kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0793 Bilag 1
Offentligt

Notat

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

9. april2018

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Internationalt Udlændingesamarbejde

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse

af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

(grænser og visum) og om ændring af Rådets afgørelse (EF) nr.

2004/512/EF, forordning (EF) nr. 767/2008, Rådets beslutning

2008/633/RIA, forordning (EU) nr. 2016/399 og forordning (EU)

2017/2226.

KOM(2017) 793 endelig

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastsættelse

af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

(politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration)

KOM(2017) 794 endelig

Nyt notat.

Nærværende grund- og nærhedsnotat sendes tillige til Udlændinge- og Inte-

grationsudvalget.

Sagen er omfattet af retsforbeholdet

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 12. december 2017 to forslag om fastsættelsen

af en ramme for interoperabiliteten mellem EU's eksisterende og kommende

informationssystemer for sikkerhed, grænser og migration. Forslagene har

til formål at forbedre grænseforvaltningen ved de ydre Schengen-grænser

samt at styrke den interne sikkerhed i EU. Forslagene etablerer en række

komponenter, der gør eksisterende og kommende IT-systemer

”interoperab-

Sagsbehandler

Ninna Kirstine Engelbrecht

Tel.

Mail

61 98 33 14

[email protected]

Forslagene er fremsat efter TEUF, tredje del, afsnit V og TEUF artikel 16. Protokollen om Dan-

marks stilling, der er knyttet til Lissabon-traktaten, finder derfor anvendelse, hvilket indebærer, at

foranstaltningerne ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).

Dele af forslagene er omfattet af artikel 4 i Protokollen om Danmarks stilling (om udbygning af

Schengen-reglerne), hvorfor Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forslagene skal træffe

afgørelse om, hvorvidt disse dele af forslagene vil blive gennemført i dansk ret. En del af forslaget om

politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration er omfattet af Danmarks parallelaftale ved-

rørende Dublin- og Eurodac-samarbejdet, hvorfor Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen af forsla-

get meddeler Kommissionen, hvorvidt disse dele af forslaget vil blive gennemført i dansk ret.

Side

1/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

le”, dvs. muliggør udveksling af data og deling af information og giver au-

toriserede brugere adgang til hurtig og systematisk information vedrørende

personer, der rejser ind i Schengen-området under hensyn til gældende,

individuelle rettigheder og databeskyttelsesgarantier. Forslagene er omfat-

tet af retsforbeholdet. Da forslaget om grænser og visum og de dele af for-

slaget om politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration, der

vedrører Schengeninformationssystemet udgør en videreudvikling af Schen-

genreglerne, skal Danmark inden seks måneder efter vedtagelsen af forsla-

get træffe afgørelse om, hvorvidt Danmark vil gennemføre forslagene i

dansk ret. For så vidt angår den del af forslaget om politisamarbejde og

retligt samarbejde, asyl og migration, der vedrører Eurodac-systemet, skal

Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen af forslaget meddele Kommissio-

nen om, hvorvidt Danmark vil gennemføre indholdet af bestemmelserne i

dansk ret i medfør af Danmarks parallelaftale vedrørende Dublin- og Euro-

dac-samarbejdet. Det er regeringens vurdering, at forslagene er i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. En gennemførelse af forslagene i dansk

ret forventes umiddelbart ikke at nødvendiggøre ændringer i dansk lovgiv-

ning. En gennemførelse af forslagene i dansk ret forventes at få statsfinan-

sielle konsekvenser. Fra dansk side er man overordnet set positivt indstillet

over for forslagene, der ses som et yderligere bidrag til at sikre de ydre

grænser og højne sikkerheden på medlemsstaternes område.

2. Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2017) 793 endelig og KOM(2017) 794 af 12.

december 2017 fremsat forslag til henholdsvis Europa-Parlamentets og Rå-

dets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem

EU-informationssystemer (grænser og visum) og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mel-

lem EU-informationssystemer (politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl

og migration) (herefter

”interoperabilitetsforslagene”). Forslagene er den 19.

februar 2018 sendt til Rådet i dansk sprogversion.

