kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Europaudvalget 2017-18
KOM (2017) 0795 Bilag 1
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Markedsovervågningsforordning: Forslag til Europa-Parlamentets

og Rådets forordning om overholdelse og håndhævelse af Unionens

harmoniserede lovgivning for produkter, KOM(2017)795

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning

om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning

for produkter.

Forslaget skal medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked

for varer og hæve forbrugertilliden i det indre marked gennem en række

tiltag, der skal styrke overholdelse og håndhævelse af EU's produktreg-

ler. Forslaget indeholder bl.a. tiltag, der skal sikre bedre gennemsigtig-

hed omkring EU’s harmoniserede produktregler og bedre samarbejde på

tværs af myndigheder og mellem myndigheder og virksomheder. Derud-

over indeholder forslaget tiltag, der skal sikre bedre markedsovervågning

af varer solgt over nettet og styrke kontrollen med varer fra tredjelande.

Forslaget forventes på det foreliggende grundlag ikke at få væsentlige

statsfinansielle konsekvenser. De statsfinansielle konsekvenser bør dog

undersøges nærmere, da krav om øget samarbejde mellem medlemsland-

ende kan betyde et øget ressourceforbrug for markedsovervågningsmyn-

dighederne. Forslaget forventes at have positive samfunds- og erhvervs-

økonomiske konsekvenser i form af reducerede efterlevelsesomkostninger

som følge af bedre vejledning om EU's harmoniserede produktregler og

styrket samarbejde mellem myndigheder og virksomheder. Dog vil disse

til en vis grad modvejes af øgede krav til virksomhederne i forhold til

offentliggørelse af oplysninger om kontaktperson og overensstemmelses-

erklæringer. Forslaget forventes derudover at have positive konsekvenser

for beskyttelsesniveauet, da det vurderes at give færre farlige produkter

på markedet.

Regeringen støtter overordnet målet om at skabe et reelt velfungerende

indre marked for varer. Regeringen vil være opmærksom på, at forslagets

tiltag til øget samarbejde mellem myndigheder tilrettelægges på en om-

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

kostningseffektiv og relevant måde. Regeringen vil desuden lægge vægt

på, at forslagets elementer skal kunne gennemføres i Danmark i overens-

stemmelse med gældende principper i retsplejeloven.

Regeringen vil være opmærksom på at bedre samarbejde mellem myn-

digheder og virksomheder tilrettelægges på en måde, der ikke kompro-

mitterer myndighedernes upartiskhed.

Regeringen vil ligeledes være opmærksom på, om forslaget tager hensyn

til komplekse forsyningskæder og nye forretningsmetoder baseret på den

teknologiske udvikling som fx 3D-print.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2017) 795 af 19. december 2017 frem-

sendt forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overhol-

delse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produk-

ter. Forslaget er oversendt til Rådet den 19. december 2017. Forslaget

blev oversendt i dansk sprogversion den 23. januar 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 33, 114 og 207 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF

artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Det er en prioritet for Kommissionen at sikre et velfungerende indre mar-

ked for varer med effektiv markedsovervågning og høj forbrugertillid.

Kommissionen annoncerede i sin meddelelse ’Opgradering

af det indre

marked: flere muligheder for borgerne og virksomhederne’

(KOM(2015)550) fra 2015 intentionen om at iværksætte en række foran-

staltninger med henblik på at øge indsatsen for at holde produkter, der

ikke er i overensstemmelse med EU's produktkrav, væk fra markedet.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overholdelse

og håndhævelse blev lanceret som en del af Kommissionens såkaldte

’varepakke’

fra den 19. december 2017, som skal gøre det lettere for

virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, at sælge deres

produkter i Europa, og som skal styrke de nationale myndigheders og

toldvæsenets kontrol for at forhindre, at usikre produkter sælges til de

europæiske forbrugere. Pakken indeholder desuden forslag til forordning

om gensidig anerkendelse af varer (KOM(2017)796) samt meddelelsen

”Varepakken: Styrkelse af tilliden i det indre marked”

(KOM(2017)787)

og to rapporter om henholdsvis anvendelsen af direktiv 2015/1535 om

gennemsigtighed i det indre marked og implementering af bestemmelser-

ne om akkreditering i forordning 765/2008.

Forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overholdelse

og håndhævelse ligger i forlængelse af forslag til forordning om mar-

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

kedsovervågning af produkter (KOM(2013)75), der blev offentliggjort i

2013 som en del af Kommissionens såkaldte ’Markedsovervågningspak-

ke’

sammen med forslag til forordning om forbrugerproduktsikkerhed

(KOM(2013)78). De lovgivningsmæssige forhandlinger af forslagene

blev indledt i 2013, men gik i stå i 2015, da der ikke kunne opnås enighed

i Rådet vedrørende spørgsmålet om ’oprindelsesmærkning’

i forslaget til

forordning om forbrugerproduktsikkerhed.

