget i

værdi. I det tilfælde er køberen nødt til at købe aktierne hos en anden til en højere pris.

En central modpart (CCP) er en enhed, som stiller sig mellem køber og sælger i en vær-

dipapirhandel. Populært sagt bliver den køber for sælger og sælger for køber og garante-

rer derved afviklingen af handlen for begge parter. Dermed overtager CCP'en også risi-

koen fra markedsdeltagerne.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Likviditetskrav

CRR indeholder krav om, at alene investeringsselskaber, der har tilladelse

til handel for egen regning og/eller til at give afsætningsgarantier

, er omfat-

tet af likviditetsreglerne i CRR, dog med undtagelsesmulighed til tilsyns-

myndigheden.

Det foreslås, at alle investeringsselskaber skal have interne procedurer til

overvågning og håndtering af likviditetsbehov samt som noget nyt holde

likvide aktiver svarende til mindst en tredjedel af omkostningskravet, jf.

ovenfor under kapitalkrav. Likvide aktiver foreslås fastsat i henhold til

Kommissionens delegerede forordning om likviditetsdækningskrav

(LCR)

–

stats- og realkreditobligationer samt kontanter

–

suppleret med

investeringsselskabets egne ubehæftede kontantbeholdning og for gruppe

3-investeringsselskaber tillige tilgodehavender fra indtjening med forfald

inden for 30 dage og under visse betingelser. Det foreslås også, at finan-

sielle garantier givet til kunder, der kan give anledning til et øget likvidi-

tetsbehov, hvis de bliver udløst, øger kravet til likvide aktiver med 1,6 %

af garantiernes værdi.

Koncentrationsrisiko

Det foreslås, at alle investeringsselskaber skal overvåge og kontrollere

deres koncentrationsrisiko. Det gælder både i forhold til kunder og i for-

hold til finansielle modparter i forbindelse med placering af egne såvel

som kunders mider, ligesom det gælder i forhold til indtjeningen. Over-

vågning og kontrol af koncentrationsrisiko er vigtig i forhold til at mod-

virke, at investeringsselskabet påtager sig for store koncentrationer af

risici, eksempelvis i tilfælde af en finansiel modparts konkurs, der kan

resultere i tab for enten investeringsselskabet eller selskabets kunde. Til-

svarende kan stor risikokoncentration i investeringsselskabets indtjening

indebære uhensigtsmæssige afhængigheder.

Reglerne om risikokoncentrationer skal således medvirke til risikospred-

ning i investeringsselskabets eksponeringer såvel som indtjening. Dette er

særligt vigtigt for gruppe 2-investeringsselskaberne, som der også fore-

slås øgede krav til i forhold til håndtering af koncentrationsrisiko i for-

hold til gruppe 3-investeringsselskaberne. Således foreslås det, at disse

også underlægges krav om rapportering af koncentrationsrisiko til til-

synsmyndigheden samt krav om begrænsning af koncentrationsrisiko,

hvis investeringsselskabet handler for egen regning. Reglerne svarer i

stort omfang til kravene til bankers håndtering af store eksponeringer i

CRR. De foreslåede begrænsninger af koncentrationsrisiko vedrører dog

kun eksponering i handelsbeholdningen og således ikke som i CRR ek-

Afsætningsgarantier indebærer, at investeringsselskabet over for en udsteder af værdipa-

pirer garanterer salg af et antal udstedte værdipapirer, og i givet fald selv aftager værdipapi-

rerne

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

sponering uden for handelsbeholdningen. Det foreslås endvidere, at kon-

centrationsrisikobegrænsningerne kan overskrides under visse betingel-

ser, bl.a. at der er afsat kapital til dækning heraf. Tilsynsmyndigheden

skal notificeres om overskridelse af koncentrationsrisikobegrænsninger-

ne.

Rapporterings- og oplysningskrav

Det foreslås, at alle investeringsselskaber skal rapportere om kapital-

grundlag, kapital- og likviditetskrav samt koncentrationsrisiko til til-

synsmyndigheden, ligesom de skal rapportere om de kriterier, der anven-

des til opdelingen af investeringsselskaber i de to grupper. Der foreslås en

undtagelse for gruppe 3-investeringsselskaber for så vidt angår rapporte-

ring af koncentrationsrisiko og likviditetskrav. De foreslåede rapporte-

ringskrav svarer i det store hele til reglerne i CRR.