Der er fremsat to selvstændige forslag i stedet for ét for at reflektere med-

lemsstaternes forskellige niveauer af deltagelse i Schengen-samarbejdet.

Forslagene skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Forslaget vedrørende grænser og visum er fremsat med hjemmel i TEUF

artikel 16, stk. 2, artikel 74 samt artikel 77, stk. 2, litra a, b, d og e.

Artikel 16, stk. 2, vedrører Parlamentets og Rådets adgang til at fastsætte

regler for beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og

agenturer samt af medlemsstaterne under udøvelse af aktiviteter, der er om-

fattet af EU-retten, og regler for den frie udveksling af personoplysninger.

Side

2/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

Artikel 74 vedrører Rådets adgang til at vedtage foranstaltninger med hen-

blik på at sikre administrativt samarbejde mellem de kompetente myndighe-

der i medlemsstaterne på området frihed, sikkerhed og retfærdighed og arti-

kel 77, stk. 2, litra a, b, d og e, vedrører Parlamentets og Rådets adgang til at

vedtage foranstaltninger på områderne for visa og andre tilladelser til kort-

varigt ophold, personkontrol ved passage af de ydre grænser, nødvendige

tiltag til den gradvise udvikling af et integreret system for forvaltningen af

de ydre grænser samt reglerne om, at personer uanset nationalitet ikke kon-

trolleres ved passage af de indre grænser.

Forslaget vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migra-

tion er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 16, stk. 2, artikel 74, artikel 78,

stk. 2, litra e, artikel 79, stk. 2, litra c, artikel 82, stk. 1, litra d, artikel 85,

stk. 1, artikel 87, stk. 2, litra a, og artikel 88, stk. 2.

Artikel 78, stk. 2, litra e, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at ved-

tage foranstaltninger vedrørende et fælles europæisk asylsystem omfattende

kriterier og procedurer til bestemmelse af, hvilken medlemsstat der er an-

svarlig for behandlingen af en ansøgning om asyl eller subsidiær beskyttel-

se.

Artikel 79, stk. 2, litra c, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at ved-

tage foranstaltninger vedrørende ulovlig indvandring og ulovligt ophold,

herunder udsendelse og repatriering af personer med ulovligt ophold, artikel

82, stk. 1, litra d, vedrører Parlamentet og Rådets adgang til at vedtage for-

anstaltninger med henblik at fremme samarbejdet mellem judicielle eller

tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne i forbindelse med strafforfølg-

ning og fuldbyrdelse af afgørelser, artikel 85, stk. 1, vedrører Eurojust, arti-

kel 87, stk. 2, litra a, vedrører indsamling, opbevaring, behandling, analyse

og udveksling af relevante oplysninger og artikel 88, stk. 2, vedrører Euro-

pols opgaver mv.

Kommissionen har om baggrunden for interoperabilitetsforslagene blandt

andet anført, at EU i de seneste år har oplevet en stigning af irregulære pas-

sager af EU’s ydre grænser, ligesom der

er en øget trussel mod den interne

sikkerhed i EU på baggrund af de seneste års terrorangreb. På den baggrund

er der skabt øget fokus på nødvendigheden af at forbinde og styrke EU’s

eksisterende og kommende informationssystemer for grænseforvaltning,

migration og sikkerhed.

Der er allerede truffet en lang række initiativer for at forbedre grænsefor-

valtningen og sikre den interne sikkerhed i EU, herunder bl.a. forslag om

ændring af SIS og Eurodac-systemet, ligesom der pågår forhandlinger om

oprettelse af et EU-system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse

(ETIAS). Endvidere blev forordningen om et ind- og udrejsesystem (EES)

endeligt vedtaget den 30. november 2017 og trådte i kraft ultimo 2017. En-

Side

3/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

delig forventes et forslag om et nyt retligt grundlag for Visuminformations-

systemet (VIS) fremsat i foråret 2018.

De to interoperabilitetsforslag skal gøre ovennævnte systemer og databaser

interoperable, dvs. muliggøre en udveksling af data og deling af information

mellem systemerne. Det kan bidrage til bl.a. at fjerne blinde pletter, dvs.

situationer, hvor personer, herunder personer som muligvis er involveret i

terrorhandlinger, kan blive registreret under forskellige aliasser i forskellige

systemer, som ikke kommunikerer med hinanden.