Det foreliggende forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse

af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter indeholder bestem-

melser

(’lex generalis’),

der har til formål at undgå eventuelle overlap

med forslaget fra 2013.

Formål og indhold

Forslaget skal medvirke til at skabe et mere velfungerende indre marked

for varer og hæve forbrugertilliden i det indre marked gennem en række

tiltag, der skal styrke overholdelse og håndhævelse af EU's produktregler.

Trods omfattende EU-regler for produkter er der stadig mange usikre og

ulovlige varer på det indre marked, som medfører store risici for forbru-

gerne. Samtidig bliver produkter og distributionskanaler i EU og resten af

verden mere og mere indbyrdes forbundne, ligesom flere produkter sæl-

ges online. Hertil kommer, at 3D-printning vinder mere indpas. Det stiller

krav til håndhævelsen af EU's produktregler og til markedsovervågningen

af produkter. Såfremt markedsovervågningen fungerer mindre effektivt i

nogle medlemslande end i andre, risikerer man ifølge Kommissionen at

skabe urimelige handelsvilkår for europæiske virksomheder og opfordre

til at virksomhederne spekulerer i, hvor man møder den mest lempelige

håndhævelse.

Forslaget indeholder tiltag, der styrker myndighedernes samarbejde og

deling af oplysninger om ulovlige produkter og igangværende undersø-

gelser for, at myndighederne kan sætte effektivt ind over for produkter,

der ikke overholder produktsikkerhedskravene. Forslaget indeholder lige-

ledes tiltag, der skal styrke samarbejdet mellem myndigheder og virk-

somheder. Derudover har forordningen til hensigt at hjælpe de nationale

myndigheder med at forbedre kontrollen med produkter, der kommer ind

på EU-markedet, ikke mindst produkter, der sælges online. Da 30 % af

varerne i EU importeres, foreslår Kommissionen endvidere at styrke in-

spektionerne af de ydre grænser ved

at tilpasse reglerne til EU’s nye

Toldkodeks.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Emne og anvendelsesområde

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Forslaget fastsætter regler for levering af overensstemmelsesoplysninger

for visse produkter, der er omfattet af EU’s

harmoniserede produktlov-

givning. Forslaget etablerer ligeledes en ramme for samarbejde mellem

markedsovervågningsmyndigheder og økonomiske aktører vedrørende

sådanne produkter, ligesom den etablerer en ramme for markedsovervåg-

ning af sådanne produkter for at sikre, at de opfylder gældende produkt-

sikkerhedsregler.

Forslaget gælder for størstedelen af EU's harmoniserede produktlovgiv-

ning. Det fremgår af bilaget til forslaget, hvilken specifik lovgivning der

er omfattet. De enkelte bestemmelser i forslaget finder imidlertid kun

anvendelse, hvis der ikke er specifikke bestemmelser med det samme

formål i EU-harmoniseringslovgivning (særlovgivningen), der er mere

specifikke i forhold til markedsovervågning og håndhævelse.

Bedre håndhævelse

Markedsovervågningsbeføjelser

Forslaget fastsætter et sæt minimumsbeføjelser, som markedsovervåg-

ningsmyndigheder skal have, der er fastlagt med henblik på at sikre en

effektiv håndhævelse af

EU’s harmoniserede produktlovgivning på tværs

af EU’s grænser. Disse beføjelser omfatter bl.a. beføjelse til adgang til

data og dokumenter i forbindelse med manglende overholdelse af de gæl-

dende regler; beføjelse til at udføre inspektioner, foretage testkøb og ud-

føre mystery shopping; beføjelse til at vedtage midlertidige foranstaltnin-

ger samt til at iværksætte undersøgelser eller procedurer med det formål

at bringe manglende overholdelse af gældende regler til ophør; beføjelse

til at forbyde levering af produkter eller tilbagekalde og ødelægge pro-

dukter; samt beføjelse til at pålægge sanktioner som følge af manglende

overholdelse og offentliggøre beslutninger, herunder den pågældende

erhvervsdrivendes identitet.

Centrale forbindelseskontorer

Der skal oprettes centrale forbindelseskontorer (’single liaison offices’) i

hver medlemsstat, som får ansvar for at koordinere håndhævelse og akti-

viteter blandt nationale markedsovervågningsmyndigheder.

Styrket samarbejde mellem medlemslandene

Forslaget lægger op til at styrke samarbejdet mellem medlemslandene.

Dette skal bl.a. ske igennem en fastlagt procedure for anmodning om as-

sistance via de centrale forbindelseskontorer. Formålet er at øge udveks-

ling af oplysninger og bevismateriale mellem markedsovervågningsmyn-

dighederne, samt at give mulighed for at anmode andre medlemslande om

at iværksætte foranstaltninger ved sager om overtrædelse.