I forhold til oplysningskrav foreslås det, at gruppe 2-

investeringsselskaber skal offentliggøre oplysninger om kapitalgrundlag,

kapitalkrav, aflønningspolitikker og -praksis, risikostyring og -politikker

samt ledelse og risikokomité. I forhold til solvensbehov foreslås det, at

der skal oplyses om tilgangen hertil, samt at tilsynsmyndigheden kan

kræve, at der tillige oplyses om det opgjorte solvensbehov. Der er tale om

en lempelse i forhold til reglerne i CRR, idet disse gælder for alle investe-

ringsselskaber og ikke som foreslået kun gruppe 2-investeringsselskaber.

Vedrørende offentliggørelse foreslås det, at investeringsselskaber primært

skal offentliggøre kvantitative oplysninger om selskabernes aflønning,

hvormed krav om offentliggørelse af kvalitative oplysninger om selskaber-

nes aflønninger vil blive reduceret i forhold til CRR.

Råvarehandlere og CO

-kvote-handlere

Råvarehandlere handler typisk enten for egen regning i forbindelse med

udførelse af kundeordrer med råvarederivater eller har til formål at af-

dække deres råvareproducerende moderselskabs råvarerisiko med råvare-

derivater, mens CO

-kvote-handlere handler med CO

-kvoter for egen

regning. Begge typer af investeringsselskaber omfattes af de nye regler.

Dog foreslås det, at råvarehandlere og CO

-kvote-handlere skal være

undtaget fra reglerne om koncentrationsrisiko, såfremt visse betingelser

er opfyldt. Derudover foreslås det, at de skal være undtaget fra de fore-

slåede regler om likviditet, visse af de foreslåede oplysningskrav samt de

foreslåede regler om aflønningspolitikker og -praksis i en periode på fem

år fra forordningens ikrafttræden.

Endvidere foreslås det, at Kommissionen tre år efter forordningens ikraft-

træden skal revurdere reglerne om K-kapitalkravets anvendelse på råva-

rehandlere og CO

-kvotehandlere.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

Overgangsordninger og gennemgang

For investeringsselskaber, hvis kapitalkrav mere end fordobles ved over-

gangen til de nye kapitalkrav, foreslås det, at kapitalkravet i en periode på

fem år fra forordningens ikrafttræden kan reduceres til det dobbelte af det

kapitalkrav, investeringsselskabet ville være omfattet af efter de nuvæ-

rende regler. For nye investeringsselskaber, der aldrig har været omfattet

af CRR/CRD IV, foreslås det for samme periode, at kapitalkravet kan

opgøres til det dobbelte af omkostningskravet, mens investeringsselska-

ber, der kun har været omfattet af startkapitalkravet i CRR/CRD IV, kan

opgøre kapitalkravet til det dobbelte af startkapitalkravet.

Det foreslås endvidere, at Kommissionen inden for 3 år skal gennemgå

visse bestemmelser, herunder bl.a. kriterierne for opdeling af investe-

ringsselskaberne i gruppe 2 og 3.

Ækvivalensvurdering af tredjelandes tilsynsmæssige rammer

Det foreslås at ændre reglerne i MiFIR om ækvivalensvurdering af tredje-

landes tilsynsrammer til også at omfatte rammerne som fastsat i de fore-

slåede nye tilsynsrammer for investeringsselskaber. Desuden foreslås nye

krav i MiFIR om indberetning til ESMA fra tredjelandsselskaber, der

tilbyder ydelser i EU, samt nye beføjelser til ESMA til overvågning og

håndhævelse af ækvivalensbetingelserne.

Direktivforslaget

Direktivforslaget regulerer krav til investeringsselskabers startkapital.

Direktivforslaget omfatter også forpligtelser for investeringsselskaber til

at vurdere og opretholde et kapitalgrundlag, som er passende til at dække

selskabets risici (selskabets individuelle solvensbehov), og som også er i

overensstemmelse med selskabets kunders interesser, samt beføjelse til

tilsynsmyndighederne til at fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget

end reglerne i øvrigt tilsiger (selskabets individuelle kapitalkrav).

Direktivforslaget omfatter desuden udpegning af tilsynsmyndigheder

samt deres forpligtelser og beføjelser, samarbejde mellem tilsynsmyndig-

heder i hjemlande og værtslande, udveksling af oplysninger og tavsheds-

pligt samt sanktioner og undersøgelsesbeføjelser m.m.

Direktivforslaget omfatter også krav til investeringsselskabernes ledelse

og styring (governance) samt aflønning, herunder tilsynsmyndighedernes

forpligtelser og beføjelser i forhold hertil. Koncerntilsyn er også omfat,

herunder etablering af tilsynskollegier.