Interoperabilitetsforslagene forventes vedtaget ultimo 2018. Derefter skal

udviklingen af de forskellige komponenter påbegyndes. Komponenterne

udvikles og idriftsættes løbende, idet visse komponenter først kan udvikles,

når andre er udviklede og tilgængelige.

3. Formål og indhold

Generelt

De overordnede formål med forslagene er at forbedre forvaltningen af de

ydre Schengengrænser samt bidrage til den interne sikkerhed i EU.

Forslagene har følgelig fokus på fire specifikke mål:

1. At brugere, herunder grænsepersonale og andre udlændingemyndig-

heder, får hurtig, problemfri, systematisk og kontrolleret adgang til

den information, som de har brug for med henblik på at varetage de-

res funktion.

2. At der etableres en teknisk løsning, der gør det muligt at påvise, at

flere identiteter er knyttet til det samme sæt biometriske data med

henblik på at afsløre brugen af flere identiteter og at bekæmpe iden-

titetssvig.

3. At lette identitetskontrol af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig

på medlemsstaternes område.

4. At lette og effektivisere retshåndhævende myndigheders adgang til

EU-informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse, hvis

det er nødvendigt med henblik på forebyggelse, efterforskning samt

retsforfølgning af terrorisme og anden alvorlig kriminalitet.

Endvidere har forslagene til formål at bidrage til medlemsstaternes tekniske

og operationelle gennemførelse af eksisterende og kommende informations-

systemer, at styrke og effektivisere datasikkerhed og databeskyttelse i de

respektive systemer samt forbedre og harmonisere krav til datakvalitet i sy-

stemerne.

Med forslagene introduceres interoperabilitet mellem de tre eksisterende

databaser: a) SIS, der omfatter et bredt spektrum af indberetninger om per-

soner og genstande (bl.a. indberetninger om indrejseforbud, savnede perso-

ner samt eftersøgte personer og genstande), b) Eurodac, der indeholder fin-

Side

4/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

geraftryksoplysninger af asylansøgere og tredjelandsstatsborgere, der har

krydset de ydre grænser illegalt, eller som opholder sig illegalt på medlems-

staternes område, og c) VIS, der indeholder oplysninger om visum udstedt

med henblik på kortvarigt ophold.

Derudover lægger forslagene op til interoperabilitet mellem tre kommende

databaser a) EES, der erstatter den nuværende manuelle passtemplingspro-

cedure med elektronisk registrering af en række oplysninger om tredjelands-

statsborgere, der ind- og udrejser af Schengen-området, b) ETIAS, der skal

indsamle og verificere information om tredjelandsstatsborgere fra visumfri

lande forud for indrejse til Schengen-området, og c) ECRIS-TCN-systemet.

ETIAS og ECRIS-TCN er endnu ikke vedtaget.

Foruden de seks nævnte EU-informationsdatabaser er der med forslagene

ligeledes lagt op til at inkludere a) Interpols database over stjålne og bort-

komne rejsedokumenter (SLTD), der

systematisk tilgås ved EU’s ydre

grænser, b) Interpols database over rejsedokumenter behæftet med tilknytte-

de notifikationer (TDAWN) og c) data fra Europol, i det omfang det er rele-

vant for driften af ETIAS, samt ved bistand til medlemsstaterne med søg-

ning efter data i relation til alvorlig kriminalitet og terrorisme.

Det er meningen, at interoperabilitetsløsningen skal give mulighed for, at

eventuelle fremtidige systemer skal kunne kobles op på løsningen, hvis det

besluttes. Derimod er nationale systemer og decentraliserede EU-

informationssystemer ikke en del af forslagene.

Nedenfor gennemgås en række centrale elementer i forslagene.