EU-netværk for produktoverensstemmelse

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Der etableres et EU-netværk for produktoverensstemmelse (‘EU

Product

Compliance

Network’) bestående af henholdsvis

en bestyrelse, admini-

strative koordineringsgrupper for hvert sektorområde, hvor der er harmo-

niseret produktlovgivning, samt repræsentanter fra Kommissionen. Net-

værket skal bl.a. organisere fælles læring og peer reviews, udvikle og

vedligeholde fælles informations- og kommunikationssystemer og under-

støtte etableringen af fælles testfaciliteter. Der henvises også til, at net-

værket skal kunne fastsætte standarder for minimumsstraffe for manglen-

de efterlevelse af markedsovervågningsreglerne. Kun de nationale mar-

kedsovervågningsmyndigheder vil håndhæve konkrete afgørelser over for

erhvervsdrivende.

Tættere samarbejde mellem virksomheder og markedsovervågningsmyn-

digheder

Partnerskabsaftaler om overholdelse

Med forslaget åbnes der mulighed for, at markedsovervågningsmyndig-

heder kan indgå såkaldte partnerskabsaftaler med økonomiske aktører om

overholdelse af EU’s

harmoniserede

produktlovgivning med henblik på

at bistå dem med vejledning og rådgivning herom. Der åbnes ligeledes

for muligheden for, at myndighederne kan kræve betaling herfor.

Samarbejdsaftaler

Med forslaget åbnes der ligeledes mulighed for, at markedsovervåg-

ningsmyndigheder og økonomiske aktører kan indgå samarbejdsaftaler

(’memoranda of understanding’) med henblik på at identificere produkter,

der ikke lever op til EU’s harmoniserede produktlovgivning,

udførelse af

markedsovervågning og kampagner samt finansiering af indsatserne.

Styrkede produktkontaktpunkter

Der lægges i forslaget op til, at produktkontaktpunkterne, der i dag rådgi-

ver om nationale særregler og gensidig anerkendelse, fremover også skal

rådgive om EU’s

harmoniserede

produktlovgivning.

Markedsovervågning af varer solgt online

En ansvarlig kontaktperson i EU

For at man som fabrikant fra et tredjeland må sælge et produkt i EU, skal

man fremover have en kontaktperson etableret i EU, der kan kontaktes af

markedsovervågningsmyndighederne vedrørende spørgsmål om overhol-

delse af de gældende produktregler.

Formålet med bestemmelsen

er at håndhæve EU’s harmoniserede pro-

duktlovgivning ved at

sikre god kontakt mellem fabrikanter eller deres

udpegede kontaktpersoner og markedsovervågningsmyndighederne.

Den person, der er ansvarlig for overensstemmelsesoplysninger, kan være

fabrikanten, importøren eller enhver anden erhvervsdrivende udpeget af

fabrikanten. Opgaverne for den person, der er ansvarlig for overholdel-

sesoplysninger, er primært at give oplysninger om produktet til markeds-

overvågningsmyndigheder og at samarbejde med myndighederne.

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Kontrol ved de ydre grænser

Tilpasser reglerne til EU-toldkodeksen

Forslaget tilpasser markedsovervågningsreglerne til den nye EU-

toldkodeks og styrker samarbejdet og informationsudvekslingen mellem

toldmyndigheder og markedsovervågningsmyndighederne.

Toldmyndighederne udfører kontrol baseret på risikoanalyse. Toldmyn-

dighederne skal i god tid informere markedsovervågningsmyndighederne

om markedsføring af produkter under overgang til fri omsætning og re-

sultaterne af kontrollen, hvis disse oplysninger er relevante for håndhæ-

velsen af

EU’s harmoniserede produktlovgivning.

Overgang til fri omsætning kan suspenderes:



Hvis produktet ikke er ledsaget af den krævede dokumentation,

ikke er mærket eller mærket efter behov, ikke er forsynet med

CE-mærkning eller anden mærkning som krævet i henhold til

EU's harmoniserede produktlovgivning;



Hvis der ikke kan identificeres en kontaktperson ansvarlig for

overholdelsesoplysninger, der er etableret i EU; eller



Hvis der er grund til at tro, at produktet ikke markedsføres i over-

ensstemmelse med kravene i EU's harmoniserede produktlovgiv-

ning.

Enklere papirarbejde for visse importører

(art. 29)

Udkastet til

forordning indeholder også bestemmelser om en mere lempe-

lig kontrol af produkter, der er anmeldt til fri omsætning af såkaldte

’au-

toriserede økonomiske aktører’ med særlig status i henhold til Europa-

Parlamentets og Rådets forordning om EU-toldkodeksen (forordning

952/2013). Forslaget fastsætter ligeledes betingelser for suspension af

denne behandling, hvis der konstateres manglende overholdelse under

kontrollen. Procedureregler for udveksling af oplysninger om autorisere-

de økonomiske aktører mellem markedsovervågningsmyndigheder og

toldmyndigheder vil blive fastlagt i gennemførelsesretsakter i overens-

stemmelse med undersøgelsesproceduren.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Nicola Danti (S&D) er udpeget

som ordfører på forslaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om for-

slaget.

