kom (2018) 0120 - Bilag 1: Henvendelse af 14/3-18 fra LO vedr. høringssvar om Det Nationale Reformprogram for 2018

Europaudvalget 2017-18
KOM (2018) 0120 Bilag 1
Offentligt

Økonomi- og Indenrigsministeriet

[email protected] & [email protected]

Sagsnr. 10-145

Vores ref. AGV/CAP

Deres ref.

Den 12. marts 2018

LO’s høringssvar vedrørende det nationale reformprogram for

2018

LO takker for muligheden for at afgive bemærkninger til det nationale reformprogram

(NRP) 2018. Ud over afsnittet vedrørende den "økonomiske situation", der udestår,

har LO bemærkninger til de følgende afsnit:

LO’s bemærkninger vedr. afsnit 3.1 om produktiviteten

Regeringen bør i NRP nævne, at Danmark i 2017 – som et led i EU-initiativet om

etablering af nationale produktivitetsråd – oprettede et uafhængigt produktivitetsråd i

regi af De Økonomiske Råd, som har til opgave at overvåge og analysere produktivi-

tetsudviklingen.

Produktivitetsrådet offentliggjorde den første rapport i december 2017. Vurderingen

her er, at Danmark ikke har det egentlig produktivitetsproblem i forhold til andre

sammenlignelige lande. Dertil bemærker Produktivitetsrådet, at udviklingen i produk-

tiviteten i flere af især de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv peger i retnin-

gen af, at det er nærliggende at overveje, hvorvidt der er tale om målefejl i opgørel-

sen. Dermed skal man ifølge Produktivitetsrådet være varsom med at tolke for hånd-

fast på udviklingen i den reale produktivitetsvækst i visse brancher. Regeringen bør

medtage disse vurderinger fra Produktivitetsrådet i afsnittet i NRP, hvor de omtaler

produktiviteten i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv (andet afsnit side 4).

LO’s bemærkninger vedr. afsnit 4.1 om de nationale mål for beskæftigelse

Den danske flexicurity-model har i de senere år været under et betydeligt pres som

følge af den systematiske udhuling af kompensationsgraden for dagpengene. Sammen

med en generel nedprioritering af den aktive arbejdsmarkedspolitik svækker det flexi-

curity-modellen til ugunst for hele arbejdsmarkedet. Netop den aktive arbejdsmar-

kedspolitik har kendetegnet Denmarks succes før, under og efter krisen i 2008. Af

den grund, forholder LO sig meget kritisk til, at regeringen af flere gange har ned-

prioriteret dette.

Side 1 af 4

kom (2018) 0120 - Bilag 1: Henvendelse af 14/3-18 fra LO vedr. høringssvar om Det Nationale Reformprogram for 2018

Samtidig er det generelt problematisk, at NRP 2018 tenderer til at tilskrive positive

beskæftigelseseffekter til senere års beskæftigelsesreformer, som lige såvel kan til-

skrives positive konjunkturer.

LO mener overordnet, at vejen ind på arbejdsmarkedet for ledige går gennem uddan-

nelse. Det betyder helt generelt, at der også fremadrettet vil være et betydeligt behov

for investering i uddannelse blandt ledige. LO er derfor bekymret på de bebudede be-

sparelser fra regeringen i forbindelse med "forenklingen" af beskæftigelsespolitikken.

I takt med at ledigheden falder, øges behovet for kompetenceudvikling hos de ledige,

der endnu ikke er kommet i ordinær beskæftigelse. Dette fortificeres yderligere gen-

nem digitaliseringen, som netop kræver et livslangt læringsperspektiv, når man disku-

terer fremtidens arbejdsmarked samt vækst og beskæftigelse.

I forhold til afsnittet

"ændrede regler for førtidspension og fleksjob"

på side 12 deler

LO ikke regeringens overbevisning om, at lovændringen i 2018 selvstændigt set kan

forventes at have positive beskæftigelseseffekter. Herudover er det meget tvivlsomt,

om det vil få effekt på mere ensartet kommunal tildeling af førtidspension/fleksjob.