De tekniske komponenter for at opnå interoperabilitet

For at imødekomme formålet med forslagene skal der udvikles nedenståen-

de fire tekniske komponenter:

Den europæiske søgeportal (ESP)

Fælles biometrisk matchtjeneste (fælles BMS)

Det fælles identitetsregister (CIR)

Multiidentitetsdetektor(MID)

Ad 1) ESP’en anvendes som en indgangsportal med det formål at kunne

foretage en simultan søgning ved brug af alfanumeriske og biometriske da-

i de databaser, brugeren har adgang til. ESP’en fremstiller ikke ny data,

ligesom den ikke arkiverer fremsøgt data, men den giver adgang til pro-

blemfrit at tilgå centrale systemer med henblik på at modtage information

fra systemerne samtidig med, at den sikrer overholdelse af gældende databe-

skyttelsesregler i systemerne. ESP’en skal dermed

understøtte en korrekt og

autoriseret brug af de relevante systemer. Med forslagene lægges der op til,

Alfenumerisk data bestående af tal og bogstaver, fx navn, fødselsdato, nummer på rejsedokument

etc. Biometriske data er fx fingeraftryk og ansigtsbillede.

Side

5/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

at det bliver obligatorisk at anvende ESP’en, når der søges i EES, VIS, Eu-

rodac og de kommende ETIAS og ECRIS-TCN. Endvidere skal de relevante

myndigheder anvende ESP’en, når de søger i CIR.

Ad 2) Den fælles BMS skal give adgang til sammenligning af biometriske

data fra de forskellige systemer, der indgår i interoperabilitetsløsningen,

med undtagelse af ETIAS, der ikke indeholder biometrisk data. Komponen-

ten sørger for én fælles platform, hvor den forespurgte data bliver sammen-

lignet. Fælles BMS vil ifølge Kommissionen give betydelige fordele med

hensyn til sikkerhed, omkostninger, vedligeholdelse og drift ved at benytte

én unik teknologisk komponent i stedet for fem forskellige. Det skal tilføjes,

at det originale biometriske materiale alene opbevares i de underliggende

systemer, idet fælles BMS kun indeholder en matematisk gengivelse (en

skabelon). Disse ”oversættelser” anvendes til brug for at sammenholde data.

Den fælles BMS vil være en nøglefaktor i forhold til at opdage forbindelser

mellem datasættene og forskellige identiteter antaget af den samme person i

forskellige centrale systemer.

Ad 3) CIR’en er et centralt identitetsregister for biometriske og alfanumeri-

ske data fra Eurodac, VIS, EES samt de eventuelt kommende ETIAS og

ECRIS-TCN. CIR skal erstatte identitetsregistrene for de relevante syste-

mer, men komponenten ændrer ikke på, at det er de underliggende systemer,

der optager data, og at disse data henhører under de respektive databaser.

CIR skal endvidere ikke indeholde data fra SIS, hvilket skyldes den kom-

plekse tekniske arkitektur i SIS. Hovedformålet med CIR er at understøtte

muligheden for at foretage sammenligninger af identiteter på tværs af de

underliggende informationssystemer med henblik på korrekt identifikation

af tredjelandsstatsborgere samt eventuel identifikation af personer med flere

identiteter på tværs af systemerne. CIR understøtter således formålet med

multiidentitetsdetektoren (MID). Der er lagt op til, at etableringen af CIR

påbegyndes som en del af implementeringen af EES samt det eventuelt

kommende ETIAS som en del af identitetsdatabasen for dette system eller

disse systemer. Der introduceres en ”hit-påtegnings-funktion” i CIR, der har

til hensigt at signalere over for brugeren, om der er data vedrørende den

søgte person i et eller flere af de underliggende systemer. Et flag vil komme

til syne, såfremt der er et hit i et af systemerne. Det er Kommissionens op-

fattelse, at CIR på den måde også vil kunne effektivisere retshåndhævende

myndigheders adgang til informationssystemer, som ikke vedrører retshån-

dhævelse, og samtidig opretholde en høj databeskyttelse.