Nærhedsprincippet

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Kommissionen redegør i forslaget for, at den overordnede målsætning

med forslaget er at skabe et velfungerende indre marked for varer for

forbrugere og virksomheder.

Markedsovervågningsaktiviteter og håndhævelse af EU's harmoniserede

produktregler henhører under medlemsstaternes nationale myndigheder.

Ifølge Kommissionen er det imidlertid nødvendigt med et øget samarbej-

de på tværs af medlemslandene med henblik på at sikre en ensartet og

effektiv markedsovervågningsindsats i det indre marked samt håndhævel-

se af EU's harmoniserede produktregler. Såfremt markedsovervågningen

fungerer mindre effektivt i nogle medlemslande end i andre, risikerer man

ifølge Kommissionen at skabe urimelige handelsvilkår for europæiske

virksomheder og opfordrer til såkaldt ’forum shopping’.

På den baggrund

vurderer Kommissionen det nødvendigt at iværksætte tiltag, der skal

styrke markedsovervågningsmyndighedernes samarbejde indbyrdes og

med toldmyndighederne og markedsovervågningsmyndighedernes befø-

jelser i forbindelse med håndhævelse af EU's harmoniserede produktreg-

ler.

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet.

Regeringen deler Kommissionens vurdering af, at en effektiv markeds-

overvågning og håndhævelse af EU’s harmoniserede produktregler bedst

sikres gennem en kombination af en national markedsovervågningsind-

sats og fælles europæiske tiltag.

Gældende dansk ret

Det er endnu ikke muligt at identificere samtlige nationale regler, der vil

blive påvirket af forslaget. Forslaget berører, jf. bilag 1 til forslaget, 40

sektordirektiver, som implementeres af danske love og bekendtgørelser,

og som hører under flere forskellige ministerområder, heriblandt Miljø-

ministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Erhvervsministeriet m.fl. Det gæl-

der fx EU-lovgivning som legetøjsdirektivet, maskindirektivet og forord-

ningen om gasapparater.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for tilpasning af dansk im-

plementeringslovgivning på en række sektorområder. Forordningen vil

berøre de konkrete love og bekendtgørelser, som implementerer de direk-

tiver, der berøres af forordningsforslaget.

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at markedsovervågningsmyndighederne kan blive mødt

af øgede udgifter i forbindelse med forslaget til et mere omfattende sam-

arbejde. Det fulde omfang af forslagets betydning for medlemsstaternes

ressourceforbrug bør derfor undersøges nærmere, inden de statsfinansiel-

le konsekvenser kan fastlægges.

Forslagets bestemmelser om oprettelse af centrale forbindelseskontorer

og et EU-netværk for produktoverholdelse vurderes at have begrænsede

statsfinansielle konsekvenser, såfremt disse tiltag kan integreres i den

nuværende tilrettelæggelse af markedsovervågningen i Danmark og ikke

kræver oprettelse af nye organer.

Som konkret eksempel forventes forslaget at få økonomiske konsekven-

ser for den danske toldmyndighed som følge øgede administrative opga-

ver. SKAT (Told) har foreløbigt estimeret, at forslaget vil medføre er

ressourcebehov på 6-7 bruttoårsværk pr. år, svarende til 4,4-5,1 mio. kr.

pr. år. De øgede udgifter forventes bl.a. som følge af øget kommunikation

med Kommissionen, medlemslandene og de nationale markedsovervåg-

ningsmyndigheder, oprettelse af nye risikoprofiler og øget gennemførelse

af fysiske kontroller. Der må ligeledes forventes it-relaterede etablerings-

omkostning, men det har endnu ikke været muligt at estimere disse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser,

idet det forventes at skabe mere lige og gennemsigtige rammevilkår for

virksomhederne og dermed bidrage til et mere velfungerende indre mar-

ked for varer.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Bestemmelserne om bedre samarbejde mellem markedsovervågnings-

myndigheder og økonomiske aktører vurderes at kunne have positive

erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomhederne, da disse vil opnå

mere og bedre vejledning om overholdelse af reglerne og deraf følgende

reducerede efterlevelsesomkostninger.

Dog stiller forslaget også nye krav til virksomhederne. Eksempelvis skal

fabrikanter udpege en kontaktperson, der er ansvarlig for at levere infor-

mation til markedsovervågningsmyndighederne. Kontaktoplysningerne

på denne person skal gøres tilgængelig for offentligheden på enten fabri-

kantens hjemmeside eller anden vis. Hvor EU’s harmoniseringslovgiv-

ning stiller krav om en overensstemmelseserklæring, gælder desuden

samme krav om offentlig tilgængelighed. Dette må vurderes som en øget

efterlevelsesomkostning for virksomhederne.