LO’s bemærkninger til afsnit 4.2 om det nationale mål for forskning og udvik-

ling

LO savner i det nationale reform program for 2018 en omtale af, at regeringen i de-

cember 2017 offentliggjorde sin forsknings- og innovationspolitiske strategi, hvori

man ikke har taget højde for, at forskningsmidlerne gennem de senest mange år er fal-

det, idet man i 2015 havde afsat 1,1 pct. af BNP og i 2018 kun vil afsætte 1,0 pct. af

BNP. I et europæisk perspektiv er 1 pct. af BNP ambitiøst, men taget positive vækst-

tal og højkonjunktur i betragtning, mener LO, at Danmark bør investere mere i forsk-

ning.

LO anerkender, at regeringen har øget bevillingerne til forskning med knap 400 mio.

kr. fra 2017 til 2018, men desværre er denne stigning ikke er nok til at genetablere de

forskningsbevillinger, der gjorde sig gældende før regeringsskiftet. Derfor klinger det

hult, når regeringen selv mener, at de gør rigtig meget for at sætte gang i forskningen.

Det er endvidere ufyldestgørende, at NRP 2018 ikke omtaler, at finansloven for 2018

har resulteret i en række besparelser på uddannelsesområdet. Regeringens ompriorite-

ringsbidrag på 2 pct. på alle takster er en meget voldsom besparelse, der ikke vil

kunne undgå at forringe kvalitet og relevans i uddannelserne.

Trepartsaftalen om en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse

sikrede 150 mio. kr. i en kvalitetsudviklingspulje som kompensation for ompriorite-

ringsbidraget. Regeringen toppede denne kvalitetsudviklingspulje med 20 mio. kr. i

finansloven. Dette anerkender LO, men bemærker i det samme, at skolerne stadig er

ramt af en besparelse på 100 mio. kr. i 2018 som følge af omprioriteringsbidraget.

Der er efter LO’s overbevisning ikke brug for besparelser, men tværtimod et stærkt

behov for at øge uddannelsesindsatsen, der er en investering, som kan fremme økono-

misk vækst og sikre en stærk omstillingsparat arbejdsstyrke.

Side 2 af 4

kom (2018) 0120 - Bilag 1: Henvendelse af 14/3-18 fra LO vedr. høringssvar om Det Nationale Reformprogram for 2018

Selvom Danmark klarer sig godt i et europæisk perspektiv, har vi stadig udfordringer

i forhold til frafald og manglende tilslutning til erhvervsuddannelserne. Det er kun

omkring 18,5 pct. af 9.-10.-klassesafgangseleverne, der vælger en erhvervsuddan-

nelse. Der er derfor langt til regeringens mål om 25 pct. i 2020 og 30 pct. i 2025.

For erhvervsuddannelser er frafaldet desværre fortsat meget højt. De nyeste tal fra

Undervisningsministeriet viser, at 58,1 pct. af de unge, der startede på en erhvervsud-

dannelse i 2015, er faldet fra tre måneder efter endt grundforløb. Den tilsvarende pro-

centandel var på over 64 pct. i 2013 og 2014, men det er desværre fortsat langt over

de 10 pct., der er det nationale uddannelsesmål, hvorfor erhvervsuddannelserne bør

have mere opmærksomhed fra regeringen.

I forhold til afsnit 4.4, side 20, angives det, at uddannelsesfrafaldet i 2016 lå på 7,2

pct. for de 18-24-årige, og at Danmark dermed opfylder EU-målet om 10 pct. Det

fremstår dog uklart, hvordan regeringen kommer frem til 7,2 pct. for denne alders-

gruppe. Dertil kommer, at der må være store forskelle mellem de forskellige uddan-

nelser, de 18-24 påbegynder, og det frafald, der er på uddannelserne. LO mener, hertil

at dette bør klarificeres yderligere.