Ad 4) Formålet med MID er at skabe forbindelser mellem persondata i de

underliggende systemer i de situationer, hvor en person optræder med flere

forskellige identiteter på tværs af systemer. MID vil foretage en søgning i

forhold til at afklare om data vedrørende identiteten, der søges, findes i mere

end et af de underliggende systemer med henblik på at opklare identitetssvig

og smidiggøre identifikationskontrol af

bona fide

rejsende. MID viser alene

data for personer, der har et link i et af de øvrige systemer, og dette link vil

Side

6/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

blive opdaget ved hjælp af den fælles BMS. Eksempelvis vil MID gøre det

muligt at vise, at forskellige identiteter tilhører den samme person. Det er

herefter nødvendigt at bekræfte eller afvise det link, der er blevet vist, hvil-

ket sker hos den myndighed, der har optaget data i det underliggende sy-

stem, der førte til linket i MID. Det er nødvendigt at afvise eller bekræfte

linket således, at der eksempelvis ikke eksisterer et hit mellem to forskellige

personer med det samme navn. Et af MID’s formål er derudover at gøre det

muligt at linke data mellem CIR og SIS, idet SIS, som det fremgår ovenfor,

ikke indgår i CIR.

Retshåndhævende myndigheder

Retshåndhævelse er defineret som et sekundært formål med Eurodac, VIS,

EES og ETIAS, hvorfor adgangen for retshåndhævende myndigheder til

disse systemer er begrænset. Retshåndhævende myndigheder kan kun søge

direkte i disse informationssystemer, som ikke vedrører retshåndhævelse,

med henblik på forebyggelse, efterforskning, opdagelse eller retsforfølgning

af terrorisme og andre alvorlige strafbare handlinger. Med forslagene intro-

duceres en mulighed for retshåndhævende myndigheder til at tilgå CIR un-

der overholdelse af databeskyttelseskrav, hvilket sker efter en såkaldt to-

trinstilgang, der dog ikke ændrer på den begrænsede mulighed for retshånd-

hævende myndigheders adgang til de underliggende systemer. I praksis vil

tilgangen indebære, at brugeren som trin ét foretager en søgning på en speci-

fik person ved hjælp af tilgængelige oplysninger (fx biometri eller rejsedo-

kument) med henblik på at fremsøge eventuelle registrerede oplysninger i

CIR. Såfremt der er data i CIR, vil den pågældende bruger få en besked om

og i givet fald i hvilke(t) underliggende system(er), der er hit (såkaldt hit-

påtegning). Derimod vil brugeren ikke have adgang til de konkrete data i de

underliggende systemer. Som trin to vil brugeren i overensstemmelse med

eksisterende adgangsrettigheder til de forskellige systemer skulle anmode

om få de konkrete oplysninger udleveret. Denne to-trins-tilgang har særlig

værdi i situationer, hvor en gerningsmand for eksempelvis en terrorhandling

er ukendt, idet CIR vil give adgang til at identificere det underliggende sy-

stem(er), der har oplysninger om pågældende gerningsmand. På den måde

overflødiggøres eksisterende fremgangsmåde med forudgående søgninger i

samtlige databaser.

Forslagenes øvrige elementer

Centralt register til rapportering og statistik (CRRS)

Dette register etableres med henblik på opbevaring af anonymiserede data

fra de underliggende registre for at kunne udtrække statistiske oplysninger

til brug for politiske, operationelle og datakvalitetsmæssige formål. Databa-

sen vil give mulighed for statistik trukket fra SIS, VIS, Eurodac, EES, ETI-

AS, ECRIS-TCN, CIR, MID og fælles BMS og vil give mulighed for sikker

udveksling af rapporter til medlemsstaterne, til Kommissionen og andre

relevante EU-institutioner. Kommissionen har i forslagene anført, at én sam-

let statistikdatabase fremfor separate vil have økonomiske fordele samtidig

Side

7/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

med, at der skal anvendes færre ressourcer på etablering og drift, ligesom

det vil medføre en højere grad af datasikkerhed.

Universelt meddelelsesformat (Universal Message Format, UMF)

UMF introducerer et fælles teknisk sprog til beskrivelse og link af data (per-

sondata og data fra rejsedokumenter) og vil sørge for en ensartet standard på

tværs af systemerne for at sikre interoperabilitet. Anvendelsen af samme

standard på tværs af eksisterende og kommende systemer vil lette adgangen

for interoperabilitet. Kommissionen overvejer at inkludere obligatorisk brug

af UMF’en i forslaget.