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Et mere effektivt system for markedsovervågning vurderes at kunne få en

positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da det vil give færre farlige pro-

dukter på markedet og dermed øge forbrugernes tillid til det indre marked

for varer.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceev-

ne og forbrugerspørgsmål med frist den 12. januar 2018. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk, Danske Regioner og

Dansk Industri.

Dansk Erhverv (DE)

støtter ethvert skridt i retning af en klogere og mere

risikobaseret håndhævelse af markedskontrollen, ligesom DE opfordrer til

samarbejde mellem de enkelte landes markedskontrol for derigennem at

fremme en mere ensartet og effektiv kontrol. Det er i den forbindelse ifølge

DE vigtigt, at de enkelte medlemsstater afsætter de nødvendige ressourcer

både i form af personale, budget og laboratoriekapacitet, så ordentlig koor-

dinering og udveksling af informationer markedskontrolmyndighederne

imellem muliggøres.

hilser introduktionen af en ansvarlig person i Eu-

ropa velkommen, dog skal det nævnes, at succesen af dette forslag afhæn-

ger meget af, hvor operativt det endelige set-up bliver.

Forbrugerrådet Tænk (FT)

hilser det velkommen, at Kommissionen tager

initiativ til at forbedre produktsikkerheden, hvilket er tiltrængt i betragtning

af de erfaringer med farlige varer, som forbrugerorganisationerne regel-

mæssigt afslører i deres tests. Desuden er der kommet nye udfordringer

nemlig de internetopkoblede produkter, der allerede findes i mange hjem,

og som ikke er tilstrækkeligt reguleret i den eksisterende lovgivning. Der

bør derfor også være øget fokus på den type produkter i forhold til cyber-

sikkerhed, så forbrugerne trygt kan bruge produkterne i hjemmet.

Generelt fremfører

FT,

at Kommissionens tiltag ikke er omfattende nok, da

reglerne kun omfatter varer med CE mærket, hvilket betyder, at alle de pro-

dukter, der ikke er omfattet af harmoniserede EU-regler men af det generel-

le produktsikkerhedsdirektiv falder udenfor, f. eks. legepladsudstyr, børne-

omsorgsprodukter, møbler, tekstiler m.v. Forbrugerorganisationerne i Eu-

ropa er i øvrigt imod, at varerne mærkes med CE mærket, da forbrugerne

vildledes til at tro, at mærket er en garanti for sikkerhed. CE-mærket er ikke

et mærke rettet mod forbrugeren, og det bør derfor kun stå på de tekniske

papirer, hvor myndighederne kan finde det

–

ikke på varen eller emballa-

gen.

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

Ifølge

er der generelt brug for en bedre og øget kontrol og overvågning

af markedet

–

specielt markedskontrollen med produkter købt online halter

og bør have meget større fokus. Der bør endvidere oprettes en paneuropæ-

isk ulykkesdatabase. Registrering af ulykkesdata er et vigtigt element i pro-

duktsikkerhedsarbejdet, da ulykkesdata bl.a. er vigtige i forhold til at sikre,

at de europæiske sikkerhedsstandarder dækker de relevante risici.

Endelig fremfører

at det er vigtigt, at forbrugerorganisationerne involve-

res i det europæiske netværk for markedskontrol (Union Product Complian-

ce Board) for på den måde at skabe gennemsigtighed og tillid til markedet.

Danske Regioner

fremfører at det, det set fra en udbudsretlig synsvinkel, er

positivt, at et produkt, som er ”dømt ude” i én medlemsstat pga. manglende

overholdelse af EU-kravene, i alle andre medlemsstater som udgangspunkt

også skal formodes at være i strid med EU-kravene. Det mindsker sandsyn-

ligheden for, at produkter, som ikke er sikre, tilbydes i udbud. Da det ofte er

svært (og ressourcemæssigt urealistisk) for ordregivende myndigheder at

tjekke alle forhold selv, er dette positivt for sikkerheden. Desuden vil så-

danne produkter

– hvis det ikke bliver ”fanget” af den ordregivende myn-

dighed, at de ikke opfylder sikkerhedskravene

–

typisk have en konkurren-

cemæssig fordel og kunne tilbydes billigere med den konsekvens, at der er

øget risiko for, at et sådant usikkert produkt vinder. Det er positivt, at de

foreslåede regler mindsker denne risiko.