Anvendelsesområde

Det foreslås som i forordningen, at direktivet finder anvendelse på inve-

steringsselskaber med undtagelse gruppe 1-investeringsselskaberne, som

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

fortsat skal være omfattet af CRR/CRD IV. Forslaget indeholder således

også forslag om ændring af CRD IV, sådan at gruppe 1-

investeringsselskaber, som udfører visse banklignende aktiviteter (såsom

handel for egen regning og afsætningsgaranti), og som har aktiver for

over 30 mia. euro., skal ansøge om tilladelse som kreditinstitut i henhold

til CRD IV.

Desuden foreslås det, at de foreslåede regler om ledelse og styring

(governance) samt aflønning ikke finder anvendelse for gruppe 3-

investeringsselskaber, som herefter kun vil være omfattet af kravene til

governance i MiFID II, herunder de heri fastsatte organisatoriske og le-

delsesmæssige krav.

Det foreslås også, at gruppe 2-investeringsselskaber, der er omfattet af de

foreslåede regler om ledelse og styring (governance) samt aflønning, skal

opfylde reglerne på såvel selskabs- som koncernniveau, herunder i datter-

selskaber, der er finansieringsinstitutter.

I forhold til kravene til governance i MiFID II bemærkes det, at det af

MiFID II følger, at kravene i CRD IV til ledelsen, herunder at ledelses-

medlemmer skal være egnede og hæderlige, også finder anvendelse på

investeringsselskaber. Forslaget ændrer ikke herved, hverken i forhold til

gruppe 2- eller gruppe 3-selskaberne.

Tilsynsmyndighedens funktioner, forpligtelser og beføjelser

Det foreslås, at der udpeges en eller flere tilsynsmyndigheder til at udføre de

funktioner og forpligtelser, som er foreslået i direktivet (i Danmark Finans-

tilsynet). Den eller de udpegede tilsynsmyndigheder skal som i CRD IV

have de nødvendige beføjelser, ekspertise, ressourcer og uafhængighed til at

føre tilsyn, gennemføre undersøgelser og iværksætte sanktioner, ligesom

investeringsselskaberne som i CRD IV skal være forpligtede til at give alle

nødvendige oplysninger for, at tilsynsmyndigheden kan vurdere, hvorvidt

investeringsselskabet opfylder de fastsatte krav.

I forhold til sanktionsmulighederne foreslås det, at de skal være effektive,

proportionale samt præventive. I overensstemmelse med Kommissionens

praksis om EU-landenes valgfrihed, indeholder forslaget mulighed for, at

EU-landene ikke indfører administrative sanktioner, hvis overtrædelserne er

underlagt strafferetlige sanktioner.

Det foreslås desuden, at tilsynsmyndigheden som i CRD IV offentliggør

sanktioner over for investeringsselskaber på dets hjemmeside samt rappor-

terer sanktionerne til EBA.

Hvis et investeringsselskab driver virksomhed i flere EU-lande, foreslås det,

at tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland og værtslande

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

samarbejder om tilsynet med investeringsselskaber og filialer af investe-

ringsselskaber, som det også kendes fra tilsynet med banker, der driver

virksomhed i flere EU-lande. Det foreslås bl.a. at fastsætte regler om ud-

veksling af information og tavshedspligt baseret på reglerne herom i CRD

IV og supplerende til reglerne herom i MiFID II.

Endelig foreslås det, at investeringsselskabets revisorer pålægges en medde-

lelsespligt over for tilsynsmyndigheden.

Startkapitalkravet

Det foreslås, at startkapitalkravet som i CRD IV skal afhænge af den ud-

budte investeringsservice, jf. MiFID II.

For investeringsselskaber, der har tilladelse til handel for egen regning, til at

give afsætningsgarantier, til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF)

eller til at drive en organiseret handelsfacilitet (OHF)

, foreslås det at forhø-

je startkapitalkravet til 750.000 EUR fra 730.000 EUR.

For investeringsselskaber, der har tilladelse til at modtage, formidle og ud-

føre ordrer på vegne af investorer, til at udøve investeringsrådgivning eller

porteføljeforvaltning eller til at placere finansielle instrumenter uden fast

forpligtelse, og som

ikke

har tilladelse til at opbevare kunders penge og/eller

finansielle instrumenter, foreslås det at forhøje startkapitalen fra 50.000

EUR til 75.000 EUR.

Det foreslås, at startkapitalkravet for alle øvrige investeringsselskaber for-

højes fra 125.000 EUR til 150.000 EUR. Det drejer sig bl.a. om investe-

ringsselskaber, der

ikke

har tilladelse til handel for egen regning eller til at

afgive afsætningsgarantier, men som opbevarer kunders penge og/eller fi-

nansielle instrumenter.

Derudover foreslås det at harmonisere kravene til startkapital med henblik

på at sikre lige konkurrencevilkår på det indre marked.