Elektroniske datakvalitetskontrolmekanismer

Det er vigtigt, at de data, som medlemsstaterne og brugerne af systemerne

tilfører til systemerne, er af højst mulig kvalitet for at sikre forslagenes for-

mål om identifikation af personer, men også for at undgå situationer, hvor

uskyldige personers grundlæggende rettigheder krænkes. Med forslagene

introduceres automatiske valideringsregler, der kan bidrage til at und-

gå/udbedre menneskeskabte fejl. eu-LISA,

EU’s it-agentur

på området for

retlige og indre anliggender (RIA), vil udover den automatiserede datakvali-

tetskontrol producere almindelige datakvalitetsrapporter.

Beskyttelse af personoplysninger

Kapitel VII i forslagene vedrører databeskyttelse. I dette kapitel fremgår de

bestemmelser, der sikrer, at data i interoperabilitetsløsningen behandles lov-

ligt og behørigt. Der er blandt andet bestemmelser vedrørende de foranstalt-

ninger, der kræves for at sikre en sikker behandling af data, dataenes fortro-

lighed, den korrekte håndtering af sikkerhedshændelser og en passende

overvågning af overholdelsen af foranstaltningerne. Kapitel VII indeholder

endvidere bestemmelser om den registreredes rettigheder, herunder retten til

at blive informeret, om adgang til at få korrigeret eller slettet personoplys-

ninger. Derudover fremgår det, at data, der behandles i medfør af intereope-

rabilitetsløsningen, ikke må overføres til eller stilles til rådighed for et tred-

jeland, en international organisation eller en privat part med undtagelse af

Interpol (visse konkrete formål), og data der er modtaget fra Europol gen-

nem ESP. Endelig indeholder kapitel VII bestemmelser om tilsyn og revisi-

on i forbindelse med databeskyttelse.

Ifølge databeskyttelsesforordningen

er den frie bevægelighed for data inden

for EU ikke begrænset af hensyn til databeskyttelse. Dog skal en række

principper være opfyldt. For at være lovlig skal enhver begrænsning i udø-

velsen af de grundlæggende rettigheder:



være fastlagt i lovgivningen



respektere rettighedernes væsentlige indhold



svare til mål af almen interesse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi-

ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og om ophævelse af direkte 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

Side

8/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer



være nødvendig og

være proportional

Det er Kommissionens vurdering, at forslagene integrerer alle de opstillede

principper, idet Kommissionen blandt andet har anført, at alle bestemmelser

i forslagene begrænser databehandling til, hvad der er nødvendigt for det

specifikke formål, ligesom formålene alene giver adgang til data for de

myndighedsenheder, der har brug for dem. Det er endvidere anført, at opbe-

varingsperioder for data er relevant og begrænsende, ligesom adgangen til

data er forbeholdt behørigt bemyndigede medarbejdere, der er kompetence

til de specifikke formål i de underliggende informationssystemer og det om-

fang, hvor der er behov for at data til at udføre opgaver i overensstemmelse

med formålene for forslagene.

Ansvarsfordeling for udvikling og drift

eu-LISA er ifølge forslagene ansvarlig for udvikling og drift af komponen-

terne i interoperabilitetsløsningen, inklusiv den tilhørende kommunikations-

infrastruktur, og for eventuelle tilpasninger, der måtte være nødvendige for

at etablere interoperabilitet mellem komponenter og de underliggende in-

formationssystemer. Udvikling og drift skal ske i overensstemmelse med de

i forslagene opstillede betingelser om sikkerhed, tilgængelighed, kvalitet og

hastighed. I etableringsfasen nedsættes endvidere en programstyringsgrup-

pe, der skal kvalitetssikre design og udvikling af komponenterne.