Dansk Industri (DI)

mener at en styrkelse af markedsovervågningen i Eu-

ropa er nødvendig for at tilliden til at ny metode kan opretholdes, og en

forudsætning for fair konkurrence og høj forbrugersikkerhed. Samtidigt er

det for DI helt centralt, at markedsovervågning gennemføres så ensartet som

muligt på tværs af medlemsstaterne. Forudsætningerne for den fri bevæge-

lighed på det ikke-harmoniserede område må være klare, ligesom den gen-

sidige tillid mellem medlemsstater til, at de hver især lever op til deres for-

pligtelser, bør styrkes. Øget samarbejde og koordination er forudsætninger

for, at det kan lykkedes. DI finder det derfor positivt, at det gennemgående

træk i Varepakken netop er at styrke samarbejde og koordination.

støtter forslaget om, at også producenter, der ikke er etableret inden for

EU, skal have en ansvarlig person i EU, der kan interagere med markeds-

overvågningsmyndighederne.

fremfører, at det er vigtigt, at virksomhederne har adgang til viden om,

hvilke regler der gælder for deres produkter. Det besværliggøres af, at det

sted man kan finde oplysningerne afhænger af, hvorvidt reglerne er harmo-

niserede eller ej. DI finder det derfor positivt, at Produktpakken ligger op til,

at produktkontaktpunkterne nu får forpligtelser til at oplyse om reglerne på

begge områder. DI finder det positivt, at produktkontaktpunkterne fremad-

rettet også gratis skal oplyse om de EU regler, et produkt er omfattet af. Det

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

vil være en stor hjælp ikke mindst for SMV’er og producenter

af innovative

produkter. Det bør ifølge DI præciseres tydeligere, hvor grænsen går mel-

lem ovennævnte gratis oplysningspligt og den mulighed, som udkastet giver

for, at myndighederne indgår samarbejde med virksomhederne, herunder

tilbyder rådgivning omkring brug af ovenstående information. Der er lige-

ledes behov for at sikre, at en sådan ordning bliver frivillig for virksomhe-

derne at benytte og ikke sker i unfair konkurrence med kommercielle udby-

dere af rådgivning.

sætter spørgsmålstegn ved relevansen af at gøre overensstemmelseser-

klæringerne på enkeltprodukter tilgængelig for alle. CE mærket er ikke et

forbrugermærke, og den bagvedliggende overensstemmelseserklæring er

tilmed teknisk og svær at forstå. Samtidig kan DI være bekymrede for de

administrative byrder, det pålægger virksomhederne at skulle gøre overens-

stemmelseserklæringerne bredt tilgængelige, ikke mindst for virksomheder,

der ikke har en hjemmeside. Til gengæld er det ifølge DI positivt, at forsla-

get åbner op for elektronisk formidling af dokumentation til markedsover-

vågningsmyndighederne. Der er stadig mange lande indenfor EU, der kræ-

ver fysisk dokumentation.

finder det desuden positivt, at udkastet lægger op til, at markedsover-

vågningsmyndighederne kan indlede samarbejde med andre aktører om-

kring specifikke opgaver relateret til markedsovervågning, og at betingel-

serne herfor skal defineres i form af et aftalememorandum (Artikel 8). Det

er positivt, at der herved bliver mulighed for at anvende den viden, der er

om markedet i kontrollen. Aftalememorandummet bør sikre, at muligheden

ikke misbruges til f.eks. at miskreditere eller belaste enkelte aktører, hvilket

bør indarbejdes i forordningen.

støtter kravet om en mere strategisk tilgang til markedsovervågning,

hvor medlemsstaterne deler information om deres aktiviteter, ligesom DI

støtter at markedsovervågning gennemføres ud fra en række fælles princip-

per og målsætninger.

finder det positivt, at forslaget tydeliggør, hvilke beføjelser de lokale

markedsovervågningsmyndigheder bør have. DI behøver dog mere tid end

høringsfristen tillader for at kunne kommentere på, i hvilken udstrækning de

foreslåede beføjelser er nødvendige for at kunne gennemføre en proportio-

nal og effektiv markedsovervågning. Det er vigtigt at begrænse virksomhe-

dernes administrative byrder til det, som er nødvendigt og proportionalt

med formålet. Samtidig er det vigtigt at værne om virksomhedernes fortro-

lige oplysninger. Den rette balance mellem hensynet til effektiv markeds-

overvågning og sikringen af virksomhedernes retssikkerhed, herunder be-

skyttelse

af forretningshemmeligheder, skal findes. Det er DI’s umiddelbare

opfattelse, at de nuværende beføjelser i Artikel 14.3 er meget omfattende,

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

samtidig med, at beskyttelsen af virksomhederne i Artikel 16 er meget svag.

Der bør derfor sikres en bedre balance.

støtter, at markedsovervågningsmyndighedernes udøvelse af beføjelser

om forbud, tilbagekaldelser, destruktion af produkter mv., forudsætter at

beføjelsen er proportional, og at det fremgår klart, med hvilken begrundelse

beføjelsen udøves. DI savner dog et krav om, at der også skal redegøres for,

hvorfor den valgte beføjelse er proportional. Det har ikke været muligt in-

den for høringsfristen at drøfte med DI’s medlemmer om en responstid

på

10 dage er tilstrækkelig for, at en virksomhed kan reagere på en restriktion.