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag mv.

Det foreslås, at investeringsselskaber skal sikre, at de har fyldestgørende

strategier og procedurer for løbende vurdering og opretholdelse af kapital-

grundlaget, som selskabet anser for passende til at dække selskabets risici.

Strategierne og procedurerne skal gennemgå regelmæssig intern kontrol for

Multilaterale handelsfaciliteter er ligesom regulerede markeder (fondsbørser og autori-

serede markeder) et system eller en markedsplads, hvor købere og sælgere på organise-

ret måde kan mødes og indgå handler med finansielle instrumenter, men som ikke er

reguleret i samme omfang.

En organiseret handelsfacilitet er et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked

eller en multilateral handelsfacilitet (MHF).

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

at sikre, at de vedbliver med at være fyldestgørende og står i rimeligt for-

hold til selskabets forretningsmodel.

Det foreslås, at tilsynsmyndigheden kan fastsætte et højere kapitalkrav, hvis

visse betingelser er opfyldt, bl.a. hvis investeringsselskabets risici ikke er

tilstrækkelig dækket af K-faktorkravet.

Ledelse og styring (governance)

De foreslåede regler om ledelse og styring (governance) samt aflønning

foreslås kun at finde anvendelse for gruppe 2-investeringsselskaber, og

der er søgt sammenhæng med de tilsvarende regler i retsakterne for andre

typer af finansielle virksomheder, herunder CRD IV.

Det foreslås, at gruppe 2-investeringsselskaber skal have effektiv virksom-

hedsstyring, som er fyldestgørende og står i rimeligt forhold til aktiviteten i,

omfanget og kompleksiteten af investeringsselskabets forretningsmodel og

tilknyttede risici

Forslaget omfatter desuden et nyt krav om, at investeringsselskaber skal

have tilstrækkelige procedurer mv. til at identificere, opgøre, forvalte og

overvåge de bagvedliggende faktorer til opgørelse af det nye K-faktorkrav,

samt likviditetsrisiko.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes krav om offentliggørelse af visse

oplysninger om gruppe 2-investeringsselskabets tilstedeværelse via filial

eller finansiel datterselskab i EU-lande og tredjelande.

I forhold til aflønning foreslås der krav til gruppe 2-investeringsselskabers

lønpolitikker, variabel aflønning og aflønningsudvalg samt regler for stats-

støttede investeringsselskabers variable aflønning. De foreslåede krav tager

afsæt i CRD IV, men er justeret i forhold til investeringsselskabernes forret-

ningsmodeller og tilknyttede risici, og der er som i CRD IV indlagt propor-

tionalitet. De væsentligste ændringer i relation til aflønning i forhold til de

nuværende regler i CRD IV er følgende:

Loftet for variabel løn til væsentlige risikotagere på 100 pct. med mu-

lighed for forhøjelse til 200 pct. efter godkendelse af det øverste organ

foreslås ophævet. Det foreslås i stedet, at EU-landene skal sikre, at inve-

steringsselskaberne fastsætter et passende loft for den variable aflønning

i forhold til den faste aflønning i deres lønpolitikker baseret på deres

forretningsaktiviteter og de ansattes indflydelse på selskabernes risiko-

profil, men altså uden et egentligt loft for, hvor stor en andel det må ud-

gøre.

Det foreslås, at EU-landene kan undtage mindre investeringsselskaber

(selskaber hvis samlede aktiver de sidste 4 regnskabsår i gennemsnit har

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

været under 100 mio. euro

), og væsentlige risikotagere, hvis årlige va-

riable aflønning ikke overstiger 50.000 euro og ikke udgør mere end ¼

af personens samlede årlige løn, fra visse begrænsninger i brugen af va-

riabel løn, herunder instrumentkravet, udskydelseskravet og tilbagehol-

delseskravet for bonus tildelt i instrumenter. EU-landene kan vælge, at

ovennævnte undtagelser ikke skal finde anvendelse for disse investe-

ringsselskaber og væsentlige risikotagere.

Endelig foreslås det som i CRR, at investeringsselskaber skal have pas-

sende whistleblowerordninger, jf. i øvrigt også MiFID II.

Råvarehandlere

I forhold til råvarehandlere foreslås det, at disse skal opfylde de foreslåe-

de startkapitalkrav senest 5 år fra direktivets ikrafttræden.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslagene. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til Kommissionens forslag.

Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at forslagene reviderer og forenkler eksisterende

EU-regler ved at etablere en skræddersyet ramme for investeringsselskaber

etableret i EU. Ifølge Kommissionen er der behov for EU-regulering, da

investeringsselskaber med tilladelse til at udføre investeringsservice i med-

før af MiFID II rutinemæssigt udøver grænseoverskridende aktivitet. EU-

reguleringen har således til formål at sikre lige konkurrencevilkår og undgå

fragmentering i det indre marked.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet, da ensartede regler er nødvendige for at sikre lige

konkurrencevilkår og understøtte det indre marked i EU.

Gældende dansk ret

CRD IV er generelt implementeret i lov om finansiel virksomhed med

tilhørende bekendtgørelser. Kommissionens forslag om at undtage de

større men ikke-systemiske investeringsselskaber samt de små og simple

investeringsselskaber fra CRR/CRD IV vil således have konsekvenser for

en række bekendtgørelser.

Kapital

Alle danske investeringsselskaber er i dag underlagt regler om kapitalkrav

og/eller en erhvervsansvarsforsikring. De danske regler om kapitalkrav er

baseret på dels reglerne om startkapital og det individuelle solvensbehov i

I DK har ingen danske fondsmæglerselskaber haft aktiver over 100 mio. euro (ca. 745

mio. kr.) de sidste fire regnskabsår.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

CRD IV, dels reglerne om mindst at have et kapitalgrundlag på 8 pct. af den

samlede risikoeksponering samt 25 pct. af de faste omkostninger i CRR.

Størrelsen af kravet til startkapital afhænger af de tilladte investeringsser-

vice, jf. MiFID II. Hovedparten af danske investeringsselskaber kan i dag

nøjes med et kapitalgrundlag, der udgøres af det højeste af enten kravet til

startkapital, omkostningskravet og 8 pct.-kravet. Det er således i dag kun de

investeringsselskaber med den mest risikable forretningsmodel, der skal

opgøre et individuelt solvensbehov.

Ledelse og styring (governance)

Alle danske investeringsselskaber er i dag underlagt regler om effektiv og

forsigtig ledelse, som er baseret på CRD IV. Det indbefatter, at selskaberne

skal forebygge interessekonflikter, have klare rapporteringskanaler samt

effektive og gennemsigtige ledelsesstrukturer. Desuden stilles der krav til

ledelsens egnethed og hæderlighed og til ledelsens kollektive kompeten-

cer samt til, at ledelsen skal afsætte tilstrækkelig tid til varetagelsen af sit

ansvar og opgaver.

Aflønning

De danske aflønningsregler er dels baseret på reglerne om aflønning i CRD

IV og dels baseret på politiske aftaler om aflønning. Dette indebærer, at alle

danske virksomheder i den finansielle sektor er underlagt materielt ensarte-

de regler om aflønning, herunder skærpede danske regler om variabel af-

lønning i form af lavere lofter for variabel aflønning af bestyrelses- og di-

rektionsmedlemmer (maks. 50 pct. af den faste løn inkl. pension), options-

begrænsning på 12,5 pct. for bestyrelses- og direktionsmedlemmer samt

længere udskydelsesperiode for bestyrelses- og direktionsmedlemmer på

mindst 4 år.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Vedtagelse af Kommissionens forslag til forordning og direktiv omhand-

lende de tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber forventes at

medføre ændringer i lov om finansiel virksomhed og tilhørende bekendt-

gørelser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslagene forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslagene har til hensigt at understøtte et effektivt kapitalmarked og kan

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, da de kan bidrage til at

styrke institutternes robusthed, den finansielle stabilitet samt vækst og

beskæftigelse. Det kan således generelt have positive samfundsøkonomi-

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

ske effekter med en regulering af investeringsselskaber, der er målrettet

de risici, de enkelte investeringsselskaber påfører sig. Samtidig forventes

forslaget ikke at bringe den finansielle stabilitet eller investorbeskyttelsen

i fare.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget har til hensigt at reducere kapitalkravene og de administrative

byrder for størstedelen af investeringsselskaber, men der må også forven-

tes omstillingsbyrder, som kan være vanskelig at opgøre, særligt da den

konkrete udformning af fx rapporteringskrav i vidt omfang foreslås fast-

lagt ved regulatoriske tekniske standarder udarbejdet af EBA. Omstil-

lingsbyrden forventes dog at være størst for de investeringsselskaber, der

omfattes af K-faktorkravet. Generelt må der forventes engangsomkost-

ninger i forbindelse med investeringsselskabernes tilpasning til den nye

regulering.

De mest risikofyldte danske investeringsselskaber, defineret som Fonds-

mæglerselskaber I, vil blive omfattet af gruppe 2-investeringsselskaberne.