LO’s bemærkninger vedr. afsnit 4.3 om de nationale mål for klima og energi

Regeringen omtaler i NRP 2018, at den grønne omstilling skal fortsætte på en bære-

dygtig omkostningseffektiv måde, hvor hensyn til arbejdspladser og konkurrenceevne

går hånd i hånd. Dette er LO enige i. Men for at opnå dette og NRP 2018-målene om

30 pct. vedvarende energi er det afgørende, at energirenovering af Danmarks byg-

ningsmasse for både boliger og erhvervsejendomme kommer højt op på dagsordenen,

idet vi ikke bare kan bruge løs af energien, selvom den er grøn, men skal igangsætte

initiativer, der kan medvirke til at mindske vores brug af den grønne energi.

Sådanne initiativer vil bl.a. medvirke til at fremme eksportmulighederne for grønne

løsninger. Derfor opfordrer LO yderligere til, at Regeringen arbejder for, at sikre dan-

ske virksomheder og deres medarbejdere de bedste forudsætninger for at tiltrække EU

midler ift. både den europæiske innovationsfonden og moderniseringsfonden.

Ovenstående er betinget af, at et kommende dansk energi-politisk forlig, sammentæn-

kes med etableringen af innovationsfonden og herunder det potentiale, som den har

for dansk eksport af energioptimale løsninger. Her spiller de danske energisparemid-

ler en afgørende rolle for, hvorvidt Danmark har spillerum til reelt at praktisere den

grønne omstilling, og de gevinster som den medfører.

Dette betyder

ikke,

at man i fremtiden skal øge det nationale forbrug, selvom energi-

produktion bliver mere effektivt og dermed billigere. LO mener endvidere, at energi-

renovering af Danmarks eksisterende bygningsmasse bør have en fremtrædende posi-

tion i regeringens energipolitik.

LO’s bemærkninger vedr. afsnit 4.5 om de nationale mål for social inklusion

Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen (jobreform I) har ifølge effektevalueringen,

udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet, haft en betydelig lavere beskæftigelseseffekt

Side 3 af 4

kom (2018) 0120 - Bilag 1: Henvendelse af 14/3-18 fra LO vedr. høringssvar om Det Nationale Reformprogram for 2018

end forventet. Således er de reelle tal, at de 124.556 kontanthjælpsforløb fra 2012-

2017 (fordelt på 92.700 personer), som kan medregnes, i gennemsnit er blevet forkor-

tet med 3,4 dage (fra i gennemsnit at have en varighed på et år og seks dage til en va-

righed på et år og to dage). Det omregner effektevalueringen til 190 fuldtidspersoner.

Beskæftigelsesministeriet omregner og offentliggør så dette som 600 fuldtidspersoner

i pressemeddelelse af 28. februar, hvilket effektanalysen understreger, at man ikke

kan gøre.

LO mener, at dette i særdelshed er problematisk, da regeringen i reformprogrammet

adskillige gange benytter argumentet om, at disse gennemførte reformer (jobreform 1

og 2) isoleret set er med til at sikre de nationale 2020-mål. Hvis denne præmis er gæl-

dende, må det for så vidt også være gældende, at kontanthjælpsloftet og 225-timers-

reglen resulterer i en fravigelse af de nationale mål for bl.a. social inklusion. De oven-

nævnte beslutninger har jo desværre øget antallet af børn, der lever under fattigdoms-

grænsen, på ét år (2016) med 10.500 til 48.300 børn.

I forhold til regeringens tidligere beslutning om at afskaffe fattigdomsgrænsen, har

man fjernet muligheden for at måle, hvordan den førte politik påvirker fattigdommen

i Danmark. Dette mener LO er stærkt kritisabelt, og det bør som minimum omtales i

det nationale reformprogram, da det kan påvirke indfrielsen af det nationale mål for

social inklusion.

LO vil afsluttende rose regeringens initiativ om etableringen af en tænketank med fo-

kus på fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen. Dette er i overensstemmelse med

den europæiske rammeaftaler om aktiv aldring. Der sigter på at lette overførsel af vi-

den og erfaring mellem generationer på arbejdspladsen samt tager hensyn til de skif-

tende nationale demografiske og arbejdsmarkedsmæssige realiteter.

Med venlig hilsen

Arne Grevsen

Side 4 af 4