Umiddelbart synes 10 dage som for kort tid. Den nødvendige tid forventes

at afhænge af produktets kompleksitet og af, hvilket led i værdikæden myn-

dighederne er i dialog med.

Forslaget fastslår, at virksomhederne skal informeres om, hvilke nationale

klagemuligheder de har.

finder, at beslutninger truffet af markedsover-

vågningsmyndighederne vedrørende fortolkning af EU harmoniseringslov-

givningen bør kunne indbringes for SOLVIT, helt parallelt til sager relateret

til nægtet markedsadgang og manglende gensidig anerkendelse. Det bør

fremgå af udkastet, at denne mulighed foreligger. Det handler om fortolk-

ning af fælles regler, som bør være den samme på tværs af fællesskabet.

bakker op om, at der etableres fælles testfaciliteter, forudsat at det sikres,

at de ikke er i unfair konkurrence med kommercielle udbydere, og det sik-

res, at markedsovervågningsmyndighederne ligestiller testrapporter fra disse

med testrapporter fra andre testfaciliteter med tilsvarende kompetencer.

fremfører at det er vigtigt, at der er tilstrækkelige ressourcer til, at opga-

ven med markedsovervågning kan løses tilfredsstillende. Samtidig er man

dog i tvivl om, hvilke konsekvenser forslaget har for det enkelte lands mu-

lighed for at benytte alternative finansieringsmuligheder. Vil finansiering af

den ekstra kontrol af kosttilskud og kampagnekontrollen på fødevareområ-

det f.eks. forsat kunne finansieres gennem gebyrer, når den rammer alle,

eller kræver det parternes samtykke? Sidstnævnte ville DI støtte.

finder

det som udgangspunkt ikke rimeligt, at lovlydige virksomheder skal bela-

stes yderligere af kontrolomkostninger. På den anden side kan pålæg om

kun at kunne opkræve betaling for kontrol med produkter, der ikke efterle-

ver reglerne også med-føre uhensigtsmæssigheder. Det er vigtigt, at forsla-

get ikke kun medfører incitamenter for at finde fejl hos virksomhederne.

Markedskontrollen skal også i fremtiden være anledning til dialog og vej-

ledning omkring reglerne, ikke kun at finde fejl. Desuden bør fokus for

markedskontrollen forsat være at sætte ind der, hvor det gør en væsentlig

forskel i forhold til produktsikkerheden - herunder kravet om den risikoba-

serede kontrol.

bakker op om, at ikke kun produkter, der produceres i EU, men også

produkter, der importeres til EU fra 3. lande, underlægges kontrol. DI er

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

enige i, at kontrollen mest effektivt sker ved grænsen i samarbejde med

toldmyndighederne, fremfor når produkterne først er kommet ind på mar-

kedet i EU. Samtidigt er det vigtigt at sikre, at denne kontrol ikke kommer

til at udgøre en handelshindring, der unødigt besværliggør import fra 3.

lande. Ellers risikerer det at belaste virksomheder, der benytter importerede

komponenter fra 3. lande i deres værdikæde, til fordel for virksomheder, der

benytter komponenter produceret i EU. Det bør derfor ifølge DI præciseres,

at kontrol ved de ydre grænser sker på samme baggrund som kontrol af

produkter indenfor EU, dvs. på baggrund af en risikovurdering, og at det

forhold, at et produkt er importeret fra 3. land, ikke i sig selv udgør en risi-

ko. På samme måde skal det sikres, at produkter fra 3. lande pålægges pro-

portionale restriktioner.

mener desuden, at der er behov for en grundig analyse af, i hvilken ud-

strækning det samarbejde, der lægges op til mellem markedsovervågnings-

myndighederne og toldmyndighederne, reelt kan lade sig gøre, herunder om

den ansvarlige for formidling af regelefterlevelsesinformation kan være i

besiddelse af den nødvendige information. Ud fra forslaget er det endvidere

ifølge DI uklart om kontrollen kun gælder import af større partier varer,

som kommer ind f.eks. gennem containerterminaler, eller kravet også gæl-

der enkelt leverancer til den enkelte forbruger, hvor toldmyndighedsforplig-

telsen kan være uddelegeret til 3. part.

finder det positivt, at forslaget lægger op til større samarbejde og koor-

dination både internt i de enkelte medlemsstater på tværs af medlemsstater i

EU, og med myndighederne i 3. lande.

finder det ligeledes positivt, at

Kommissionen påtager sig en række opgaver i forhold til at få samarbejdet

til at fungere. Det forhold, at der etableres administrative koordinations-

grupper med ekspertise indenfor hvert af de direktiver mv. som forslaget

vedrører, er ligeledes positivt. DI hæfter sig ved industriens naturlige delta-

gelse i disse og ser det som en erkendelse af et behov for samarbejde også

med industrien, hvis markedsovervågningen skal fungere tilfredsstillende.