Pr. ultimo 2016 var der 10 fondsmæglerselskaber I. På baggrund af

fondsmæglerselskabernes indberetninger pr. ultimo 2016 vil yderligere 4

fondsmæglerselskaber

blive

omfattet

gruppe

investeringsselskaberne, idet der må tages forbehold for, at fondsmægler-

selskaberne ikke under de nuværende regler skal indberette i forhold til

alle de kriterier, der afgør klassificeringen i Kommissionens forslag.

Det er den samlede vurdering, at kapitalkravene samlet set vil være om-

trent uændrede med de foreslåede regler.

Andre konsekvenser og beskyt-

telsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. I det omfang

forslagene fører til en mere modstandsdygtig finansiel sektor, kan forsla-

gene have positive konsekvenser for investorbeskyttelsen, ligesom for-

slaget forventes at give øget transparens.

Høring

Forslagene har været i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sek-

tor med høringsfrist den 11. januar. Der er modtaget høringssvar fra Finans-

sektorens Arbejdsgiverforening, Finans Danmark og Fondsmæglerforenin-

gen.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) finder, at investeringsselskaber,

der i dag indgår i en koncern allerede omfattet af CRR/CRD, bør kunne

anvende de eksisterende regler for at undgå dobbeltregulering, særligt mhp.

at undgå forskellig regulering fsva. offentliggørelse af aflønningsregler på

tværs af en koncern. Derudover påpeger FA, at reglerne i den danske afløn-

ningsbekendtgørelse ikke er i overensstemmelse med forordningsforslaget,

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

hvilket ifølge FA bør føre til ændring af de danske aflønningsregler, så den

bringes i overensstemmelse med CRR/CRD IV.

Finans Danmark (FD) hilser generelt forslaget velkomment som et meget

positivt skridt i retning af regulering bedre tilpasset investeringsselskaber.

FD finder det særligt positivt, at de foreslåede ændringer i kapitalkrav for

investeringsselskaber tager afsæt i de risici, som vurderes relevante for in-

vesteringsselskaber. FD finder det afgørende, at den kommende regulering

sikrer enklere regler på området, også fsva. delegerede beføjelser, samt at

reglerne i direktivet implementeres direktivnært i Danmark.

FD bemærker, at investeringsselskaber i dag er reguleret af regler, der på

europæisk plan hører under ESMA, der bistår med udarbejdelse af regulato-

riske tekniske standarder og sikrer ensartet tilsyn i EU. FD finder, at det bør

sikres, at EBA’s og ESMA’s tilsyn med investeringsselskaber tilrettelægges

på en sådan måde, at dobbelttilsyn undgås. FD finder ligeledes, at det bør

sikres, at forslaget ikke indeholder dobbeltregulering ift. gældende regler i

MiFID II. Ligeledes finder FD, at den foreslåede fordeling af kompetencer

mellem hjem- og værtlandes tilsynsmyndigheder ifm. tilsyn med filialer i

andre EU-lande ikke er hensigtsmæssig. Forslaget vil ifølge FD føre til et

byrdefuldt dobbelt tilsyn af både hjemlandets og værtslandets tilsynsmyn-

digheder, hvorfor det bør overvejes kun at gælde i særlige tilfælde, hvor fx

filialen er af systemisk betydning i værtslandet.

Vedrørende konsolidering bør det ifølge FD overvejes, om de foreslåede

regler er nødvendige i koncerner, hvor investeringsselskaberne ikke har

systemisk betydning, idet dette vil være en stramning ift. gældende regler

for de investeringsselskaber, der ikke er underlagt CRD IV. Det bemærkes

også, at der foreslås forskellige regler for kapitalforvaltere, der har tilladelse

som henholdsvis investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselska-

ber, hvilket betyder, at den samme aktivitet ikke reguleres ens for de for-

skellige selskabstyper.

Fsva. aflønning støtter FD forslaget om at fjerne loftet for forholdet mellem

variabel og fast aflønning, idet man er enig med Kommissionen og EBA i,

at den nuværende begrænsning i anvendelsen af variabel aflønning er ska-

delig for investeringsselskabernes mulighed for at tilpasse lønomkostnin-

gerne til indtjeningen. Endvidere finder FD, at de foreslåede aflønningsreg-

ler ikke bør finde anvendelse på koncernselskaber, der i forvejen er under-

lagt anden tilsvarende regulering, fx UCITS V eller AIFMD, idet dobbelt-

regulering ikke er hensigtsmæssig. FD lægger i den forbindelse vægt på, at

de enkelte forretningsområder i en koncern ikke skal stilles dårligere, blot

fordi de er en del af en koncern underlagt reglerne i CRD IV. Endelig påpe-

ger FD, at forslaget bør give anledning til at genoverveje de danske afløn-

ningsregler mhp. at søge en direktivnær implementering. Det vil ifølge FD

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

stille danske virksomheder på lige fod i konkurrencen med europæiske virk-

somheder.