Medlemsstaterne er ifølge forslagene ansvarlige for:



forbindelsen til kommunikationsinfrastrukturen for ESP og CIR,



integrationen af nationale systemer og infrastrukturer med ESP, fælles

BMS, CIR og MID,



organisation, forvaltning, drift og vedligeholdelse af den eksisterende

nationale infrastruktur og forbindelsen til komponenterne



forvaltning af og ordninger for adgangsretten for behørigt bemyndigede

medarbejdere hos de kompetente nationale myndigheder til ESP, CIR

og MID



vedtagelse af lovgrundlag for adgang til CIR for identifikationsformål



manuel verifikation af identiteter



gennemførelse af datakvalitetskrav i de underliggende informationssy-

stemer og i komponenterne



afhjælpning af eventuelle mangler ved datakvaliteten på baggrund af

Kommissionens evalueringsrapporter



at forbinde opkoble/tilknytte de myndigheder, der har ret til at søge i

CIR til systemet med henblik på at forebygge, afsløre og efterforske ter-

rorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har vedrørende nærhedsprincippet i forslagene anført, at fri

bevægelighed inden for EU kræver, at EU's ydre grænser håndteres effektivt

for at sikre sikkerhed i Unionen. Medlemsstaterne har derfor været enige

Side

9/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

om, at disse udfordringer skal løses kollektivt, særligt ved at dele oplysnin-

ger gennem centraliserede systemer på området for retlige og indre anlig-

gender. Dette er blevet bekræftet i adskillelige konklusioner, som Det Euro-

pæiske Råd og Rådet har vedtaget særligt siden 2015.

Kommissionen anfører endvidere, at fraværet af intern grænsekontrol kræ-

ver fornuftig håndtering af Schengen-områdets ydre grænser, hvor hver

medlemsstat eller Schengen-associeret land skal kontrollere de ydre grænser

på vegne af andre medlemsstater. Som en konsekvens heraf er ingen med-

lemsstat i stand til alene at klare sig mod ulovlig indvandring og grænse-

overskridende kriminalitet. Tredjelandsstatsborgere, der kommer ind i

Schengen-området, er i stand til at rejse frit inden for det. I et område uden

indre grænser bør foranstaltninger mod irregulær migration og international

kriminalitet og terrorisme, herunder gennem afsløring af identitetssvindel,

udføres fælles og kan kun løses succesfuldt på EU-plan.

Kommissionen anfører endvidere, at de vigtigste fælles informationssyste-

mer på EU-plan er på plads eller i færd med at blive indført. Forbedret in-

teroperabilitet mellem disse informationssystemer indebærer nødvendigvis

en indsats på EU-plan. Kernen i forslagene er den forbedrede effektivitet og

brug af centraliserede systemer håndteret af eu-LISA. På grund af forslage-

nes omfang kan de grundlæggende mål kun opnås effektivt og systematisk

på EU-plan.

Det er regeringens vurdering, at forslagene er i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet.

6. Gældende dansk ret

Der henvises til punkt 7 nedenfor.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslagene er omfattet af Danmarks retsforbehold. Forslagene vil således

ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.

Da forslaget om grænser og visum er omfattet af artikel 4 i Protokollen om

Danmarks stilling (om udbygning af Schengen-reglerne) træffer Danmark

inden seks måneder efter vedtagelsen af forslaget afgørelse om, hvorvidt

Danmark vil gennemføre forslaget i dansk ret.

Forslaget vedrørende politisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migra-

tion indeholder flere elementer.

Side

10/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

For så vidt angår den del af forslaget, der vedrører Eurodac, deltager Dan-

mark i den gældende Eurodac-forordning via en mellemstatslig aftale

(pa-

rallelaftale), som giver Danmark mulighed for at tilslutte sig ændringer til

forordningen på mellemstatsligt grundlag, hvis Danmark inden 30 dage efter

vedtagelsen giver meddelelse til Kommissionen om, at Danmark vil gen-

nemføre indholdet i national ret. Ifølge betragtningerne til forslaget om poli-

tisamarbejde og retligt samarbejde, asyl og migration har Kommissionen

fortolket Danmarks parallelaftale om Eurodac til også at finde anvendelse

på bestemmelserne vedrørende Eurodac i dette forslag, således at Danmark

skal meddele Kommissionen inden 30 dage efter vedtagelsen af forslaget,

om Danmark vil gennemføre indholdet af bestemmelserne vedrørende Eu-

rodac i dansk ret.