Samtidig er der ifølge DI behov for en afklaring af kompetencer indenfor de

respektive koordinationsfora. Det vil have stor betydning for brancheorga-

nisationernes interesse for at sidde i de administrative koordinationsgrupper

og for deres interesse i at bidrage til de opgaver, som grupperne vil skulle

løse. Forslaget omhandler 40+ reguleringer på EU niveau, hvorfor etable-

ring af administrative koordinationsgrupper er omfattende. Samtidigt findes

allerede diverse ekspertgrupper for mange af de samme reguleringer f.eks. i

henhold til harmoniseringsdirektiverne. For at sikre størst mulig ensartethed

i fortolkning af reglerne og hensigtsmæssig ressourceudnyttelse bør det

undersøges, om der kan foretages en sammenlægning af grupper med an-

svar for samme regulering. Alternativt bør forslaget opfordre til samarbejde

på tværs med allerede etablerede grupper, der dække samme reguleringer.

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

finder det vigtigt, at virksomhedernes retssikkerhed, herunder beskyttel-

se af fortrolige oplysninger, sikres i dialogen (og ved registrering af oplys-

ninger) mellem myndighederne. Information bør ifølge DI kun udveksles,

hvis den er absolut nødvendigt og proportional med formålet.

Endelig er

enig i, at eventuelle bøder skal være effektive, proportionale

og præventive. Derfor bør det også sikres, at de bøder, virksomheder, der

bevidst overtræder loven, pålægges, er væsentlig større end den økonomi-

ske fordel, der er forbundet med overtrædelsen. Artikel 61.4 synes i den

forbindelse vag og bør styrkes.

er ligeledes enige i, at bødestørrelsen

skal fastsættes case-by-case, ud fra en samlet vurdering af virksomhedens

ageren og formåen. Det er dog ifølge DI vigtigt at sikre, at retningslinjerne

anvendes ens på tværs af medlemsstaterne. Det bør undersøges om det ny-

etablerede Union Product Compliance Board med fordel kunne bidrage

hertil. Den opgave indgår ikke i deres opgave portefølje i det nuværende

forslag.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemslandes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter overordnet målet om at skabe et reelt velfungerende

indre marked for varer.

Regeringen er umiddelbart positiv overfor, at forslaget om overholdelse

og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

indeholder tiltag, der sigter på øget samarbejde mellem myndigheder og

mellem myndigheder og virksomheder samt tiltag, der styrker overvåg-

ningen af den stigende import af produkter til EU fra tredjelande og af

produkter, der sælges online.

Regeringen finder, at forslaget i endnu højere grad kunne tage højde for

komplekse forsyningskæder og den fremtidige udvikling med nye tekno-

logier som eksempelvis 3D-print. Det gælder bl.a. i forhold til tiltag ved-

rørende produkter, der sælges online, hvor forslaget om én kontaktperson

etableret i EU ikke synes at tage højde for den situation, hvor et produkt

fra et tredjeland skal igennem flere distributionsled, inden det sælges på

det indre marked.

Regeringen vil være opmærksom på, om forslagets tiltag til øget samar-

bejde mellem myndigheder på tværs af grænserne kan integreres i den

eksisterende tilrettelæggelse af markedsovervågningen i Danmark på en

omkostningseffektiv måde. Regeringen er opmærksom på, at et EU-

netværk for produktoverholdelse får en praktisk udformning, der gør det

kom (2017) 0795 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om overholdelse og håndhævelse af Unionens harmoniserede lovgivning for produkter

relevant for den daglige markedsovervågning, samt at netværket ikke får

beføjelse til at fastsætte minimumstandarder for straffe. Regeringen vil

desuden lægge vægt på, at forslagets elementer vedr. forbud, konfiskation

og sanktioner skal kunne gennemføres i Danmark i overensstemmelse

med gældende principper i retsplejeloven.

Regeringen vil ligeledes være opmærksom på, at det sikres, at forslagets

tiltag om bedre samarbejde mellem myndigheder og virksomheder tilret-

telægges på en måde, så det ikke kompromitterer myndighedernes upar-

tiskhed, såfremt disse både skal udføre kontrol og omfattende vejled-

ningspraksis.

Regeringen opfordrer Kommissionen til at trække forslaget til forordning

om markedsovervågning af produkter (KOM(2013)75) tilbage samt at

ophæve artikel 15-29 i forordning 765/2008 for at undgå overlap med det

foreliggende forslag og sikre juridisk sikkerhed.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.