Endelig finder FD det hensigtsmæssigt, at investeringsselskaber, der ikke er

systemisk vigtige, med forslaget ikke længere vil være omfattet af anven-

delsesområdet for direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitut-

ter og investeringsselskaber (BRRD) og påpeger, at dette bør indgå i den

danske implementering.

Fondsmæglerforeningen (FF) mener, at man med Kommissionens forslag

igangsætter et nødvendigt paradigmeskifte i reguleringen af investeringssel-

skaber, hvor der tages udgangspunkt i de risici og aktiviteter, der kendeteg-

ner disse virksomheder. FF opfordrer til et nyt regime, der sikrer en simpel

kategorisering af fondsmæglerselskaber, tilpasser de tilsynsmæssige krav

for fondsmæglerselskaber til de begrænsede risici, selskaberne påfører kun-

der, markedet og dem selv, samt strømliner den tilsynsmæssige behandling

af fondsmæglerselskaber i EU. FF bemærker, at der vil være omkostninger

forbundet med omstillingen til de nye regler, men at forventningen til de

nye regler er, at disse omkostninger i sidste ende opvejes af færre admini-

strative byrder og omkostninger hos selskaberne.

FF påpeger imidlertid også en række punkter, hvor der foreslås strengere

krav end der gælder i dag, herunder større krav til startkapital, højere kapi-

talkrav for visse fondsmæglerselskaber samt et væsentligt højere bødeni-

veau. Samtidig finder FF ikke, at de administrative byrder lettes for gruppe

2-investeringsselskaber. FF opfordrer derfor til at sikre enkel regulering

med definitioner og rapporteringskrav, som er nemme at tilgå for både

gruppe 2- og 3-investeringsselskaber, samt at undgå unødige administrative

byrder og dobbeltregulering ift. fx MiFID II.

Blandt de områder, hvor FF finder forslaget unødigt byrdefuldt, er bl.a. for-

slaget om tilsynskompetencer til værtslandes tilsynsmyndigheder, der anses

for unødvendigt og uhensigtsmæssigt. Det gælder også ift. det europæiske

niveau, hvor EBA og ESMA vil have parallelle kompetencer. FF opfordrer

til, at det i videst muligt omfang bliver ESMA, der

–

som i dag

–

bistår

Kommissionen med detailregulering.

Fsva. bødeniveauet påpeger FF, at det sættes væsentligt i vejret. FF aner-

kender, at bøderne skal virke afskrækkende og være effektive, men sætter

spørgsmålstegn ved proportionaliteten ved Kommissionens forslag.

Vedrørende aflønning støtter FF Kommissionens forslag om større fleksibi-

litet til at benytte variabel aflønning, herunder fjernelse af loftet for forhol-

det mellem variabel og fast aflønning. FF finder også, at det i forbindelse

med implementeringen i Danmark bør overvejes at fjerne den nationale

overimplementering af aflønningsreglerne.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

FF påpeger, at der vil være stor forskel på, om et investeringsselskab kate-

goriseres i hhv. gruppe 1, 2 eller 3. Generelt støtter man en klassificering i 3

grupper, idet man dog finder, at gruppe 2-investeringsselskaber er defineret

meget bredt, hvilket kan få negativ betydning for danske selskabers konkur-

rence i EU. FF peger særligt på, at et investeringsselskab vil blive klassifi-

ceret i gruppe 2 selv ved en meget lille aktivitet inden for visse områder. FF

finder derfor, at der bør indføres en rimelig bagateltærskel for de aktiviteter,

der i forslaget automatisk vil føre til klassificering i gruppe 2, fx handel for

egen regning. Samtidig finder FF, at tærsklen for aktiver under portefølje-

forvaltning og rådgivning (AUM/AUA) bør sættes op eller differentieres

sådan, at der tages højde for den meget begrænsede risiko ved handel

med obligationer. FF henviser til, at volumen af obligationsmandater ty-

pisk er væsentlig større end aktiemandater, og at forretningsmodeller med

vægt mod obligationsmandater rammes hårdere end forretningsmodeller

med vægt mod aktiemandater, uanset at risikoen for kunderne ikke er

større.

Ift. de konkrete K-faktorer finder FF det positivt, at forslaget til kapital-

krav tager udgangspunkt i de risici, som vurderes relevante for fonds-

mæglerselskaber. Det påpeges imidlertid, at de enkelte indikatorer bør

forbedres, så de i højere grad adresserer de konkrete risici, investerings-

selskaber er udsat for, herunder differentierer tilstrækkeligt mellem risi-

kofyldte og mindre risikofyldte aktiviteter.