De dele af forslaget, der vedrører Schengen-informationssystemet vurderes

endvidere at være omfattet af artikel 4 i Protokollen om Danmarks stilling

(om udbygning af Schengen-reglerne), hvorfor Danmark inden seks måne-

der efter vedtagelsen af forslaget træffer afgørelse om, hvorvidt Danmark vil

gennemføre forslagets bestemmelser om SIS i dansk ret.

Forslagene forventes umiddelbart ikke at have lovgivningsmæssige konse-

kvenser.

Økonomiske konsekvenser

Der vil være statsfinansielle konsekvenser forbundet med forslagene. Kom-

missionen har i forbindelse med forslagene forudsat et centralt budget for de

kommende ni år (2019-2027) svarende til 424,7 mio. euro, herunder 225

mio. euro til bl.a. udvikling og vedligeholdelse af de fem interoperabilitets-

komponenter samt 136,3 mio. euro til dækning af medlemsstaternes udgifter

til bl.a. tilpasning/ændring af nationale systemer mv. Som anført under

punkt 2 er forslaget omfattet af Danmarks retsforbehold. Danmark vil derfor

som udgangspunkt modtage refusion. Hvis Danmark vælger at tilslutte sig

forslaget, vil Danmark skulle bidrage til finansieringen. Danmarks finansie-

ringsandel udgør ca. 2 pct. svarende til knap 65 mio. kr. i den samlede peri-

ode. Det fremgår, at finansieringen af forslagene efter 2020 ikke foregriber

den næste flerårige finansielle ramme (MFF). Der vil endvidere være natio-

nale udgifter forbundet med bl.a. tilretning, projektstyring, hosting og drift

af nationale it-systemer mv. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at

vurdere omfanget af disse udgifter.

Aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om fastsættelse af kriterier og

procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøg-

ning, der er indgivet i Danmark eller en anden EU-medlemsstat, og om "Eurodac" til sammenligning

af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af Dublinkonventionen (EUT L 66 af 8.3.2006,

s. 38). Parallelaftalen giver Danmark ret til fortsat at være tilsluttet forordningen med ændringer på

mellemstatsligt grundlag, såfremt Danmark inden 30 dage efter vedtagelsen giver meddelelse til

Kommissionen om at gennemføre ændringerne i national lovgivning, jf. parallelaftalens artikel 3, stk.

Side

11/12

kom (2017) 0793 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om fastsættelse af en ramme for interoperabiliteten mellem EU-informationssystemer

Der vurderes ikke at være erhvervsøkonomiske konsekvenser forbundet

med forslaget

8. Høring

Sagen har tidligere været forelagt Specialudvalget for asyl- og indvan-

dringssamarbejde den 21. februar 2018 forud for forelæggelsen i Folketin-

gets Europaudvalg af rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 8.-9.

marts 2018.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Interoperabilitetsforslagene blev drøftet i forbindelse med rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 8.-9. marts 2018, hvor et stort antal lande støttede

forslagenes hovedkomponenter.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forholder sig overordnet positivt til forslagene, da det vurderes,

at forslagene bidrager til:



at øge kommunikationen mellem eksisterende og kommende informati-

onssystemer på tværs af EU for derigennem at bidrage til at sikre de yd-

re Schengen-grænser inden for områderne sikkerhed, grænser og migra-

tion, idet søgninger på tværs af systemer sikrer korrekt identifikations-

fastlæggelse af tredjelandsstatsborgere

at opnå tidsbesparelse for slutbrugere, idet der fremover alene skal sø-

ges informationer via én samlet søgefunktion

at styrke politimyndigheders mulighed for at forebygge og efterforske

alvorlig kriminalitet og terrorisme



Det er vigtigt for regeringen, at der i forslagene sikres balance mellem for-

slagenes merværdi og omkostningsniveau.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg den 2. marts 2018 i

forbindelse med forelæggelse af rådsmødet (retlige og indre anliggender)

den 8.-9. marts 2018.

Side

12/12