Fsva. konsolideringskrav bemærker FF, at forslagene er både unødven-

digt administrativt og kapitalmæssigt bebyrdende for de gruppe 2- og 3-

investeringsselskaber, der ikke i dag er underlagt konsolideringskrav. Et

sådan krav kan ifølge FF alene begrundes for gruppe 1- og enkelte gruppe

2-investeringsselskaber. FF finder tillige, at kravet vil skabe ulige vilkår

mellem hhv. investeringsselskaber og investeringsforvaltningsselskaber. I

stedet finder FF, at reguleringen bør fokusere på krav til ledelse og kapi-

talforhold.

Endelig vurderer FF, at investeringsselskaber i gruppe 2 og 3 ikke længe-

re vil være omfattet af direktivet om genopretning og afvikling af kredit-

institutter og investeringsselskaber, hvilket man finder velbegrundet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er afholdt ét møde i Rådets arbejdsgruppe. Forslagene blev generelt

godt modtaget af EU-landene, der generelt finder det hensigtsmæssigt at

etablere en særskilt tilsynsmæssig ramme for investeringer. Der var desuden

generelt opbakning til at sikre, at kravene adresserer de faktiske risici for-

bundet med investeringsselskabernes aktiviteter, samt til at etablere et mere

proportionelt regime for investeringsselskaber.

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder det generelt hensigtsmæssigt at etablere en særskilt

ramme for investeringsselskaber, der i højere grad afspejler investerings-

selskabernes forskellige forretningsmodeller og tilknyttede risici. Det

bidrager til at styrke tilliden til markedet og beskytter selskabernes kunder

og selskaberne selv.

Regeringen vil arbejde for, at de kommende regler for tilsynet med investe-

ringsselskaber bliver proportionale i forhold til såvel kapital- og likviditets-

krav som ledelse og styring (governance), hvor særligt de mindre investe-

ringsselskaber skal kunne underlægges enklere krav for at mindske de ad-

ministrative byrder og udgifter. Dette vil lette adgangen til markedet for nye

investeringsselskaber i Danmark.

Regeringen vil arbejde for en lettelse af de samlede erhvervsøkonomiske

byrder på området.

Regeringen vil arbejde for at sikre en enkel og entydig regulering af af-

grænsningen af de forskellige grupper af investeringsselskaber, herunder at

gruppe 2 i endnu højere grad målrettes større men ikke-systemiske investe-

ringsselskaber. I den sammenhæng vil der ligeledes være fokus på at undgå

forskellig regulering af den samme aktivitet pga. forskelle i virksomheds-

strukturen, og dermed undgå risikoen for regelarbitrage.

Regeringen vil arbejde for, at rapporteringskrav skal være enkle og begrun-

det i en reel merværdi samtidig med, at der sikres proportionalitet i forhold

til de enkelte grupper af investeringsselskaber.

Regeringen vil arbejde for at sikre, at det undgås, at de lovgivningsmæssige

rammer er overlappende, idet det fører til uhensigtsmæssigt dobbeltregule-

ring. Ligeledes vil der blive arbejdet for

at sikre, at EBA’s og ESMA’s til-

syn med investeringsselskaber tilrettelægges på en sådan måde, at dobbelt-

tilsyn undgås.

Regeringen arbejder generelt for velfungerende og effektive regler om

ledelse og styring (governance) og støtter, at Kommissionen fastsætter

krav til investeringsselskabers ledelse og styring (governance), der afspej-

ler investeringsselskabers struktur og risici. Herunder støtter regeringen,

at gruppe 3-investeringsselskaberne alene skal være underlagt governan-

cereglerne i MiFID II, mens de mere risikofyldte gruppe 2-

investeringsselskaber også skal være omfattet af governanceregler fra

CRD IV i relevant omfang og i tilpasset form.

Regeringen lægger vægt på, at de danske særregler om aflønning, som er

baseret på de politiske aftaler om forsvarlige lønpolitikker i den finansiel-

le sektor, fortsat finder anvendelse for de danske fondsmæglerselskaber,

kom (2017) 0791 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber

idet reglerne bidrager til at styrke tilliden til den finansielle stabilitet og

beskytter selskaberne, deres kunder, investorer m.fl. Regeringen vil der-

for arbejde for, at de danske særregler og principperne om materielt ens-

artede regler om aflønning på tværs af den finansielle sektor kan opret-

holdes.

Regeringen støtter, at der med forslaget lægges op til, at EU-landene har

valgmulighed mellem administrative og strafferetlige sanktioner.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.